Leder

Vejen til Paris

16. september 2015

Om 12 uger og to dage skal verdens statsledere i Paris have fundet til enighed om en klimaaftale. Men der er lang vej til, at det nuværende forhandlingsudspil på mere end 80 sider kan barberes ned til en tekst, hvor landene forpligter sig selv og hinanden på konkrete politikker, der kan holde de globale temperaturstigninger under to grader.

Til det arbejde har klimaforhandlerne blot fem mødedage tilbage inden selve topmødet.

Information vil fra i dag og frem mod COP21 i Paris sætte fokus på de vigtigste udfordringer, der endnu udestår at finde enighed om. Årsagen til forhandlingspapirets betragtelige længde er nemlig, at langt det meste af teksten står i firkantede parenteser, hvor alle de modstridende forhandlingspositioner er repræsenteret, er skudt til hjørne, så man på et senere tidspunkt kan finde frem til en formulering, alle kan tilslutte sig.

Det er netop disse firkantede parenteser, Information vil dykke ned i for at belyse, hvor langt der egentlig er til Paris.

En af de store knaster handler om, hvordan man kontrollerer, at landene også overholder de politikker, de tilslutter sig. En anden handler om, hvor lang tid landene binder sig for – og her håber en række af klimafortalerne paradoksalt nok på så kort tid som muligt, da skrækscenariet er en langvarig slap aftale, der kan virke som sovepude for at gøre noget ved verdens klimaproblemer.

En tredje knast, og vel nok en af de største, handler om finansiering, som omtalt i dagens avis. Udviklingslandene har brug for støtte til den grønne omstilling, men også helt konkret til at bygge diger mod klimaforandringerne.

Tilsyneladende går det godt for de rige lande med at finde privat, investeringsvillig grøn kapital, men mindre godt med at finde bistandsmidler i egne statskasser. Og hvem husker ikke diskussionen fra COP15 i København om, hvordan man sikrer, at penge til klimafinansiering er nye og ekstra i forhold til den eksisterende udviklingsbistand.

Formålet med fokusset på de firkantede parenteser er ikke at dødsdømme processen på forhånd. Formålet er at holde fast i, at vi endnu står over for en række omfattende, men ikke uløselige udfordringer, før en brugbar klimaaftale er i hus. Mange parter vil gerne bygge en optimisme op om COP21. Vi vil helst måle optimismen på de konkrete resultater.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • torben - nielsen
torben - nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvordan kan man bygge diger mod klimaforandringer? Den er helt ny. Man kan eventuelt bygge diger, som skal beskytte landområder mod stigninger i vandstanden. Spørg bare hollænderne; det har de gjort i århundreder. Men diger mod temperaturstigninger og klimaforandringer? Den må Information længere ud på landet med.

torben - nielsen

Man kan andet en bygge diger imod klimaforandringer.

I den seneste uge har Singapore været indhyllet i røgskyer fra skovafbrænding i nabolandet Indonesien.

Hvis nu Indonesien fik gjort bare lidt ved det stigende befolkningstal, så behøvede man ikke længere at afbrænde skov for at skaffe nye landbrugsarealer.

Og hvis man så i stedet for dyrkede skoven og fik et forøget skovareal ud af det, ville det neutralisere noget af den forøgede mængde CO₂ i atmosfæren, og hvis man så også forvaltede dyrkningen af skoven efter forstmæssige principper, ville Indonesien fortsat være i stand til at levere træ til verdensmarkedet, og tjene godt på det.

Med andre ord en win win win situation!!!

Børge Rahbech Jensen

Det forekommer mig, processen slet ikke passer til en stor, kompliceret opgave som global reduktion af udledning af CO2. Når det primære mål bliver reduktion af et notat fra 80 sider til få sider, alle kan blive enige om, bliver tekstens endelige indhold typisk ligegyldigt. Det kan da også konstateres, at de beskrevne "knaster" handler om alt muligt andet end lige klimaforandringer.