Leder

Syg kultur

3. oktober 2015

I går måtte justitsminister Søren Pind (V) nedsætte en kommission, som skal klarlægge politiets adfærd under det kinesiske præsidentbesøg i 2012 og politiets efterfølgende håndtering af sagen. Sagsforløbet frem til gårsdagens opsigtsvækkende nyhed har med ministerens ord været særdeles uklart.

Det må man give ham ret i. Kort fortalt sagde Københavns Politi til både Folketinget og offentligheden, at man ikke gik efter demonstranter med flag. Det var løgn. Det viste lydfilerne, som blev afspillet i landsretten – filer, som politiet i første omgang afviste at udlevere.

Og i går kom det så frem, at der ovenikøbet lå en ’operationsbefaling’ om, at demonstranter med tibetanske flag ikke skulle kunne ses af den kinesiske præsident. En oplysning, som politiet hverken har delt med byretten, landsretten eller Folketingets Retsudvalg.

Sagen er kun én blandt mange sager om løgn og fortielser fra politiets side i de seneste år. Der var sagen fra Brorsons Kirke, hvor politiet påstod, at de ikke havde videofilmet urolighederne, selv om de havde. Der var COP15-sagen, hvor politiet ikke kunne identificere de betjente, som fejlagtigt frihedsberøvede en flyttemand.

Der var sagen om en ung grønlænder, som døde på Amagerbro Station. Her sagde politiet, at man ikke havde spurgt, om han var grønlænder, da en kvinde ringede om hjælp, men det havde man, kunne man høre på båndoptagelserne. Og så sent som i sidste uge påstod politiet i strid med sandheden, at man ikke havde brugt magt over for flygtningene på den sønderjyske motorvej.

Flere eksperter mener, at sagerne er udtryk for en syg kultur hos politiet. Som forsvarsadvokat og ekstern lektor i jura på Aarhus Universitet, Peter Secher Schmidt, siger: »Der er en særlig kultur i politiet. En kultur, hvor man altid har ret og altid ved bedst.«

Andre mener, at vi i disse år blot oplever en ophobning af uheldige enkeltsager med Tibet-sagen som den mest uheldige. Men sagerne viser, at der under alle omstændigheder er brug for selvransagelse hos det danske politi. Politiet har beføjelser til at udøve magt.

Derfor er vi ganske enkelt nødt til at kunne stole på, at politiet fortæller sandheden og lægger alt frem. Også selv om det kan stille deres kolleger i et dårligt lys. Forhåbentlig kan Tibet-kommissionen blive den øjenåbner, som politiet tydeligvis har brug for.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Oluf Husted
  • Jonathan Smith
  • Jakob Silberbrandt
  • Henrik Klausen
Oluf Husted, Jonathan Smith, Jakob Silberbrandt og Henrik Klausen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben - Nielsen

Jeg er lidt bekymret her, havde vi befundet os i Tyskland kunne overskriften have været: ”ein befehl ist ein befehl”, eller på dansk, ”en ordre er en ordre”
Dansk politi er sat verden for at beskytte borgernes ret til at forsamle sig og ytre deres meninger, - ikke til at bekæmpe dem.

Det er læren fra Nürnberg domstolene, at det er den enkeltes ansvar at adlyde en ulovlig ordre, man fritager ikke sig selv for ansvar, ved at hævde, at man blot følger en ordre fra en overordnet.

Noget kunne tyde på at politiuddannelsen er meget mangelfuld hvis ikke den netop underviser i demokrati og ytringsfrihed. Men tilsyneladende er der kun et fåtal af de menige betjente som har stillet spørgsmål om ordren gyldighed. Der burde have rejst en massiv protest mod de overordnede, som har givet ordren.

Noget kunne tyde på at der er et massivt demokratisk underskud indenfor politiet, til gengæld er der masser af det, som den gamle chefpolitiinspektør Per Larsen betegnede som: ”misforstået korpsånd”.

Der er også noget beskæmmende, at de få betjente som har kunnet se det ugyldige i den ordre de har fået, først giver sig tilkende, efter at deres handlinger har været behandlet to gange af retten. Nu får deres tilkendegivelse en meget mindre effekt da deres udsagn ikke længere kan bruges i retten, med mindre sagen kommer for Højesteret.

