Sagen om svineinfluenzaen i 2009 og brugen af vaccinen Pandemrix er på alle måder sørgelig.
Værst er det gået for de hundredevis af voksne og især børn rundt om i Europa, som har fået den alvorlige og uhelbredelige søvnsygdom narkolepsi. Flere forskningsrapporter viser en klar sammenhæng mellem narkolepsi og vaccinen Pandemrix, og flere lande er begyndt at udbetale erstatninger i millionklassen til ofrene.
Udover ofrene står også WHO og flere landes sundhedsmyndigheder tilbage som de store tabere seks år efter. Tilliden til WHO led allerede et enormt knæk, da Information i 2009 kunne beskrive, hvordan flere af de eksperter, som rådgav WHO om influenzaepidemier, bijobbede hos de medicinalvirksomheder, som producerer vacciner.
Læs også: 'Jeg drømmer, at jeg dør'
Da WHO i juni 2009 erklærede svineinfluenza for en pandemi, blev der på baggrund af de kontrakter, staterne havde indgået med virksomhederne, solgt vacciner for anslået 55 milliarder kroner. Svineinfluenzaen viste sig hurtigt at være temmelig ufarlig og langt mindre dødelig end en almindelig sæsoninfluenza.
Alligevel holdt de fleste sundhedsmyndigheder i Europa fast på at anbefale deres borgere at blive vaccineret. I Danmark havde vi heldigvis en konservativ politik, idet kun borgere i den såkaldte risikogruppe blev tilbudt en vaccine – det er det mest positive, der er at sige om Sundhedsstyrelsens håndtering af pandemien.
For hvorfor valgte man overhovedet at bruge den utestede vaccine, Pandemrix, selv om eksperter advarede mod de tilsætningsstoffer, der var i vaccinen og andre lande fravalgte den? Al medicin har bivirkninger, men Pandemrix var på grund af det høje produktionstempo ikke testet lige så godt, som man normalt tester vacciner. Man vidste reelt ikke, hvad det kunne medføre.
Store dele af Europas befolkning blev forsøgspersoner med alvorlige følger, især for nogle af de børn, hvis forældre stolede på myndighedernes anbefalinger. Det er svært for en sundhedsmyndighed udelukkende at træffe rigtige beslutninger i en tilspidset situation, men advarslerne forelå allerede dengang, og man vidste, at influenzaen ikke var farlig, så der er grund til at kritisere Sundhedsstyrelsen. Værst er det tab i troværdighed, som sagen har medført.
Vacciner diskuteres meget for tiden og repræsentanter for myndighederne undrer sig over, at forældre ikke vil give deres børn MFR- og HPV-vacciner: ’Når det er endegyldigt bevist, at MFR-vaccinen ikke giver autisme, hvorfor vil forældrene så ikke lytte til myndighederne?’ spørger frustrerede læger.
Med Pandemrix-sagen kan borgerne med rette stille modspørgsmålet: Hvorfor skulle vi lytte? Det er – ud over de konkrete bivirkninger – en alvorlig bivirkning for samfundet og en uheldig afslutning på en alle måder sørgelig sag.
Da medicinalindustrien brændte inde med en masse vaccine, opstod der i årene omkring 2009 også fugleinfluenza i flere omgange, og ihh folk skulle omgående lade sig vaccinere. Nu anbefaler læger, WHO og sundhedsmyndigheder også, at man skal lade alle piger vaccinere med HPV-vaccinen, selv om der alene i Danmark er voldsomt mange piger med grimme bivirkninger. Men officielt er der ingen bivirkninger, pigerne lider bare af hysteri. Skal jeg være ærlig tror jeg der er større sandsynlighed for, at læger, medicinalindustri og WHO lider af pengesyge.
Deadline havde for et par dage siden en skandaløs gennemgang af HPV-vaccinespørgsmålet - ikke ved at interviewe sundhedsfaglig ekspertise, men en lektor i medier og en Lone Frank, den notoriske videnskabsjournalist, man kan binde alt på ærmet.
De kunne hurtigt blive enige om, at der var noget, der hed junk-evidens , som plager tiden, fordi folk ikke blot henter deres oplysninger hos deres egen praktiserende læge - og de opererede her med noget, de kaldte videnskabelige kendsgerninger. Det har jeg aldrig hørt om før - tværtimod er det en forudsætning for al videnskab, at resultater er ufuldstændige og foreløbige. Det lærer man allerede i introduktionsforløbet.
Det er underligt, at Kræftens Bekæmpelse kan anbefale en vaccine, som IKKE er undersøgt for mulig årsag til udvikling af kræft!
Gardasil indeholder aluminium, som er stærkt mistænkt for at være en medvirkende årsag til brystkræft.
