Leder

Undtagelsestilstand

12. september 2015

Vi taler om en skelsættende uge. Vi taler om en skæbnestund for Danmark. Men måske glemmer vi at tale om det allermest forbavsende: Hvordan kan det egentlig være, at 3.200 flygtninge kan bringe nationen i noget nær undtagelsestilstand?

Hvordan kan en af verdens mest velordnede velfærdsstater være tvunget til at lade uordenen herske med flygtninge – børn som voksne – der driver rundt på landets motorveje og i tog?

Vi kan ikke klare presset, hedder forklaringen fra politiet. Og bureaukraterne kan ikke finde ud af deres eget bureaukrati: Skal flygtningene registreres eller skal de ikke? Hver dag i denne uge har groft sagt bragt nye meldinger – og ingen handling.

Men helt ærligt: Der er tale om 3.200 mennesker! Kunne vi hjælpe dem, hvis vi ønskede at hjælpe dem? Ja, selvfølgelig kunne vi det. Når vi ikke vil det, handler det selvfølgelig om en politisk virkelighed med en regering, der har sat som succeskriterium at få færre flygtninge til landet, og som derfor forsøger at holde flest muligt ude – og lempe andre videre til Sverige.

Men det handler også om, at flygtningekrisen har tydeliggjort en konflikt mellem vores grundlæggende humanitet på den ene side og vores samfundssystem på den anden.

Når regering, politi og andre myndigheder slår ud med armene og siger, at systemet kan ikke klare presset, så siger de i virkeligheden: Det er vigtigere for os at bevare vores system, end det er at forsvare de enkelte flygtninges krav på hjælp og ordnede forhold.

Når politikere advarer de tusindvis af civile danskere, der tager over, hvor det officielle Danmark svigter ved at hjælpe flygtninge med mad, vand, tøj, transport og husly, så siger de i virkeligheden: Når I gør jer til flygtningenes hjælpere, gør I jer samtidig til systemets modstandere.

De danskere, der i disse dage fragter flygtninge gennem landet eller sejler dem over Øresund, kriminaliserer sig selv, når de insisterer på at hjælpe et medmenneske på flugt frem for at beskytte et system.

Vi kender alle historien om dengang, vores egne forfædre havde behov for et sted at flygte hen.

Det var den historiske kontekst og kendsgerning, EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, mindede os om i sin tale tidligere på ugen i Strasbourg. Hvordan kan vi europæere moralsk undslå os fra at hjælpe flygtninge, når vi som kontinent under Anden Verdenskrig selv har været dybt afhængig af andre nationers vilje til at hjælpe os?

Når Jean-Claude Junckers tale herhjemme har påkaldt sig politisk irritation, så handler det formentlig om, at han gjorde det stik modsatte af den danske regering: Han appellerede til at forsvare det enkelte menneskes krav på hjælp, før vi tænker på at bevare vores samfundssystemer. Han satte humanitet før system.

Og så fastslog han, at ja, der er de seneste dage, uger og måneder kommet mange flygtninge og migranter til Europa, men de udgør – ifølge kommissionsformanden – altså blot 0,11 procent af den samlede befolkning i EU.

Til sammenligning udgør de 3.200 flygtninge, der i den seneste uge har passeret den danske grænse, 0,06 procent af den danske befolkning. Og de 668 flygtninge, der foreløbig har søgt om asyl i Danmark, udgør 0,01 procent af befolkningen.

Så når Lars Løkke Rasmussen (V) siger, at Danmark ikke kan klare det øjeblikkelige flygtningepres, så må svaret tilbage være: Selvfølgelig kan vi det. Hvis vi ville.

Ingen skal forklejne den aktuelle flygtningekrises alvor og potentielle konsekvenser. Så længe verdens ledere står magtesløse over for borgerkrigen i Syrien og den eskalerende fattigdom i Afrika, vil flygtninge- og migrationsstrømmen fortsætte mod Europas grænser.

I Danmark kender vi nu vores første reaktioner på den globale flygtningekrises lokale virkelighed: Civilsamfundet har taget over, hvor regeringen og systemet har svigtet.

Efter denne uge står det klart, at regeringens politik er en daglig undsigelse af Danmarks tidligere position som humanitær stormagt. Hvordan vi i de kommende dage og uger vil forholde os til de flygtninge, der kommer til Danmark, står hen i det uvisse. Men der er i sandhed behov for, at politikerne genfinder vores medmenneskelighed.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • peter fonnesbech
  • Jørgen Steen Andersen
  • David Zennaro
  • Peter Gløde
  • Michael Öberg
peter fonnesbech, Jørgen Steen Andersen, David Zennaro, Peter Gløde og Michael Öberg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bayern bekender kulør

Bajovarerne har nu pludselig opdaget, at de har meget mere tilfælles med magyarerne end de andre kristelige i Berlin – og i samdrægtige kolonner marcherer de nu officielt samlet med strakt arm og Lederhosen ud i ’den brune sump’ – og mens Mutti Merkels store koalition skælver under byrden af de mange flygtninge – dog ikke skatteflygtninge, de vil nemlig hellere til Luxemburg – vokser sammenrendet af de uforbederlige på højre flanke i EU …

http://www.spiegel.de/politik/deutschland/horst-seehofer-wettert-gegen-a...

