Leder

Klippe-klistre-minister

27. november 2015

Copy & paste-generationen kunne man kalde de årgange, der er blevet voksne, mens de har ladet fingrene sprælle over computerens tastatur. Til den generation hører uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V), født 1978. Det er godt at være fiks på fingrene, men man kan også være lidt for fiks. Esben Lunde Larsen er nu under mistanke for at have kopieret mere end lovligt meget i sin 2013-ph.d. om N.F.S. Grundtvig.

I en videnskabelig afhandling må man godt øse af andres og egne værker, men det skal fremgå, at man gør det. Og her har Lunde Larsen, videnskabsministeren, et videnskabeligt problem.

En tekstprøve viser problemet. I Lunde Larsens ph.d.-konklusion hedder det om »overgangen fra velfærdsstat til konkurrencestat«: »Forestillingen om den eksistentielle personlighed baseret på tanken om menneskets urørlighed og dets gudebilledlighed afløses af forestillingen om den opportunistiske person.«

Men ak, i professor Ove Kaj Pedersens 2011-bog Konkurrencestaten står samme betragtning: »Denne forestilling om den eksistentielle personlighed er i dag afløst af forestillingen om den opportunistiske person.« Derefter skriver Ove Kaj Pedersen: »Demokrati og demokratisering stod i centrum. Det samme gjorde forestillingen om det enkelte menneskes urørlighed, dets gudebilledlighed.«

Flet de to Ove Kaj Pedersen-sætninger sammen, og vups, ligner det til forveksling Lunde Larsens tekst. Uden at Lunde krediterer Ove Kaj Pedersen.

Næstformanden for Udvalget vedrørende god videnskabelig praksis ved Københavns Universitet, professor Peter Sandøe, siger til Ekstra Bladet om Lundes formulering: »Hermed nærmer vi os plagiat, som er en form for videnskabelig uredelighed.«

Læs også: Tysk ekspert: ’Vi skal tale om plagiat’

Selv har Lunde Larsen – med et spøjst ordvalg – sagt til DR om det citerede og andre eksempler: »I bedste fald kan der tales om, at det er sjusk.« Så presset har Lunde dog været af kritikken, at han har bedt Københavns Universitet om at iværksætte en undersøgelse af sin egen ph.d. – en slags selvanmeldelse. Det har universitetet sagt ja til. Teologidekan Kirsten Busch Nielsen erklærer: »Det er en usædvanlig og overraskende sag.«

Ja, mildest talt. Spørgsmålet er nu: Med hvilken grad af troværdighed kan Lunde Larsen være forskningsminister, mens han undersøges for forskningsmæssig uredelighed? Måske skulle han følge sin fhv. ministerkollega Carl Holsts eksempel og tage sig en orlov.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Berger
  • Jens Jørn Pedersen
  • Anne Eriksen
  • Erik Nissen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Poul Sørensen
  • Rasmus Knus
  • Jørn Andersen
  • lars abildgaard
Flemming Berger, Jens Jørn Pedersen, Anne Eriksen, Erik Nissen, Lise Lotte Rahbek, Poul Sørensen, Rasmus Knus, Jørn Andersen og lars abildgaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Carsten Mortensen

Jo, David - klø bare på, -de som opfinder og bruger våbnene skal også vide at de kan rettes mod dem selv!

Bill Atkins, lars abildgaard, morten Hansen, Flemming Berger, Jens Jørn Pedersen, Erik Nissen, Torben Skov, Steffen Gliese og Rasmus Knus anbefalede denne kommentar

Bonus info: Lunde stod i går på podiet på KU og talte vidt og bredt om, hvor højt regeringen prioriterer forskning, og hvor meget de vil investere i fremtiden via et skarpt fokus på bedre uddannelser og bedre forskning. Klapsalverne var pænt sagt afmålte.