De menige betjente kan ikke undgå at høre om, at deres handlinger er genstand for retshandlinger. De burde af egen drift have opsøgt forsvarene for de personer som de har begået overgreb imod.

Hvis denne iværksatte undersøgelse kommer frem til at politiet har givet en ugyldig ordre, løjet over for folketing og løjet i retten, så sætter det politiets troværdighed over styr. Politiet bliver normalt betragtet som troværdige vidner da retten antager at politiet er neutralt og ikke har grund til at lyve. Den troværdighed vil politiet sætte over styr. Nu vil svaret på spørgsmålet om, hvorfor skulle politiet lyve i retten, være: fordi de kan slippe godt fra det.

For et stykke tid siden i sagen om sygeplejersken som er anklaget for 3-4 dødsfald, har anklageren påstået at sygeplejersker slår ihjel, fremdraget et par sager fra USA og England, hvor sygeplejersker er blevet dømt for drab på patienter.

Nu vil man altid kunne anfægte en politibetjents vidneudsagn, ved at påstå at betjenten lyver, retten vil så spørge, hvorfor skulle betjenten dog lyve i retten, her vil man så kunne fremdrage denne sag og påvise at politiet skam både udsteder ugyldige ordrer, lyver over folketinget og lyver i retten.

Torben Lindegaard, Søren Jessen, Benjamin Bach, Per Klüver, Mads Berg, Michal Bagger, Jakob Silberbrandt, Henrik Klausen og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Jørn Petersen

det har udviklet sig derhen at dem som har magten misbruger magten.

det giver anledning til at overveje egen sikkerhed så det kan være på tide at skaffe sig et våbenarsenal, så man i det mindste kan forsvare sig mod overgrebene.

"Derfor er vi ganske enkelt nødt til at kunne stole på, at politiet fortæller sandheden og lægger alt frem. Også selv om det kan stille deres kolleger i et dårligt lys. Forhåbentlig kan Tibet-kommissionen blive den øjenåbner, som politiet tydeligvis har brug for."

Vi er ganske enkelt nødt til at indse at det hovedsageligt er en dysfunktionel struktur, altså organiseringen af politiet og den manglende demokratiske kontrol hermed, foruden naturligvis politiseringen af embedsmandsniveauerne og den stigende korrumpering af det politiske magtapparat, også i medfør af nogle strukturelle bindinger og incitamenter, som giver muligheder for at en syg kultur kan udvikle sig.

Peter Sterling

Helt enig i at der findes en syg kultur, men ordren kom fra toppen, ligeså sygdommen. Kinesernes besøg var årsaget af et ønske om samhandel for milliarder, i møderne deltog flere af industriens topaktører, lav selv en søgning om hvem der stod bag, hvem det gavnede. Det er velkendt at der er flest psykopater i toppen af erhvervslivet, ligeså i toppen af de politiske partier. Desværre er adgangen til folketinget endnu frit uanset sindstilstand, den holder ikke i længden.

Politiets årtier lange træning i vold på Christiania blev startet af DF som et politisk opgør mod venstrefløjen. Mht den ung grønlænder, som døde på Amagerbro Station, er det også i høj grad forårsaget af de ekstreme besparelser som politikerne har gennemtrumfet for at skabe skattelettelser og minimalstat.

Michal Bagger, Niels Duus Nielsen, Jakob Silberbrandt og Børge Rahbech Jensen anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

" »Der er en særlig kultur i politiet. En kultur, hvor man altid har ret og altid ved bedst.«"

Ja, det står jo nærmest i politiets opgavebeskrivelse.

"Andre mener, at vi i disse år blot oplever en ophobning af uheldige enkeltsager med Tibet-sagen som den mest uheldige. Men sagerne viser, at der under alle omstændigheder er brug for selvransagelse hos det danske politi. Politiet har beføjelser til at udøve magt."

Er Tibet-sagen virkelig den mest uheldige? Det kræver vist en speciel sympati for tibetanere at have den holdning.
Jeg mener ikke, der kun er brug for selvransagelse hos politiet. Jeg mener, der er mere brug for en generel debat om, hvad politiet bruges til, og hvem politiet samarbejder med.

