Leder

Barnets tarv eller bureaukratiets?

Debat
15. december 2015

Mange har i løbet af weekenden set den korte, men rørende filmsekvens på information.dk, hvor en syvårig pige forenes med sine forældre i ankomsthallen i Københavns lufthavn efter at have været adskilt fra dem i 20 måneder.

Som Informations faste læsere allerede vil vide, kom den lille pige til Danmark i november 2014 som uledsaget mindreårig flygtning, men selv om sager som hendes ifølge FN’s Børnekonvention skal behandles på en »positiv, human og hurtig måde«, skulle der trods tilsagn om en hurtig behandling alligevel gå mere end et halvt år, før hun fik opholdstilladelse i Danmark.

Læs også: For Maya er tiden gået i stå

Dernæst fulgte myndighedernes behandling af familiesammenføring for hendes lillebror og forældrene, der fristede en usikker tilværelse som internt fordrevne i udkanten af Damaskus i Syrien. Også her gik dagene, ugerne og månederne, inden myndighederne blev færdige med den lille piges sag.

I den tilhørende artikel redegør en dansk ven af familien for de anstrengelser, hun og andre har udfoldet det sidste års tid for at hjælpe den lille pige, heriblandt at hyre en advokat og tage kontakt til politikere og pressen, lige som de har samlet ind blandt venner og familie for at dække udgifterne til tre flybilletter fra Beirut til København.

Læs også: Syvårige ’Maya’ må selv skaffe penge til at få sin far og mor til Danmark

Der er naturligvis god grund til at glæde sig over, at den syvårige pige endelig er sammen med sine forældre og sin lillebror igen, lige som man kan glæde sig over, at den genforenede familie nu kan sove trygt uden frygt for, hvad morgendagen kan bringe.

Men samtidig må man undre sig, hvis det er rigtigt, at danske udlændingemyndigheder ikke af sig selv og for længst har indført som fast procedure, at sager, der involverer mindreårige, skal have forrang og behandles hurtigt. I den forbindelse kan det næppe være nogen gyldig forklaring, at der for tiden er mange sager og travlhed.

Læs også: Hvorfor skulle der gå 20 måneder, før syvårige Maya kunne gense sin far og mor?

Tilsvarende må det vække opsigt, at det i den syvårige piges sag to gange har vist sig, at omtale i pressen tilsyneladende har sat skub i sagsbehandlingen. I stedet for udmeldte frister på flere måneder er der kommet skred i sagen efter få dage.

Hvis det også er rigtigt, altså at myndighederne først efter presseomtale lever op til Børnekonventionens krav om bl.a. hurtig behandling, hvad så med de tilfælde, pressen aldrig hører om? Hvem tager sig af de børns rettigheder?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her