Leder

DF løber fra regningen

20. november 2015

Han er kendt som manden med den store lommeregner og de mange små, gule post-it-sedler i finansloven. DF-formand Kristian Thulesen Dahl har styr på decimalerne, og han ved selvfølgelig, at penge kun kan bruges eller bevilges én gang. Derfor er der tale om manipulation for åben tæppe, når han under gårsdagens fremlæggelse af finansloven for 2016 lod forstå, at Dansk Folkeparti har sikret 2,4 mia. kr. til sundhedsområdet. Nej, det har Dansk Folkeparti ikke. Broderparten af pengene stammer fra en tidligere aftale med Danske Regioner, og skulle Kristian Thulesen Dahl have glemt det, kan han genlæse sin egen årsmødetale fra 19. september i år. Her sagde han: »Allerede nu har regionerne fået 1,5 mia. kr. mere til sundhedsområdet, og når vi lige om lidt skal til forhandlinger om næste års finanslov, så kan jeg forsikre jer om, at jeg tager en mappe med til forhandlingerne, hvor der står: ’Sundhedsområdet!’ uden på.«.

Motivet for talfifleriet er åbenlyst: Dansk Folkeparti har indgået en finanslovaftale, der står i skærende kontrast til partiets løfter om kamp for social retfærdighed. Venstre-regeringens første finanslov – vedtaget med de borgerlige partier – tilgodeser således primært samfundets rigeste. Boligejere får fra næste år fastfrosset grundskylden. Pris: 800 mio. kr. Registreringsafgiften på nye – og særligt de dyreste – biler reduceres. Pris: 1 mia. kr. Socialt retfærdigt? Nej, nej, nej. Påskønnes skal finanslovens pulje til såkaldt »værdig ældrepleje«. Vi har dog endnu til gode at se, hvordan kommunerne konkret skal gøre sig fortjent til pengene. Og så skal vi ikke glemme, at de selvsamme kommuner jo tidligere i år fik rundbarberet næste års budgetter, så også her har regeringen været lige lovlig hurtig på lommeregneren.

Med finansloven 2016 står det definitivt klart, at Dansk Folkepartis billede af sig selv som garanten for den sociale retfærdighed er et falsum. Hvad blev der af partiets ufravigelige krav fra folketingsvalget om en vækst i den offentlige sektor på 0,8 pct. til vedligeholdelse og udvikling af velfærdsstatens kerneydelser? Det er helt glemt. Sammen med Venstre, de konservative og Liberal Alliance arbejder Dansk Folkeparti nu åbenlyst for at dem, der har mest, skal have endnu mere. Det faktum kan Kristian Thulesen Dahl ikke ændre på. Uanset hvor mange gange han forsøger at bruge de samme penge.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Calle Hansen
  • Bjarne Andersen
  • morten Hansen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Erik Nissen
  • Grethe Preisler
Calle Hansen, Bjarne Andersen, morten Hansen, Lise Lotte Rahbek, Erik Nissen og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Jørn Pedersen

Manipulatoren Kristian Thulesen Dahl.
De har næsten intet fået med sig og samtidig brudt løfter i relation til egne vælgere.
Forhåbentlig giver det ris til egen r..!

Bjarne Andersen, morten Hansen, Janus Agerbo og Torben Arendal anbefalede denne kommentar

En meget dyr erfaring for alle. Ikke kun for dem, der satsede på dette parti.

morten Hansen, Torben Skov og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar

Ifølge Dansk Folkepartis finansordfører har DF ikke svigtet sine valgløfter. Vælgerne har blot overset det der stod med småt.
Nemlig at DF altid er gået ind for et kontanthjælpsloft. At man ikke har forringet kontanthjælpen, men de tillægsydelser som man kan modtage.
Jeg genkender tydeligt rødderne fra fremskridtspartiet.

https://www.youtube.com/watch?v=s8yGPXXoI4s

Karsten Aaen, Rikke Nielsen, Poul Anker Sørensen, Torben Kjeldsen, morten Hansen, Jens Jørn Pedersen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

Pædagogerne og lærerne har prøvet det før

Det hører til regeringens tryllekunster år efter år at skabe den illusion, at særlige bevillinger til specielle opgaver eller grupper - der skal skabe vælgertilslutning - allerede før de gives er hentet ind igen i form af generelle besparelser.

Pædagogerne har prøvet det. Lærerne har prøvet det. Universiteterne har prøvet det.