"Derfor er vi ganske enkelt nødt til at kunne stole på, at politiet fortæller sandheden og lægger alt frem. Også selv om det kan stille deres kolleger i et dårligt lys. "

Nej, det er vi faktisk ikke. Det er uholdbart hele tiden at rejse tvivl om politiets beslutninger. Det er ikke engang givet, det kun er kolleger, der stilles i dårligt lys, men det er nemt for de, der har et anstrengt forhold til landets lovgivning, at være kritisk mod politibetjente.

Der er flere uklare punkter i Tibet-sagen, som ikke omtales, måske fordi de taler til fordel for de politibetjente, der forhindrede demontrationer og tibetanske flag langs den kinesiske præsidents kortege. To spørgsmål er, hvor operationsbefalingen kom fra, og hvordan PETs vurdering af Kinas præsident blev forstået. Jeg har kun set udsnit af et dokument, hvor både PETs vurdering og operationsbefalingen stod, men har ikke set en afsender af dokumentet. Der stod bare i PETs vurdering, at det var afgørende, at Kinas præsident ikke tabte ansigt ved at se tibetanske flag eller demonstrationer. I det, jeg læste, stod intet om, hvorfor det var afgørende. Jeg gætter på, det var vigtigt for dansk eksport, men forstår godt, hvis Københavns Politi antog, PET antydede en risiko for kinesiske angreb på demonstranter. Det går først helt galt, hvis politikredsene ikke kan stole på PETs vurderinger, og derfor ikke laver operationer baseret på disse vurderinger.

"Og så sent som i sidste uge påstod politiet i strid med sandheden, at man ikke havde brugt magt over for flygtningene på den sønderjyske motorvej."

Jeg mener fortsat, det er et selvmål at inddrage den sag i debatten. Mediernes dækning af det, der blev kaldt "flygtningekrisen", er stadig ikke bare mangelfuld men til tider direkte usand. Blandt andet var det ikke "så sent som i sidste uge" men fra første færd, politiet påstod, de ikke brugte magt mod flygtninge. De første billeder, der viste politiets brug af magt, blev offentliggjort minutter el. timer efter, magtanvendelsen var sket. De første eksempler, som blev offentliggjort, var tv-indslag, som viste brug af magt dels for at få flygtninge ind i politiets mandskabsvogne på Padborg station, og dels for at holde flygtninge inde i tog på Rødby Færge station. Det ignoreres af medierne, som heller ikke stiller spørgsmål om, hvorfor politiet valgte at bruge mange ressourcer på kontrol af togene fra Tyskland, som ellers sjældent kontrolleres. For mig minder den sag på flere punkter om Tibet-sagen. En lighed er en beslutning, hvor motivet så ud til at være politisk. En anden lighed er budskaber fra politiet, som bærer præg af hensyn til Danmarks omdømme i udlandet. Statsministeren sagde direkte, at han ikke ønskede ungarske tilstande i Danmark, og politiets udsagn om, det ikke brugte magt, passede til det ønske. Lukningen af togdriften via Rødby Færge og Padborg blev bemærket i udlandet men ikke bortforklaret fra dansk side. Medierne dækkede slet ikke den magtanvendelse, der fandt sted på Falster natten før, den fandt sted i Sønderjylland. Medierne fortalte kun om tilbageholdte flygtninge på Falster men intet om, hvordan flygtningene blev pågrebet. De fortalte også kun kortfattet om angreb på politiet, som tilbageholdt flygtninge i Sønderjylland.

Det er nu meget godt, medierne ikke var mere kritiske mod politiet på det tidspunkt, hvor budskaber fra Dansk Folkeparti fyldte meget. Dansk Folkeparti og dele af befolkningen krævede omgående rydning af motorveje, hvor medierne viste illegale indvandrere til fods. Det ville kræve en helt anden magtanvendelse end den, politiet benyttede. Til gengæld passer Dansk Folkepartis krav om omgående grænsekontrol godt med politiets aktioner mod tog fra Tyskland og lukning af stationerne i Padborg og Rødby Færge. Desværre er det ikke første gang, Dansk Folkeparti måske havde indflydelse på politiets prioritering. "Task Force Pusher Street" var også en konsekvens af bl.a. Dansk Folkepartis og borgerlige partiers ønsker på baggrund af mediers historier. Det var politiets bevogtning af jødiske institutioner også.

Selv ser jeg ikke politiet så tit, at det gør nogen forskel, om jeg stoler på politiet.

