Leder

En alliance med Putin og ja – Assad

17. november 2015

Efter terroranslaget i Paris er præsident Barack Obama stadig overbevist om, at USA’s nuværende strategi »at degradere og tilintetgøre« Islamisk Stat i Irak og Syrien er den korrekte.

»Vi har den rigtige strategi, og vi vil følge den helt til dørs,« bekræftede han i går ved afslutningen af G20-mødet i Antalya, Tyrkiet. Det betyder fortsat luftbombardementer i Irak og Syrien samt militær støtte til hjælpestyrker og formentlig udsendelse af flere end de planlagte 50 amerikanske jægersoldater til det nordlige Syrien.

For de politiske ledere i Frankrig og resten af Europa, der gerne havde set en eskalering af det amerikanske militære engagement i Irak og Syrien, er Obamas forsigtige, trinvise strategi i bekæmpelsen mod IS utvivlsomt frustrerende. Den amerikanske leder kan prise sig lykkelig for, at hans franske modpart, Francois Hollande, ikke tog konsekvensen til fulde af sin krigserklæring mod Islamisk Stat og aktiverede artikel 5 i den Nordatlantiske Traktat, der pålægger medlemsstaterne at komme en angreben NATO-partner til undsætning militært. Det ville have bragt Obama i et pinligt dilemma.

Læs også: IS-ekspert: Krig vil kun gøre ondt værre

I stedet gav Hollande ordre til nålestiksbombardementer af IS-mål i kalifatets hovedby Raqqa i Syrien, der i forvejen var kortlagt af amerikanerne. Men at reagere på grundlag af ens berettigede desperation og vrede over de koldblodige mord på 129 mennesker i Paris i fredags er ikke opskriften på en succesfuld strategi. Det er tværtimod at gå i en fælde lagt af Islamisk Stat og bekræfte, at dens eskalering af konflikten til at omfatte terroranslag mod civile i Europa er den rigtige strategi. Forudsigeligt vil de franske luftbombardementer (hangarskibet Charles De Gaulle er på vej til det østlige Middelhav) – som det er sket så ofte siden terrorangrebet mod USA den 11. september 2001 – give sig udslag i en vellykket rekruttering blandt internt fordrevne sunnitter i Irak og Syrien og unge indvandrere, der føler sig fremmedgjorte og udstødte i Frankrig og i andre europæiske lande.

Det kan godt være, at man i Europa og USA anser massemord på snesevis af civile for at være hinsides det menneskeligt begribelige. Det er det selvsagt ikke i Islamisk Stats øjne af mange forskellige årsager – ikke mindst en apokalyptisk religiøs tro. Men timingen af attentaterne i Paris bør ikke undgå opmærksomhed. De skete netop, som Islamisk Stat er på retræte i Syrien og inden et forventet angreb på Raqqa ført an af amerikanskstøttede kurdiske styrker samt et mindre kontingent yazidier og sunniarabere. Man kan meget vel tolke terroranslaget, der utvivlsomt var beordret fra centralt hold, for at være præventivt såvel som en hævnakt. Det kan med andre ord udmærket forholde sig sådan, at kvasi-staten IS med en væbnet styrke på flere titusinde soldater faktisk ’tænker’ som en stat, der ligger i krig med andre stater. I den forstand kan man tolke denne type massemord som et enkelt værktøj i Islamisk Stats arsenal. En ekspert sammenlignede i går i The New York Times anvendelsen af terror med en konventionel krigsmagts flyvevåben, som IS jo ikke besidder.

Det gør ikke massemord til en legitim krigsførelse, ligeså lidt som Bashar al-Assads massive luftbombardementer mod sine egne borgere er det. Begge dele er terrorisme og krigsforbrydelser. Men de betragtninger bør ikke lede USA og dets allierede i Europa og Mellemøsten til konklusionen, at den eneste løsning på kort sigt er at tilintetgøre IS og afsætte Assad. Det kan være den langsigtede strategi. Lige nu gælder det om at udradere en sand trussel mod Europa, en islamistisk hær af jihadister, og det kan kun lade sig gøre med hjælp fra Rusland, Iran og ja, netop tyrannen al-Assad. Vestlige allierede har før indgået en usmagelig, men nødvendig alliance med det mindste onde, Stalins Sovjetunionen, mod det største onde, Hitlers Tyskland.

