Leder

Antioplysning

Debat
30. november 2015

Hallo! Vil nogen – nu her, hvor folkeafstemningsdagen, den 3. december, står endnu nærmere end julen – være så elskværdige at fortælle, hvad vi egentlig stemmer om? At dømme efter debatten svirrer det med emner, som folk gerne vil bruge deres kryds til at sende budskaber om. Hvad selve afstemningstemaet på stemmesedlen indebærer – for og imod – har denne avis pligtskyldigst søgt at udrede, og vi vil i de kommende dage forstærke vores indsats. Men vi må indrømme, at folkeoplysningens gennemslagskraft lejlighedsvist kan forekomme begrænset.

Et tungt ansvar hviler på ja-partierne. De er landets historisk regeringsbærende og det store parlamentariske flertal. Det er ikke lykkedes dem at trænge igennem med en parole om, at afstemningen i det store hele drejer sig om dansk deltagelse i Europol, og at man skal være de kriminelles ven for at stemme nej. Ja-partierne synes lidet forberedt på at diskutere andre juridiske aspekter af ’omdannelsen’ af det danske forbehold. Og ja-partiernes forsikringer om, at et ja i hvert fald ikke omfatter EU’s flygtningepolitik, ser ud til at have overbevist mange vælgere om, at det gør det nok alligevel.

Ja-partiernes fjumren gør ikke nej-partierne ansvarsfri. De har stadig til gode at overbevise om, at der efter et nej er fremkommelige muligheder for, at Danmark alligevel kan forblive i det europæiske samarbejde, når det er påkrævet, f.eks. om Europol.

Når støvet efter folkeafstemningen får lagt sig, er det nødvendigt, at Danmark drøfter, hvad vi vil bruge folkeafstemninger til. Når det drejer sig om et bredt holdningspræget spørgsmål – f.eks. ja eller nej til dansk deltagelse i EU – så er folkeafstemninger velegnede. Derfor har folkeafstemninger om EU-spørgsmål – uanset deres konkrete tema – det med at ende med at blive endnu en ja/nej-dyst. Når det derimod drejer sig om mere teknisk prægede spørgsmål – hvorom der blandt fagkyndige kan være tvivl eller uenighed – ender en folkeafstemningsdebat let i forvirring.

I fredagens Information sagde seniorlektor Dionyssis G. Dimitrakopoulos fra Birkbeck College ved Londons Universitet, at europæiske midterpolitikere bør indse, at folkeafstemninger »er den forkerte medicin mod den voksende populisme«. Han foreslog: »I stedet bør politikerne sørge for at fostre en reel debat om Europa og styrke det parlamentariske demokrati.«

Det er dog i det mindste et forslag, man kan sige klart ja eller nej til.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@David Rehling

Du har ret i, at hver eneste afstemning vedrørende et EU-relateret tema - uanset temaet - ender i 1972 om igen. JA eller NEJ til EU.

Der findes en hård kerne af argumentresistente NEJ-stemmere, som stemmer NEJ, uanset hva' Helvede vi i øvrigt skal stemme om. Nogle af dem har endda været på TV.

Jeg har hidtil troet, at jeg var med i en tilsvarende gruppe - blot på JA-siden.
Men åbenbart er jeg ikke helt argumentresistent.

I hvert fald stemmer jeg NEJ denne gang.
Det er ikke muligt at stemme JA til en så "nationalchauvinistisk, ansvarsforflygtigende og umoden ordning, som vi skal tage stilling til 3. december." (Frit citat af Erik Boel, debatindlæg i Politiken d. 10.11).

Om igen, bøvhoveder - og kom med et forslag, som man kan være bekendt at stemme JA til.

Jeg indrømmer, at jeg føler mig som lidt af en helt, når jeg således overvinder ubehaget ved at være i flok med Rina Ronja Kari og Morten Messerschmidt - samtidig!!!
Det er lige til at blive søsyg af.

Men det er trods alt at foretrækker frem for at stemme JA.

