Leder

Klodsede Lego

Debat
28. oktober 2015

Så er det op på loftet og rode i ungernes efterladenskaber. Den kinesiske kunstner og menneskerettighedsaktivist Ai Weiwei modtager nu private Lego-donationer til et nyt værk. Ai Weiwei, der har siddet i husarrest i Kina i årevis på grund af sin kritiske kunst, anklagede på Twitter fredag den danske Lego-koncern for »censur og diskrimination«. Lego havde nemlig afvist at sælge et større parti klodser til National Gallery of Victoria i Melbourne; klodser, der skulle bruges til en kunstinstallation senere på året. Lego må ikke indgå i noget med politiske budskaber, lød begrundelsen – fra virksomheden, der i disse år oplever voldsom vækst på det kinesiske marked og netop står over for at åbne et legoland i Shanghai.

Lad os lige holde tungen lige i munden: Lego udøver ikke ’censur’. Enhver kan vade ind i en butik og købe Lego – selv en kritisk kunstner. Men det ændrer ikke ved, at det her er en virkelig elendig sag for Lego. For der er ikke tale om en hvilken som helst legetøjsfabrikant. Lego har en usædvanligt etisk virksomhedsprofil og har altid haft strikse regler for, hvad de ville ’rode børnene ind i’ – de har f.eks. aldrig produceret legetøj med krigstemaer og var tæt ved at afvise et lukrativt samarbejde med Star Wars blot på grund af navnet. Det ligger dybt i virksomhedens sjæl, at legen er neutral og i en anden sfære end de voksnes politik.

Det gik måske i 50’ernes Danmark. Det går bare ikke i dag. Lego er for stor. I bundlinjeforstand, men ikke mindst i kulturel betydning. For intet plastikprodukt er så ikonisk og indskrevet i vores populærkultur som klodserne. Derfor er de utallige gange blevet brugt af kunstnere, og derfor vil de også i fremtiden indgå i alverdens dagsordner.

Så Lego indhentes af sin egen usædvanlige succes: Man skabte ikke et produkt. Man kreerede et medie. Og naturligvis ville det være rart at kunne sidde i Billund på sikker afstand fra alt det beskidte i verden. Det er bare forbandet svært, når man er blevet et global formsprog. Så nej, det er ingen leg, men et forbandet valg mellem den kinesiske stat og en af dens dissidenter. Og der er intet neutralt ståsted.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lego nægtede vist ikke at sælge klodser, men at gøre det til engros-pris/mængde. Den indrømmelse skylder de danske medier Lego; derefter er det naturligvis berettiget at kritisere, at lego ikke hellere vil undvære det kinesiske marked end at støtte kinesernes kamp for frihed!

Henning Egholk

Uanset hvilke motiver og årsager til at Lego nægter en stor leverance til en faktisk verdensberømt kinesisk kunstner, så er det meget trist. Ingen ingen overhovedet hverken folk eller brands kan beråbe sig at være "apolitiske". Netop ved at nægte salget ER Lego jo politiske. De vælger udfra kapitalistiske motiver det kinesiske marked. Så er den ikke længere. Det kan vi så blive enige/uenige om at det er sørgeligt. -Den X Wing fighter bygget i 1:1 som har stået i Legoland i sommers var ikke kontroversiel. Det var Legos legeaftale med Shell omkring arktis derimod!! Lego blev ramt af en shit-storm fra hele Verden. Det fik dem til at trække sig fra aftalen, men de ville da slet ikke kommentere beslutningen. Gad vist om ikke konsulenterne der anbefalede partneren Shell fik glødende ører. -Nu håber jeg så på en global indsamling af klodser til Wei Wei!