Stort opreklamerede 'nye' penge til de pågældende områder er, allerede medens de glade (lov)givere soler sig i deres generøsitet, af de selv samme personer skåret væk i rammebevillingerne til kommunerne og/eller til de statslige institutioner.

Det bedrageri synes at være alment gældende, uanset hvilken farve regeringen har. Men det er særlig grotesk, når regeringen er borgerlig. Helt surrealistisk bliver det imidlertid, når Dansk Folkeparti er involveret.

Jeg håber, der snart sker et 'ældreoprør' mod Dansk Folkeparti, der har den frækhed at sole sig i nogle illusoriske penge, de kalder en 'værdighedsmilliard'. Dansk Folkeparti tager røven på de ældre på en fuldkommen uværdig måde.

Torben Kjeldsen, Karsten Aaen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Kim Houmøller, Jens Jørn Pedersen, Nanna Wulff M., Torsten Jacobsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

DF det dyreste og mest ødelæggende parti Danmark har fostret!
??
De er ikke nemme, ok ... men Socialdemokratiet primært, og andre venstrefløjspartier fostrede DF !
'Skal du ikke stemme på DF' ? Jeg har ikke tal på hvor mange gange fra 1997 og et årti frem hørte den opfordring. Fra socialdemokrater overvejende, fra EL-romantikere og kandidater endda.
Fra DF-propagandister ? Næh...
Men man ville det partis eksistens og succes.
Formentlig nogle kadrer forestillede sig noget med en slags socialpolitisk 5te-kolonne.

Min personlige overvejelse var, at partiets formål var at stoppe den kulturrelativistisk sindsforvirrede Nyrup-regering og ikke andet. Og det ville ad demokratisk vej ske så sikkert som amen i kirken alligevel. Det behøvede jeg ikke at deltage aktivt i. Mit fokus i de år var at undgå at efterfølgeren blev Uffe Ellemann, der absolut ikke har forstret noget DF, og som også ville den svenske vej.
Der er endt i et klynk lige her i morges dags dato.

Nu er situationen så den, at partiet er der, eksisterer, men hvis man vil hæve 5-kolonne-provenuet nu, så bliver man nødt til at invitere til party, selv.

Der er altid 2 parter i en handel. Den der snyder, og den der lader sig snyde.

Her er der altså en part, der helt åbent snyder og lyver, så groft at alle kan se det. Og en anden part, der ligefrem beder om at blive snydt så vandet driver.
- Hvilken af parterne tilhører du?

Jeg er ikke enig i, at DF ikke har fået sine vigtigste ønsker igennem.
Men jeg har nu heller aldrig betragtet DF som den svages beskytter.
Tværtimod.

Jeg har altid set DF som den svages udnytter:
- Først lover DF guld og grønne skove til de trængte - var det 23 mia de lovede sociale forbedringer inden valget.
- De svageste stemmer på DF med håbet om en gylden og grøn fremtid foran dem.
- DF har nu fået de stemmer, de ønsker til at gennemføre deres virkelige agenda, som er:

Fremmedhadet.

Alle de stramninger der sker ift. asylansøgere, de betænkeligheder menneskerettighedsorganisationerne har ift. at kunne frihedsberøve asylansøgere udenom en dommer, stramninger ift. terrorbekæmpelse og andre områder som overskrider de frihedstanker vi som danskere er opvokset under, er vand til DF mølle.

Hvad er det man siger: Den lever godt som lever skjult.

DF gentager sig kunststykke fra 00'erne i dette årti og århundrede. Råber højt op og længe om at de vil de udsatte grupper, og de svageste grupper i dette samfund det bedste. Når virkeligheden så banker er de med på at sælge det hele for en skål ris, forstået på den måde, at bare DF får deres forslag til udlændingestramninger igennem, ja så er de ligeglade med de svageste, de udsatte, de ældre mm.

DF styrer regeringen med hård hånd og Venstre løber logrende efter for et skålfuld kød til deres trofaste støtter i de danske svinerier - det passer Dansk Jantelovsparti glimrende - der muligvis tror på sig selv når de siger at danske daglejere fra førtidspensionisternes rækker skal afløse de østeuropæiske - begge partier er sammen med LALA og de Konservative fuld af utopiske fantasier der druknes i Champagne - resten af Danmark må græmme sig mens de passer deres arbejde for at sikre stumperne af den danske velfærd - Ambitionerne er i sandhed minimale - godt at Danmark er et så lille og ubetydeligt land at resten af verden intet bemærker -