Der bliver sikkert inden længe dekreteret undtagelsestilstand i Das Reich … ;-)

ulrik mortensen, Torben Skov, Martin Hansen, Jørgen Steen Andersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Christian Jensen

Flot leder.
Jean-Claude Juncker viste virkelig format.

En enkelt ting......det dér med Danmark som humanitær stormagt - det har vi kun været i vor egen selvforståelse, som er denne gyselige blanding af storhedsvanvid og mindreværdskompleks.

Der var engang, at vi troede, at vi havde verdens bedste hospitalsvæsen.....................

Find noget andet end Danmark som stormagt-et-eller-andet at stive dig af på.

Hva' med Gorm den Gamle & Jomsvikingerne; eller find selv noget andet, som virker for dig.

peter fonnesbech, Steffen Gliese, Jørgen Steen Andersen, Peter Gløde og Michael Öberg anbefalede denne kommentar

Inden cj (og andre) nu kammer helt over i hyldest til civilsamfundets ageren, skulle de tage at læse lederen i Politiken idag, der også hylder civilsamfundet, men som samtidig helt relevant gør opmærksom på, at den videre transport til Sverige IKKE er en del af hyldesten, men en indirekte støtte til den danske regerings usolidariske politik!

Hvordan kan cj undgå at gøre opmærksom på dette (ovenstående indlæg) er ubegribeligt.
Det må være, fordi den letbenethed hvormed cj minimere flygtninge problemet i Europa. dermed bekvemt kan (mis)bruges til, at så falder svenskere og tyskere også ind under denne letbenede paraply, og må således også let kunne håndtere, at de får de danske flygtninge oveni et i forvejen overkommeligt problem!
Det er også indirekte Løkke og DF støtte!

Hans Jørgen Vodsgaard

Underlig usammenhængende leder.
Grunden til at flygtningene vandrede på motorvejen var, at politiet ikke ville bruge magt til at anholde dem og ned magt sende dem tilbage til tyskland, hvilket de jo skulle ifølge Dublin-forordningen, når de ikke bille søge om asyl her.
Det er ok at man er imod regeringens nye regler for ophold, men hvorfor blande det sammen med politiets forsøg på at sikre loven uden magtanvendelse.
Og vær så venlig ikke at sammenligne politiet med gestapo, flygtningene med de danske jøder og de venlige danske "menneskesmuglere" med de gamle frihedskæmpere. Det virker usmageligt.

Per Torbensen, Britt Kristensen, Mihail Larsen, Jens Illum og Martin Hansen anbefalede denne kommentar

Hvor tyndt, søgt og bagvendt! Det er jo ikke de 3.200 det handler om, det er blot udtryk for vækstraten, men de akkumulative mængder - på et døgn kom der 800 personer - det er 292.000 om året (hvis strømmen stabilisere sig her) som skal lægges til alle dem vi i forvejen huser fra de dele af verden.

Men selvfølgelig kan man sige, at 33 flygtninge ikke er mange - altså det antal som kom på en time - det jo ikke en gang 0,0006% af befolkningen.

Og hvis der kommer det samme antal næste år - ja, så vil det antal jo udgøre en endnu mindre procentdel af befolkningen, som jo vokser med flygtningestrømmen, hvorfor det altså, med Informationbossens logik, vil blive en fortløbende mindre opgave at modtage de menneskemængder.

En af verdens mest velordnede velfærdsstater ?

Gad vide hvilken 'matematisk formel' der er blevet brugt til at skjule selvmordsraten i statistikkerne fra 2013 og 2014 ? Det sidste officielle tal for selvmord er fra 2012, altså inden reformerne vedr. førtidspension, fleksjob og kontanthjælp blev indført. Forbløffende velordnet.

Når 'succesraten' for Fase I er vurderet, indtræder Fase II: en fordobling af underklassen nu også på andre sprog. Der skal slås om den samme mængde krummer. Og når man sidder fattig og sulten tilbage som den eneste dansker i en opgang, hvor støjniveauet får enhver underbemandet børnehave til at minde om et søvnlaboratorium - så er det nogen måske vil spørge: Hvem lod dette ske ?

Vores efterkommere vil dømme os hårdt !

"Kunne vi hjælpe dem, hvis vi ønskede at hjælpe dem? Ja, selvfølgelig kunne vi det. Når vi ikke vil det..." Der var reelt tre muligheder: nægte indrejse (tilbage til Tyskland og registrering der), tvangsregistrering af dem, der hellere ville videre (hvor truet er man egentlig, når en sikker havn kan afvises?) eller lade dem, der ønskede det, rejse illegalt ind i Danmark og drage videre. Der var ikke tale om ikke at ville hjælpe, men om mennesker, der ikke ville blive. Flugt fra Rødby Færgehavn kan muligvis forsvares, men et spørgsmål om liv og død er det ikke.