Søren Jessen, lars abildgaard, morten Hansen, Flemming Berger, Bodil Waldstrøm, Per Klüver, Jens Jørn Pedersen, Anne Eriksen, Karsten Aaen, Torben Skov, Janus Agerbo, Torben Pedersen og Rasmus Knus anbefalede denne kommentar

- Måske skulle han følge sin fhv. ministerkollega Carl Holsts eksempel og tage sig en orlov.

Det lyder som en god idé. Men hvis alle de Venstre-ministre, der på et tidspunkt har været viklet ind i lyssky affærer skulle sendes på orlov, ville vi vist se en voldsom udskiftning på Løkkes ministerhold.

Søren Larsen, morten Hansen, Flemming Berger, lars abildgaard, Holger Madsen, Jens Jørn Pedersen, Anne Eriksen, Hans Larsen, Erik Nissen, Torben Skov, Martin Mørch, Janus Agerbo, peter fonnesbech, Lise Lotte Rahbek, Helene Kristensen, Rasmus Knus, Niels Duus Nielsen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar

Slap nu af - det er en erhvervs-Ph.d. sponseret af Grundvigsk forum(?).

Selvfølgelig må han på den baggrund copy-paste sin konklusion.

Hvad mon Jesus ville have gjort.....:-)...
- lad dem kopy og paste, det er kun sex med kvinder der kan korrumpere guddommen....

At nogen prøver at bagatellisere fuskeriet ved at beskrive problemet til blot at være sjusk med en manglende kildehenvisning er meget venligt. Men at Lunde Larsen selv snakker om sjusk, er langt ude. Hvis det blot var een af de ting som var problemet, skulle citatet jo lyde som teksten oprindeligt var formuleret.
Og så var der jo ingen grund til, at Lunde Larsen har gjort sig al mulig umage med at bytte rundt på sætningskonstruktionen, formentlig i håbet om ikke at blive afsløret.

Hanne Ribens, Jens Jørn Pedersen, Anne Eriksen, Janus Agerbo og peter fonnesbech anbefalede denne kommentar

Sagen er et glimrende eksempel på, at videnskabelighed er afløst af en jagt på at publicere enkle artikler, der kan måles og vejes med bibliometriske metoder, fremfor den frihed til at tænke, reflektere og konkludere uden alle mulige andre overvejelser.
Det er ikke en dødssynd henvise til alt, det er tværtimod en ny uskik, hvor artiklers læsbarhed ødelægges af alt for mange noter. Hvis det læste fremgår af litteraturlisten, er i det mange tilfælde tilstrækkeligt, og har været det i den faglige litteraturs levetid.
Hvor mange fodnoter har Newton?

Kristian Rikard, jens peter hansen, Søren Jessen, Flemming Berger, Anders Hede, Karsten Aaen, Jens Falkenberg og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Hvis nu Lunde ikke havde været "hellig", så var der nok ikke sket en pind. En del af de unge mennesker der er på Borgen er endnu ikke blevet færdig med deres universitetsstudium. Gud ved om Johanne Schmidt-Nielsen har lavet en ordentlig forskningsoversigt da hun skrev sin bacheloropgave og siden ikke er kommet videre. Hvad med de der mod betaling har bedømt Lunde Larsens opgave, skulle de ikke have røde øren ?? Eller har de overhovedet læst den ? Fra 2014 bedømmes fx specialer blot med en karakter og uden skriftlig bedømmelse. Det vil sige at den studerende ikke har nogen som helst garanti for at opgaven er læst. Nu er det jo ikke raketvidenskab Lunde Larsen har beskæftiget sig med og mon ikke ham N.F.S. Grundtvig er blevet undersøgt og vejet så mange gange at de måske kunne være lidt svært at finde på noget nyt.

Anders Hede, Vibeke Rasmussen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Manden har i kraft af sin politiske indflydelse forsøgt at berige sig selv og sine nærmeste. Vel at mærke uden at gøre opmærksom på, at han personligt har økonomiske interesser i en politisk sags afgørelse. Den slags kalder man bedrag. At manden så også åbenbart har svært ved at skrive en afhandling uden lånte fjer, er til sammenligning ret ligegyldigt, om end ikke overraskende.

