Leder

Tillykke, Tunesien

Debat
10. oktober 2015

I et anfald af kynisme foreslog vi på denne plads i går, at Nobels Fredspris ikke uddeles i år. I protest mod verdenssamfundets passivitet over for den fortvivlende udvikling i Syrien, mod mere blodsudgydelse, mangedoblet lidelse, fortsatte flygtningestrømme og udvidede kampzoner. Nobelkomiteen uddelte prisen alligevel, så nu bliver vi nødt til at anerkende, at den i det mindste fandt en værdig kandidat. Med pristildelingen mindes vi nemlig om, at det tunesiske demokratis succeshistorie i dag også er en historie om, hvordan en borgerkrig ikke brød ud. Nobelkomiteen gør ret i at fremhæve, at æren for, at ’national dialog’ kunne triumfere i en kritisk fase for nationen, i vidt omfang tilfalder den prisvindende ’kvartet’.

Kvartetten består af Tunesiens sammenslutning af fagforbund, arbejdsgiverorganisation, advokatsamfund og menneskeretsliga. Netop de fire organisationers mægling og konduite blev afgørende for at redde den demokratiske transition ud af den krise, som opstod i 2013 med drabene på to markante oppositionspolitikere, Mohamed Brahmi og Chokri Belaïd, begge skarpe kritikere af landets daværende islamiskdominerede overgangsregering. En ond stemning bredte sig. Islamistpartiet Ehnnada sås som impliceret i de politiske drab og blev beskyldt for at kuppe forfatningsprocessen. Ophidsede folkemængder krævede regeringens afgang. Militante islamister svarede tilbage med vold. I den situation fik kvartetten de konfrontatoriske politikere på talefod igen. En teknokratregering tog over, og i januar 204 blev den arabiske verdens mest progressive forfatning vedtaget. National enhed blev genskabt og social fred genetableret. Siden vandt den sekulære koalition et nyt demokratisk valg, hvilket det moderate islamistparti accepterede uden at kny.

Fredsprisen honorer et civilsamfund, der viste en anden vej end øvrige arabiske forårslande, hvor demokratiske aspirationer blev kvalt i militærkup, borgerkrig og fragmentering. Tunesiens demokrati trues dog stadig af politisk vold, som de to terroraktioner tidligere i år mod turister viste. Ilde varsler også det totale fravær af sociale forbedringer for flertallet. Det kan igen blive nødvendigt at redde Tunesiens demokrati, og det vil kræve mere end nobelpriser. Der er brug for en indsats så massiv, som da Vesteuropas demokratier blev reddet af Marshall-hjælpen efter Anden Verdenskrig.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her