Leder

Køb opbevaring

21. oktober 2015

Glem alt om deltid. Det budskab leverede Venstre-regeringen til landets pressede børnefamilier i går i Berlingske. Løsningen på børnefamiliernes udfordringer er ifølge beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen og børne- og ungeminister Ellen Trane Nørby i stedet aften- og weekendåbne institutioner.

»Det bedste, vi kan hjælpe forældrene med, er, at de får mulighed for at købe sig til en række servicer,« sagde Jørn Neergaard Larsen.

Der er flere ting i regeringens udmelding, der får alarmklokkerne til at ringe. For det første er det mildest talt uambitiøst, hvis ministeren i ramme alvor mener, at udvidede åbningstider er »det bedste«, man kan gøre for børnefamilierne. Det vidner om en regering, som er ude af trit med den hverdag, som er virkelighed for mange børnefamilier.

For det andet: Hvis regeringen oprigtigt mener, at det bedste, vi kan gøre for børnefamilierne, er at udvide institutionernes åbningstider, kan man undre sig over, at den ikke vil afsætte flere penge til ekstra pædagoger på næste års finanslov. At det er en kortslutning, vil Jørn Neergaard Larsen nok være uenig i. For han pointerer jo, at det skal være ekstra service, »man kan købe sig til«. Men er det virkelig sådan et samfund, vi vil have? Et samfund hvor forældrene knokler for at være i stand til at betale institutionerne for at opbevare deres børn i aften- og weekendtimerne?

Ifølge Jørn Neergaard Larsen er det »på grund af demografien«, at forældrene ikke kan slippe for at arbejde fuldtid. Argumentet om, at vi mangler hænder, skriver sig ind i en tendens, vi har set på det seneste, hvor Københavns Kommune har forsøgt at få unge kvinder til at »tælle deres æg«, og DR har opfordret til at »knalde for Danmark«. Men som en debattør skrev i denne avis i sidste uge:

»Til de eksperter, der i DR-programmet udtrykte bekymring over, hvem der så skal passe os, når vi bliver gamle, så må jeg bare sige, at min hjemmehjælper gerne må være brun.«

Der er masser af mennesker, som gerne vil arbejde i Danmark. Hvis den såkaldte demografiske udfordring er så uoverskuelig, som man kan forstå på både regeringens børnefamiliepolitik og Københavns Kommunes fertilitetskampagne, skulle vi så ikke prøve at se de udlændinge, som kommer til Danmark, som ressourcer?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ib Christensen
  • June Beltoft
  • Lene Houmand Kristensen
  • Jørn Andersen
Ib Christensen, June Beltoft, Lene Houmand Kristensen og Jørn Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Det er håbløst!!!
Hvis regeringen virkelig vil gøre noget for børnefamilierne - så skulle regeringen give dem mulighed for at være mere sammen. Hvorfor ikke indrette arbejdsmarkedet hvor der oprettes fleksjob/deltidsjob for både mor og far. Mon det ikke kunne vise sig at være en god samfundsinvestering - i stedet for at stresse familierne endnu mere med krav om fuldtidsarbejde for alle .
En anden ting er der virkelig det fuldtidsarbejde til alle??????
PS: Når regeringen har råd til Danmarks dyreste aktiveringsform - håndværkerfradraget - har de så ikke råd til flere pædagoger i børneinstitutionerne og skolerne - det er håbløst.

Elisabeth Andersen, Karsten Aaen, lars abildgaard, Teodora Hansen, Lars Jensen, Jørn Andersen, Mikael Nielsen, Anne Schøtt, June Beltoft, Anne Eriksen, Lilli Wendt, S Feuerstein, Benta Victoria Gunnlögsson, Anna Kjældgaard-Larsen, Kim Houmøller og kjeld jensen anbefalede denne kommentar
Bjarne Falk Rangård

Ja det er en håbløs regering.
Vi kan ikke forvente udlændinge til de job. Det er de færreste der kan tjene 300000 om året i gennemsnit i 2 år som vil passe vores børn og gamle. Dansk 3 er sikkert heller ikke nødvendigt for at klare disse jobs, men så røg der 2 ud af 4 muligheder.
Nedslidte forældre kan arbejde mere for at købe mindre tid sammen med børnene, det er Venstre i en nøddeskal.
Det hjalp ikke at vælgerne fratog dem 13 mandater, de tryner vælgerne alligevel. Håber der kan skaffes et anstændigt flertal i folketinget som kan bremse dette vanvid.

