Leder

En plads i historien

Nordpolen ligger i en del af Arktis, som ingen ejer. Men både Rusland og Danmark gør krav på Nordpolen.

Nordpolen ligger i en del af Arktis, som ingen ejer. Men både Rusland og Danmark gør krav på Nordpolen.

Debat
7. august 2015

Engang kappedes verdens polarnationer med skibe, hundeslæder og ski om først at plante flag på Nordpolen. I dag udspilles samme jagt med videnskabelige målinger, atomdrevne isbrydere og ikke mindst politisk snilde.

Mandag i denne uge stod det klart, at Rusland har udvidet sit krav til havbunden i det Arktiske Ocean, så det i endnu højere grad end hidtil karambolerer med Grønland og Danmarks krav - hvor selve Nordpolen har vakt størst opmærksomhed.

Her kan man passende huske på, at Danmark faktisk var først til at udvide sit krav til havbunden sidste år. I første omgang var det danske krav planlagt til blot at strække sig op omkring Nordpolen. Men i det endelige papir til FN endte Danmark med at fremføre krav til havbunden helt hen til Ruslands nuværende søgrænse.

Rusland og Danmark baserer sine krav på det samme geologiske fremspring, den undersøiske bjergkæde Lomonosovryggen som løber på tværs af Arktis, og som altså ifølge de russiske og de danske videnskabelige målinger kan siges at være en naturlig forlængelse af både den russiske og den grønlandske kontinentalsokkel. Interessant nok har Rusland dog ikke forlænget sit krav til havbunden helt til Grønlands søgrænse.

Det danske ræsonnement har på tværs af skiftende regeringer været, at vi på bedste kræmmervis skulle gøre krav på »så meget som muligt« for at have en bedre forhandlingsposition.

Hvis FN’s Sokkelkommission giver Danmark og Rusland ret i, at begge videnskabeligt set har ret til de krævede områder, er det i sidste ende op til diplomatiske forhandlinger, hvem der skal eje hvad i Arktis.

Det russiske ræsonnement har omvendt været at bakke sine arktiske ambitioner op med massive investeringer og militær oprustning, og i gårsdagens Information advarede en anerkendt russiske militæranalytiker om, at situationen i Arktis mere end noget andet peger mod en ny kold krig.

Det kan ske, at danske ministre, videnskabsmænd og embedsmænd forsøger at sikre sig en plads i historien ved – modsat den famøse grænsedragning med Norge i Nordsøen – nidkært at arbejde for størst mulig udvidelse af Kongeriget. Men vi må også snart forholde os til realpolitik, og her kan en overivrig dansk fremfærd i Arktis hurtigt vise sig at gå over i historien af helt andre årsager.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

"Men i det endelige papir til FN endte Danmark med at fremføre krav til havbunden helt hen til Ruslands nuværende søgrænse"

Bare det ikke ender som 1864.

Hvis vi vil have Putin til at tage forhandlingerne alvorligt, så skal vi ikke fremsætte så absurde krav.

Gustav Alexander

Nu er det jo ikke Putin der afgør hvordan den territoriale strid afgøres. Her kan Danmarks status loyal amerikansk/europæisk allieret komme os til gode. Jeg tvivler på at det internationale samfund er i humør til at skænke Rusland nyt territorie pt.

Torben Lindegaard

@Gustav Alexander

Jeg håber sandelig, at du får ret i, at det ikke bliver Putin, der afgør, hvordan den territoriale strid om Nordpolen afgøres.

Det var jo heller ikke Putin, der skulle afgøre Krims statslige tilhørsforhold - men det blev det bare alligevel.

Det afhænger af den videnskabelige vurdering af den undersøiske Lomonossov-højderyg.

Og der er IKKE tale om territorie. Ethvert territorialt krav ender 12 sømil, 22,2 km, fra lavvandskystlinien. Udover det kan alle færde og opholde sig frit i området, civile som militære skibe. Der handler om eneretten til ressource-udvinding, fiskeri, havbund, geologi.