Steffen Gliese, Anne Eriksen, Anne-Marie Krogsbøll, Jens Jørn Pedersen og Anne M. Lassen anbefalede denne kommentar
Christian Mondrup

Torben Lindegaard: Jeg deler fuldt ud din, Erik Boels og andre EU-tilhængeres lede ved at stemme JA ved folkeafstemningen på torsdag. Personligt kan jeg dog ikke få mig selv til at stemme NEJ. Det ville bringe mig i selskab med DFs fremmedhadere og Folkebevægelsen mod EUs nationalisme. Så det bliver nok en blank stemme fra mig.

Helene Kristensen

Christian Mondrup, puds brillerne. Ved et nej vil du også komme i selskab med Socialdemokrater, radikale, venstrefolk, SF'ere m.m. for der er nej-sigere i alle lejre. Man har godt nok prøvet at skræmme folk ind i ja-folden ved at gøre nej-sigerne til uoplyste dumme fremmedhadere med indbygget pædofili-tendenser og had mod handlede mennesker. Det er jo nok lykkedes at skræmme nogle få over på ja-siden på den konto, men man behøver faktisk bare at læse debatten her for at se at nej-sigernes tilhørsforhold rent politisk er meget meget bredere end DF og EL.
Men ja-politikerne vil hellere bruge skræmme-metoden end sætte sig ind i det reelle indhold og videreformidle det.

Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen og jens visby anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

"Ja-partiernes fjumren gør ikke nej-partierne ansvarsfri. De har stadig til gode at overbevise om, at der efter et nej er fremkommelige muligheder for, at Danmark alligevel kan forblive i det europæiske samarbejde, når det er påkrævet, f.eks. om Europol."

Hvorfor afkræver man nej-siden en garanti, og ikke bare en vurdering? En hel del ja-siger-eksperter og ja-politikere har jo faktisk indrømmet, at det nok er mest sandsynligt, at man vil kunne få en sådan aftale - har man ikke tillid til dem, kunne man så spørge?

Tænk hvis man vejede Løkkes "garanti" for folkeafstemning om flygtningesamarbejde med samme nidkærhed? Hvor meget er DEN så værd? Men der bliver man bedt om blot at vise tillid, ellers bliver Løkke "faktisk lidt ked af det" - er det et godt og vægtigt argument?

Og så lyder det lidt som om, Rehling helt springer op og falder ned på, at suverænitetsafgivelse i følge Grundloven kræver folkeafstemning. Ærgerligt nok, hvis man mener som Rehling, men det er altså en kendsgerning, som jeg går ud fra, at Rehling også må bøje sig for?

"...folkeafstemninger »er den forkerte medicin mod den voksende populisme«. Han ( seniorlektor Dionyssis G. Dimitrakopoulos ) foreslog: »I stedet bør politikerne sørge for at fostre en reel debat om Europa og styrke det parlamentariske demokrati.«"

Ja, men politikerne kunne også tage folket alvorligt, når man udskriver folkeafstemninger, og faktisk gøre deres bedste for at oplyse om indholdet af afstemningen, i stedet for at forsøge at manipulere sig igennem til deres foretrukne resultat. Det er ikke en kur mod populisme at appellere til "tillid" i stedet for at give informationer og viden om, hvad forslaget - HELE forslaget - indebærer.

Torben Lindegård: Tak for åbent sind i denne sag. Jeg forsøger at gøre det samme i forhold til ja-argumenter - jeg synes desværre bare ikke, at de er gode nok til at skifte standpunkt.

Christian Mondrup: Problemet er jo bare, at man fra ja-siden nu under alle omstændigheder har lovet, at man IKKE vil gå videre mht. flygtningesamarbejdet uden folkeafstemning - så den del af indholdet i afstemningen er jo afgjort på forhånd. Det er det øvrige indhold, man må forholde sig til.

Det er et elendigt forslag - uklart og manipulerende. Når selv EU-tilhængere er lede ved forslaget, så er løsningen ikke at stemme blankt eller blive hjemme. Løsningen er at stemme nej, og så må politikerne i gang med at skabe et bedre forslag, som selv EU-skeptikere som mig kunne føle mig tryg ved MÅSKE at stemme ja til.

Jeg bryder mig ikke om at blive bedt om i blind tillid (til politikere, som faktisk ikke har fortjent det) at stemme ja til at købe katten i sækken - og den situation burde man som politiker ikke sætte befolkningen i.

