For 10 år siden var der én erklæret homoseksuel mand på Færøerne, Mike. Han levede et godt, men også lidt ensomt liv. I 2006 blev loven mod diskrimination vedtaget i Lagtinget, hvilket gjorde at Mike fik lidt flere nære venner. Det var dog fortsat ikke muligt at få staten til at anerkende hans ret til at kaste sig ud i den deprimerende heteroseksuelle opfindelse kaldet ægteskabet. Der satte de kristne fundamentalister sig gang på gang på tværs.
Men efter den netop overståede valgkamp ser det ud til, at de rabiate dele af kristendommen har mistet deres tag i færingerne. Budskaber, som at den nyfundne færøske fiskelykke ikke er forbundet til kvoter eller havstrømme, men bliver dirigeret af Guds hånd, er blevet mødt med skepsis.
De har indset, at der ikke længere er opbakning til deres bibeltrynende linje. Ved valget fik parlamentets første homoseksuelle politiker, Sonja Jógvansdóttir, således flere stemmer end hele det kristne parti. Det ser nu ud til, at der er flertal for at lade homoseksuelle vie.
1.500 km. væk, i det færøske hus på Vesterbro, blev der afholdt proxyvalg blandt unge eksilfæringer, hvoraf 97 pct. stillede sig på de homoseksuelles side i ægteskabsspørgsmålet.
Det siger noget om, af hvilken overbevisning de mennesker, som forlader Færøerne, er af. Men det siger også noget om, hvorfor de i tiltagende grad ikke vender hjem. Færøernes befolkning falder, og når du spørger de unge hvorfor, er det sammensummerede svar trætheden af et trægt, intolerant samfund. Der mangler i skrivende stund omkring 2.000 kvinder, hvis man går ind for at 1:1 m/k-forholdet er bedst. Så må det være op til den intelligente læser at ræsonnere sig frem til, hvilke samfund det er, kvinder plejer at forlade.
Homoseksuelles rettigheder er den nemme problematik med en ligetil løsning. Spørgsmål om tolerance i bredere forstand, ligeløn, chauvinisme og fordeling af fiskerimilliarderne, er de sværere af slagsen. Men det bliver en del nemmere, hvis man er i tråd med omverdenen. Et stort tillykke til de (forhåbentligt snarligt) ligestillede på Færøerne. Måske er det det første skridt mod et moderne samfund.
