Læsetid 3 min.

Når politiet lyver

Der synes der at være behov for at arbejde på at ændre kulturen i politiet, ligesom man bør overveje at indføre flere kontrolmuligheder som eksempelvis kropskameraer på politibetjente
For justitsminister Søren Pind, der som bekendt har præsenteret sig selv som den nye sherif i byen, må det være en oplagt opgave at tage fat på at bringe politiet tilbage på rette spor
Sofie Amalie Klougart
26. september 2015

Det er kendetegnende for en retsstat, at man kan stole på, hvad politiet siger. Hvis det ikke er tilfældet, åbner der sig foruroligende perspektiver. Ikke alene har politiet et magtmonopol, der nødvendiggør en kontrol, som kun kan fungere, hvis politiet beretter sandfærdigt om deres handlinger. Det er også politiet, der indsamler beviser, og det er politiet, der afhører vidner, ligesom politifolks vidneudsagn typisk tillægges stor vægt i retssager – alt sammen noget, der selvsagt kræver, at politiet fortæller sandheden.

Alligevel har medierne alene inden for de seneste dage bragt historier, der tyder på, at politiet har et ikke helt ukompliceret forhold til sandheden. Eller sagt med andre ord: At nogen hos politiet tilsyneladende lyver.

Senest kunne Information torsdag fortælle, hvordan Syd- og Sønderjyllands politi i modstrid med sandheden har forsøgt at give omverdenen indtryk af, at de alene brugte dialog og ikke magt over for de flygtninge, der for nogle uger siden vandrede af sted på en sønderjysk motorvej med retning mod Sverige.

Dagen før Informations afdækning af, hvad der reelt foregik på den sønderjyske motorvej, kunne medierne fortælle om den seneste udvikling i den såkaldte Tibet-sag.

Da politiet under et kinesisk statsbesøg sidste år flere steder i byen tilbageholdt demonstranter med tibetanske flag, rejste der sig naturligt en mistanke om, at politiet var gået efter demonstranter med flag fra Tibet.

Men det havde intet på sig, forklarede politiet, der over for offentligheden og Folketinget hævdede, at alene sikkerhedshensyn havde spillet en rolle.

Demonstranter anlagde sag mod politiet, der nægtede at udlevere lydfiler med betjentenes radiokommunikation under episoden. Men da sagen kom for landsretten, blev politiet pålagt at udlevere optagelserne, og i denne uge kom det så frem, at de afslørede, hvordan politiet lige netop gik målrettet efter demonstranter med tibetanske flag.

Sagen bringer mindelser om en anden nylig sag, hvor politiet blev fældet af deres egne lydoptagelser, som de i første omgang havde forsøgt at holde skjult. Nemlig sagen om en ung grønlandsk mand, som i oktober sidste år døde af alkoholforgiftning på Amagerbro Torv, efter at adskillige forbipasserende borgere forgæves havde forsøgt at få politiet og alarmcentralen til at reagere.

En af disse borgere forklarede til pressen, at politiet havde spurgt, om manden var grønlænder, da hun ringede til dem, selv om det jo ikke burde spille nogen rolle. Men over for offentligheden hævdede politiet, at det var kvinden selv, der havde nævnt, at den unge mand var grønlænder. Og det var vel at mærke en forklaring, som politiet fastholdt, efter at de ifølge egen forklaring havde lyttet til en optagelse af opkaldet.

Politiet afviste at give Politiken aktindsigt i lydfilen, men da avisen alligevel kom i besiddelse af optagelsen, fremgik det, at kvinden havde ret, og at politiet havde løjet.

Flere andre sager har de senere år sået tvivl om politiets troværdighed. Det gælder blandt andet sagen om, hvordan politiet i modstrid med sandheden hævdede, at de ikke havde videofilmet sammenstødene med demonstranter uden for Brorsons Kirke, da kirken i 2009 blev ryddet for irakiske asylansøgere.

Og det gælder de forbløffende mange sager, hvor politiet har hævdet, at de ikke har kunnet finde frem til betjente, der har været involveret i uheldige episoder.

Senest har det tilsyneladende været tilfældet i føromtalte Tibet-sag – på trods af at et foto fra episoden tydeligt viser de involverede betjentes ansigter.

Alt i alt synes der at være behov for at arbejde på at ændre kulturen i politiet, ligesom man bør overveje at indføre flere kontrolmuligheder som eksempelvis kropskameraer på politibetjente, sådan som de bruger stadig mere i USA.

Flere partier har da også ønsket at indføre forsøgsordninger med kropskameraer, men det er indtil videre blevet blokeret af Venstre og Socialdemokraterne.