Karsten Aaen, lars abildgaard, Teodora Hansen, Jørn Andersen, June Beltoft, Lilli Wendt, S Feuerstein, Anna Kjældgaard-Larsen og kjeld jensen anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Regeringen skal ikke blande sig i vore liv. Det er vores, og det rager slet ikke en gruppe der er valgt på et tvivlsomt grundlag. Ministre der har småpsykopatiske tilgange til andres liv, kan ikke tages seriøst. Spørg gamle mennesker hvad de fortryder mest? Svaret vil for mange mænd være at de ikke tog deres faderrolle alvorligt. Med det liv arbejdsmarkedet kan tilbyde i dag, er det umuligt på fuldtid.

Karsten Aaen, Morten Jespersen, Teodora Hansen, Jørn Andersen, Mikael Nielsen, Lilli Wendt, S Feuerstein, Benta Victoria Gunnlögsson og Anna Kjældgaard-Larsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er mange år siden, at det var nødvendigt at bekymre sig om hænder på arbejdsmarkedet, teknologien har løst problemet, sundhedsforbedringer m.m. har løst problemet.
Og så er der alt det, som vi bare kan lade være med at gøre, som er kommet til alene med det formål at beskæftige mennesker, så pengene kan cirkulere i samfundet.

Karsten Aaen, Gert Selmer Jensen og Morten Jespersen anbefalede denne kommentar

Man kan ikke købe tiden med sine børn. Den er ubetalelig og den kan ALDRIG genopleves. Tiden med sine børn er selveste livets mening.

...Hvis du vil bytte tiden med dine børn for til betalt service, så er Løkke & Co. dit valg.

PS. Hvad med de familier, som skal levere den til betalte service? Hvordan skal de få tid med deres børn? Nå ja, de kommer fra Løkke & Co's pulje af overflødige, som nærmest ikke regnes for mennesker.

Elisabeth Andersen, Teodora Hansen, Jørn Andersen, Karl Aage Thomsen og June Beltoft anbefalede denne kommentar
Karl Aage Thomsen

For ind i det gloende Floskelting, er det ikke gået op for vælgerne, der stemte til højre, at Danmark er ved at gå konkurs lige som Grækenland, andre måder kan jeg ikke tolke højrefløjens nedskæringer med. Det er jo alt der skæres ned på. Hvad med at skære ned på Floskeltingsmedlemmernes fede appanager. Det vil skæppe godt i statskassen, nu hvor Skat har sørget for at udlandsdanskerne igen har snydt vores dygtige skattefolk for milliarder.
Katho

Mads Berg, Teodora Hansen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Lad os starte en borgerbevægelse: Deltidsfronten; med motto, tid til kærtegn.

Morten Jespersen, Teodora Hansen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar

Dansk politik er under hastig forandring og ikke til det bedre må man sige, med udnævnelsen af Jørn Neergaard Larsen har regeringen valgt en tidligere direktør i Dansk Arbejdsgiverforening - en minister for hele folket eller kun for arbejdsgivere... jeg glæder mig til den næste røde regering - mon de udnævner en tidligere LO-boss.. men iøvrigt passer det jo fint med resten af regeringens politik at børn er forældrenes problem... selvfølgelig kun lige indtil der mangler arbejdskraft til produktionen..(så skal der knaldes) hvis ikke det var så sørgeligt kunne det jo være grinagtigt måske ligefrem latterligt -

Hvis Danmark bare opgiver og importerer udenlandsk ("brun") arbejdskraft for at opveje tabet til den demografiske udvikling, så får vi snart et land vi ikke kan genkende. Et multi-etnisk samfund. Hvis det er dét man vil have, så fint, men lad det besluttes med åbne øjne efter en debat.

Efter min mening er det ikke en løsning. Normalt vil jeg betegne mig som rød, men lige her har jeg sammenfaldende meninger med DF: Jeg ønsker ikke et multi-etnisk samfund. Jeg ønsker et homogent samfund baseret på den kultur, som vi allerede har. Nuvel, den ændrer sig konstant, men den bør ændres naturligt, ikke fordi en befolkningsgruppe pludseligt kommer i undertal grundet noget så banalt som manglende arbejdskraft.

Løsningen er ikke at skabe et multietnisk samfund, men istedet at skabe et samfund, hvor der er plads til børn. Et samfund, hvor man ikke skal knokle sig halvt ihjel for bare at kunne overleve. Før man gør noget mere for børnefamilierne vil dette ikke kunne løses på tilfredsstillende vis - ved at vi reproducerer os selv.

Ib Christensen

Regeringen taler med to tunger, og de har ikke agt nok for borgerne til at de bekymrer sig om ikke at gøre det åbenlyst.
Med mærklægnings loven ender politikernes gøren og laden alligevel, lige så fuldt ud dokumenteret som LLR's dovne dansker.