Hanne Ribens, Morten Ubbesen, Flemming Berger, Anne Eriksen, Christian Mondrup, Niels Duus Nielsen og Morten Balling anbefalede denne kommentar

Han bør følge Carl Holsts eksempel, men endnu bedre: Pak dig, gå af og forsvind ind i kreationismen tåger. Og tag hele slænget af Venstres samfundnedbrydende småfiflere med dig. Sikke en flok!!

lars abildgaard, morten Hansen, Flemming Berger, Ole Brauer, Tino Rozzo, Hans Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Charlotte Primdal

Ak ja, to årtiers hetz mod "de der akademikere der tror de ved mere end os andre" og folk synes det er helt fint at vi har en videnskabsminister der er religiøs og hvis afhandling er plagiat. Og så nævner jeg ikke engang at han er uddannet fra en institution der er er stærkt misogyn. Men okay, det kan vel også være ligegyldigt med videnskaben, når lægpersoners mening kan være lige så god som en fagpersons.

Så vidt jeg ved, citerer ELL professor Ove Kaj Pedersen korrekt tidligere i hans afhandling, så han burde næsten kunne forsvare sig med at vendingen derefter var blevet en naturlig del af hans sprog.

ELL er også i søgelyset for at have undladt at opgive citater fra hans eget speciale. Igen, en af de mere "harmløse" skulle man mene, men det vil formentlig være her man fokuserer. Det kan nemlig betyde at tyngden af ELLs PHD afhandling er fejlvurderet, og det kritisk ift. det ELL er ude i lige nu.

Jeg er langt fra enig i ELLs hypoteser om Gud og Universet mm., og jeg så hellere en anden på taburetten, men hvis man får væltet ELL på det her (og det gør man jo nok), er vi nok en del som skal til at have bedre styr på RefWorks ;)

Som Torsten skriver burde man kunne få skovlen under ELL med noget mere alvorligt.

Søren Jessen, Flemming Berger, Anders Hede, Steffen Gliese, Christian Mondrup, Niels Duus Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Esben Lunde Larsen har glemt en kildehenvisning et eneste sted i sin ph.d. afhandling. Og så har han (gen)brugt sit, eller nogle af sine, afsnit, fra sit speciale. Uden at lave en kildehenvisning til dette. Om det er sådan at man skal lave en kildehenvisning til sit upublicerede speciale om Grundtvig, aner jeg altså ikke. Men det er helt klart en storm i et glas lille vand, mener jeg. Og handler udelukkende om en ting: visse personer i DK kan ikke tåle at se personligt, troende kristne som medlemmer af Folketinget, eller som ministre her i landet.

hans lemming, Henrik Brøndum, Søren Jessen, Torben Lindegaard, jens peter hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Som Morten Balling påpeger, så er det bemeldte citat allerede tidligere forekommende med kreditering, og det er efter gammel skik alt rigeligt.
Naturvidenskabelige dyder overføres forskelsløst til andre områder; men interessant citatskik er, når forskellige positioner i teksten diskuterer med hinanden med henblik på kritik og en anden konklusion.
At indskrive sine egne tidligere resultater kan da være meget fine at give en note, men der må være grænser for pral, og det at fremføre sine allerede publicerede positioner i forskellige fora er jo ikke nødvendigvis snævert knyttet til det, der åbenbart i dette tilfælde er bl.a. en lærebog for gymnasiet, der på ingen måde i klassisk citatskik kan komme på tale som havende akademisk værkhøjde.

Der er selvfølgelig mange brudflader, Karsten Aaen, måske har det også en lille ting med det at gøre, at det er teologi i Aarhus, der har leveret ammunitionen...
I virkeligheden kan man vel påstå, at citationer af dels egne produkter, dels gentagne gange forekommende citater i samme værk ville være tæt på det uvederhæftige i et system, hvor citationer netop er en parameter, hvormed man bedømmer vægten af et givent værk.