For justitsminister Søren Pind, der som bekendt har præsenteret sig selv som den nye sherif i byen, må det være en oplagt opgave at tage fat på at bringe politiet tilbage på rette spor.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Malan Helge
    Malan Helge
  • Brugerbillede for Henning Pedersen
    Henning Pedersen
  • Brugerbillede for Holger Madsen
    Holger Madsen
  • Brugerbillede for Jakob Silberbrandt
    Jakob Silberbrandt
  • Brugerbillede for lars abildgaard
    lars abildgaard
  • Brugerbillede for Hans Larsen
    Hans Larsen
  • Brugerbillede for Gorm Lerche
    Gorm Lerche
  • Brugerbillede for peter fonnesbech
    peter fonnesbech
  • Brugerbillede for erik mørk thomsen
    erik mørk thomsen
  • Brugerbillede for Leif Koldkjær
    Leif Koldkjær
  • Brugerbillede for Carsten Mortensen
    Carsten Mortensen
  • Brugerbillede for Per Meinertsen
    Per Meinertsen
  • Brugerbillede for Erik Pørtner  Jensen
    Erik Pørtner Jensen
Malan Helge, Henning Pedersen, Holger Madsen, Jakob Silberbrandt, lars abildgaard, Hans Larsen, Gorm Lerche, peter fonnesbech, erik mørk thomsen, Leif Koldkjær, Carsten Mortensen, Per Meinertsen og Erik Pørtner Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Kirsten Kathrin
Kirsten Kathrin

Det er efterhånden meget utrygt, at nu er det også legitimt, at politiet finder på undvigemanøvrer. Tænk, at ikke engang ledelsen hos politiet, kan genkende de ansatte. Når jeg tænker på, alle de tiltag de kan sætte i sving, når en forbrydelse skal opklares, med at finde gerningsmændene.

Så har vi skat, heller ikke der kan man føle sig tryg. Det er svært selv at ordne skatten, så man har fornemmelsen af, at alt er i orden, og så bliver vi bekendt med, at ikke engang skat selv kan finde ud af det.
Vi er blevet lovet, af forskellige regeringer, at skatten skal forenkles, men det der er sket er, at det er blevet yderligere kompliseret.

Skulle man så være så uheldig at blive syg, så skal man være glad for at slippe helskindet gennem et møde med sundhedsvæsenet, her har ministeren lige givet 1,5 milliard til "væsenet" men ikke øremærket pengene, og derfor kan man som patient/borger ikke se forandringer. Når ikke engang ledelsen på et af vore største hospitaler ikke føler, at en undskyldning kan være på sin plads, når en patient (En patient der fik nok) har påvist elendige arbejdsgange, hvor den ene hånd ikke ved, hvad den anden foretager sig. Samtidig med, at rengøringen er af så elendig standard, at det nærmest er farligt, at blive indlagt på netop her.

Jeg tror hele vores system trænger til en grundig oprydning, og i den oprydning skal der ikke betales meget store bonusser/aftrædelseslønninger til de ledere, der har forvaltet vores velfærds system på en så elendig måde.

Henning Pedersen, Uffe Illum, benta victoria gunnlögsson, Tor Thrysøe, Mads Berg, Thomas Toft, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj, Janus Agerbo, Jørn Andersen, Anne Eriksen, erik mørk thomsen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for erik mørk thomsen
erik mørk thomsen

Alle ansatte, der bliver grebet i en løgn, burde fyres øjebliklig, uden løn!
Til gengæld bør de få i tur i fængeles, da deres løgn, om regel, har stor betydning for andre folk.

Henrik Klausen, Tor Thrysøe, Jens Kofoed, Jakob Silberbrandt og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen

Begynd med Folketinget - politikernes gøren og laden - skattevæsenet (som fungerer/de uhensigtsmæssigt) sygehusvæsenet - Sundhedsstyrelsen - kapitalen, der sendes i skattely osv.

Se på folks vilkår - i stedet for at reagere som en samling sladrekællinger i en provinsby, der brygger en historie på 5 fem fjer og ender med en hønsegård!
At gå flere år tilbage for at pinde noget ud, der kan opfattes som fejl er ikke værdigt!

Ofte kan kritik mødes med forslag om den kritiske er i stand til at gøre det bedre?

Brugerbillede for Gorm Lerche

Anne Eriksen,
Undskyld jeg spørger men har du forbindelser, familie eller lignende indenfor politiet ?
Du plejer at være blandt de mere kritiske kommentatorer herinde, men i denne sag har du været ukarakteristisk villig til at forsvare eller negligere de adskillige direkte samfunds- og retsstatsnedbrydende skandaler der er tigget ind om vores allesammens magtfuldkomne og urørlige politi der synes at være sunket ubærlig dybt i et moralsk morrads.

