Leder

DF’s pris

Debat
29. september 2015

Når regeringen i dag fremlægger sit udspil til næste års finanslov, står den på nedskæringer af tre områder, der har én ting til fælles: De repræsenterer på hver sin måde forudsætningen for en bedre fremtid.

Klimaet vil blive yderligere belastet, hvis regeringen som planlagt dropper fritagelsen af afgifter på elbiler. Både klima- og migrationskrisen vil potentielt blive forværret, hvis Danmarks ulands- og klimabistand efter planen skæres ned. Og vores fælles fremtid – børnene – får ikke et tiltrængt løft, hvis regeringen gør alvor af at skrotte SR-regeringens plan om flere pædagoger i daginstitutionerne.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) vil pakke besparelserne ind i forklaringer om, at der skal spares yderligere to mia. kr. på det nationale budget, fordi de offentlige finanser er under pres af bl.a. den aktuelle flygtningekrise. Han vil tale om en økonomisk ansvarlighed, som regeringen selv svigter, når den bliver ved med at betragte det grønne område som noget, der alene er forbundet med øgede udgifter. Så sent som torsdag i sidste uge dokumenterede 3F’s nye tænketank her i avisen den gamle sandhed om, at der med de rette grønne investeringer kan skabes flere job og dermed øgede samfundsindtægter. Hvad er regeringens svar: Flere nedskæringer.

Venstre-regeringen forpasser ingen lejlighed til at sige, at den er i gang med at betale regningerne efter forgængeren. Sandheden er i virkeligheden, at Claus Hjort Frederiksen med dagens stramme finanslovsudspil sætter penge i banken til at kunne betale for alle de krav, Dansk Folkeparti kommer anstigende med under forhandlingerne.

For regeringen er afhængig af Dansk Folkeparti, og Dansk Folkeparti er afhængig af at kunne levere flere penge til deres velkendte mærkesager. De kommende ugers forhandlinger i Finansministeriet vil blive en løbende påmindelse af, hvem der reelt har den politiske magt her i landet. Det kan blive en dyr omgang for regeringen. Og det bliver desværre klimaet, ulandsbistanden og børnene, der kommer til at betale prisen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Det er mærkeligt at se V som bydreng for DF.

Finanslovens samlede udgifter ligger på omkring 700 milliarder kroner – hvad revisorsønnen med overvægt her jonglerer rundt med af beløb er rene pebernødder af suboptimeringer som led i sin rendyrkede klassepolitik …

Espen Bøgh, Preben Haagensen, Anne Eriksen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar