Leder

Panik

Debat
19. november 2015

Trofast værner af demokrati og retsstat kan man sagtens være, når der er fred og ingen fare. Sindelaget bliver sat på prøve, når trusler og frygt rammer. Da er der for alvor brug for fasthed i principperne.

Derfor er det forstemmende, at Venstre-regeringen nu har fået et folketingsflertal af Socialdemokraterne, Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti med på en uoverlagt »delaftale om asylpakke«.

Aftalen er præget af uværdig panik – både i sit indhold og i sin gennemførelse.

En frihedsberøvelse af udlændinge skal efter gældende lov automatisk forelægges en domstol til vurdering senest, når der er gået tre gange 24 timer. Den retsgaranti vil aftalepartierne ophæve, så forelæggelsen alene skal ske »efter anmodning og ikke nødvendigvis inden for tre gange 24 timer«. Aftalen siger ikke noget om længden af fængslingen. I princippet kan den blive meget langvarig.

Aftalen åbner for at lade »private aktører« overtage politiopgaver over for flygtninge. I aftalen står: »Private aktørers bistand vil, hvis det er særligt påkrævet, kunne indebære magtanvendelse, såsom fysisk fastholdelse og brug af håndjern ...«

Foruroligende er også, at aftalen åbner for suspension af planloven og anden lovgivning. Det bryder med grundprincippet om ’lovmæssig forvaltning’.

Så vidtgående fravigelser fra retsstatens principper må gøres til genstand for dyb eftertanke: Er det virkelig den vej, vi ønsker at gå? Og hvad åbner vi for, hvis frygt for flygtninge og/eller terror rammer os endnu hårdere?

Derfor er det skandaløst, at partierne bag aftalen vil haste dens lovændringer igennem Folketinget. Anden- og tredjebehandling af lovforslaget skal efter partiernes aftale finde sted i morgen, fredag, og således, at den ny lovtilstand kan være gældende fra weekenden. Intet sagligt begrunder dette hastværk. Lovforslagene kan behandles, når Folketinget igen træder sammen 4. december, dagen efter folkeafstemningen.

Det er nedslående, hvis terroranslaget i Paris får dén succes, at den franske regering taber fatningen i nødretstilstande og totalitære grundlovsændringer. At også vores land kan rammes af et tab af dømmekraft, siger noget om, hvor uhyggeligt let politikere kan have ved at løbe efter en folkestemning. Derfor, kære folketingsmedlemmer: Vis dansk besindighed. Afvis angsten – stå fast på retsstaten.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels Duus Nielsen

Kære Information, jeg har fuld forståelse for, at I skal kunne tjene penge, og at der derfor kræves et abonnement, hvis man ønsker at læse avisens mere dybdeborende og gennemresearchede artikler, som jo kræver dyre journalisttimer.

Men at man ikke kan læse en leder uden at have et abonnement, synes jeg er for nærigt. Lederen er det aktuelle udtryk for avisens holdning, og bør derfor - efter min ringe mening - være tilgængelig for alle, der måtte være interesserede, også os, der ville have et abonnement, hvis vi havde råd.

Tak til David Rehling for en klar udmelding omkring asylstramningerne.

Karsten Aaen, Gaderummet Regnbuen, lars abildgaard, Pia Qu, Peter Wulff, Henrik Bjerre, Trond Meiring, erik winberg, curt jensen, Jens Jørn Pedersen og Jørgen Wassmann anbefalede denne kommentar

Oppisket frygt og had er midlet til at undergrave retsstaten

Dækker begrebet "Islamisk stat" over noget der er at sammenligne med en stat? Eller er der tale om en væbnet samling partisaner eller krigere, som de kaldes i disse tider og som agere uden empati og forstår at udnytte den vestlige presse til at sprede sit budskab og frygt.

Hver gang krigerne udøver deres angreb på den vestlige verden, siger demokratiske valgte ledere, at vi skal leve videre sim hidtil samtidig med, at de samme politikere på rekordtid i frygtens og hadets sfære undergraver vores retsstat skridt for skridt. Er det mon ikke det, som Islamisk stat bl.a. ønsker?
Mit bud er derfor, at såvel politikerne som presse skal fortsætte livet som hidtid. Lad være med at oppiske følelsesmæssig ustabilitet i samfundet og respekter vores retsstat.