Niels Duus Nielsen, Torben Lindegaard og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Henrik Petersen

I alle EU-afstemninger har ja-siden haft et gennemgående argument: Hvis der stemmes nej, så går det hele ad H-til. De gange der er stemt nej, så er det gået alligevel.

Mangel på virkelige argumenter og mangel på virkelig debat har for mit vedkommende slidt den sidste rest af troværdighed af ja-siden.

Politikere, som ikke gider debatterer med deres vælgere, burde finde sig et andet arbejde.

Steffen Gliese, Anne-Marie Krogsbøll og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

At gennemtrumfe oplysning om retsforbeholdet (og....Europol) gennem politiske partier gør ikke det hele mere gennemskueligt, tværtimod - er dansker så låst fast i "partierne" at de ikke tænker selv?
De fleste søger vel med lys og lygte efter et realistisk og begavet parti?

christian clausen

Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på Victor Emil Clausens opslag på facebook.
Her er et uddrag, der på en overskuelig måde forklarer hvordan der efter et nej er fremkommelige muligheder for, at Danmark alligevel kan forblive i det europæiske samarbejde, når det er påkrævet.

“Afstemningen den 3. december handler for det første om en overgang til tilvalgsordningen, som gør det muligt for Danmark at foretage enkelte tilvalg på retsområdet, hvor Danmark ellers ikke har overdraget suverænitet til EU. Dernæst handler afstemningen om at bruge tilvalgsordningen til at vælge 27 konkrete EU-retsakter, heriblandt 4 vi allerede er tilsluttet med parallelaftaler.
Afstemningen handler dog også om en grundlæggende ændring af den interne danske procedure for enkelte tilvalg i fremtiden.

Mange diskussioner tager udgangspunkt i, at det er nødvendigt at stemme ja den 3. december for med sikkerhed at kunne deltage i samarbejdet. Reelt er det ikke en juridisk nødvendighed men derimod et politisk valg at samle spørgsmålet om at tiltræde tilvalgsordningen, spørgsmålet om at ændre proceduren for de enkelte tilvalg, samt spørgsmålet om de 27 vidt forskellige retsakter under én afstemning.

Tilvalgsordningen i Protokol 22 i Lissabontraktaten nævner intet om en ændring af den interne danske beslutningsproces eller om 27 konkrete retsakter. Dette vurderer Justitsministeriet i en besvarelse af spørgsmål 21 fra Europaudvalget om lovforslaget (L29) fra folketingets hjemmeside:

”[…] Protokollen indeholder dog ikke en egentlig retlig forudsætning om, hvorledes man fra dansk side anvender tilvalgsordningen, herunder hvilke nationale procedurer man vil følge ved tilvalg af retsakter.”

Det betyder, at Danmark kan fortsætte det overstatslige samarbejde på retsområdet, selvom vi stemmer nej. Vi skal blot efterfølgende vedtage et lovforslag om at overgå til tilvalgsordningen, som ikke samtidig gør det nemmere for folketinget at tilvælge enkelte retsakter, og som ikke samtidig indeholder 27 forskellige tilvalg.

Sagt med andre ord, er det centrale af alt det her, at det ikke er nødvendigt at stemme ja for at blive i for eksempel Europol. Der er en juridisk og praktisk mulig løsning, som ligger imellem et ja og en parallelaftale. Det er den rene tilvalgsordning i Protokol 22 uden en lettere adgang for folketinget til at afgive suverænitet og uden tilvalg af 27 forskellige EU-retsakter. "

Mvh. Christian

Niels Duus Nielsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Det er langt fra de største udfordringer, jeg har oplevet i den smule af debetten, jeg har set og hørt.

En grundlæggende udfordring fra ja-siden er, at dens argumentation ikke passer med de aftaler, de fem partier har fremlagt.
En grundlæggende udfordring for hele debatten er, at de danske medier mest stiller spørgsmål, som de politiske partier ønsker. Det ligner et symptom på for nære relationer mellem medier og politikere på Christiansborg.
For mig virker det næsten, som om debatten forudsætter, at befolkningen ikke selv søger information og har accepteret påstanden om, at EU er for svær at forstå.