Rigtige venner holder fast i koderne når ånden svigter.

Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

Mener Anton Geist virkelig at amerikansk politi er et forbillede?

Selvfølgelig sker det at politifolk lyver og dækker over hinanden. Det interessante er hvor omfattende det er i forhold til andre lande. Lige med hensyn til kropskameraer er jeg mere bekymret for den situation hvor en politimand pga. kameraet tøver med at uskadeliggøre en sindsforvirret øksemand - end de optagelser der viser at en eller bølle fik en røvfuld bag i en politibil.

Brugerbillede for Anne Eriksen

Gorm Lerche - Nej, ingen forbindelser eller familiebånd :)
Derimod har jeg fotograferet og studeret mennesker og sådan. Jeg forsvarer kun nævnte artikel, fordi min retfærdighedssans fortæller mig, at tingene bliver sat på spidsen af en nærmest "sensationshungrende" presse i et emne, der helt klart ikke kan udpensles som rigtigt eller forkert.

Loftet har nærmest løftet sig i flygtninge problematikken og man er enten for eller imod, tilsyneladende. Hvis jeg ikke prøvede at være "lidt pæn", så ville jeg kalde meget af denne virak og panik for "dumt".
Så jeg prøver bare selv at danne en mening og så springer de andre handlinger/ hændelser som nævnt i øjnene.
Selvfølgelig er der politi med manglende empati osv, som ikke burde tage direkte konfrontationer med mennesker, men de findes også i stat og kommune, som flere artikler her også har påpeget.
I det hele taget er det lidt følt at binde alle fagkategorier i en "form" - de er sådan - du ved, som de arbejdsløse, der ikke gider...
Eneste undtagelse kan være visse politikere, men det snakker vi ikke om :)

Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen
Børge Rahbech Jensen

"Det er kendetegnende for en retsstat, at man kan stole på, hvad politiet siger. Hvis det ikke er tilfældet, åbner der sig foruroligende perspektiver."

Hvad er en forsvarers opgave? De må være overflødige, hvis det tages for givet, at man kan stole på, hvad politiet siger. Udgangspunktet er da også, at politiets påstande skal bevises eller i det mindste sandsynliggøres i en grad, som ikke efterlader rimelig tvivl om rigtigheden.

Syd- og Sønderjyllands Politis brug af magt på Padborg station blev afsløret på video få timer efter, det skete. Det eneste nye er, at der nu også er kommet billeder af magtanvendelse på motorvejen. Sjovt nok er der stadig ikke kommet billeder af magtanvendelse på motorvejen på Falster, selvom Sydsjællands Politi antydede dagen efter i en pressemeddelelse, at det skete.

Der er flere niveauer af magtanvendelse, og der er næppe tvivl om, at politiets fremhævelse af dialog fremkom på et tidspunkt, hvor nogle politikere og dele af befolkningen krævede mere magtanvendelse. Bl.a. tåregas, hunde, peberspray og stave blev ikke brugt.

Det lignede heller ikke et voldsomt overgreb at tage nogle flag fra nogle mennesker og tilbageholde nogle mennesker et par timer. Alligevel er jeg enig i, det kunne være ønskeligt, om politiet stod ved og forklarede sin adfærd.

"En af disse borgere forklarede til pressen, at politiet havde spurgt, om manden var grønlænder, da hun ringede til dem, selv om det jo ikke burde spille nogen rolle. "

Er det bevist, at netop det spørgsmål var afgørende for, at en ambulance ikke blev afsendt?

"Alt i alt synes der at være behov for at arbejde på at ændre kulturen i politiet"

Præcis det samme kan siges om medierne, som har langt mere magt og indflydelse, end politiet har. Hvilken interesse har medierne i mistænkeliggørelse af politiet?

Brugerbillede for Anne Eriksen

Hm, kropskamera er endnu en "kontrolforanstaltning", altså noget der bunder i troen på, at "når katten er ude, så er musene dovne og spiser alt"!
Jeg tror på tillid og selvværd som en positiv kraft, dog ikke så meget at vi ikke skal have regler. For ellers ved man jo ikke, hvad der tjener samfundet bedst.

Brugerbillede for Gorm Lerche

Børge Rahbek Jensen,
Det antages at også politiet kan tage fejl - derfor forsvarere !
Ikke at politiet systematisk lyver om eller tilbageholder kritisk information, det er en absurd påstand.
Ingen retsstat kan overleve dette.