Links.
http://www.fda.gov/downloads/BiologicsBloodVaccines/Vaccines/ApprovedPro...
13.1 Carcinogenesis, Mutagenesis, Impairment of Fertility
GARDASIL has not been evaluated for the potential to cause carcinogenicity or genotoxicity.
http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0162013413001608
Enig, Steffen Gliese - det var en skandaløst dårlig deadline - jeg sad også og rasede. For andre interessede kan den sikkert genses på dr.dk - så kan de rase med.
Medicinalindustiren er meget magtfuld - også indenfor medierne. D. 14/12 havde Medicinsktidsskrift.dk et par rigtigt tendiøse artikler mod medicinkritiske røster, heriblandt Peter Gøtzsche. Tidsskriftet (=reklamesøjlen for medicinalindustrien) er rettet mod de praktiserende læger.
Jeg forsøgte at lægge en kommentarer ind til (ejeren af tidsskriftet) Kristan Lunds indlæg, hvor jeg gjorde rede for, hvor fordrejet hans indlæg er - bl.a. hævder han, at det er svært for Gøtzsches kritikere at komme til orde, fordi medierne elsker Gøtzsches kritiske tilgang.
Han hævder, at Gøtzsches kritikere ikke tør tage til genmæle af frygt for Gøtzsche. Dette er ret komisk og urtroværdigt, da Kristian Lund selv ejer flere medicinske tidsskrifter, bla. financierede af annoncer fra medicinalindustrien, og han ejer desuden firmaet Evidensinstituttet.dk, som direkte praler med sin udstrakte adgang til medier og beslutnininstagere på sundhedsområdet. Så han har udstrakt mulighed for at lade Gøtzsche-kritiske røster komme til orde, og også til at bortcensurere Gøtzsches støtter.
Firmaet Evidensinstituttet retter sig, for mig at se (jeg kan tage fejl, andres vurdering er velkommen) direkte mod lobbyisme for medicinalfirmaer. Det er en blanding af sjovt og ulækkert at læse firmaets anprisninger af sig selv som en af de spillere på markedet, der er bedst til at promovere medicinske produkter, og som ligefrem kan hjælpe med at skaffe evidens til brug for godkendelse af præparater.
Kristian Lund har i følge sig selv særdeles stor indflydelse på beslutningstagere, medier og sundhedsvæsen, ejer selv flere medier, hvor han frit kan nedgøre Gøtzsche, og alligevel hyler han op om, hvor svært det er for medicinalindustriens "eksperter" og andre at komme til orde i forhold til Gøtzsche.
Man kan selv ved simpel googling konstatere, hvor stor mangt Kristain Lund har i medieverden. det er ret uhyggeligt.
Jeg forsøgte som nævnt at lægge en kommentar til hans indlæg ind, hvor jeg pegede på hans tætte økonomiske forbindelse til medicinalindustrien - denne er simpelthen blevet bort"medieret" fuldstændigt - Så meget for de Gøtzsche-kritiske stemmers problemer med at komme til orde i debatten - som de selv ad mange skjulte veje fuldstændigt styrer!
Her er hans indlæg: http://www.medicinsktidsskrift.dk/meninger/item/gotzsche-tromler-og-pati...
Og her er min kommentar, som ikke fik lov at komme frem på siden:
"Det ville være lidt lettere at tage Kristian Lunds sviner mod Gøtzsche, og artiklen om Videbechs kritik af samme, alvorligt, hvis ikke Kristian Lund samtidig var ejer af "Evidensinstituttet", http://evidensinstituttet.dk/, som, så vidt jeg kan vurdere (jeg kan da tage fejl), satser på at være en nærmest rendyrket lobbyistvirksomhed for medicinalindustrien. På evidensinstituttets hjemmeside nævnes f.eks. disse kunder:
Roche
Boehringer Ingelheim
Sanofi
Medtronic
Astra Zeneca
Desuden Helse og Sundhedsguiden, som, så vidt jeg ved, er finansieret af medicinalindustrien, og også Kræftens bekæmpelse og Lungeforeningen, som også i vidt omfang er sponsoreret af denne.
Derudover er Medicinsk Tidsskrift jo også sponsoreret af annoncer fra medicinalindustrien, går jeg ud fra?
Så Kristian Lunds udkomme er direkte proportionalt med, hvor gode venner han kan holde sig med medicinalindustrien, og hans firma Evidensinstituttet reklamerer direkte med, at dets arbejdsområde netop er at fremme dennes (og andre indenfor sundhedsområdets) interesser. Med den kundekreds er det jo indlysende, at Peter Gøtzsche må opfattes som fanden selv, og det bærer Kristian Lunds leder da også præg af.
