Leder

Små skridt på Balkan

Debat
27. oktober 2015

Pessimisterne kalder det begyndelsen til enden på EU. Stats- og regeringscheferne snakker, snakker og snakker, men endnu har de ikke leveret holdbare løsninger i flygtningekrisen. Hvorfor? Fordi nationalstaterne altid lader egne interesser gå forud for det fælles ansvar. Siger kritikerne.

Sandt er det, at EU’s stats- og regeringschefer på deres jævnlige topmøder i Bruxelles endnu ikke har skabt en fælles politik for håndteringen af hverken tilstrømningen eller håndteringen af de flygtninge, der allerede opholder sig i Europa og nu går en kold vinter i møde i teltlejre. Men ligeså usandt er det, at der ikke løbende sker fremskridt.

Tag nu bare det såkaldte Balkan-topmøde søndag aften, hvor de 11 af de primært berørte lande på flygtningenes rute fra Grækenland gennem Balkan, Østrig og Tyskland indledte konkrete drøftelser om konkret handling.

Det er opmuntrende, at landene forpligter sig på at sikre en human behandling af flygtende mennesker – ikke mindst nu, hvor vinteren nærmer sig. Det er opmuntrende, at der i Grækenland og landene på det vestlige Balkan nu skaffes plads til yderligere 100.000 flygtninge. Det er opmuntrende, at der inden for en uge sendes 400 politibetjente til Slovenien, hvor myndighederne er ved at segne under flygtningepresset.

Men tilbage står desværre, at de 11 lande – og for den sags skyld resten af EU – ikke kan nå til enighed om det grundlæggende spørgsmål: Hvordan sikrer vi, at flygtningene registreres, når de kommer til et EU-land?

Med princippet om fri bevægelighed inden for EU’s grænser er det afgørende, at registreringen ved de ydre grænser fungerer. Det er mildest talt ikke tilfældet i dag. Og desværre tyder ikke meget på, at den vil blive det i nær fremtid. For under søndagens topmøde lykkedes det således ikke at få Balkan-landene til at underskrive en aftaletekst, hvor de »afstår« fra at sende uregistrerede flygtninge videre ind i Europa. I stedet fremgår det af aftalen, at landene finder det »uacceptabelt« at lade flygtninge passere grænseovergange.

Hvad er problemet? At Balkan-landene leverer uforpligtende hensigtserklæringer, hvor konkret handling er påkrævet. Det er skidt, men det skal ikke afholde os fra at påskønne de skridt frem, der trods alt blev taget på Balkan-topmødet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Fri bevægelighed

De postmoderne folkevandringer, som EU oplever i rigeligt omfang i denne opbrudstid, var vel næppe på dagsordenen som en realistisk kommende mulighed den gang de forskellige direktiver, aftaler o.l. blev begået ved skrivebordene og konfirmeret af ikke-folkevalgte politikere i Bruxelles – og alligevel prøver man at opretholde denne håbløst misforståede kundskab om menneskets natur og menneskets frihedstrang, som har ført til en bygningsfejl af de alvorlige …

I hvilket mørke fortaber menneskets fornuft sig ikke, når det forsøger at lodde oprindelsen eller blot forsøger at gisne om, hvad der fik EU-bureaukraterne til at barsle med denne åbenbare illusion - måske var det bare en systembetinget énsidig hensyntagen til commercium eller måske snarere, hvad der er endnu værre, en manglende indbildningskraft hinsides enhver normal forstand …

Men måske er det hele bare endnu et udtryk for, at mundus vult decipi - f.eks. når folkets frihed (som i det engelske parlament), eller folks rang og lighed (som i den franske nationalforsamling) ikke består af andet end rene formaliteter – men måske er det bedre at nære en illusion om at besidde disse goder, der tjener menneskene til ære, end at føle, at de er blevet dem frataget … (frit efter Kant).

For at kunne opretholde den oprindelige fejlkonstruktion, endnu én, er det nu åbenbart for enhver, at de bliver tvunget til at oprette et 'Fort Europa' med mange pindsvinestillinger - stik imod de oprindelige erklærede hensigter med Molok EU, der for øvrigt ikke er kongruent med verdensdelen Europa, men det leger vi bare - endnu en illusion ...

Merethe Hansen

På welt.de i dag kan man læse, at FDP vil opbremse asylstatus, og i stedet få dem over i kategorien humanitær indsats.... som i Tyrkiet. En teknikalitet. Det kan være at EU også så småt tænker i disse baner: altså at sætte dem in mente. Og så håbe på, at krigen stoppes. Jeg skal ikke gøre mig klog på det, men da de er kommet gennem sikre lande, kan man måske teknisk skyde problemet til hjørne? Ved ikke præcist, hvordan konventioner kan bøjes, fortolkes?
Man burde dog hurtigt lave fingeraftryk til ikke asylsøgningsgældende. Eventuelt reserver irisscan til dette. Og indføre regel om, at fingeraftryk kan afkræves, så det ikke er totalt kaos.
Schengen er alligevel de facto død. Og frontex og ydre grænser synes kaput. Man må nok sige, at man registreres og søger asyl i EU, men ikke kan vide, hvilke lande der vil tage een. Dog gives humanitær opholdsstatus.