PhD afhandlinger er en gråsone, hvor det er meget svært at sætte en grænse for, hvad der kan accepteres, og hvad der skal afvises. Jeg har været til op mod 100 PhD forsvar og har aldrig oplevet at en PhD er blevet afvist. Det skyldes (bl.a.), at hvis en PhD bliver afvist af opponenterne, bliver vejlederen i langt de fleste tilfælde kontaktet før forsvaret, så kandidaten kan nå selv at trække den tilbage. Det er den nemmeste (og bedste) løsning, fordi kandidaten så kan få en mulighed for at indsende en ny og forbedret version. Jeg har kun prøvet at afvise en PhD afhandling, og der nægtede kandidaten at trække den! -Vi (opponenterne) sendte så en mail til vejlederen, hvor vi gjorde det klart, at vi så ville være nødt til at gennemføre forsvaret på en måde, så alle i auditoriet ville forstå, at den var helt uacceptabel! Hun trak den tilbage en time efter vi havde sendt mailen... Men indsendte så en ny 3 mdr. senere, som var acceptabel. Mit bud er nok, at forskningsministerens PhD er på grænsen, men at den ikke bliver afvist.

David Zennaro, Flemming Berger, Vibeke Rasmussen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Elver Rasmussen

Som min salige svigermor altid sagde: Køb aldrig kartofler af de hellige, der er altid mindst en stor sten i posen.

Shit jeg er skuffet over Information. Én f@cking passage i én stor afhandling og så prøver man at bære brænde til bålet. Get real!

Hvorfor er der så meget lemmingeeffekt over danske journalister? Man har jo bestemt at manden skal jordes og nu kan man ikke engang afvente en afgørelse og baserer en klumme på én passage, som i bedste fald er diskutabel.

Mit håb er at Informations læsere er klogere end det Rehling leverer.

hans lemming, Søren Jessen, Torben Lindegaard, Vibeke Rasmussen, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Men flot at se Karsten Aaen som jeg sjældent ellers er enig med hæve sig over almindelig partihad og distancere sig fra en heksejagt.

Jeg skal overhovedet ikke blindt forsvare Lunde Larsen. Der har været andre problematiske sager, som man kan gå ind i med mere energi, men lige den her sag er jeg ret målløs over kan få begavede mennesker til at skyde så meget over målet.

Nej, manden, Esben Lunde Larsen, har tilladt sig at planke, eller genbruge store dele af sine kapitaler fra sit speciale om Grundtvig. Og det er altså for mig at se helt OK. Og en ting til: Hvordan kan man referere noget andre har skrevet uden at komme meget tæt på eller lidt længere væk fra de ord som står i den oprindelige kilde. Tro mig - det er meget svært. Og tyder på at folk ikke ved hvad det vil sige at lave et referat eller et resume af en tekst....

Hr Carl Holst og hr Esben Lunde Larsen er i sig selv et par uinteressante personager - men de bidrager stærkt til politikerleden ved at fremtræder utroværdige - og de bidrager til at undergrave tilliden til Folketinget - en tillid som i forvejen er temmelig nedslidt.
Med hvad kan man forvente - med tanke på deres karakterafvigende chef...

Tino Rozzo, Klavs Hansen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

"Næstformanden for Udvalget vedrørende god videnskabelig praksis ved Københavns Universitet, professor Peter Sandøe, siger til Ekstra Bladet om Lundes formulering: »Hermed nærmer vi os plagiat, som er en form for videnskabelig uredelighed."

Og Peter Sandøe fortsætter, igen ifølge EB (et medie som Informations skribenter i foruroligende grad synes at foretrække som kilde!), men udeladt i ovenstående:

"På det foreliggende grundlag er det dog svært at afgøre, om der er tale om en sjuskefejl eller bevidst snyd."

Burde man ikke med den (bevidste?) udeladelse kunne beskylde David Rehling for journalistisk uredelighed?