Om nødvendigt bør denne alliance måske overveje – som terroreksperten Loretta Napoleoni foreslog i gårsdagens avis – endda at tale med IS. Det er der faktisk præcedens for. I korsfarernes tid var det kutyme for frankere og arabere, der lå i krig med hinanden gennem 150 år, at indgå fredsaftaler i perioder. Dengang i 1100- og 1200-tallet var man vant til at møde fjenden og se ham direkte i øjnene. Det er en historie, begge sider kan lære af i dag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Dengang i 1100- og 1200-tallet var man vant til at møde fjenden og se ham direkte i øjnene. Det er en historie, begge sider kan lære af i dag."

Der er nu den kæmpestore forskel fra i dag, at man dengang for det meste var nødsaget til at se fjenden direkte i øjnene for overhovedet at kunne bekæmpe ham.
Derfor var fjenden også mere personliggjort, end han er nu.

Så rablende det også for Information!
Først gør man IS den tjeneste at drage paralleller til det mægtige Nazitysland og den af Nazitysland skabte nødvendige alliance med Stalins Sovjet, samtidig med at lederen peger på et stærkt svækket IS bl.a. ved Raqqa af især kurdernes militære indsats i alliance med de af USA ledede luftangreb, OG samtidig med at den Obama strategi, der har ført til denne svækkelse, undsiges.
Og sidst men ikke mindst forærer man IS og alle andre i den muslimske verden, det for IS & Co. ønskede argument, at her ser man endnu engang 'den hvide mands' ældgamle racistiske holdning, at et par hundrede civile vesteuropæere samt et tilsvarende antal russere tæller lige så meget som en kvart million tøndebombede arabere/muslimer, hvorfor vi bliver nødt til at acceptere under hånden via russerne at slå kludene sammen med massemorderen Assad!
Det er rablende Information!

Jan Pedersen, Niels Møller-Larsson og Bent Hansen anbefalede denne kommentar

Obama og Cameron har for længst slået fast, at Assad må fjernes. Det er nemlig noget, de bestemmer. Ikke syrerne. De herrer anser det nemlig for at være deres privilegium at bestemme, hvordan andre lande skal indrette deres interne anliggender.

uffe hellum, Dagmar Christiandottir og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Saudi-Arabien og GCC bomber i Yemen (for at indsætte deres diktator) og støtter IS . Tyrkiet køber billig olie hos IS og giver dem husly. Vi sender masser af våben, så disse lande kan kæmpe for et demokratisk Syrien, som ligger dem meget på sinde. Mon ikke Assad passer ind i det hykleri?

Niels-Holger Nielsen, Dagmar Christiandottir og Tobias Nielsen anbefalede denne kommentar

Ifølge Syriens UN/FN repræsentant, har Russernes bombninger medført at 1 million Syrer har kunnet vende tilbage. ISIS har fra år tilbage bare vokset og vokset i antal og områder, og nu synes foralvor at være presset. Om tallet er rigtigt kan der måske stilles spørgsmål ved, men hvad er det egentligt USA og Vesten har lavet så længe dernede uden nogen resultater?

Dagmar Christiandottir, Niels Duus Nielsen, Flemming Berger og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Niels Møller-Larsson

Jeg finder det rystende at Information mener Assad er en del af løsningen.

Assad er sammen med Irak som en "Failed State" hovedgrunden til at ISIS er opstået. At sammenligne det med nazismen og samarbejdet med Stalin, viser hvor desperat argumentationen er: Det er ikke for ingenting, at man siger at en dårlig argumenteret diskussion senest ude i 3-4 led altid vil ty til et nazi-argument.