Selvfølgelig skal udådsmænd- og kvinder stilles for retten og dømmes for deres uhyrlige gerninger efter retsstatens principper i en rationel atmosfære.

Og så bør alle tænke alle over, hvorfor vi befinder os i den nuværende situation. Den opstod nok ikke af ingenting?

Torben R. Jensen, Karsten Aaen, Jakob Silberbrandt, Trond Meiring, Janus Agerbo og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar

Et stort forsvindingsnummer

Der er overhovedet ingen grund til dansk panik og sædvanlig lovsjusk, det er den nuværende situation slet ikke til – og slet ikke efter den seneste melding fra Tyskland, hvor delstatspræsidenten for Sachsen-Anhalt, Herr. Dr. Rainer Haseloff, sådan nebenbei, fortæller, at omkring 40% af flygtningene i modtagelejrene i hans delstat forsvinder sporløst uden at have efterladt en ny adresse - but who cares … ;-)

Peter Olesen, Kim Houmøller, Jørgen Wassmann og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Jørgen Wassmann

Jeg trækker min anbefaling af hr Jan Weis's kommentar tilbage - det var en fejl, beklager.

Jens Jørn Pedersen

Den nuværende regering må have en dagsorden, som offentligheden ikke kender. Alternativt er det Inger Støjberg, der ikke forstår det hun selv gør. I det mindste forstår hun ikke konsekvenserne, hvilket hun selv har givet udtryk for.

Michael Madsen, lars abildgaard, Kirsten Lindemark, Ann Antons, Pia Qu og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Jamen er det da ikke fantastisk, selv i en situation hvor der burde være tænksomhed og ansvarlighed - får man lige puttet muligheden for private aktører ind. Profit, profit - hander det hele jo om.

Torben R. Jensen, Michael Madsen, Flemming Berger, Kirsten Lindemark, Jørgen Wassmann og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

Hvor mon den danske udgave af Guantanamo skal etableres til at håndtere disse tilbageholdte på ubestemt tid?

lars abildgaard, Kirsten Lindemark, Poul Sørensen, Ann Antons og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

Efter Hitlers magtovertagelse den 30 januar 1933 blev SA ophøjet til 'hjælpepoliti'. Er det den model, man har haft i tankerne? Man kan sikker finde White Pride og andre grupper der er parate til at 'hjælpe'.

Karsten Aaen, erik winberg, Jakob Silberbrandt, Flemming Berger, Kirsten Lindemark, Jørgen Wassmann, Poul Sørensen, Peter Wulff, Hans Larsen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Bjarne Falk Rangård

Private aktører kan anvendes, et brud på ordensmagtens volds-monopol.
Socialdemokratiet er en del af forliget !!
Man græmmes og bliver mismodig over for fremtiden. Hbvad venter det danske demokrati og retsstaten hvis der virkelig sker noget alvorligt ?
Venstre og Dansk Folkeparti er forventeligt, de er blevet til 2 alen ud af et forfærdeligt stykke.
Konservative folkeparti var af nogen anset som et bolværk mod direkte angreb på retsstaten, men nej. Selvbestaltede sindelagskontrollanter er en del af partiet.
Liberal alliance får en chance for at være med, hurra for det.
Panik , panik , Vi viser handlekraft. Det hele skal nås inden jul og vi har også lige et retsforbehold der skal afskaffes.
Danmark lukker sig om sig selv, grænsekontrol bliver det næste, når de stædige flygtninge stadig finder Danmarkl attraktivt tords telt-lejre, begrænsede rettigheder, og reducerert retssikkerhed.
Det er trods dette bedre end der hvor de kommer fra.
Men nu reducerer vi U-landsbistanden og køber nye angrebsfly for pengene, så reduceres antal flygtninge nok.
Selvfølgelig skal vi ikke af med hele retsforbeholdet. Flygtninge situationen klarer Danmark bedre alene end i samarbejde med de demokratiske lande i EU.
ER der nogen konventioner i vejen klares det også bedst når man står udenfor fællesskabet.
Der er skam en rød tråd i galskaben.

