Leder

Polsk valgsejr vil larme inden for EU

Debat
27. oktober 2015

At de højrenationale ville sejre ved det polske valg var ventet. Men at det politiske landskab i Warzawa blev ramt af et regulært jordskælv, og ikke mindst styrken af det, kom som en overraskelse. Det regerende parti, Borgerplatform, sank sammen, venstrefløjen forsvandt helt, og valgvinderne, Lov- og Retfærdighedspartiet, kan for første gang siden 1989 danne regering uden at skulle indgå besværlige kompromisser med krævende koalitionspartnere. Dermed er det foreløbig slut med et Polen placeret nærmest midt i EU. Landet vil oftere kunne spille på sine nationale tangenter, hvilket kan gøre et i forvejen hårdt presset EU endnu mere splittet.

Lov- og Retfærdighedspartiet med næstformand Beata Szydlo i spidsen fik knap 38 procent af stemmerne, men nød godt af, at en række mindre partier ikke klarede spærregrænsen på fem procent. Venstrefløjspartiet Razem fik først i dagene op til valget forklaret, hvad de ville. Samtidig satsede det socialdemokratisk prægede SLD efter et årti i krise resten af butikken ved at indgå i en slags regnbuekoalition, der krævede otte procent af stemmerne. Det glippede.

Den polske venstrefløj skal nu genopfinde sig selv. Det samme skal det afgående regeringsparti, Borgerplatform, der ud over at virke metaltræt og rådvild også fik sig en alvorlig konkurrent, idet det Liberal Alliance-lignende parti Nowoczesna for første gang kom ind i parlamentet.

Trods otte år med en fremgangsrig økonomi og en arbejdsløshed på under 10 procent i dag ser mange polakker sig som tabere. Især en nyligt indført højere pensionsalder nager. Lidt over hver syvende polak lever tilmed under fattigdomsgrænsen på 945 kroner om måneden, og især de unge i den østlige og sydlige del af landet er alt for ofte arbejdsløse. Mange unge har tilmed midlertidige arbejdskontrakter med en særlig lav løn. Det har desuden fået op mod to millioner polakker til at rejse ud af landet for i det mindste at få et arbejde, en tålelig løn og basal velstand.

Alle disse sociale slagsider havde Lov- og Retfærdighedspartiet under valgkampen et særligt øje for, og det var derfor ikke kun den EU-relaterede afvisning af flygtninge eller forsvaret for de polske kulminer i en verden med stadigt mere progressive klimamål, der sikrede valgsejren. Den moderligt agerende Beata Szydlo lovede at hæve mindstelønnen, give skattelettelser, sænke pensionsalderen drastisk og give gratis medicin til de ældre. En klart mere rød dagsorden end hos forgængerne, mens de blå elementer udgøres af forkærligheden til de traditionelle familieværdier, nærheden til den katolske kirke og kravet om at støtte alt, hvad der er polsk.

Om den nye regering vil indfri de generøse valgløfter til omkring 100 milliarder kroner årligt, er uvist. I det hele taget er der mange ubesvarede spørgsmål: Vil spidskandidat Beata Szydlo blive regeringsleder i eget hus eller allerhøjest kunne agere hånddukke for eksregeringsleder Jaroslaw Kaczynski? Sidstnævnte, der er partiformand for Lov- og Retfærdighedspartiet, vidste, at han ikke selv kunne vinde et valg og sendte derfor Szydlo på banen. For den 66-årige Kaczynski styrede fra 2006 til 2007 landet i et kortvarigt, kaotisk politisk eksperiment, der gik både et stort flertal af polakkerne samt EU-partnerne temmelig meget på nerverne. Kaczynski så konspirativt fjender over det hele, især i Rusland og Tyskland.

Der svirrer lige nu to teorier i det politiske Warzawa: Den ene er, at partiet er blevet mere pragmatisk, og at Kaczynski stiller sig tilfreds med en tilbagetrukket rolle frem for en åben konfrontation med EU-partnerne – i øvrigt under øverste ledelse af den polske EU-præsident Donald Tusk. Den anden analyse er, at pragmatismen kun har været en tynd glasur, som skulle sikre en valgsejr. Efter valget vil Kaczynski have et stærkt mandat til at bygge en stat med autoritære træk a la Victor Orbáns Ungarn, godt hjulpet på vej af partifælle og nuværende præsident i Polen, Andrzej Duda. EU-partnerne skal ifølge denne analyse nok få massiv modstand at føle fra den nye regering i Warzawa, der vil fokusere på det indre marked og den fri bevægelighed, mens man vil stille sig på bagbenene på de øvrige politiske områder, hvor der er betydeligt flere politiske omkostninger, som f.eks. inden for klimapolitikken. Vi kender ikke vejen endnu, men sikkert er, at Polen under alle omstændigheder vil blive en mere besværlig EU-partner.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her