Leder

Slingrekurs i forskningen

2. november 2015

På finansloven for 2016 skal der spares 1,4 milliarder på forskning, svarende til 8,7 procent i forhold til i år. Besparelsen bliver kritiseret skarpt af stort set alle, herunder Dansk Industri, Dansk Erhverv og Danmarks mest værdifulde virksomhed, Novo Nordisk.

Men besparelserne er strengt nødvendige, mener regeringen. Universiteter og virksomheder må udvise »samfundssind«, siger forskningsminister Esben Lunde Larsen (V), for »vi er et land, der skal hænge sammen økonomisk«.

Netop fordi vi er et land, som skal hænge sammen økonomisk – også i fremtiden – er det vanvittigt at spare penge på forskning. Det er jo helt banalt det, der kommer ud af forskningssatsningerne, som vi skal leve af i fremtiden.

Og det kan undre, at en Venstre-ledet regering laver et finanslovsforslag som i den grad sparer på netop forskning – og at den erhvervsrettede forskning rammes særligt hårdt. Det var en helt anden politik, den seneste Venstre-regering førte.

Dengang lød argumentet, at Danmark var tvunget til at investere i forskning og udvikling for på sigt at kunne være med i den internationale konkurrence med udlandet, ikke mindst Kina, som dengang var den store trussel. Man nedsatte et globaliseringsråd og lavede en globaliseringspulje på svimlende 43 milliarder kroner, som skulle gøre Danmark til verdens mest konkurrencedygtige nation i 2015.

Da globaliseringspuljen var blevet fordelt i 2009 sagde den daværende – og nuværende – finansminister, Claus Hjort Frederiksen (V):

»I en situation med økonomisk krise, er det særligt vigtigt, at der investeres markant i uddannelse, forskning og innovation. Det får vi brug for, når vi kommer ud på den anden side af krisen.«

Nu er vi ude, og ja, vi havde brug for den investering. Men logikken er underlig: Da der var krise, havde vi ikke råd til at lade være. Nu, hvor krisen er ved at være ovre, har vi ikke længere råd til at gøre det.

Det skal selvfølgelig nævnes, at de store investeringer, som blev foretaget i 00’erne, har løftet forskningen generelt. I dag lever vi op til den såkaldte Barcelona-målsætning om, at de samlede udgifter til forskning og udvikling skal udgøre tre procent af BNP. Men hvorfor stoppe ved denne grænse? Investeringerne har over en bred kam været en stor succes, så hvorfor gå baglæns?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lau Underbjerg
  • Jørgen Wassmann
Lau Underbjerg og Jørgen Wassmann anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Falk Rangård

Den korte udgave: Venstre ved du ALDRIG hvor du har.
Claus Hjorth kan sikkert ikke engang erindre hvad der er sagt tidligere og det samme gælder resten af Venstre toppen.
Standpunkter holder ekstremt kort tid og holdninger kun i få måneder.
Hele finanslovforslaget er en provokation mod al sund fornuft.
Argumenterne er ekstremt tynde og er ofte rene postulater. Realiteter er kun til besvær.
Forskning, miljø, uddannelse, kultur alt skal igennem omprioriteringsmøllen.
Kommunale stillinger nedlægges i større antal i de samme kommuner hvortil man udflytter statslige arbejdspladser hvor ingen kender omkostningerne ved udflytningen og skadevirkningerne på sagsbehandlingen.
Kun et totalt tåbeligt håndværkerfradrag skal gennemføres uanset at det intet skaber.
Hvis kassen er tom var det måske en ide at ansætte nogle medarbejdere til at opkræve tilgodehavender i milliardklassen.
Denne taberregering er en katastrofe. Vælgerne prøvede at fravælge LLR ved at fratage partiet hele 13 mandater, men taberne bed sig fast i taburetterne.
Nu må de andre partier i folketinget træde i karakter og vise fremsyn og ansvarlighed.

Søren Rehhoff, Jørgen Wassmann og Børge Hansen anbefalede denne kommentar

Hvad betyder "hænge sammen økonomisk"? Mig bekendt producerer vi fødevarer, der kan mætte en fjerdedel af Europas befolkning, er på vej til at omlægge vores fossile selvforsyning til ditto vedvarende energi etc. etc.

Ikke mange synes at forstaa den ego-kultur de blaanaesede har udviklet: Alt hvad der sker, dvs baere frugt, efter "min doed" har ingen interesse ... det er "mig", der skal hoeste frugterne.

@ Lars Hareskov

"Nævn mig tre offentlige forskningsprojekter som indenfor de sidste 10 år har genereret danske arbejdspladser samt givet overskud til samfund og aktionærer."

Det er der jo nok ikke nogen der kan, sådan lige på stående fod, men Dansk Erhverv, Dansk Industri og Novo Nordisk ville sikkert ikke være så kritiske overfor de her besparelser, hvis det var sådan, at den offentlige forskning ikke havde en væsentlig betydning for genereringen af arbejdspladser og overskud til virksomheden.

Henrik Korsgaard

@ Lars Hareskov

Det er der masser af eksempler på -- det tager bare lidt længere tid at omsætte forskning til virksomhed (eller faktura som det engang hed) og det er ikke altid lige let at spore det tilbage. Nogle gange bliver forskningsprojekter til virksomheder og andre gange skaber miljøet omkring en institution talentmasse, mulighed og viden, der så bliver til virksomheder.

Fx blev forskningen i programmeringssprog (BETA) (http://www.daimi.au.dk/~beta/) til virksomheden Mjølner Informatics (http://mjolner.dk/about/) og forskningsprojektet @iHospital blev til virksomheden Cetrea (http://www.cetrea.com/index.php/en/about). Det er vel ikke helt skidt -- og jeg er sikker på at gjorde man sig ulejlighede at undersøge det nærmere, så er der masser af gode eksempler. Det var bare dem jeg kender fra mit eget (nær)område.