Torben R. Jensen, Karsten Aaen, Ann Antons, Ivar Nielsen, Trond Meiring, Niels Duus Nielsen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

@Niels Nielsen

"Hvordan kan det være at det er dig der skriger når det er mig der har smerten?"

Jeg er for tiden abonnement - og når jeg betaler for journalistik ønsker jeg jo ikke mine penge spildt på meninger. Et medie og en journalist har selvfølgelig en holdning - men den er en detalje som ikke længere bør have vægt. Det betyder noget hvad politikerne mener og hvad befolkningen mener - men den slags kan man ikke kræve penge for. Tværtimod - der burde koste noget at give sin mening til udtryk - ikke meget - men f.eks. 10 kr. for et indlæg her i debatten - og det burde gælde enhver læser, journalist, redaktør, politiker, intersseorganisation etc.

Så ville vi få lidt færre og mere gennmetænkte meninger.

Vi har lige set på tv hvordan det er de hårde kriminelle der køre vores fængsler og at det er et umenneskeligt sted.... så ligner det ikke noget at sende sårbare flygtninge sådan et sted hen uden i det mindste en dommerkendelse... det er jo præcis det de flygter fra. Vi bør skifte navn til Ungarn nr. 2 i stedet for forsat at svine "Danmark" til...

Niels Duus Nielsen

Henrik Brøndum, det er fordi jeg har en skjult dagsorden: I virkeligheden har jeg intet imod, at Information tager penge for deres artikler og journalisternes holdninger, problemet er at jeg personligt ikke har råd til et abonnement.

Så hvis jeg brokker mig længe nok, kan jeg måske få Informeren til - i egen interesse - at agitere for højere ydelser til kontanthjælpsmodtagere (og dermed også for højere løn til de lavtlønnede, for det skal jo kunne betale sig at arbejde).

Det vil måske oven i købet kunne have en vis positiv virkning på socialt udstødte fattigrøve, som så ikke behøver at radikalisere sig og begå terror for - ligesom Herostratos i sin tid - at komme i avisen. Og uden terror ville der ikke være behov for, at David Rehling skrev sin ellers udmærkede leder.

Jeg er helt uenig med dig i, at det skal koste penge at give sin mening til kende, først og fremmest fordi jeg ikke har råd, men også fordi jeg frygter, at det vil lægge en dæmper på mangfoldigheden i debatten. Og det er nu en gang sjovest at debattere med folk som man er uenig med.

At man måske kunne sætte et loft over antal kommentarer pr. kommentator pr. dag kan jeg måske gå med til, det må jeg lige tænke over. Men jeg ser ikke uigennemtænkte kommentarer som det store problem, de gange jeg selv er gået over gevind og har fyret totalt uigennemtænkte kommentarer af, har moderator som regel reddet mig fra offentlig vanære.

Arghh, nu er min skjulte dagsorden ikke længere skjult. Det er din skyld, Henrik.

Torben R. Jensen, Henning Pedersen, randi christiansen, Michael Madsen, Flemming Berger, lars abildgaard, Henrik Bjerre, Jens Thaarup Nyberg og Jørgen Wassmann anbefalede denne kommentar

Den nye asylaftale mellem regeringen, LA, K og DF er et groft brud på de mest grundlæggende retsprincipper!

Af de mest skandaløse lovændringer er,

- at udlændinge kan frihedsberøves på ubestemt tid uden at komme for en dommer efter makimalt 72 timer.

- at udlændinge kan få konfiskeret deres ejendele.

- at private vagtværn får mulighed for at bruge fysisk magt overfor udlændinge.

Regeringen og dens støttepartiers 13 forslag til stramninger af asylloven skal ydermere hastes igennem Folketinget på bare 3 dage.

Dermed ignoreres den traditionelle 30-dages høringsperiode, hvor et lovforslag bliver sendt i høring hos Folketingets medlemmer, eksperter og organisationer med viden og kompetence indenfor feltet.