Det vil sikkert vise sig at vores meget religiøse uddannelses- og forskningsminister nok har mindre moralsk rygrad end en forhendværende tysk forsvarsminister og en forhendværende tysk uddannelsesminister.

Men Venstre ved man jo hvor man har. Ikke sandt, Arnoldi?

Ikke for at forsvare ELL, men var det virkelig nødvendigt med endnu en "artikel" om ELL's afhandling? Kunne man evt vente med at skrive yderligere herom, til der er kommet en afgørelse? Og i mellemtiden fokusere på den politik manden står i spidsen for? Det forekommer mig at være temmelig meget mere relevant.

Torben Lindegaard, Jørgen Malmgren, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Man skal naturligvis give præcise referencer til både egne og andres tidligere forskningsresultater, når man skriver en videnskabelig artikel eller en afhandling. Men i denne sag er der ikke tale om forskningsresultater men blot almindeligheder, som ikke har nogen særlig værdi, og så er der ikke grund til præcise kildeangivelser. Jeg bruger fx tidens inddeling i uger af syv dage uden ustandselig at henvise til, at det var Kaldæerne, som fandt på dette.

Henrik Brøndum, Torben Lindegaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Der er tale om en ret tæt parafrase på forfatterens formulering, Frank Hansen, men den har været krediteret tidligere og synes alene at blive gentaget som en opsummering til konklusion.
Jo mere, jeg hører om det, jo mere forekommer det mig, at folk mangler den mest simple forståelse for stilistik.

Konklusionen er en meget lille del af et ph.d.-studie. Og sit eget speciale kan man efter min mening knap henvise til, da det ikke er peer reviewed. ELL har ikke et problem her.

Henrik Brøndum

Jeg tror sagen om denne Phd afhandling - der måske sætter en tykkere sort streg i panden på Københavns Universitet for at have accepteret - "almindeligheder" (Frank Hansens indlæg i Information 28. november, 2015 - 04:04 CET ) - som en Phd afhandling - er plantet af ministerens spindoktor som en "afvigebombe" for de andre sager.

Forsøget på at irettesætte daværende transportminister Magnus Heunicke i sagen om vindmøllerne ved Stauning Lufthavn - jeg citerer efter hukommelsen: "... ministeren behøver ikke at belære mig om at 1 pct ikke er en bagatel - det er det da - hvis der var tale om 98 pct ..."

Jeg mener denne udtalelse - forstærket af de familiære økonomiske interesser - udviser fatal mangel på vurderingsevne. Netop vurderingsevnen - hvornår er det relevant at gå imod de faglige anbefalinger - er en helt central kvalifikation for en politiker, minister eller anden person der har et stort ansvar. Her var der ikke tale om en mand der blev fanget på venstre ben af nogle journalister - men en udtalelse i et planlagt møde Esben Lunde Larsen selv have indkaldt til.

Den tætte mediedækning af politikernes gøren og laden - fra sokker til privatskoler - har mange ulemper. Den væsentligste fordel er, at den giver vælgerne mulighed for at se om den de har givet magten kan bevare sin gode vurderingsevne også under pres. Her dumper Espen Lunde Larsen big time - og phd.- skolen eller den burde måske nærmere hedde phd. - fabrikkens fodfejl virker som en petitesse. I bedste fald af interesse for dem der har skrevet en phd. med substans - og ser deres titel devalueret.

Her er en definition af videnskabelig fusk:

“The term ‘scientific dishonesty is defined as: falsification, fabrication, plagiarism and other serious violations of good scientific practice committed intentionally or due to gross negligence during the planning, implementation or reporting of research results.”
Specielt interessant er jo ordet 'plagiarism', som inkluderer selvplagiering.

Kilde: Uddannelses- og forskningsministeriet.
Hvem var det lige der var minister der?

Tænk, jeg kan huske for 12 år siden, hvor alle disse forsøg, som undertiden bliver gjort, dels var sjældent forekommende og dels var alle andre end et fag og dets udøvere ligegyldige.