Leder

En verden af tillid

Debat
6. august 2015

Når man er vant til at følge verdenssamfundets nærmest kroniske vanskeligheder ved at nå til enighed om f.eks. klimabeskyttelse eller global handel, var der noget uvirkeligt over meldingen fra FN-hovedkvarteret i søndags. Til stående ovationer fra alle verdens regeringer og med lettelsens tårer i manges øjne erklærede forhandlingsleder Macharia Kamau, FN-ambassadør for Kenya, at man nu var nået til enighed om det dokument på 29 sider, som sætter 17 nye bæredygtige udviklingsmål for verden.

»Vores indsats er af meget større betydning, end I kan forestille jer. I dag er vi alle vindere,« supplerede den sydkoreanske regerings repræsentant som leder af FN’s Råd for social og økonomisk udvikling, mens en twitterstorm af glædesudbrud og lykønskninger brød løs. »Vældigt skridt i den rigtige retning,« lød tweet’en fra Mogens Lykketoft, kommende formand for FN’s generalforsamling.

Accepten af dokumentet, der under Lykketofts auspicier skal godkendes formelt på generalforsamlingen den 25.-27. september, er resultatet af en tre år lang proces med det formål at videreføre FN’s otte 2015-mål om bl.a. halvering af den ekstreme fattigdom med 17 globale 2030-mål, der omfatter både udvikling og bæredygtighed og forpligter såvel u- som i-lande.

De 17 nye mål, der specificeres i 169 delmål, omfatter bl.a. udryddelse af ekstrem fattigdom og sult i 2030, etablering af bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre, sikring af rent drikkevand og bæredygtig energi til alle, stop for diskrimination af kvinder og piger samt umiddelbar handling for at bremse klimaændringerne.

»Vi noterer med stor bekymring det betydelige gab mellem den samlede virkning af landenes klimaløfter i form af globale årlige udledninger af drivhusgasser i 2020 og så de scenarier for samlede udledningsreduktioner, der kan give en rimelig chance for at holde den gennemsnitlige globale temperaturstigning under to eller 1,5 grader,« hedder det bl.a. i teksten med adresse til det forestående klimatopmøde i Paris til december, hvor de samme lande skal mødes.

Dokumentet taler også om nødvendigheden af at »dele velstanden og adressere indkomstuligheden« som forudsætning for at skabe en langsigtet og bæredygtig økonomisk vækst.

De 29 sider, der går under titlen Transforming our World, er blevet modtaget med anerkendelse, håb og noget, der tangerer begejstring. Også internationale civilsamfundsorganisationer, der ikke har for vane at rose verdens politiske lederskab, er fulde af lovord.

Den gode stemning omkring forhandlingerne og selve resultatet forklares med, at forhandlingslederne har formået at opbygge en høj grad af tillid til processen via åbenhed, grundige konsultationer af landene og løbende inddragelse af civilsamfundet.

Dertil har det givet fremdrift, at de forudgående 2015-mål faktisk har opnået en væsentlig grad af succes – antallet af mennesker i ekstrem fattigdom er f.eks. halveret (hvilket dog samtidig indebærerer, at 800 mio. mennesker fortsat ikke er løftet ud af den yderste nød).

Så oplevelsen af, at dette ikke er en politisk dødssejler, men en proces med fortsatte potentialer, har fået landene til at vedtage med sig selv, at dette er værd at bygge videre på og hente hårdt tiltrængt goodwill og fremtidstro ved. Her er et forum, hvor man har givet sig selv lov til at formulere de visioner for fremtiden, som alle har brug for, og som gør det værd at engagere sig.

Masser af problemer, modsætninger og hårdnakkede interessekonflikter lurer forude og vil afsløre deres grimme ansigter, når man skal tale konkret om global omfordeling, bæredygtig økonomi, klimaindsats etc. Den nylige FN-konference i Addis Ababa om finansiering af 2030-målene illustrerede således, at der fortsat er grænser for velviljen.

Netop derfor er det vigtigt nu at holde fast i de gode vibrationer, der har præget processen om de nye bæredygtige udviklingsmål. Formuleringerne på de 29 sider skal bruges til at presse beslutningstagerne, når de smukke løfter begynder at kollidere med realpolitikken.

Svært bliver det, men det er forhåbentlig, som Nelson Mandela blev citeret for af Sydafrikas repræsentant i FN-bygningen i søndags: »Det synes altid umuligt, indtil det er gjort.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her