Ved at gennemføre så fundamentale overreb på den enkeltes rettigheder samt forbigå den fundamentale høringsprocess, som har til formål at sikre den bedste og mest gennemtænkte lovgivning som muligt, udviser denne regering og deres støttepartier åbenlys ligegyldighed og disrespekt for vores folkestyre.

Det må stoppes, for vi er på vej mod den totalitære afgrund!

Skriv under, hvis du ønsker at vise din modstand mod dette angreb på vores fælles retsstat.

http://www.skrivunder.net/stop_brud_pa_grundlaggende_retsprincipper_ved_...

Jakob Silberbrandt, Flemming Berger, lars abildgaard og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

"I aftalen står: »Private aktørers bistand vil, hvis det er særligt påkrævet, kunne indebære magtanvendelse, såsom fysisk fastholdelse og brug af håndjern ...«"

Det er jo jyske tilstande, som sandsynligvis også er kendt andre steder i provinsen. I dansk lovgivning kaldes det civil anholdelse.

Gad vide om politi og efterretningstjenester allerede bruger private aktører til stress programmerne og dermed afleverer skadelig udstyr til tilfældige private personer.

Erik Bavngård Jensen

Med det hastværk, regeringen har, skulle man tro, fjenden stod ved grænsen, klar til at angribe. Men skulle den formaste sig til at „angribe« og overskride demarkationen, har vi nu mulighed for at putte den i lejre med privat udliciteret personale.

Børge Rahbech Jensen

Pórto Qisuk:

"Gad vide om politi og efterretningstjenester allerede bruger private aktører til stress programmerne og dermed afleverer skadelig udstyr til tilfældige private personer."

Hvorfor tror du det? I provinsen bruges private aktører mest til opretholdelse af ro og orden i politiets fravær, og overdrager tilbageholdte personer til politiet, når politiet ankommer. Det har nogle gange været vist i Kanal 5's (tror jeg) udsendelser om vagters arbejde i Jomfru Ane Gade i Aalborg og på Hjallerup Marked. De viste, hvordan private dørmænd samarbejdede med Nordjyllands Politi hver eneste weekend. Det er trist men symptomatisk, at danske medier som Information ikke er opmærksom på det. Information har endda bragt mindst en opfordring til at holde øje med politiet.

------------
Erik Bavngård Jensen:

"Med det hastværk, regeringen har, skulle man tro, fjenden stod ved grænsen, klar til at angribe. "

Ja, det er jo, hvad medierne på Christiansborg fortæller, og Rigspolitiets tal for indrejsende antyder. Samspillet mellem medier, eksperter og folketingsmedlemmer på Christiansborg minder mig om filmen "Der Undergang". Det er en ligegyldig detalje, at det danske samfund fungerer normalt. Der er ingen principiel forskel på en bunker og en parlamentsbygning, hvis kontakten med omverdenen er den samme. Det minder mig også om "Der Undergang", når Folketingets partier diskuterer politiets opgaver på en måde, som giver mig en følelse af, de flytter rundt med fiktive politibetjente.

@Niels Nielsen

Ja - statstilskuddet til aviserne gør dem desværre dyrere end i andre lande - hvor der ikke er tilskud. Men nu det er indført er det naturligvis umuligt at afskaffe.

kunne man ikke forbyde alt usundt i fængsler....vegetarmad og ingen slik, tobak etc. Endvidere ingen underholdningskanaler m.m.
det andet har de ikke respekt for

mikkel pørksen

Blackwater skal at byde på denne service.
Kendt firma med erfaring, tidligere eller nuværende samarbejdspartner i denne sektor.

Torben R. Jensen

Private KZ-lejre til afviste asylansøgere er lot nok et led i Venstres afvikling af velfærdsstaten.

Mon ikke der også er et par firmaer og landmænd, som står parat til til at bruge arbedskraften i den gode sags tjeneste?

Om nogle år, når der eventuelt bliver mangel på asylansøgere, så kan konceptet udvides til kontanthjælpmodtagere, som der bliver stadigt flere af i takt med afviklingen af dagpengesystemet.

Torben R. Jensen

Rettelse (der skulle stå "blot" og ikke "lot"):
Private KZ-lejre til afviste asylansøgere er blot nok et led i Venstres afvikling af velfærdsstaten.