"De har stadig til gode at overbevise om, at der efter et nej er fremkommelige muligheder for, at Danmark alligevel kan forblive i det europæiske samarbejde, når det er påkrævet, f.eks. om Europol."

Det er strengt taget ikke nødvendigvis deres skyld, og spørgsmålet er, om det er særlig vigtigt. Danmarks retslige forbehold kræver blot, den danske forfatning overholdes, så et kvalificeret flertal i Folketinget el. en folkeafstemning burde kunne løse den opgave. Problemet er bare, at det ikke løser ja-sidens umiddelbare ønske om indflydelse på Europols fremtid. Desværre har hverken ja-sidens kampagne el. medierne forholdt sig til den udfordring. En anden forskel er, at nej-sidens forslag forpligter Danmark til fortsat medlemsskab af Europol, mens ja-sidens tilvalgsordning lægger op til, den beslutning først træffes, når den nye regler for Europol er udformet.

"Når det derimod drejer sig om mere teknisk prægede spørgsmål – hvorom der blandt fagkyndige kan være tvivl eller uenighed – ender en folkeafstemningsdebat let i forvirring."

Det har ikke meget med folkeafstemningen på torsdag at gøre. Ikke mindst er det ligegyldigt, om fagkyndige er i tvivl eller uenige, når de teknisk prægede spørgsmål rettes til politikere. Det bliver kun værre af, at debatten handler om meget andet end den tilvalgsordning, der er til afstemning.

"Og ja-partiernes forsikringer om, at et ja i hvert fald ikke omfatter EU’s flygtningepolitik, ser ud til at have overbevist mange vælgere om, at det gør det nok alligevel."

Det gør ikke valget nemmere for tilhængere af EU, at det nærmeste er den eneste forsikring, ja-siden har givet udover et løfte om den folkeafstemning, der afholdes på torsdag, og et ønske om "at overveje tilvalg af retsakter, som kan være til gavn for Danmark".

Derudover er aftalepartierne enige om, at "nedenstående 22 retsakter bør tilvælges, og at nedenstående 10 retsakter ikke bør tilvælges". Jeg mangler stadig en god forklaring på de "bør". Det generer mig også stadig, der intet står om evt. dansk implementering af "effektiv afvikling af grænseoverskridende insolvensbehandlinger", "forenkle og fremskynde" sagsbehandlingen etc. på nogle områder som beskrevet i nogle forordninger og direktiver, som "bør" tilvælges. Der står kun, det vil være en fordel for danske borgere og virksomheder at kunne bruge sådanne procedurer i andre EU-lande.
Som jeg vist har skrevet flere gange før, opfatter jeg "bør" som en måde at undgå løfter.

Niels Duus Nielsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Følelsesbetonede tilkendegivelser synes på ny i flertal EU-debatten

Må vi ikke blive præsenteret for rationelle betragtninger? Jeg ved, at det svært, da vi dagligt må høre på politikere og andre, som ikke kan overskue udfordringerne ved den kommende folkeafstemning fremsætte alle mulige følelsesmæssige påstande.

Personligt ønsker jeg ikke at udstede den blankocheck, som er indeholdt i afstemningsforslaget. Et andet punkt som må betragtes med bekymring er de retssikkerhedsmæssige problemer, som knytter sig til valget af de 22 retsakter.

Man kan blive klogere at bruge 2,5 time på Europaudvalgets høring, hvor række personer med professionel indsigt i jura prøver at vurdere afstemningsforslaget og med efterfølgende "krydsforhør" af politikere i salen.

Hvis man er oprigtigt interesseret, er det lige spændende som en thrillerfilm. Her kan man hører lidt om hvorfor der blev udvalgt 22 retsakter ud af mane hundrede og at forslagsstillerne tilsyneladende har fravalgt retssikkerhed ud fra økonomiske grunde. Men døm selv og bliv klogere.

Se evt. høringen via http://www.ft.dk/webtv/video/20151/euu/tv.3013.aspx?as=1#player

Jens Jørn Pedersen

Mit nej til EU bliver mere og mere rungende.
Det drejer sig ikke om små ændringer, men det drejer sig om mere og mere centralisering.
Hver gang Danmark afgiver suverænitet betyder det større og større centralisering.
De "25" oligarker sidder og skalter og valter med vort liv!