Leder

Med forbehold

Debat
22. august 2015

De dagligt eskalerende flygtningestrømme mod Europas grænser udstiller det nationale snæversyn, der hersker blandt de partier, som i går fastsatte en folkeafstemning om det danske retsforbehold til 3. december 2015.

Ja-partierne taler om, at afstemningen skal gøre det tryggere at være dansker og sværere at være kriminel i Europa. Men reelt har folkeafstemningen et andet og vigtigere budskab og mål: Danmark skal holdes ude af EU’s flygtningepolitik. »Aftalen muliggør ikke, at vi går med i den fælles asyl- og udlændingepolitik. Det står klippefast,« som statsminister Lars Løkke Rasmussen i går forsikrede.

De fem ja-partier – Socialdemokraterne, Venstre, SF, Radikale Venstre og Konservative – vil sætte en såkaldt tilvalgsordning på linje med Storbritannien og Irland. Ordningen skal træde i stedet for det EU-forbehold, Danmark i 1993 fik, efter at vi året forinden havde stemt nej til Maastricht-traktaten.

Alternativet tilslutter sig ikke ja-partiernes aftale, men opfordrer alligevel danskerne til at stemme ja ved folkeafstemningen, hvor danskerne helt konkret skal tage stilling til 22 af i alt 32 retsakter.

For ja-partierne fremhæves det som afgørende, at Danmark dermed fortsat kan være en del af Europols bekæmpelse af menneskehandel og cyberkriminalitet og anden grænseoverskridende kriminalitet.

»Det er afgørende, at vi ikke glider ud af Europol-samarbejdet,« sagde Lars Løkke Rasmussen i går.

Ja-partierne havde med andre ord i går to budskaber: Ja, vi vil være en del af det europæiske fællesskab, når det handler om at løse vores nationale problemer med kriminelle udlændinge.

Men nej, vi vil ikke være en del af det europæiske fællesskab, når det handler om at løse de stadig mere kaotiske flygtningestrømme, der jo ellers om noget er nationale problemer, der kræver internationale løsninger. Det er ganske vist først og fremmest de andre nationers problemer. Det er primært Grækenlands og Italiens problemer.

Men hvordan kan særligt SF og Radikale forsvare det nationale hykleri, decemberafstemningen blotlægger?

Hvordan kan de stå inde for det signal, Danmark nu sender til resten af Europa: Vi vil fællesskabet, når fællesskabet hjælper os. Men vi vil ikke hjælpe fællesskabet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Christian Jensen

Lige nøjagtigt - hykleriet driver ned ad væggen.

Der er kun een ting at gøre - stem NEJ.
Og lad retsforbeholdet bestå i sin helhed som skamstøtte over Holger K. Nielsen

Rasmus Kongshøj, Carsten Wienholtz, Kim Strøh, Felix Austin, Kristian Kolby og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
erik mørk thomsen

Noget sludder, afstemningen drejer sig om, at ja partierne vil havde indført, vi alene vide og bestemmer.
Og få de deres ja, kommer vi til at høre igen og igen, vi er nød til at tilsluttes os EU, for at få indflydelse.
Så om føje år, er der ikke noget tilbage af forbeholdet, hvorefter de tager de andre forbehold op til afskaffelse.

Rasmus Kongshøj, Janus Agerbo, Jens Jørn Pedersen, Bjarne Andersen og Kim Strøh anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Det tvivler jeg stadig på. Det er næppe aftalen mellem de fem partier, der sendes til folkeafstemning. Det er formentlig et princip om, at et flertal i Folketinget skal kunne bestemme, hvad Danmark skal tilsluttes af det, der nu er omfattet af det retslige forbehold. I så fald er det netop ikke 22 konkrete retsakter, der skal stemmes om. I den aftale mellem de fem partier, jeg har læst, stod der noget om partiernes hensigter, hvis resultatet af folkeafstemningen bliver et ja. Hvis det er korrekt, kan det ikke formuleres meget mere uforpligtende.

I forhold til EU giver det vist ikke meget mening at påstå, at Danmark ønsker et fritvalgsordning som den, Storbritannien og Irland har. Den vigtigste forskel på Storbritanniens og Danmarks forbehold er, at Danmarks forbehold indeholder en henvisning til dansk lovgivning, som mere præcist henviser til krav om folkeafstemning ved afgivelse af suverænitet.

Når der er en nødsituation ( p t flygtningestrømmene) foreslår EU altid, at medlemsstaterne afgiver mere kompetence til "fællesslabet" - kompetencer, som ikke kan tilbagekaldes. ( EU "misbruger" nødsituationen til at "rage til sig".)

Hvis man IKKE ønsker, at EU landene "forsvinder" og omsmeltes til en EU stat, så skal men sige NEJ, hver gang EU prøver at løse problemer ved at tiltage/tilsnige sig større og UIGENKALDELIGE kompetencer.

