Leder

Flytragedie lades med stadig mere politik

10. november 2015

To tomme kister flød forleden gennem kanaler i Skt. Petersborg, som flertallet af de 224 ofre for det russiske flystyrt på Sinai-halvøen kommer fra. På den ene kiste stod med rødt: »For hvad?«. På den anden: »For hvem?«.

Folkene bag den gribende aktion havde taget stilling til det stadig uafklarede spørgsmål om, hvorvidt de russiske turister mistede livet under et terrorangreb eller en tragisk ulykke. Nogle timer efter katastrofen havde en lokal terrorgruppe taget ansvaret som en hævnakt imod russiske bombardementer i Syrien.

Storbritanniens premierminister David Cameron og hurtigt derefter USA’s præsident Barack Obama kaldte det »mest sandsynligt«, at der var tale om en terrorbombe i flyet. Det var usædvanlige statslederudtalelser, endnu før vraget var ordentlig undersøgt. Storbritannien havde imidlertid særlig grund til at reagere hurtigt med de tusindvis af dets borgere på arbejde eller ferie i Egypten.

Kreml reagerede rasende på Camerons og Obamas udtalelser, men som altid når ulykken er ude, var det Vestens skyld, ifølge statskontrollerede russiske medier. Nyhedsbureauet Sputnik skrev om Vestens hurtige påpegning af en bombe i flyet: »Den politiske hensigt at skade Putin synes klar. Det rejser et endnu mere foruroligende spørgsmål: Var det virkelig terrorister, eller var det britiske MI6-agenter, der giver terrorister skylden for deres egen dåd?«. Den anklage er absurd i vestlige ører, men ikke nødvendigvis i russiske. Kremls propagandamaskine har overbevist de fleste russere om, at Vesten kun vil dem ondt.

Da briterne hurtigt suspenderede fly til feriestedet Sharm el-Sheikh, kaldte russiske politikere det »psykologisk krigsførelse« imod Rusland. »Der er et geopolitisk pres imod Ruslands handlinger i Syrien,« sagde Konstantin Kosatjov, leder af udenrigsudvalget i det russiske overhus. Det er ifølge Kosatjov simpelthen »blasfemisk« at kalde katastrofen »for jihadisters reaktion på russiske handlinger«. Vladimir Putin har endnu kun sagt meget lidt om flykatastrofen og mest i form af kondolencer.

Putin greb ind i Syrien for at styrke sine egne internationale politiske ambitioner. Han reagerede således imod faren for rollen som international paria og har haft held til at gøre Rusland til en international spiller, som verden ikke kan komme uden om, men russere frygter konsekvenserne af engagementet i Syrien.

Kreml vil gøre alt for, at katastrofen ikke forbindes med Syrien, for så stilles spørgsmålene om, hvorfor Rusland skulle gå til kamp i Syrien, og om det overhovedet er i Ruslands nationale interesser. De spørgsmål rejses af uafhængige russiske kommentatorer, der fremhæver, at Kreml snart må forklare, hvad det nu vil gøre.

Når Kreml i sammenligning med vestlige regeringer reagerer langsomt, afspejler det nok både Putins bekymring for egen popularitet og ønsket om ikke at skade Egypten. I årtier har regimet i Syrien været Ruslands eneste sande ven i Mellemøsten, men Putin har i måneder været på frierfødder over for Egypten. Hvis det viser sig, at flystyrtet var et terrorangreb, vil det selvfølgelig ramme Egyptens turisme hårdt, og russere udgør omkring en tredjedel af de ni millioner årlige turister i Egypten.

Med de mange russere i Egypten måtte Kreml imidlertid reagere, da andre lande bragte deres turister hjem, så evakueringen af russere startede fredag. Kreml vil samtidig helst kalde katastrofens årsag ukendt så længe som muligt. Hvis det bevises, at allierede med Islamisk Stat bragte flyet til fald, er det et potentielt hårdt slag for Putin, men han har tidligere vist sig i stand til at komme styrket ud af enorme tab af russiske liv under terrorhandlinger.

Putin har gang på gang forklaret interventionen i Syrien med, at det er bedre at slå terroristerne på udebane end at vente på, at de angriber i Rusland. Men hvad hvis Islamisk Stat nu har angrebet russere?

Putin gav nok lidt af svaret på, hvad han vil gøre, da han i sidste uge sagde: »Ingen har nogensinde formået at skræmme det russiske folk.« Det var endnu et opråb om at stå sammen bag Putin – et opråb, som kan være særlig effektivt i sorgens stund, når alternative stemmer ikke får lov at komme til i russiske medier.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Kremls propagandamaskine" hvilken ikke er så meget værre end Washingtons propagandamaskine nu om dage. Det er dog mest skuffende at Vibeke Sperling forfalder to gamle trætte argumenter som ikke har faktuel basis.Hvis man skulle tro Vibeke Sperling, så er det vel også at russerne stadig vil flyver til Egypten, selvom de faktisk har indstillet flyvningerne. Men hvem har brug for fakta, når man har meninger?

Niels Duus Nielsen, Thomas Toft, Per Torbensen, Dagmar Christiandottir, Flemming Berger, Hans Aagaard og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar