Leder

To kriser – samme medicin

22. oktober 2015

Vores genrejsning, omend ikke fuldendt, retfærdiggør ikke kun vores politik, men er en dom over de lette alternativer tilbudt af nogle. Hvem taler om Syriza nu?« 

Irsk Labour-minister Brendan Howlin

Den irske regering er pavestolt og ikke uden grund. Det er kun fem år siden, at Irland måtte acceptere et nødlån af den såkaldte trojka (EU, IMF og ECB) efter eurozonens dyreste bankredning, der fik landets gæld til at eksplodere fra 25 procent til 120 procent af BNP. I dag er Irland ikke kun tilbage på de internationale lånemarkeder; det har også – før tid – tilbagebetalt sit lån til IMF. Prisen for at stabilisere nationens finanser har været dyr målt i sociale omkostninger: øget fattigdom, ledighed, emigration – men til gengæld synes ofrene ikke at have været forgæves.

Ligegyldigt hvilket nøgletal, der zoomes ind på, er der nu positiv fremgang: Landets gæld er faldet til under 100 procent af BNP – et år forud for planen; statens budgetunderskud er faldet fra –10,2 procent af BNP i 2011 til –2,1 i dag, og økonomien er den hurtigst voksende i EU med seks procent, og ca. 1.100 job bliver skabt hver uge.

Der er ikke noget at sige til, at IMF kalder Irland for et godt eksempel, som de øvrige programlande – Spanien, Portugal, Cypern og ikke mindst Grækenland – bør tage ved lære af. Mange iagttagere er enige. Daily Telegraphs Jeremy Warner mener sågar, at man bør sætte den græske regering på »et Ryanair-fly til Dublin for en lektion i at tage sig sammen, komme videre, og rette op på en lille, kriseramt økonomi«.

Med andre ord: Nedskæringspolitikken virker – mener de – hvis bare politikere og borgere tager sig sammen og lader være med at tude over de uretfærdigheder, der er overgået dem.

Men er det virkelig rigtigt, at en returbillet til Dublin – og en accept af, at flyveturen bliver ubehagelig – ville være nok til at redde den græske økonomi? Næppe.

Det er naturligvis rigtigt, at ’ejerskab’ i forhold til enhver reformproces gør en forskel. Grækenland har brugt mange kræfter på at tage kampen op imod det, landet anså for et skadeligt og urimeligt nedskæringsprogram, mens Irland med sin accept af vilkårene og et velfungerende administrativt apparat har gennemført nedskæringer og skattestigninger med uhyre målrettethed og effektivitet. Det genoprettede markedernes tillid til landet.

Men vilje er ikke nok. Grækenland og Irland er to meget forskellige størrelser, som det fremgår af en Global Risk Insights-analyse:

Irlands eksport tæller tre fjerdedele af BNP, mens Grækenlands tæller en fjerdedel. Mens Irlands kunder er robuste økonomier som USA, Storbritannien, Belgien, Luxembourg og Tyskland, er Grækenlands største kunder Tyrkiet, Italien, Tyskland og Bulgarien. Irland – der har specialiseret sig i at tiltrække multinationale virksomheder – eksporterer højværdiprodukter som medicinalvarer og computerhardware. Grækenlands eksporterer primært råvarer som aluminium, frisk fisk og bomuld. Der er andre forskelle – f.eks. har Irland en ekstrem mobil befolkning. Hvis ikke 10 procent af ungdomsgenerationen var emigreret under krisen, ville ledigheden være nået op på 20 procent frem for 15, ifølge Caritas.

Det vil være forkert at påstå, at Grækenland ikke kan lære noget af det irske eksempel, men det vil være lige så forkert at sige, at landet ville være samme sted som Irland, hvis bare det havde taget sig sammen. Trods modstanden har grækerne også måttet acceptere nedskæringspolitikken med det resultat, at gælden har vokset sig endnu mere tårnhøj og uoverskuelig.

De færreste påstår, at genrejsningen af Europas kriseramte økonomier kan klares helt uden smertefulde nedskæringer og omstruktureringer, men de seneste år viser ikke desto mindre, at trojkaens udskrivning af samme medicin til vidt forskellige patienter har fået katastrofale konsekvenser for millioner af europæere.

Den irske regering – jævnfør citatet i starten af denne leder – skal have lov til at glæde sig over, at medicinen virkede bedre på Irlands økonomi end andre steder, men i lyset af de ofre, både de irske og de græske borgere har måttet betale for meget forskellige resultater, ville det unægtelig pynte, hvis de tonede ned for den forfejlede bedrevidende retorik.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Grækerne er en flok nokkefår - ja, undskyld - i et bundkorrupt land, hvor det mest gælder om at smyge sig udenom alle fællesskabsforpligtelser - herunder skattebetalinger.

Thomas Andersen

@Torben
Nej, det er langt værre. Grækerne er dybt usolidariske over for resten af Europa. Grækerne har levet over evne i generationer. Og når så korthuset faldt sammen valgte de en regering som langt ud over det pinlige forsøgte at tørre gælden af på alle andre end lige grækerne selv. Og en regering som var uden for pædagoisk rækkevide når det kom til at forstå at man selvfølgelig starter med at gøre alt hvad gøres kan hjemme før udlandet bedes om hjælp.

Og så glemmer lederskribenten behændigt at skrive at Grækenland har en af verdens største handelsflåder. Og at Grækenland er et af verdens mest besøgt lande turistmæssigt. Men var dette nævnt ville hele hendes (og avisens) pointe selvfølgelig også synke i grus.

Flemming Berger

Det får du da aldrig at vide,Erik Mørk Thomsen, for hvem skulle dog få den tåbelige tanke at spørge dem!