Information ligger sig desuden op Putin og hans ligesindede, når man mener Assad er en del af løsningen.
Jeg vil gerne ligge hoved på blokken: Hvis vesten endnu en gang vælger sine allierede i mellemøsten som vinden blæser, og vender det blinde øje til humanisme og menneskerettigheder, ja så vil om ikke ISIS så en anden terrororganisation vinde frem.

Torben Lindegaard: Nej Jørgen Garb er ikke vanvitttig. Jo før vi indser vi ikke kan vinde en assymetrisk krig fra luften, mod en fjende der skjuler sig blandt civlibefolkningen jo bedre! Tæppebombning af storbyer kontrolleret af ISIS, vil i sidste ende altid modarbejde vestens interesser. Hvis man ikke forstår dette, bør man bare læse et par beretninger fra flygtninge fra Syrien. En syrer ser ingen grund til at skelne mellem om det er ISIS, ASSAD eller Vesten der bomber nådeløst fra oven. Det er den samme fare for dem!

@Torben Lindegaard: Det er muligt det (stadig) er utopi, men hvis forhandlingerne mellem Vesten og Rusland overhovedet resulterer i noget meningsfuld med hensyn til Syrien, så er det vel ikke længere helt utopi vel - eller rettere hvorfor dog?
FN styrker ind for at fjerne IS og/eller FN styrker ind efter "andre" har nedkæmpet IS for at udfylde (magt) tomrummet, OG for at Assad ikke bare skal sætte sig på IS området. Det ville være en fornuftig løsning, selvom FN styrkerne skulle blive der indtil en permanent løsning er på plads i Syrien efter for eks. et par år!
Det er ikke "vanvid" men derimod det eneste fornuftige og acceptable, som jeg ser det! Spørgsmålet er kun om der kan opnås enighed med russerne/iranerne!

Torben Lindegaard

@Jørgen Garp

Med al respekt - det er grønt, lysende vanvid at ville placere FN-tropper i Syrien.

Jeg respekterer FN lige så meget som alle andre - og hvis FN ikke allerede fandtes måtte vi skabe det; men..........FN kan ikke belastes med en rolle som fredsbevarer eller fredsskaber i Syrien.

Organisationen kan slet ikke håndtere en sådan opgave.

Torben Lindegaard

@Niels Møller-Larsson

"Jo før vi indser vi ikke kan vinde en assymetrisk krig fra luften, mod en fjende der skjuler sig blandt civlibefolkningen jo bedre!"

Det har vi indset for længst - allerede under Vietnam-krigen.

Men FN kan slet ikke håndtere opgaven med at indsætte landtropper.
Hverken som fredsbevarende eller fredsskabende.

Tanken er grønt, lysende vanvid, som Jens Maigaard engang udtrykte sig over Erhard Jakobsen - Maigaard var nu sådan en voksen og følsom mand.

@Torben Lindegaard. Du snakker ren form, mig bekendt var den 1. Golfkrig i FN regi, og militært set gik det vel Ok. Men hvis du nu prøvede med lidt argumenter til underbyggelse af dine benægtende postulater, så kunne det være vi kom lidt videre i debatten!

Torben Lindegaard

@Jørgen Garp

Indrømmet - der er ikke mange argumenter for eller mod en FN landstyrke i Syrien i mine indlæg. Tanken er for mig så langt ude, at det ikke forekommer nødvendigt.

Men alligevel...........Operation Ørkenstorm, 1. Golfkrig, var en amerikansk ledet koalition med mandat fra FN indsat mod Irak.

Det vigtige hér er, at operationen ikke var ledet af FN; men med mandat fra FN.

FN kan ikke lede en militær operation, som senest demonstreret i Srebrenica.

FN kan give mandat til en militær indsats, som herefter kan gennemføres af en beslutsom mandatar. Men ikke med vestlige landtropper i Syrien.