Anne Eriksen,
Vi har her adskillige konkrete tilfælde hvor det er åbenlyst hvad der er rigtigt og forkert og hvor det er indiskutabelt at der er blevet løget eller tilbageholdt kritisk information fra politiets side.
Vi har beviserne på video, lydoptagelser mv.

Disse konkrete beviste tilfælde følger i halen på en skræmmende lang række sager hvor forurettet møder et stålsat magtfuldkomment politi, hvor betjente og ledelse dækker over hinanden, frit opfinder undskyldninger og forklaringer, får akut hørelses- eller hukommelsesbesvær osv osv i en nærmest uendelig udstrækning.
Det er ikke et politisk problem. Dem har vi også i rigelig udstrækning, men dette handler om en syg kultur hos politiet.

Henrik Klausen, Mads Berg, Thomas Toft, Janus Agerbo og Freddy Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen

Jamen, ok - jeg har ikke set videoer eller hørt optagelser - forholdt mig til det skrevne og billederne.
Selvfølgelig er politiet ikke uden fejl, det er et spørgsmål om ledelse, ressourcer og samfundet som sådan. Vi er regelsat så firkantet, at der faktisk begås "overgreb" mange steder - hver dag.

Brugerbillede for Rolf Andersen

Hvorfor er politiet så meget modstander af synlige identitetsnumre, som ellers er meget anvendt i andre lande?

Når politibetjenten møder ind på en vagt og ifører sig uniformen udleveres et nummerskilt, og vagthavende noterer, at i dag hedder 'PB Hanne Rasmussen' altså '117YK', og i morgen får hun et andet nummer.

Det udstiller ikke Hannes privatliv, men det gør at politiet kan finde frem til hende hvis hun har været involveret i en episode, hvis der er et billede af hende eller der er vidner, der har noteret sig nummeret.

Hvorfor er politiet, inkl. deres egen personaleorganisation, i mod dette? Det virker i de fleste andre civiliserede lande.

Henrik Klausen, uffe hellum, Tor Thrysøe, Mads Berg, Jakob Silberbrandt, Thomas Toft, Rasmus Kongshøj, Jacob Mathiasen, Per Klüver og Freddy Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen
Børge Rahbech Jensen

Gorm Lerche:

"Det antages at også politiet kan tage fejl - derfor forsvarere !
Ikke at politiet systematisk lyver om eller tilbageholder kritisk information, det er en absurd påstand."

Det er mere absurd at påstå, at forsvarers opgave kun er afsløring af fejl fra politiets side. Mig bekendt er det en forsvarers opgave at skabe tvivl om alt, anklagemyndigheden fremfører. Dét kendetegner en retsstat. Ubetinget tillid til politiet kendetegner en politistat.

Noget andet er så, at politiets magtmonopol også benyttes af andre myndigheder, som ikke har samme bevisbyrde, som politiet har. Det er sjovt nok ikke til debat, selvom politiet jævnligt yder støtte i form af magtanvendelse til bl.a. sociale myndigheder, Skat, fødevarekontrollen og læger. Ikke mindst har politiet spillet en uheldig rolle i nogle sager om tvangsfjernelse af børn, og der har været små debatter om samarbejdet mellem politi og Skat om kontroller ved grænsen. Der har også været uheldige episoder i tilfælde, hvor politiet har støttet læger ved tvangsindlæggelse af psykiatriske patienter, og efter sigende tilkaldes politiet jævnligt for at hjælpe personale på psykiatriske afdelinger med at opretholde ro og orden.

Også andre af politiets dispositioner ved grænsen under det, der nu kaldes flygtningekrisen, var underlige og diskutable, men ignoreres fortsat af danske medier. En beslutning gav genlyd i udlandet: Lukning af togdriften via Rødby og Padborg. Jeg har forstået, der blev stillet spørgsmål til Europa-Kommissionen, om lukning af jernbaner svarer til lukning af en grænse. En anden disposition var brug af ordinære tog til tilbageholdelse af illegale indvandrere, hvorved andre rejsende blev bortvist fra togene. Det var i princippet dialog men var det også magtanvendelse at tilbageholde tog med passagerer? Faktisk var den første disposition i sig selv underlig: Hvorfor valgte politiet kontrol af tog, hvor de havde fået underretninger om mange flygtninge, når der normalt ikke er kontrol i togene? Det kunne medierne have taget op, hvis det da ikke var fordi de var koncentreret på Christiansborg, hvor især Dansk Folkeparti holdt dem travlt beskæftiget.