Per Torbensen, Mihail Larsen og Martin Hansen anbefalede denne kommentar

Torben Lindegård, i gamle dage sagde vi, at Danmark var verdens bedste samfund at bo i - for danskere; det skulle ikke forstås som diskriminerende, men som indretning af samfundet på en måde, der passede med dansk tradition og mentalitet.
Desværre kunne politikerne ikke holde fingrene væk, men måtte skrue på alle knapper og dippedutter, så de som en anden troldmandens lærling mistede overblikket - et overblik, de aldrig var tiltænkt.

Hans Jørgen Vodsgaard

For at illustrere det gode menneskes svære valg.
I sverige bruges en stadig større del af bistandshjælpen på at modtage flygtninge, mens støtten til FNs flygtningelejre i nærområderne nedskæres drastisk. Man hjælper de få, mens stadig flere lider.
Et eksempel på at den gode vilje øger lidelsen i verdenen.

det samme sker med danske bistandspenge - vi bruger 9,2 mia. kr. på asylansøgere og flygtninges første tid i Danmark, heraf 2,5 mia taget fra udviklingsbistanden, mens vi kun bruger 1,8 mia. på humanitær støtte i nærområderne, hvor pengene ellers rækker længere og kommer mange flere til gavn.

Det er en ekstrem ineffektiv flygtningehjælp, at huse flygtninge i Danmark frem for bruge alle områdets ressourcer i nærområderne.

Per Torbensen, Britt Kristensen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Hans Jørgen Vodsgaard

Martin Hansen;
Da min anbefal-funktion ikke virker, vil jeg i stedet gerne sige tak både for din kommentar om promille udregninger og om den uhumane brug af de danske bistandsmidler.

Christian Jensens mod-oplysning

Information vil gerne - og har mange gange formået at - være 'den mindst ringe'. Midlet er 'kritisk journalistik'. Kernen i en sådan journalistik er evnen til skelne, kort sagt: analysere.

Det gør man ikke, hvis man blander begreber sammen i én pærevælling. Et eksempel kunne være: At man ikke skelner mellem frihedskæmpere og terrorister. Der er en vigtig forskel, og ser man væk fra den - som nogle medier ofte gør - så bliver det umuligt at forstå konflikter rationelt. Som bliver det hele blot et spørgsmål om: følelser, meninger og holdninger, og journalistikken reduceres til propaganda for den ene eller den anden af slagsen (gerne krydret med lidt floromvunden moraliseren).

Et andet eksempel er distinktionen mellem flygtning og migrant. Denne skelnen er bærende for de internationale konventioner og altså en del af de retslige definitioner, der anvendes (eller burde anvendes) i afgørelser af, hvem der har hvilke rettigheder. Sådan noget er nødvendigt, hvis man vil leve i et retssamfund, hvor man skal kunne stole på, at afgørelserne ikke falder ud, som vinden eller folkestemningen blæser.

Nu har Information (v/ Christian Jensen) - sammen med Ekstrabladet - besluttet at droppe distinktionen mellem flygtninge og migranter (selv om Christian Jensen alligevel kommer til det ved en lapsus: "flygtninge- og migrationsstrømmen" ovenfor). Det forsvarede han med næb og klør i dagens "Presseloge" på TV2. Distinktionen er, iflg. ham, 'meningsløs', for vi ved ikke, hvilke af de tilstrømmende mennesker der er det ene eller det andet.

Nej, det ved vi nok ikke - men det er jo derfor, vi har brug for at analysere situationen for finde ud af det. Hvis vi opgiver at skelne, har vi - med en omskrivning af Kant - valgt en selvforskyldt fordummelse.

Vi bliver for det første ikke i stand til at handle rationelt over for 'flygtninge- og migrationsstrømmen' men kastes tilbage i en emotionel reaktionsmåde, hvor vores handlinger alene bestemmes af følelser, meninger og holdninger, men ikke af facts. For facts vil vi ikke vide noget af; det ville jo kræve, at vi havde vilje til at skelne.

Vi bliver for det andet ikke i stand til at udøve retfærdighed. Eftersom vi (Christian Jensen) ikke vil skelne retsligt, men overlade domfældelsen til folkestemningen (der skifter ustandseligt, bare se på meningsmålingerne), så lades de reelt asylberettigede i stikken, fordi det nu bliver vanskeligere at fastholde deres ubetingede krav på opholdstilladelse. Deres retsstilling svækkes af, at de nu bliver en del af en amorf masse, der også tæller lykkeriddere, 'fattigdomsflygtninge', almindelige kriminelle på flugt fra retsforfølgelse i deres hjemlande og etniske kolonister, der satser på at etablere parallelsamfund i velfungerende, rige stater.

Eftersom distinktionen mellem flygtninge og migranter allerede er anerkendt i den juridiske litteratur, og eftersom den også har været anvendt i praksis i den offentlige forvaltning, og eftersom den ydermere er blevet fremhævet i den nuværende offentlige debat som et vigtigt, analytisk redskab - så forekommer det grotesk, at Information nu redaktionelt har valgt at afskaffe den. Det er selvforskyldt fordummelse.

Per Torbensen, Britt Kristensen, Jan Weis, Vibeke Rasmussen og Per Dørup Jensen anbefalede denne kommentar

Et tu - Peter

'Giver mening'? Er det nu reduceret til fravær af klare begreber, logiske distinktioner og rationel argumentation? Hvad bliver der af retssamfundet, hvis retspraksis bliver vilkårlig, emotionel og styret af skiftende, mediegenererede 'folkestemninger'?