På den anden side, så vil et splittet Europa komme til at spille en underordnet geo-politisk rolle når Kina, Indien og USA hen ad vejen bliver de suveræne supermagter - så hvis Europa vil noget og have indflydelse fremover , så er en større integration og mindre national suverænitet vejen frem for EU. MEN så skal den større integration være vel gennemtænkt og ikke et produkt af "tilfældige kriser".

Carsten Wienholtz, Janus Agerbo, Kim Strøh og Preben Haagensen anbefalede denne kommentar
Vibeke Hansen

Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at EU skeptikerne kunne anskueliggøre, hvor Danmark havde stået uden medlemsskab. De problemer, vi har i Danmark med flygtninge og kriminelle tilkomne, er ikke noget vi kan løse på egen hånd. Efterhånden som hele Europa får større og større problemer, ovenikøbet oven på en finanskrise, vil tålmodigheden med de lande, der kun vil lukrere på samarbejdet med forbehold og parallelaftaler forsvinde. Tænk bare på vores egen holdning til de fattige europæiske lande. Dem synes vi er blevet en belastning i samarbejdet. Det er på tide, at forstå hvad et samarbejde er. Jeg siger ikke, at EU er skruet rigtigt sammen, men der er jo faktisk bevægelse i forandringen. Efterhånden er de fleste imod et socialt fællesskab. Men specielt på flygtningeområdet, synes jeg, det var en ide, at indgå i fællesskabet. Hvis vi vil lukke grænser, er det da væsentlig bedre at gøre det omkring Europa og ikke småpjattede mellemstatslige grænser. Kommer den situation, hvor fællesskabet bliver et større problem end til gavn, kan vi til enhver tid melde os ud. De EU positive har jo også en grænse. Kan Australien gøre det, kan et samlet Europa det også, men det kræver fælles fodslag og vilje til både at betale og deltage. Det kan ikke være rigtigt, at vi som demokrater finder det OK, at Italien og Grækenland skal "stå med aben".
Jeg kan undre mig over, at man kan gå ind for et lukket, selvbestemmende nationalsamfund, og samtidig gerne vil udnytte de muligheder fællesskabet åbner for at benytte Verden som legeplads. Det er jo ikke kun tilhængerne, der tager på studieophold rundt omkring, eller bare uden videre sætter sig på et fly for at ordne juleindkøb i den europæiske by, der nu lige er "hot". Tænk, hvis Tyskerne fandt på at lukke grænsen mod os, hvad det vil betyde for økonomien. Både eksport og turisme. Er det virkelig så attraktivt at stå fast på "kan selv, vil selv", at vi risikerer at spænde ben for os selv. Christian Jensen burde være klig nok til at gennemskue, at regeringen bliver nødt til at tage små skridt, når det gælder EU, og istedet bruge sin platform til at skabe debat om hvilket samfund vi vil få med et nej. Nejsigerne kan jo ikke garantere en parallelaftale.

John Christensen

Nejsigerne kan jo ikke garantere en parallelaftale....siger Vibeke Hansen.
At Danmark risikerer at stå udenfor Interpol, skyldes at de EU-begejstrede partier ikke i realiteten ønsker at holde muligheden for en parrallelaftale fremme som en option.
Naturligvis vil Interpol ikke være interesseret i andet, end at samarbejde med os - uanset at vi stemmer nej til at opgive vores forbehold. Hvad taler for det modsatte?

Faktum er vist, at stemningen for mere EU her til lands er på et lavpunkt. Dernæst, er tilvalgsordningen som ja-siden ønsker et bedrag, som handler om - at folketinget ikke skal spørge befolkningen igen - for at fjerne resten af forbeholdets indvirken.

Vi skal med andre ord have tillid til, at vores valgte politikeres EU-begejstring fremover forvaltes bedre end de har formået siden 1972.
Befolkningen har aldrig oprigtig givet mandat til suverænintetsafgivelse i det omfang det sker for øjnene af os.
Et nej til at opgive retsforbeholdet, er derfor også et nej til de neoliberales projekt.

Efter et nej til at opgive forbeholdet skal vi naturligvis samarbejde med både Europol og Interpol om, at bekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet.
Vi har ikke brug for et EU-politikorps, som tillige er en del af planen. Det er ikke i vores interesse at blive en delstat i et udemokratisk EU's forenede stater. NO WAY!

Stem nej den 3. december, du bliver ikke spurgt igen!

God dag der ude

John Christensen

Europa er da langt større end EU

Torben Lindegaard

@John Christensen

Jeg ved nu snart ikke med langt større.
Men Europa er i hvert fald større end EU.
Langt større vil kræve, at du regner Rusland med hele vejen til Stillehavet.