Næste spørgsmål må være, hvor denne debat egentlig fører hen. Nu det er fastslået, at politiet brugte magt mod illegale indvandrere i Sønderjylland og på Falster, kan næste logiske spørgsmål være, hvorfor politiets forehavende ikke lykkedes. Desværre fulgte medierne ikke op på politiforbundets formands påstand om begrænsede ressourcer, ligesom medierne efterfølgende ikke spurgte, hvordan flygtninge og illegale indvandrere tælles nu, når de ikke blev talt før det, der blev kaldt flygtningekrisen. På den anden side er det ikke nyt, at også medierne opfører sig, som om politiet har uendeligt mange betjente til rådighed, selvom de nogle gange fortæller, at Københavns Politi låner betjente i provinsen til løsning af nogle opgaver. Provinsen er åbenbart for langt væk fra Christiansborg til, at medierne kan overskue, at det har nogle konsekvenser, at Københavns Politi altid mangler betjente.

Brugerbillede for Niels-Arne Nørgaard Knudsen
Niels-Arne Nørgaard Knudsen

for mig at se handler det om at "nogen" højere oppe i hierakiet har beordret betjente på gadeplan til at fjerne alt der kunne genere Kineserne i deres færd gennem København. hele problemet opstår af den dilletantagtige håndtering med at nægte at kunne finde tre betjente der allerede havde meldt sig. at politiledelsen nægter at indrømme de gav ordren tyder bare på at den kom endnu højere oppe fra. altså fra justitsministeren.

dermed ikke sagt at denne sag er blæst langt ud af proportioner for det er den. i drøm nu bare hvad der skete så vi kan lukke det her crap ned. jeg tror kun politifolk dækker over hinanden når vi har en virkelig pinlig sag... som den her er gået hen og blevet på grund af løgne og fortielser.

Anne Eriksen, Per Klüver og Børge Rahbech Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Erik Pørtner  Jensen
Erik Pørtner Jensen

Nedenstående er en særdeles relevant og lærerig læserkommentar fra B. dk, skrevet igår af Elisabeth Lindhardt, som en reaktion på politiets mange sager om løgne og fortielser . Hun beskriver på glimrende vis, hvorfor vores velfærdssystem, - ikke blot i politiet, reelt og i praksis er under afvikling. Det uden, at der har været nogen egentlig debat omkring politikken, der igennem 25 år har ført til det snigende sammenbrud vi idag kan se og opleve overalt i det offentlige. Stor tak til Elisabeth Lindhardt for at forklare os sammenhængen, - nu også i denne gratis artikel...

http://mchangama.blogs.berlingske.dk/2015/09/24/kan-vi-stole-pa-politiet/

AF ELISABETH LINDHARDT - 25. SEPTEMBER 2015 8:46
Hele den offentlige sektor, politiet inklusiv, har de seneste 15 år været udsat for implementeringen af New Public Management, en neoliberal filosofi om, hvordan den offentlige sektor skal styres. For at forstå, hvad transformationen går ud på, må vi først se på, hvordan den moderne demokratiske stat er bygget op.

Centralt i dens opbygning står en offentlig sektor og statsforvaltning, som bygger på professionalisme og embedsmandsetik, på demokratisk kontrol og gennemsigtighed, og hvor der skal anlægges neutrale objektive vurderinger af de offentlige tjenester, således at alle borgere er stillet lige i adgangen til disse.

I modsætning til førmoderne tider, da embeder var privilegier, som Kongen tildelte, rekrutteres den moderne embedsmand efter kompetence. De forskellige professioner med specialiseret fagviden har lige siden været garant for, at tingene ville blive professionelt håndteret. Vi kan f.eks. ikke stemme om sygdomsdiagnose – den skal vurderes af en læge. På denne måde var fagprofessioner – læger, universitets- og skolelærere, politibetjente osv. – centrale aktører i opbygningen af det offentlige apparat. Embedsmanden skulle pr. definition tjene offentligheden. Dette er ’den klassiske model’, som vi havde i det meste af 1900-tallet. Nu er den under hastig afvikling.

Igennem de seneste 25 år er vi i stedet gradvis skiftet til en model, der er management-inspireret og bygger på helt andre værdier og præmisser. Kort sagt: på en helt anden ledelsesfilosofi.

Karakteristisk for den nye model er, at den offentlige sektor skal styres som en samling af virksomheder. Disse virksomheder opdeles så i resultatenheder, der skal være selvbærende og helst også rentable og profitorienterede.

Nøgleordene er privatisering og korporatisering, managementtænkning og målbarhed i evalueringer.