Det ville være et forræderi mod Oplysningen. Man kan have forskellige politiske og moralske vurderinger - fint nok! - men at forbyde sig selv at kende forskel er irrationelt.

Per Torbensen, Britt Kristensen, Vibeke Rasmussen og Per Dørup Jensen anbefalede denne kommentar
Per Dørup Jensen

Ja, der er mange dunkle punkter:
Skal flygtninge registreres eller ej?
Hverken regeringen eller politiet har registrerings-overblik over hvor mange, der er kommet ind. Men forhåbentlig har efterretningstjenesten, jf. PET´s advarsel om Syriens-krigere, og den deraf udledende immanente terror-trussel mod Danmark?
OK, kun 3200 til DK, men hvorfor, og hvem sætter pludselig flygtninge-toget i bevægelse?
Menneske-smuglere? Hvem er de egentlig, og er de relaterede til Islamisk Stat?
Man kan se på tv-billederne, at der er mange unge (sessions-dygtige) unge mænd med i flygtninge-toget (nogle endda med et barn over skuldrene (for at vække emotionel sympati?)
- Og man kan også se mange børn, kvinder og gamle, som helt sikkert - uanset om de kynisk bliver brugt eller hvad - har behov for humanitær hjælp.

http://www.intersol.dk/just-wait-islamic-state-reveals-it-has-smuggled-t...

Og står verdens ledere nu magtesløse over for den flygtninge-producerende "borgerkrig" i Syrien?
Kan USA da ikke - sammen med dets mini-partnere, EU, Tyrkiet og Saudi-Arabien, så let som ingenting kalde deres jihadister tilbage, (og/eller stoppe deres forsyninger og forsyningslinjer) - som de på fjerde år i træk har pudset på Assad-styret?
- Og derefter hurtigt sammen med Rusland og Iran få arrangeret et internationalt overvåget valg?
- Og derefter respektere valgresultatet!

Og Ditte Jensen (19,48) har iøvrigt en pointe med: "deles med underklassen om den samme mængde krummer" - som det humanitære Danmark ikke bør undervurdere som dén faktor, der giver afgørende ammunition til DF og modstanden mod flygtninge.
Så flygtninge-regningen skal ikke kun, som hidtil, betales via intern omfordeling i underklassen,
Også den flygtninge-tolerante middel- og overklasse skal bidrage via højere person- og/eller boligskatter - og gerne proportionelt efter betalingsevne.

Værdige og uværdige

Ja, Peter, jeg skelner mellem dem, der er værdige til (har et retskrav på) at få asyl, og dem, der ikke har. Du vil ikke skelne, og derfor er du ude af stand til at markere en forskel (sætte grænser). Du overlader det i stedet til følelserne og dermed vilkårligheden.

Konsekvensen af dit standpunkt er, at alle i den ganske vide verden, der føler sig draget af det forestillede paradis i de vestlige velfærdssamfund, også er 'værdige' til at blive lukket ind. Hvornår siger selv du stop? Når du pludselige føler noget andet? Det er virkelig uværdigt.

Det står den danske befolkning (og de europæiske ditto) frit for at vælge en fremtid, hvor vi med rund hånd og i den bedste mening deler ud af vores velfærd. Der er et par milliarder mennesker, der vil være glade for dette tilbud. Det er et reelt politisk valg, når vi ved, hvad det betyder og indebærer for vores eget land, samfund og kultur.

Mindre kan også gøre det. Men hvor sætter vi grænsen? Og hvorfor lige netop dér? En eller anden form for kriterium må der til - men lige netop et sådant kan man ikke definere, hvis man ikke vil skelne.

Grunden til at flygtningene vandrede på motorvejen var, at de ville til Sverige! Hr. Garps altid selvpromoverende skarpsind til trods, ville det i mine øjne være en forbrydelse at tvinge dem til ophold i Danmark. Man skal være finurligt kringlet for at få aktivismen til at være en støtte til regeringen og Dansk Folkeparti.
Derudover går det raskt nedad bakke: http://politiken.dk/indland/politik/ECE2839433/socialdemokraternes-still...

Jakob Lilliendahl

Oplysningen med stort O.. Det var nogen vist noget med det der jernbur.. Bliver du aldrig selv led og ked af den retspositivisme du altid plæderer for, Mihail Larsen?

Hvilket menneske er ikke mere og andet end rationelt?? Hvilket samfund er ikke mere og andet end rationelt?? Hvilken "ret" er ikke mere og andet end rationelt?

