Leder

Pinligt, Hækkerup

17. september 2015

Den såkaldte Eritrea-sag er allerede blevet indlemmet i den efterhånden ganske lange række af skandalesager, der i de senere år har omgærdet det danske embedsværk. Og kønt er forløbet omkring Udlændingestyrelsens fact finding-mission til Eritrea og den efterfølgende rapport bestemt heller ikke.

Allerede det faktum, at rapportens beskrivelse af forholdene i Eritrea var langt mindre negativ end vurderingerne fra FN og andre landes udlændingemyndigheder, kunne give anledning til en vis tvivl om dens lødighed. Særlig fordi styrelsen lagde op til at bruge rapporten til at stramme sin praksis over for asylansøgere fra Eritrea, der kom til Danmark i stort antal og fik asyl over en bred kam.

Da kilder til rapporten så begyndte at trække sig og undsige dens konklusioner, og to af hovedforfatterne fra Udlændingestyrelsen ligeledes kritiserede den og antydede, at den var resultatet af politisk bestillingsarbejde, lignede sagen en regulær skandale.

Nu er Folketingets ombudsmand så nået frem til, at han ikke har »grundlag for at antage, at der er sket væsentlige brud på gældende ret i Eritrea-sagen«. Det er der grund til at glæde sig over.

Men ombudsmanden vurderer samtidig, at der er forhold i sagen, som har »bidraget til et problematisk indtryk af myndighedernes håndtering af sagen«.

Han sigter her særligt til daværende justitsminister Karen Hækkerup, som i både en pressemeddelelse og i et interview med TV 2 i sin tid gav udtryk for, at hun havde bestilt rapporten fra Eritrea for at sætte »bremserne i nu« over for asylansøgere fra landet.

Som ombudsmanden nøgternt konstaterer, er sådanne udtalelser »vanskeligt forenelige« med det såkaldte armslængdeprincip, der foreskriver, at ministeriet ikke bør blande sig i, hvilke lande Udlændingestyrelsen skriver rapporter om.

Men alt tyder nu ifølge ombudsmanden også på, at det faktisk var Udlændingestyrelsen selv og ikke ministeren, der traf beslutningen om at sende embedsmænd til Eritrea. Og alligevel kunne Karen Hækkerup altså ikke dy sig for at tage æren.

Først og fremmest må ombudsmandens rapport derfor læses som en kritik af en minister, der gik så meget op i at fremstå hård og handlekraftig på udlændingeområdet, at hun forsøgte at gøre sig selv ansvarlig for noget, hun ikke havde ansvaret for.

Mest af alt er det bare pinligt for den daværende minister og endnu et tegn på, at det udlændingepolitiske klima i Danmark er grundlæggende usundt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Grethe Preisler

En køn historie.

Men ex-justitsminister Karen Hækkerup fik jo tilbudt en stilling som lobbyist i Dansk Landbrug & Fødevarer på Axelborg, hun ikke kunne sige nej til, da Søren Gade forlod den for at bistå sin gode ven Lars Løkke Rasmussen med at blive siddende på formandsposten i Venstre, indtil folketingsvalget var overstået. Så Lars Løkke Rasmussen kunne få "nøglerne til maskinrummet" på Christiansborg tilbage igen, når Helle Thorning-Schmidt gik af som statsminister.

At det endte med at blive Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, MF Martin Henriksen som de facto fik overdraget nøglerne til "maskinrummet i justits- og
flygtningeministeriet", når Løkke Rasmussen blev statsminister igen, kunne Karen Hækkerup vel strengt taget ikke vide noget om, da hun takkede ja til direktørstillingen på Axelborg?

Bjarne Falk Rangård

Og det er socialdemokratiets største problem. De er sammensmeltet i utroværdighed med Venstre i en sådan grad at det er svært at se forskel. Det sås tydeligt i den sidste valgkamp.
Derfor den store opbakning til partier som DF og LA, som på populistisk vis tilbyder den rene vare:
LA:Liberalistisk overbud og manglende realitetssans, men med en menneskelig profil som Venstre mangler
DF: Den indre småracistiske svinehund uden at ville tage ansvar, men som presser Venstre over i EU fjendtlig retning.
Hurra hvor det går, hvor mon det ender ?