I Sundhedsministeriet har de et alvorligt problem. Et problem, som truer med at udvikle sig til en retlig skandale.
Det er nu mere end fem måneder siden, Justitsministeriet slog fast, at Danmark bryder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, når indsatte i fængsler afskæres fra retten til at søge om patienterstatning, hvis de er blevet fejlbehandlet. Og alligevel har Sundhedsministeriet endnu ikke sørget for at sætte en stopper for konventionsbruddet ved at ændre lovgivningen på området. Ministeriet henviser til, at embedsmænd arbejder på en analyse om reglerne for patienterstatningen, hvor spørgsmålet om indsatte i fængsler også vil blive inddraget. Problemet er bare, at analysearbejdet, der har været igang siden 2013, først forventes færdigt i slutningen af 2015.
Der er ingen regler for, præcis hvor længe der må gå, fra man opdager et konventionsbrud, til ulovlighederne bliver stoppet. Men det står klart, at det skal ske så hurtigt som overhovedet muligt, og her i avisen har uafhængige juridiske eksperter kritiseret Sundhedsministeriet i klare vendinger for, at der er blevet nølet for længe.
For så vidt er der klare paralleller til Statsløsesagen, der netop er blevet afdækket af en undersøgelseskommission. Her var problemet også, at Integrationsministeriet ventede for længe med at rette ind efter konventionerne, efter at et konventionsbrud var blevet opdaget. Der er dog den forskel, at hvor det i Statsløsesagen var ministeriets praksis, den var gal med, er det i sagen om indsattes adgang til patienterstatning selve loven, der skal justeres. Det kan være en mere kompliceret opgave end at ændre praksis, men det er ingen undskyldning for at bruge hele fem måneder og lægge op til, at der skal gå yderlige mange måneder, før de indsatte får opfyldt deres rettigheder.
Justitsministeriets opsigtsvækkende erkendelse af det danske konventionsbrud kom efter, at Information havde afdækket problemet i en række artikler. I samme artikelserie blev det afsløret, at indsatte i fængsler generelt udsættes for en særdeles ringe sundhedsbehandling. Det gør det kun endnu mere akut, at de indsatte får ret til at søge erstatning på linje med andre borgere.
Sundhedsministeriets nølen i sagen vækker en bekymrende mistanke om, at embedsmænd og politikere ikke længere er særligt optagede af at overholde konventionerne. I hvert fald ikke, når det er marginaliserede grupper som statsløse og indsatte i fængsler, der får krænket deres rettigheder.
De der konventioner kan i godt glemme, i det mindste få et realistisk forhold til. Et sæt af hensigtserklæringer, der altid vil være underlagt pragmatisk virkelighed.
Konventionerne kan ikke afgøre nødvendighed. Heller ikke på trods af intentioner. Der er mange der nægter at indse det, men det forandrer intet overhovedet.
Derfor, helt generelt, ret ind til virkeligheden. Tag konsekvensen af jeres mere eller mindre tåbelige, dog velmente beslutninger, ved at at indse den altoverskyggende økonomiske nødvendighed.
Der er de penge i kassen der. De penge man har brugt på ideologiske ideer man ikke har forstået konsekvensen af. Er pengene der ikke, så kan i græde tørre tårer, eller hvad i ellers vil kalde det. Tåbelige økonomiske prioriteringer får indenrigsøkonomiske konsekvenser politiske tåber er ansvarlige for.
De største idiologiske tåber er Radikale Venste og Enhedslisten. I deres kølvand Socialdemokraterne. Sådan har de ikke altid været, men sådan har de udviklet sig. Radikale Venstre's forgangsmand Viggo Hørup og socialdemokraternes Stauning har intet længere med disse partier at gøre.
Enhedslisten, et generelt sammenrend af Marxister, uden sammenhængende pragmatisk erkendelse af virkeligheden, og derfor er de økonomisk ude af stand til at erkende markedsøkonomisk nødvendighed.
Der er PT 8 milliarder mindre i statskassen end den tidligere regering opgjorde. Hvad er disse penge brugt til?
Erkend, at har man ideologiske mål over økonomisk formåen, og bruger man konventionerne som undskyldning, forklaring, eller hvad man tror overgår regulær økonomisk realitet, så har man politisk knald i låget ...
De små er ikke en del af retsstatens rettigheder. Kun dens pligter.
Dette viser fakta på fakta desværre
Hans K Hansens indlæg viser tydeligt at han ikke forstår hvordan verden hænger sammen. Der er masser af penge i statskassen og de rigestes lommer. Det er et spørgsmål om prioritering.