Man øver vold mod vores forstand

Hvordan kan det egentlig være, at 3.200 flygtninge kan bringe nationen i noget nær undtagelsestilstand?, spørger Christian Jensen – og det korte svar er: déjà-vue - mangeartede problemer gennem årene, man kunne næsten sige kedelige og dyrkøbte erkendelser, givet a priori - lidt ligesom når 2+2=4, ik’ å’ …

Christian Jensen skulle, mest for at undgå denne selvforskyldte og udbredte ’dumhed’ kørende på rene følelser, bosætte sig i et såkaldt ’udsat boligområde’, som det så konfliktsky hedder på nydansk, altså bebyggelser som nu igen ser ud til at kunne få sig en ekstra indsprøjtning midt i alle de eksisterende problemer, en christiansk miljøforandring i bare en uge eller fjorten dage for at studere de fremmede livsformer på nærmere hold, altså ude i diverse enklaver langt fra Informations redaktionslokaler og udenfor dagbladets sociale virkelighed, men langt inde i efterhånden oplyste kredse af borgeres, der ikke emotionelt hægter sig op på og misfortolker forældede ideologier og konventioner, men vover at lukke øjnene op bruge deres egen forstand (Kant) …

Så ville redaktøren uden tvivl finde ud af de herskende forhold tenderende til lovløse næppe vil tiltale ret mange med deres sunde fornuft i behold, at samfundet næppe vil kunne være bekendt at byde de nytilkomne fætre og kusiner denne form for social isolation ud fra deres rosværdige humanistiske tankegang – her kommer der nye kulturfremmede horder sydfra og vader bare ind over alt og alle, ordensmagten er handlingslammet og politikerne er igen til grin – ligesom danskere, der måske kunne finde på at bosætte sig i et sådant ’udsat boligområde’, men i stedet flygter langt væk for at skåne børnene …

Per Dørup Jensen

Og ok, så kan man selvfølgelig spørge, hvorfor to milliarder flygtninge ikke skulle have del i vores trods alt relative "velfærd," i hvert fald i materiel forstand. Og hvorfor de ikke fortjener den samme materielle velfærd.
Det har jo bla. noget at gøre med kapitalismens historiske ujævne udvikling, og med vores relativt bedre organiserede, og dermed stærkere arbejder/fagbevægelse.
Men jeg med min ét-værelses, gamle racer og gamle B&O, skal da gerne dele ud af min "velstand."
- Og så jeg regner jeg med, at alle de andre flygtninge-tolerante mennesker følger trop, og viser deres humanitære solidaritet i praksis, -og tilsvarende deler ud af deres velstand!
Når jeg kan nøjes med ovennævnte ting, kan de vel også?

Som Gud nedbrød Babelstårnet, vælter folkevandringen EU.
Det, som mange sikkert nødvendigt har tænkt af andre grunde, sker nu på grund af verdens ubalancer.
Krig, befolkningseksplosion, global ulighed, - går nu hånd i hånd med rovdrift på naturen, materialisme og griskhed - med ypperstepræsteskabet EU i spidsen - mod en ny tilstand - som den gamle tilstand - dikteret af Vor Herre, da han så ugudeligheden.
Fremtidssenariet er grænser, nationer, eget ansvar, selvforsyning, ingen aggressiv indblanding, samarbejde mellem fri nationer, mellem naboer.
Bare en tanke i situationen.

Vibeke Rasmussen

I dagens løb hørte jeg et indslag på radioen, hvor en ung kvinde opfordrede alle til at give, hvad de kunne undvære til flygtninge. Samtidig sukkede hun efter at måtte få lov til at transportere flygtninge hen, hvor de ville, mens hun ironisk og let vrængende konstaterede, at men ak nej det måtte man jo så ikke, for i Danmark har man regler for sådan noget. For minuttet efter henrevet at erklære sin kærlighed til og forventning om at Apple snart ville lave noget 'VR' (virtual reality?). Så ville hun være helt solgt. Er der ikke ligesom lidt af en diskrepans mellem de to udsagn: Jeg vil så gerne gøre noget for flygtninge – Arj, hvor jeg glæder mig til at kunne købe mit næste Apple-produkt?

Vibeke Rasmussen

Hæ, Torben Skov, næh det var i Elektronista på Radio24syv. Et program der beskæftiger sig med alverdens elektroniske 'gadgets', apps, spil, 'sociale medier' osv. I øvrigt på et plan langt over min fatteevne og interesse, så det var lidt af en tilfældighed, at jeg lyttede med. Inden den del, jeg refererede, havde værten nævnt, hvordan Uber havde tilbudt, at man via en app kunne bestille en chauffør/bil til gratis at hente og bringe eventuelle ting, man gerne ville donere til Sandholmlejren – og så var det, at gæsten begyndte at fable om, hvor gerne hun ville hjælpe, hvorefter hun gik direkte over til at drømme om de nyeste Apple-produkter.

Måske ikke helt fair af mig overhovedet at omtale det, for da programmet jo er for elektronik-'nørder', kan man dårligt bebrejde hende, at hun udtrykte begejstring for udsigten til noget nyt 'I-senkram'. Men hvor let og overfladisk hun kunne gå direkte fra det ene til det andet virkede bare så … overraskende.

Peter Hansen

Voilà - der er ingen migranter, kun 'flygtninge'. Derfor er der heller ingen folkevandring. Og i øvrigt er strømmen af asylsøgere til Europa ikke noget stort problem på verdensplan. Så er det spørgsmål uddebateret. Keine Hexerei, nur Behändigkeit.

Man kan åbenbart definere sig ud af alle problemer.

Eller kan man?

