Leder

Kvinders lyst

22. september 2015

Sidder kvindens lyst mellem hendes ben? Eller nærmere bestemt cirka en meter længere oppe, i hjernen? Eller er der måske et samspil, der fungerer anderledes hos kvinder end hos mænd – uanset variationer inden for de to køn?

Forskerne strides, og det dårlige svar er, at vi faktisk ikke ved det. Det gode er, at forståelsen af kvinders lystfølelse er blevet lukket ud af sovekammeret og ind i den offentlige debat. Det skyldes ikke mindst, at medicinalfirmaerne og dermed også de forskere, der er afhængige af private forskningsmidler, begyndte at interessere sig for kvinders lyst, da Viagra blev godkendt til mænd med erektil dysfunktion i 1998. Hvorefter salget naturligvis eksploderede. Knap 20 år og en række mislykkede forsøg senere, hvor store spillere som medicinalgiganten Procter & Gamble og tyske Boehringer Ingelheim har måttet kaste håndklædet i ringen, godkendte de amerikanske sundhedsmyndigheder FDA for nylig præparatet Addyi, der stimulerer kvinders lystfølelse, efter at de i årevis at havde vendt tommelfingeren nedad.

Det har været en lang og besværlig vej for de investeringslystne. For mens lysten til sex i den vestlige verden i årevis har ligget på briksen med sexologernes advarende opråb om dens usle vilkår i de ligestillede parforhold, har lysten til at tjene penge på ny medicin ikke fejlet noget.

Det er den tredjestørste industri i USA. Og som den amerikanske dokumentarist Liz Canner forklarede Information ved lanceringen af hendes film, Orgasm Inc. The Strange Science Of Female Pleasures, så kan der sættes spørgsmålstegn ved, dels om diagnosen kvindelig seksuel dysfunktion – som er den sygdom, de lyststimulerende piller skal udskrives imod – er noget, medicinalindustrien har fundet på. Dels om medicinen overhovedet virker. (Forsøg har senere vist, at kvinder, der tog Addyi, havde gennemsnitlig 4,4 »tilfredsstillende seksuelle oplevelser« på en måned sammenlignet med 3,7 hos dem på placebo, og 2,7 før studiet begyndte.)

Problemet med sygeliggørelsen har man nu delvist overvundet ved at fastslå, at kvinder selv skal føle, at deres manglende lystfølelse giver dem problemer i deres parforhold eller psykiske vanskeligheder. Ifølge visse studier lider 10 procent af alle kvinder af sygdommen, og som FDA understregede ved godkendelsen, er restriktionerne på indtagelsen af Addyi store.

Men hvor er det medicinske forsøg, der viser, at kvinder skal have mindst fem orgasmer om måneden for at være normale og sunde, har Liz Canner og mange andre feminister og sexologer spurgt.

Grunden til, at Addyi endelig blev godkendt – efter Procter & Gamble opgav deres sexplaster Intrinsa og Boehringer Ingelheim midlet Flibanserin, der genskaber lyst via stoffer, som påvirker hjernen – er angiveligt en yderst effektfuld lobbykampagne. Med den er det lykkedes firmaet Sprout, som købte rettighederne til Flibanserin, at gå lige til benet i striden om, hvem der skal definere kvinders lyst. For mens kritikerne har råbt højt om bivirkninger, en manipulerende medicinalindustri og det seksualiserede samfunds forvredne forventninger til seksuelle præstationer, har fortalerne for kvindelig lystmedicin netop brugt feministiske argumenter mod dem, der hævdede, at de talte kvindernes sag.

For er det ikke sexistisk at tillade lyststimulerende midler til mænd, spurgte en række amerikanske kvindeorganisationer, som medierne har hævdet til dels er støttet af firmaet bag Addyi. Det spørgsmål kan ikke blot afvises med henvisning til, at dets afsender skulle være købt og betalt. Kvinders lyst har historisk set altid været forsøgt tøjlet og styret af alle andre. Modstanden mod lystmedicinen kan tolkes som udtryk for, at den historiske undertrykkelse har iklædt sig nye gevandter, og den kulturelle kamp om forståelsen af kvinders seksualitet er altså langt fra slut. Men takket være forskning og medicin afmystificeres den kvindelig lyst og dens tabuer, som det også er sket i kølvandet på frigivelsen af Viagra. Bagsiden er, at læger ofte er for hurtige med medicinblokken. Samt at skammen i dag måske snarere er forbundet med at mangle lyst – ikke at have lyst.

 

Bonusinformation! F.eks. har forskningen vist, at kvinders tændingsmønstre formodentlig er bredere end mænds. Kvinderne ved det bare ikke selv

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu