Leder

Det store fritidsrøveri

17. august 2015

Laaange skoledage, mange vikarer og stor forvirring. Sådan lyder skoleelevernes beskrivelse af det første år med skolereformen. Skuffelsen og forvirringen går igen blandt forældrene, hvis opbakning til reformen er dalet støt i løbet af skoleåret. Lærernes opbakning til en ny skole var fra starten hårdt prøvet, efter et uskønt opgør om lærernes arbejdstid. Reformens øgede timetal skulle betales direkte ved, at lærerne skulle undervise mere.

Ambitionerne for den nye folkeskole har været mange, og også for mange på en gang. Lærernes nye 8-16-arbejdsliv på skolen skulle der findes plads til, ledelsen skulle træde i karakter, og undervisningen skulle tilpasses nye læringsmål. Alle elever skulle kunne gå i lektiecafe, have 45 minutters bevægelse om dagen og flere dansk- og matematiktimer. Pædagogerne fra SFO’en skulle inddrages, ligesom der skulle samarbejdes mere med de lokale kultur- og idrætsforeninger, og – nå ja – så skulle de danske folkeskoler også inkludere en lang række børn fra specialklasser og skoler i undervisningen. En ordentlig mundfuld og det i en fart.

Hastværk har præget reformens første år, mens opbakningen fra både elever og forældre er svundet ind. Selv partierne bag reformen er begyndt at vakle i forhold til de lange skoledage, efter at oprørte forældre er trådt frem med de alenlange skoleskemaer, som reformen år to kommer til at byde på, når lektiecafeerne efter ferien gøres til en obligatorisk del af skoledagen. Og danske børn bliver med over 10.000 timer da også nogle af de børn i Europa, der går mest i skole.

Mantraet for reformen har været, at danske børn skal lære mere i skolen, samtidig med at skolen skulle tilbyde mere bevægelse, anderledes undervisning og lektiehjælp. Det var argumentet bag de lange skoledage, som skulle smelte den frie leg i SFO og klub bedre sammen med skolen. Problemet er, at mange elever i praksis har fået mere af det samme – som den gryende utilfredshed vidner om. Og mange af de børn, som reformen skulle hjælpe med at lære mere, bliver selvsagt ekskluderet af endnu mere røv-til-stol-undervisning, mindre fritid og større skoletræthed.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby har dæmpet den værste kritik ved at nedsætte en ekspertgruppe, der i løbet af efteråret skal se på problemerne med især inklusionen i den nye reformskole. Forståelsen for, at skolerne ikke kan nå det hele på en gang, har ministeren også vist, ligesom hun i kor med Kommunernes Landsforening har bakket op om, at lærerne i 2/3 af landets kommuner ifølge en DR-rundspørge i år selv kan styre, om de vil forberede sig hjemme eller på skolen.

Det emmer lidt af forsoning med lærerne, som også har modtaget et personligt brev fra den nye minister, hvor hun takker for den store indsats under det første år med reformen.

Men det øgede timetal risikerer at spænde ben for både forsoning med lærerne og de gode intentioner i reformen. Tidligere kunne skolerne skrue lidt ned for timetallet, hvis økonomien var stram, men den går ikke længere. Derfor er der kun meget snævre rammer for skolelederne, som enten må skrue endnu mere op for lærernes undervisningstid eller ned på aktiviteter for eleverne, hvis kommunen fattes penge. Og det lover ikke godt for mere bevægelse, samarbejde med nærmiljøet og bedre undervisning.

Det sære ved det store tidsrøveri er, at end ikke hovedinspirationens kilde bag reformen John Hattie, og da slet ikke danske skoleeksperter, mener, at eleverne fagligt bliver stærkere af at få mere af den samme slags undervisning.

Det var selvfølgelig heller ikke planen med reformen, men spørgsmålet er, om det giver mening at stavnsbinde skoler, elever og lærere til et kunstigt højt timetal, hvis det rent faktisk går ud over det vigtigste: den gode skole med engageret undervisning og elever, der trives.

Som 8-årige Alexander Gjørtsvang Andersen så klogt forklarede i weekendens udgave af Information, så er trivsel andet og mere end flere timer i skolen: »Jeg tror, det er, når man bare går rundt og ikke laver noget. Man går bare rundt.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Calle Hansen
  • Hans Larsen
  • Ejvind Larsen
Calle Hansen, Hans Larsen og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Det store problem er, at Danmark løber i røven på en masse lande, der har gjort det dårligere end os selv over tid, både som samfund med sammenhængskraft, solidaritet og retfærdighed.
Det ødelægger vore videregående uddannelser, der ikke længere ses som udøvere af nogle bestemte kompetencer og teknologier i samfundet, men spændes for erhvervslivets interesser, som de aldrig nogensinde har haft noget med at gøre - andet end som kritisk korrektiv på samfundets vegne overfor den private driftighed..
Det ødelægger vore gymnasier, der ikke længere målrettet udstyrer unge med kompetencer, de har brug for i videregående uddannelser.
Det ødelægger vores folkeskole, som i årtier har været hærget af ideologiske kampe, der er gået stik imod de erfaringer og traditioner, der har bragt Danmark frem i forreste linje på alle parametre.
Man tør ikke tro på, at vi ved hjælp af sund fornuft og erfaring - og ikke regneark, statistik og målinger i hoved og røv - har skabt noget unikt godt.
Men som man også altid sagde i min skoletid, når der var undren over, at andre ikke bare efterlignede os: vi har skabt verdens bedste samfund for DANSKERE - underforstået, at det slet ikke ville indfri ønsker og forventninger til samfundet i andre lande.

Felix Austin, Tony Thomsen, Anne Eriksen, Britt Kristensen, Helene Kristensen og Herman Hansen anbefalede denne kommentar

Peter Hansen - Du er jo liberal !
Liberal Aliance forslår en kovending. De ved hvad frihed og familieansvar er. Også for børn.

Lennart Kampmann

Information fjernede min kommentar hvor jeg gør opmærksom på at der i et år er groft regnet 365 gange 24 timer lig med 8760 timer. Det var en hjælp for de der er blevet forvirrede omkring de nævnte timetal på ca. 10000.
Måske var det min stikpille til journalisternes arbejde, der fik censuren til at rejse sig fra stolen?

Med venlig hilsen
Lennart

Steffen Gliese

Et almindeligt arbejdsår er på 1924 brutto (dvs. inkl. ferie og helligdage). Skolebørn når nu op på i gennemsnit små 1200 timer om året - og det er for meget.

Steffen Gliese

- en meget stor del af undervisningen er rent ud sagt uforskammet: dobbelttimer til små børn fører ikke til andet end spildtid - undervisning og forberedelse imellem timerne er det, der giver læring, det er næsten vigtigere at møde faget med relativt korte intervaller end at have mange timer. I skolen lærer man først og fremmest af at tænke over, hvad det er, man læser, imellem hver undervisningsgang. De store fag, der både har skriftlighed og mundtlighed helt fra de små klasser, er selvfølgelig lidt anderledes, fordi fagligheden er mere bredspektret og i højere grad består af en integration af færdigheder, som de andre fag hviler på.