Peter Hansen forholder sig overhovedet ikke til det faktum, at en del (uvist af hvilken størrelse) af asylansøgerne reelt ikke er berettigede til asyl, fordi de kommer her af helt andre grunde en dem, der er godkendt i de internationale konventioner. Han ignorerer det simpelthen, og det er klart nok en konsekvens af, at han - lige som Christian Jensen - har besluttet sig for, ikke vil skelne mellem migranter og flygtninge.

Måske lader han sig forlede af, at den aktuelle tilstrømning af mennesker øjensynligt i stort tal stammer fra Syrien, hvor der notorisk hersker morderiske forhold og personlig forfølgelse. Men hvad nu, når den anden hovedvej til Europa, der går fra Libyen over Middelhavet til Italien, og som rummer et stort tal af afrikanske, økonomiske flygtninge, når de danske grænser. Er der så også rundhåndet tale om et ubetydeligt antal 'flygtninge' i konventionernes forstand? Personer, der har krav på asyl i Danmark og Europa?

Ja, må svaret være, hvis man nægter at skelne mellem migranter og flygtninge.

Mihail Larsen, så længe vi ikke gør ALT, hvad vi kan, for at give afrikanerne mulighed for at opbygge de gode, stabile samfund, som de faktisk har basis for, er det sundt med et pres til at minde os om, hvorfor vi skal investere dér. Det skal ikke være muligt at fortrænge opgaven.
Det er ligesom med job, hvor det også er afgjort nødvendigt, at arbejdsgiverne ikke får lov at glemme, at de betaler til arbejdsløse, som de kunne ansætte og tjene penge på.

Beskyttelse og velfærd

De to bærende søjler i FNs menneskerettighedsforståelse er konventionerne fra 1966 (ratificeret 1976) om henholdsvis de personlige og politiske frihedsrettigheder på den ene side og de sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder på den anden side. Lidt forkortet kan de siges at ville garantere henholdsvis personlig beskyttelse mod undertrykkelse og kollektiv velfærd i en bred betydning af ordet. At de to konventioner ikke er skrevet sammen til én, er en lang historie, som jeg har skrevet om i forskellige bøger, men igen groft sagt: så afspejler de to konventioner koldkrigens opsplitning mellem liberalisme og socialisme.

I den bedste af alle verdener ville de to konventioner kunne skrives sammen til én konvention, men det ville kræve en verdensomspændende revolution, der som mål havde en radikal omfordeling af verdens rigdomme ('det klasseløse samfund').

En materialistisk forståelse af en sådan revolutions forudsætninger må fokusere på den fornødne udvikling af produktivkræfterne og en dertil svarende ændring af mentalitet og kultur. Revolutionen er ikke gjort med at kaste rigdommene, der er skabt gennem århundreders industrielle udvikling, i grams - lige så lidt som den borgerlige revolution blev virkeliggjort ved at fortære den feudale adels rigdomme. En virkelig revolution kræver, at der etableres et økonomisk fundament for dens videreførsel, når overklassens vinkælder er tømt.

Derfor er vejen frem, globalt og historisk set, at hjælpe med til at udvikle de fattige lande, så de evner at stå på egne ben. At dræne dem for de bedste hjerner (der forståeligt nok 'flygter') er lige så udsigtsløs som at give dem en u-landsbistand, der fastholder dem i fattigdom.

Derfor er det vigtigt at skelne mellem den politiske hjælp, der er indeholdt i flygtningekonventionerne (som fokuserer på de af politiske og ideologiske grunde forfulgte enkeltpersoner eller grupper af mennesker) og den økonomiske hjælp til selvhjælp, der er ånden i de andre konventioner (som fokuserer på materiel, social og kulturel velfærd). Ikke for at foretrække den ene for den anden, men for at vide, hvad det er, man taler om - og for at undgå, at en sammenblanding fører til, at intet bliver gjort, fordi det hele pludselig bliver så uoverskueligt, at det kalder på en træt kynisme.

Med mindre vi vil 'løse' problemerne med personligt forfulgte flygtninge ved at gribe militært ind i de lande, hvor den foregår - et projekt, som efterkrigstiden har meget blandede erfaringer med, og som medfører en helt anden form for problemer med ny-kolonialisme - så må disse problemer adresseres ved at give asyl til de i denne forstand forfulgte.

I forhold til de mennesker, der 'flygter' af økonomiske grunde, er situationen en anden. Deres reelle (kollektive) problemer løses ikke ved, at de (individuelt) fremover glider ind i et etableret velfærdssystem i et vestligt land, men ved at de hjælpes til at udvikle deres egen økonomi i hjemlandet, så den bliver til at leve af. At sidestille disse mennesker med politiske flygtninge er en stiltiende accept af brain drain, der efterlader deres hjemland i en endnu mere sårbar position. (Enhver, der har fulgt med i de seneste ugers debat, vil have bemærket, hvordan nogle interessenter i de vestlige lande allerede slikker sig om munden ved tanken om tilførslen af en ny, veluddannet arbejdskraft fra de sønderslåede lande.)

Man må skelne - for at kunne handle rationelt. Foranstaltninger, der er gode til at løse den ene slags problemer på, er ikke nødvendigvis de bedste for at løse en anden slags problemer på. Eller for at skære det ud i pap: Flygtninge og migranter er ikke det samme. At påstå det modsatte er falsk bevidsthed, som stimulerer idealistiske drømmerier, selvgodhed og fatale fejlslutninger.