Ideen er helt enkel: Den offentlige sektor skal forstås som virksomheder, der leverer tjenesteydelser. I den forstand bliver den til en producent. Borgerne betaler så for disse tjenester, når de bruger dem, og bliver derved til forbrugere. Således kan de samme besparelses- og rentabilitetsstrategier, som findes i den private sektor, også indføres i den offentlige.

I praksis har NPM ført til ødelæggelse af den offentlige sektor. Det korrumperer alle andre værdier ved at konvertere dem til økonomiske. Fordi alt skal måles og vurderes, skal alle aktiviteter og enhver adfærd omdannes til kvantitative pakker og enheder, der modtager en numerisk og dermed økonomisk værdi. En politiudrykning, en blindtarmsoperation, en vejledersamtale – alt skal kunne måles i antal.

En fællesnævner for hele bestræbelsen er en afprofessionalisering af alle fagkompetencer – fra læger til politifolk og lærere. Netop dette er en af de bærende ideer i NPM.

En anden er politisering med politisk udnævnelse af skoleledere, direktører, virksomhedsledere, ja, nogle gange sågar museumsledere. I stedet for kvalificerede fagfolk får vi politisk loyale kommissærer. Kompetence bliver mindre relevant og loyalitet stadig mere relevant.

Selv ytrings- og kommunikationsfriheden trues. Når myndighederne pludselig fungerer som virksomheder, begynder cheferne at kræve loyalitet over for autoriteterne i stedet for embedsmandsetik.

Managementfilosofien undergraver ideen om medborgerskab ved helt at opløse ideen om samme. Samtidig og som følge af ovenstående er spørgsmålet om ansvar blevet diffust. Man kan derfor få meget svært ved at gøre f.eks. politiet ansvarlig for deres handlinger.

Denne Djøficering af den offentlige forvaltning er, efter min mening, den alvorligste trussel mod demokratiet i nyere tid.

Henrik Klausen, Vibeke Andersen, Jens Erik Starup, Niels Nielsen, Jens Kofoed, Mads Berg, Jakob Silberbrandt, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj, Jacob Mathiasen, Niels-Arne Nørgaard Knudsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Erik Pørtner  Jensen
Erik Pørtner Jensen

Elisabeth Lindhard har desværre begået den store fejl(!) ikke at fortælle, at hun ikke selv har skrevet indlægget, men sakset dele af en en fremragende kronik bragt i Information d. 5 maj 2015.

Linket herunder viser vej til den fulde kronik, der iøvrigt har ikke mindre end 358 kommentarer og delt mere end 25.000 gange til facebook! Den bør virkelig læses, debatteres, og handles på specielt i disse tider, hvor hele systemet kollapser omkring ørerne på os.

KRONIK : Politikernes forræderi mod folket

http://www.information.dk/comment/1008850#comment-1008850

Jakob Silberbrandt, Thomas Toft og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen
Børge Rahbech Jensen

Niels-Arne Nørgaard Knudsen:

"at politiledelsen nægter at indrømme de gav ordren tyder bare på at den kom endnu højere oppe fra. altså fra justitsministeren."

Jeg er kun delvist enig, og tror desværre, sandheden kan være værre. For mig tyder det mere på henvendelser fra udenrigsministeriet end ordrer fra justitsministeriet. Det gælder både i forhold til de tibetanske flag og de mange flygtninge og illegale indvandrere ved grænsen. Justitsministeren var på ferie, da 'flygtnigekrisen' startede. Det var udenrigsministeren og integrationsministeren ikke, og politiets adfærd antydede stor bevidsthed om mulige udenlandske reaktioner.

------------
Erik Jensen: Jeg synes ikke, Elisabeth Lindhardts betragtninger om New Public Management er relevante for denne debat.

"Ideen er helt enkel: Den offentlige sektor skal forstås som virksomheder, der leverer tjenesteydelser. I den forstand bliver den til en producent. "

Den idé er da udmærket fra borgernes synspunkt. Desværre er det ikke borgernes interesser, der ligger Elisabeth Lindhardt på sinde. Det ser mere ud til at være politiske interesser.

"Man kan derfor få meget svært ved at gøre f.eks. politiet ansvarlig for deres handlinger."

Det er netop ikke svært at gøre virksomheder ansvarlige for sine produkter. Det er netop ikke den private sektors besparelses- og rentabilitetsstrategier, der overføres til den offentlige sektor. En afgørende forskel er, at den private sektor fortrinsvis reducerer administrationsomkostninger, mens den offentlige sektor fortrinsvis reducerer omkostninger til levering af tjenesteydelser.

"Denne Djøficering af den offentlige forvaltning er, efter min mening, den alvorligste trussel mod demokratiet i nyere tid."

