Forholdet mellem politikere og efterretningsvæsenet i den vestlige verden er grundlæggende sygt. Når efterretningstjenester mislykkes med at forebygge terrorangreb, giver politikerne dem nærmest pr. automatik flere midler og flere penge.
På den måde bliver tjenesterne stadig mere magtfulde, uden at det står klart, om det, de foretager sig, faktisk virker, og uden at der følger øget kontrol med den øgede magt. Sådan sagde William Binney i gårsdagens avis, og som forhenværende teknisk direktør i den amerikanske efterretningstjeneste NSA er han ikke hvem som helst.
Læs også: Vi belønner efterretningstjenesterne, hver gang de fejler
Historien om, hvor galt det gik med de amerikanske efterretningstjenester efter 11. september 2001, er blevet grundigt afdækket de senere år. Både NSA og CIA fik sat deres bevillinger markant i vejret og fik udvidet deres beføjelser.
Takket være Edward Snowden kender vi i dag, mange år senere, til NSA’s omfattende overvågning af amerikanske og udenlandske borgere, der tog fart efter terrorangrebene mod USA. Og takket være en nylig rapport fra det amerikanske senats efterretningsudvalg kender vi de grufulde detaljer om CIA’s torturprogram, der blev legitimeret af krigen mod terror i de ophedede år efter anslagene mod World Trade Center og Pentagon.
Herhjemme reagerede politikerne på terrorhandlingerne mod Krudttønden og synagogen i København i februar i år ved at give Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) flere penge og flere beføjelser. Særlig kontroversielt er det, at FE for fremtiden kan overvåge danskere i udlandet på baggrund af et væsentligt mindre solidt mistankegrundlag, end hvis PET skulle have lov at overvåge de samme personer på dansk grund.
Det er uomtvisteligt, at der er behov for at lande som Danmark sætter ind mod terrortruslen, men lige så uomtvisteligt burde det være, at der samtidig er behov for at vurdere effekten af tiltagene og deres retssikkerhedsmæssige konsekvenser i stedet for blot blindt at tilføre efterretningstjenesterne flere midler og beføjelser.
Men det synes desværre ikke at være noget, der ligger regeringen på sinde. For nyligt lukkede den således det uvildige udvalg, der var nedsat af den tidligere regering for netop at vurdere effekten af den danske terrorindsats og indsatsens retssikkerhedsmæssige konsekvenser.
Sørgeligt er det på den baggrund at måtte konstatere, at vi i Danmark til fulde lever op til William Binneys beskrivelser af forholdet mellem politikere og efterretningsvæsen.
Gælder det ikke alle offentlige instanser. Jo flere hænder, midler og beføjelser des mere effektivitet, hvis det altså er styret ordentligt. Spørgsmålet er vel, hvornår det tipper over, så der er to lærere til hver elev, så at sige.