Dansk politi kan bedst sammenlignes med en rockerbande - de har samme moralkodex og æresbegreber.
Politifolkene er også underlagt "Omerta" tavshedens lov - man stikker ikke en kollega.
Jeg har ikke opskriften på, hvordan man ændrer en sådan firmakultur. Det vil sikkert omfatte
ændringer af hele politiets organisation -
Men man kunne måske starte med at forbedre politifolkenes uddannelse og give den en mere demokratisk vinkel, med vægt på at borgeren er uskyldig indtil det modsatte er bevist.
I det hele tager er der behov for en holdningsændring på hele det offentlige område - myndighederne er til for borgerne - ikke omvendt.

Oluf Husted, Torben Lindegaard og Jakob Silberbrandt anbefalede denne kommentar
Ole Brockdorff

Nu har dagbladet Information og flere andre medier tordnet løs i dagevis mod politiets adfærd under den kinesiske præsidents besøg i 2012, hvor alle prøver at få ansvaret for undertrykkelsen af Tibet-demonstranterne placeret inden for politiets egne rækker, så vi for eksempel kan se et par operative politiledere eller Rigspolitichefen blive afskediget i vanære, ligesom man gør alt for at stemple politiet som en ordensmagt med en generel syg arbejdskultur.

Ikke en kæft interesserer sig for den indlysende kendsgerning, at Københavns Politi naturligvis må have handlet efter direkte ordre fra daværende justitsminister Morten Bødskov og den tidligere SRSF-regering, da man udsteder sine operationsbefalinger om, at demonstranterne med tibetanske flag ikke skulle kunne ses af den kinesiske præsident, hvorefter man i den efterfølgende kritik hos medierne lader politietaten hænge på hele ansvaret for den ulovlige aktion.

Ja, naturligvis skal vi kunne stole på, at politiet fortæller sandheden og lægger alt frem, men det samme må så også gælde for den tidligere SRSF-regering og dets justitsminister Morten Bødskov, der alle som èn skal hives ind foran den nedsatte kommission og her under ed svare på et simpelt spørgsmål over for offentligheden:

- Hvem gav den politiske ordre oppefra og nedefter i systemet til politiledelsen om, at de med alle midler skulle trænge Tibet-demonstranterne væk fra den kinesiske præsident og hans følge, så han ikke blev generet ved synet af Tibets flag?

Tibet-sagen stinker langt væk af renlivet opportunisme, ansvarsløshed og ansvarsforflygtigelse af dimensioner fra politikernes side, fordi der ikke er nogen som helst logisk forklaring på, at politiet som ordensmagt skulle forhindre demonstranterne i at vise Tibets flag for snotten af den kinesiske præsident, hvis ikke der forelå en direkte politisk ordre fra justitsminister Morten Bødskov og den tidligere SRSF-regering, der selv havde fået vredet armen om på ryggen af de totalitære diplomater fra Kina.

Lad os håbe at den nedsatte kommission vil opklare sagen til bunds.

Kritik af politiets ageren går vel i grunden altid videre til sidende justitsminister og regeringschef.

Men politiet, der burde kende grundloven, skulle naturligvis have fortalt ministeren at hans befaling faldt udenfor rammen af lovligt politiarbejde, på hvilket grundlag de skulle have nægtet at udføre ordren. Det er rystende at dette ikke er sket.
Politiet burde måske selv have taget initiativ og sigtet justitsministeren for forsøg på grundlovsbrud. Det ligger indefor deres kompetencer.

Torben Lindegaard

@Torben - Nielsen

Det er en vigtigt pointe, du fremdrager med de enkelte politifolks personlige ansvar for at overholde grundloven.

Jens Falkenberg

Problemet er vel grundlæggende at vi aldrig har haft en revolution (a la 1848, ikke a la Castro) og derfor aldrig har gennemført en tredeling af magten. Man må spørge sig selv hvorfor den øverste chef for politiet og anklagemyndigheden altid skal være en politiker der er fedtet ind i lovgivning i stedet for en uafhængig embedsmand med en klar separering mellem lovgivende og tvingende magt. Som om det ikke er nok er posten jo som regel en kødluns der bliver kastet til en loyal, men retspolitisk inkompetent, partisoldat. Status quo fører til interessekonflikter og, voila, politiet er lige pludseligt et politisk redskab.