Det er jeg ikke engang enig i. Jeg mener fortsat, den alvorligste trussel mod demokratiet er, at politiske beslutninger i stigende grad flyttes bort fra de formelle politiske organer til medier, universiteter og interesseorganisationer, som ikke er folkevalgte, mens de folkevalgte politikere i stigende grad tvinges til at bruge sin tid på sagsbehandling og kritiske spørgsmål om egen embedsførelse frem for politiske beslutninger.

Desværre har de store, danske medier allerede en adfærd, der minder meget om totalitære staters statslige medier. Hverken Dansk Folkepartis holdninger, krav om økonomisk vækst eller definitionen af staten som hele befolkningen anfægtes for alvor til trods for, medierne gerne kalder sig kritiske og uafhængige. Det gav ikke engang anledning til selvransagelse, at medierne pludselig fik travlt med besøg i provinsen, fordi de blev overrasket af Dansk Folkepartis popularitet, eller de økonomer, som rådgiver medier og regeringen, jævnligt overraskes af den økonomisk udvikling i Danmark. Det helt afgørende spørgsmål om, hvorvidt befolkningen har grund til tillid til medier og økonomer, stilles ikke. Derimod stilles jævnligt spørgsmål om, hvorvidt befolkningen har grund til tillid til politiet, blot uden der tages stilling til det forhold, at befolkningen i sagens natur ikke kan komme i konflikt med politiet, hvis politiet kun er til stede, når det er tilkaldt. Borgere som jeg, der ikke har haft kontakt med politiet i årevis, og sjældent møder en politibetjent, har ingen grund til utilfredshed med politiet, og vil nok svare, at jeg har stor tillid til politiet uden at uddybe det. Jeg kunne tænke, at jeg har stor tillid til, politiet ikke kommer, hvis de tilkaldes til små opgaver.

Brugerbillede for Peter Olesen

Miskrediteringen af politiet har altid været en vigtig front, i dekonstruktionens maniske og destabiliserende angreb på vores postuleret undertrykkende og uudholdelige samfundsorden.

Rådden gammel vin, på nye skrøbelige flasker.

Brugerbillede for Bo Klindt Poulsen
Bo Klindt Poulsen

Årh, ved du hvad, Peter Olesen, den miskreditering klarer politiet nu på fornemste vis selv i disse år...

Henrik Klausen, Tor Thrysøe, Jens Kofoed og Jakob Silberbrandt anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Olesen

Den er god med dig, Bo Klindt Poulsen; taget i betragtning hvor mange politiforretninger der foretages dagligt, er niveauet af svipsere mikroskopisk.

Brugerbillede for Bo Klindt Poulsen
Bo Klindt Poulsen

Mjae, Peter Olesen, det kan du selvfølgelig godt sige, hvis du sammenholder alle politiforretninger under ét og ikke skelner mellem cykeltyveri, Tibet-demonstration og dækken-over-kolleger. Noget tyder på, at politiet er udfordret af på den ene side politiserende ledelse (sådan som Elisabeth Lindhardt beskriver gør sig gældende bredt i den offentlige sektor) på den ene side, og på den anden side plages af en lige lovlig (!) engageret loyalitets- og nulfejlskultur.

Brugerbillede for Mads Berg

Dette er desværre langt fra noget nyt. Politiet lyver rutinemæssigt, når de har overskredet deres beføjelser. Jeg har både personlig erfaring med og kendskab til en række sager, hvor politifolk lyver i retssager - ganske uden blusel i øvrigt - for at dække over kolleger, der har overtrådt loven.
Det er typisk, når politifolk har udøvet uberettiget vold mod, hvad der senere viser sig at være helt uskyldige mennesker. I andre sager er der blevet dækket over stor inkompetence, der har haft betydelige omkostninger for de borgere, der er involveret.

Af andre konkrete sager, jeg har kendskab til, har politiet givet helt fiktive personkarakteristikker af borgere, hvis rettigheder de har trampet på eller opfundet gerninger af ulovlig eller mistænkelig art, som det efterfølgende påstås borgeren skulle have udført. Naturligvis for at dække over i bedste fald massive fejlvurderinger eller endnu værre, politifolk, der helt enkelt bare har udvist sadistisk og/eller umotiveret voldsbetonet adfærd.

Fra mit personlige venskab med to ansatte i politi-etaten har jeg lært, at den herskende moral byder, at man ved at tale usandt (lyve) anses for at udvise den rette korpsånd. Gør man ikke det, bliver man i bedste fald frosset ud. I værste fald er konsekvenserne betydeligt mere alvorlige for den, der måtte formaste sig til at vise illoyalitet ved at sige, hvad deres samvittighed byder dem...