Hvor svært kan det være?

Per Torbensen, Per Dørup Jensen og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar

Genre

I en del af den skønlitterære publicering lægges der stor vægt på personlig autencitet, refleksion og udtryk, hvis ikke ligefrem bekendelse. Fint nok, når man ved, hvad læserkontrakten er.

Men det er for svagt i en højspændt, politisk og offentlig diskussion at referere til hvad 'noget efterhånden synes mig at gå ud på'.

Peter, det er også for sløjt for dig. Du har i mange indlæg vist substans, eftertænksomhed og vilje. Det klæder dig ikke at skøjte hen over problemerne nu.

Torsten Jacobsen

Mihail Larsen,

Nu du selv påkalder gamle Kant:

Du skriver at vi skal 'hjælpe' migranter til at forblive i deres hjemlande, som jeg forstår dig også mod deres udtrykte vilje. Dette skal vi gøre rationelt og velovervejet, og ikke mindst moralsk forsvarligt, i erkendelsen af at det på langt sigt er et nødvendigt middel til at nå et ønsket mål: Mindre 'brain drain', og en heraf følgende positiv økonomisk udvikling i de pågældende lande.

Spørgsmålet er for mig, om man her lever op til fordringen i det kategoriske imperativ: Aldrig kun at behandle et menneske som middel? Hvor går grænsen mellem mål og middel overhovedet, hvis vi samtidig ønsker at respektere og anerkende 'menneskets naturlige værdighed og hele menneskehedens lige og umistelige rettigheder', som det så smukt lyder i de konventioner du også henviser til.

Hvis vi med lov i hånd skal insistere på at 'hjælpe' migranter til at forblive i deres hjemlande, er der så også tale om en lov vi mener kan have almen gyldighed? Forestiller man sig f.eks. en situation, hvor det eksisterende 'brain drain' fra land til by i Danmark vurderes til at have så store omkostninger for kollektivet, at handling er påkrævet: Vil det da være uproblematisk for os at (gen)indføre en form for stavnsbånd? Rationelt, velovervejet, moralsk forsvarligt?

Historien viser, at mennesker i passende omstændigheder opfører sig som dyr.
Dyr lever i territorier skabt på dyrisk vis.
Mennesket prøver at basere samfund på moral og fornuft.
En tynd fernis i passende omstændigheder - som under griskhedens dominans.

Torsten,

ja - det kan dårligt forstås anderledes end, at det er i overensstemmelse med Kants kategoriske imperativ at hjælpe andre mennesker til at kunne stå på egne ben, tage ansvar for eget liv.

Kant havde i øvrigt nogle tanker om behandlingen af 'fremmede'. I sit lille skrift "Om den evige fred" (der på mange måder lægger op til vores nuværende EU) skrev han, at fremmede havde en gæsteret, men altså ikke noget krav på permanent ophold eller statsborgerskab.

Torsten 2

Du begår en lille, men meget karakteristisk - og fatal - fejl i din citering af Kant. Kant var naturligvis ikke så dum, at han ikke kunne indse, at vi alle sammen bruger hinanden til det ene og det andet, og dermed agerer middel for andre mennesker. Hvad han præciserede var, at vi ikke måtte betragte andre mennesker KUN eller ALENE som middel. For så har vi rigtignok reduceret dem til ting.

Torsten 3

Jeg fornemmer også, at du misforstår Kants frihedsbegreb ("mod deres udtrykte vilje"). Frihed for Kant er ikke at gøre, hvad man har lyst til, men at forpligte sig på sin myndighed. Han læner sig her lidt op ad Rousseau, der et sted har sagt, at hvis mennesker ikke vil være frie, skal de tvinges til at være det. Frihed er at tage ansvar for sit eget liv. I vores moderne verden, hvor det angelsaksiske, hedonistiske frihedsbegreb er blevet dominerende (jeg, mig, mit), identificeres 'frihed' mere med en ret til at gøre, som man har lyst, og begrænsninger i denne individualistiske frihed opfattes som 'undertrykkende'. Det var bestemt ikke Kants opfattelse.

Torsten Jacobsen

Mihail Larsen,

Selvfølgelig er både middel og mål med i ligningen, som jeg da også tilkendegiver ovenfor, netop i mit spørgsmål om hvor grænsen går? Et spørgsmål der jo bestemt også er relevant i en rent dansk kontekst: Hvordan balancerer vi personlig frihed med forpligtelsen på samfundet.

Men for nu at vende tilbage til vores migrant. Du skriver at det selvfølgelig er i overensstemmelse med kants imperativ at hjælpe ham til at stå på egne ben og tage ansvar for eget liv. Ser vi bort fra det noget patroniserende perspektiv vi begge anlægger i forhold til hin lille migrant, så forekommer det mig at du nu ændrer melodien lidt? Tidligere beskrev du målet som en løsning af de (meget reelle) kollektive problemer i migrantens hjemland, og påpegede, korrekt efter min mening, at en sådan løsning ikke just faciliteres af, at de bedst uddannede og/eller mest ressourcestærke indbyggere søger deres drømme opfyldt i andre lande. De bør tværtimod, jeg kan ikke forstå dig anderledes, bringes til at opgive en individuel stræben efter lykke og velstand, og i stedet gøre sig selv til middel i kampen for at fremme et kollektivt gode. Men er det nu også helt rimeligt at beskrive denne handlingsanvisning som en omsorg for det enkelte individs ve og vel?