Denne moraltilstand kender alle, der arbejder rutinemæssigt med det danske politi, i øvrigt til.

Der er et stærkt påtrængende behov for at rydde gevaldigt op i denne kultur. Det er så udtalt, at denne kultur af fordækthed og følen sig hævet over loven gennemsyrer hele vejen fra toppen og ned, hvilket gør opgaven monumental og samtidig formentlig er årsagen til, det har fået lov at fortsætte i årtier.

Kirsten Kathrin, Tor Thrysøe og Jakob Silberbrandt anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Olesen

Bo Klindt Poulsen:

At visse ledende etat-personer snakker problemstillinger op og ned, for at fremme deres bonus-muligheder (og sikkert også ansporet af emsige politikere), er da uden tvivl et tænkeligt scenarie, men at hele styrken skulle være plaget af en plumprådden og alt-gennemsyrende løgner-kultur, er der absolut ingen indikationer på.

Brugerbillede for Jan Weis

Til Pjoskeren

Der er stor forskel på pressefriheden i fascistiske og demokratiske stater - i de første har ingen lov til at sige sandheden - i de sidste har alle lov til at lyve ... frit efter K.K. Steincke, hvis der da ellers er nogen i disse oplyste tider der kan huske denne storleverandør af aforismer ...

Brugerbillede for Ole Chemnitz Larsen
Ole Chemnitz Larsen

Når Københavns Politi bortskaffer beviser for kriminelle forhold mod ministre og topembedsmænd

Dækker Anklagemyndigheden i København, herunder Rigsadvokaten, samt Justitsministeriets Departement over de ansvarlige myndighedspersoner via misbrug af embederne og pligtforsømmelse.

De ansvarlige myndighedspersoner skal dog roses for konsekvent at efterlade sig faktuelle beviser for de strafskyldige handlinger og forsømmelser.

Fakta, der også medfører at justitsminister Søren Pind sidder i kriminalitet til halsen som udgangspunkt.

En sag, der også viser at myndighedspersoner uhæmmet dækker over hinanden til skade for de forurettede borgere, der bliver helt retsløse.

når borgernes ret er myndighedspersoners uret.

I sådanne situationer betaler borgerne således for at blive snydt af deres tjenere.

Brugerbillede for Kirsten Kathrin
Kirsten Kathrin

Til Børge Rabeck Jensen.
Jeg hørte en udsendelse efter nyhederne kl. 12 i går søndag på P1, Søndagsfrokosten. Her var 3 debattører samlet, og diskuterede bl. a. sandrueligheden hos politiet, og en af deltagerne oplyste, at man hos politiet har et begreb det hedder GTU, hvilket betyder, Grønlænder til ulempe.

Deltageren oplyste, at hun boede sammen med en politibetjent og derfor vidste en del om dette.

Jeg er forarget, for hvad er det for et politi vi har fået, respekten for dem er meget lille. Vi kan efterhånden kun tro, at betjentene mest interesserer sig for, at opkræve bøder i deres nye biler, og hvis en borger har haft indbrud, så er det kun interessant, hvis der er stjålet for over 100.000 kr.
Samtidig har politiet en tillidsmand der, hver gang der sker noget ekstra i landet, toner frem på skærmen, og forlanger øgede bevillinger, og mere mandskab. Alligevel vil politiet ikke have hjælp af HK personale eller fængselsbetjente som de kalder daglejere, det er ejendommeligt, når de er så pressede som de påstår.

Jeg fornemmer, at den løn politifolkene får, er for at møde frem på arbejde, men hvis der skal laves en opgave, så skal der flere penge på bordet.

Men deres bortforklaringer er dog det værste, og det er svært at have tillid til sådan et korps.

Brugerbillede for dennis Jensen  swampii
dennis Jensen swampii

Politiet stinker af at være de der er kald de stor familier.
Tilbage i 90'erne da den vidnebeskyttet liste blev indført i Danmark
Der var det på tale at hvis man røg i klammeri med "de store familier" så kunne man komme i betragtningen for at komme under den.

Det er umuligt at anmeld deres familie eller en af deres betjente.
Mange af os ved hvad de har gjort og de er ikke værdi til at passe på noget som helst.
Halvdelen af dem er psykiske syge.

Gentagenden gange bliver betjente anmeldt for ikke at overholde loven uden at det har konsekvenser.

Gentagenden gange tages de og deres familier i at overvåge personer, de er vamle.
https://www.shellsec.pw/traad-gigant-gsm-netvaerk&highlight=gsm+netv%C3%...
Det er politiet og deres familier.