At en sådan selvopofrelse vil være både prisværdig og fremmende for stabilitet og fred i verden, tror jeg ikke der kan herske stor uenighed om. Da slet ikke i vores del af verden, hvor offerviljen måske ikke længere er helt så stor. Men betyder det nødvendigvis, at vi kan forlange at vores migrant tager sådan et offer på sig, tvinge ham til det om nødvendigt, uden at vi samtidig kommer i konflikt med den 'Kantianske fordring'? Svaret på dette spørgsmål er for mig ikke umiddelbart indlysende.

Mangel på kultur og viden

Det er et stort problem, at journalister nu om dage mangler en almen dannelse. De skriver, som de mener. Og som de tror, læserne vil respondere på. Men de har ingen substans, de taler ud fra.

Niels Duus Nielsen og Per Dørup Jensen anbefalede denne kommentar

Undtagelsestilstand - Ja. For EU er tilstanden protektionistisk - udadtil. Enkeltstaterne har opgivet deres protektionisme - deres nationalitet på mange væsentlige felter - bl.a arbejdskraftens fri bevægelse.
Nu er dette under pres. Skidt, sige nogen - godt, siger andre.
Såh... hvad vej skal ønsker vi - flertallet - at gå ? Større fri bevægelighed frembragt af migranterne - eller modsat, mere nationalstat , mindre EU.
Det EU som i relation strømmen af fremmede er på randen af sammenbrud på det felt.
Man kunne sammenligne med den interne ubalance på økonomiske felt, som også presser solidariteten i den "unaturlige" konstruktion EU.

Derfor - kan vi gå tilbage i udviklingen til de frie nationalstaters Europa - eller på så store felter at det er at træde tilbage til tiden før - og starte forfra med det væsentlige.

Emigranten har blandet sig.

Michael Kongstad Nielsen

Nu var der jo netop ikke tale om undtagelsestilstand i dette ords forfatningsretlige forstand, men om konduite, force majeure, civil courage, slip tøjlerne og lad uvejret rase. Det værste man kan gøre, når livet arter sig vildt og uventet, er at insistere på orden og alle reglers overholdelse. Der er to måder at se bort fra reglerne på: 1) at sætte menneskerettighederne ud af kraft og lade myndighederne udøve magt udover reglerne, og 2) at lade tingene ske uden at nogen kommer til skade.

Det første er undtagelsestilstand, det andet er ordnet amnesti.
Jeg synes politiet gjorde det rigtig flot de dage. Ikke for meget og ikke for lidt.

From Kant to Sloterdijk

Zum ewigen Frieden – nun hinter Stacheldrath und grenzenlose imperiale zynischen Vernunft – die neueste EU-Angriff auf die Idee der Aufklärung – vom Kyniker zum Zyniker …

Jakob Lilliendahl

Men så er det da heldig, Mihail Larsen, at alle de problematisk journalister har folk som dig, til at forklare sig hvordan rigtig dogmatik, undskyld, substans tager sig ud.. Du er simpelthen utrolig :)

Undtagelses - tilstand !
Når et land oplever store problemer, kan styret indføre tilstanden, som bryder spillereglerne.
EU oplever en påvirkning som forstyrrer tilstrækkeligt til at sætte spillereglerne ud af kraft - for en stund, indtil EU-styret får magt over situationen.

Men måske EU i sig selv er en permanent indførelse af undtagelsestilstand i relation til enkeltstaterne. Der er jo aldrig fuld enighed.
Som vi her i landet har udkantsområder, har Europa udkantsstater.
Migranterne vil ikke til udkantsstaterne. De vil hen hvor bedre forhold kan opnås - dèr hvor brormand bor allerede. (Og udkantsstaterne vil for øvrigt slet ikke ha` dem).
Det vil beboerne i de lande også selv. Østlande brain-draines, men også muscle-draines.
EU intern migration !!
Vi hører : Lægemangel i Rumænien.
Vi ser i avisen : Ordreboom hos de store får optimismen til at boble.
De, der kan og lønner bedre, dræner dem, der ikke kan. Det kan være Rumænien. Det kan være et land i Afrika.

Ingen international instans kan åbenbart sætte noget op mod disse ubalancer.
Så løsningen er måske modsat - at droppe de dysfunktionelle overmagter og indføre - tilbageføre - nationalstaternes suverænitet. Samarbejde bilateralt - mellem frie folk.

Men nej - finansmagten vil ikke. De mister jo et marked - et fælles marked, som det så smukt hedder. Som bruger krig og protektionisme. Det der udpiner kloden. Det der skaber migration og flygtninge !

Sagt med andre ord 13.09 - 20.53.

Christian Jensen kunne hæve sig et niveau op og bringe sammenhæng i tingene.
Vores politikere kunne gøre det samme - Hvis de lukker øjnene op.