Jeg kunne ligefrem være nysgerrig efter, om nogen har "købt og betalt" dagens kampagne mod Gøtzsche, men det får jeg jo nok ikke (ærligt) svar på?
På Evidensinstituttets hjemmeside kan man også læse følgende:
"Evidens Instituttet har formentlig markedets største og mest kvalificerede netværk på sundhedsområdet, foruden en sjælden indsigt i de mekanismer, som driver sundhedsvæsenet.
Netværket omfatter politikere på alle niveauer, beslutningstagere hos centrale myndigheder, regioner og kommuner, hospitaler, læger, videnskabelige selskaber, faglige organisationer, patientforeninger,...."
Lund udgiver selv flere medicinske tidskrifter, og medejer Nina Vedel-Petersen ligeså. Med det netværk lyder det jo unægtelig lidt hult, når Kristian Lunk jamrer over, at Gøtzsches kritikere har svært ved at komme til orde (med mindre det da er falsk reklame?.
Mon ikke det er lige omvendt? Er de kritiske røster mod psykofarmaka ikke at sammenligne med Davids kamp mod Goliat? Hvis man tæller omtaler i medierne op, så er mit gæt, at der er langt flere Gøtzsche-kritiske artikler end Gøtzsche-positive.
Lund kritiserer Gøtzsche for ligefrem at kalde visse fortalere for psykofarmaka for mordere - men man undslår sig ikke i artiklen med Videbech at slå på, at der nu er patienter, der foretager selvmordsforsøg pga. stop med medicinen - underforstået, at Gøtzsche er skyld i dette.
Her glemmer man meget bekvemt at nævne, at Gøtzsche altid understreger, at man IKKE må tage en kold tyrker med sin medicin, da det kan være meget farligt at gøre. Den skal trappes gradvist og meget langsomt ned.
Derimod er det altid Gøtzsches kritikere, der hævder, at Gøtzsche opfordrer til medicinstop, hvorved man fra kritikernes side bidrager til, at nogle patienter kan få den tanke - hvorefter man bebrejder Gøtzsche, at det går galt.
Mht. at læger ikke tør gå ud og kritisere Gøtzsche offentligt, deraf angiveligt den omfattende tavshed vedr. Gøtzsches påstande fra den side - ja, så KUNNE det jo også skyldes, at der er mange læger, der måske faktisk i det skjulte støtter Gøtzsches synspunkter, men at de netop - af hensyn til egen karriere - ikke tør gå ud og støtte ham offentligt?
Jeg har i hvert fald bemærket, at det er pensionerede psykiatere, og psykiatere, som på en eller anden måde er udenfor det offentlige system, der åbent tør støtte Gøtzsche i medierne. Dem, som har noget i klemme i sundhedsvæsnet, de tør ikke, for det kan koste dem dyrt i tabte karriere- og forskningsmuligheder.
Så når Lund helt uden dokumentation slynger ud, at læger er bange for at kritisere Gøtzsche, så kan jeg vel også uden dokumentation med lige så stor ret mene, at der er tale om det modsatte - at mange læger faktisk i det stille støtter Gøtzsche, men at de ikke åbent tør give udtryk for det?
De læger, der gå ud og kritiserer Gøtzsche, viser sig i hvert fald oftest (ganske som Lund selv nævner det) at være betalt af medicinalfirmaer, direkte eller indirekte - det hjælper måske lidt på modet, når man får penge for det, og måske er sikret en karriere eller et forsørgelsesgrundlag netop ved at modsige Gøtzsche?
Men når man økonomisk binder sig til den ene part i en sag, så må man altså finde sig i, at der kan blive stillet spørgsmålstegn ved ens uvildighed - ganske som hvis dommeren i en retssag lod sig betale af den ene part. Det ser simpelthen ikke kønt og tillidsvækkende ud. "
Nu må vi se, om den får lov at blive stående her - jeg synes selv, at den er ret saglig og "to the point" - den burde ikke give anledning til moderering, synes jeg.
I lyset af den omtalte Deadline og indlæggene bl.a på medicinstidsskrfit.dk kan jeg frygte, at medicinalindustriens lobby er igang med en enorm offensiv, så tak til Information vor ovenstående leder - keep up the good work.
For nylig vedr. HPV:
http://www.information.dk/comment/1088516#comment-1088516
Beklager en del stavefejl i mit indlæg ovenfor - orker ikke at rette dem.
Anne Marie, føj for den lede - godt at du tager det op :) - hvis nogen skulle være bange for Gøtzsche?, så må det være fordi han har ret!
Ulven kommer! Råbte peter indtil ulven åd ham. Den historie er så gammel, at det er en falit erklæring når myndigheder og politikerer giver udtryk for, at de slet ikke kender, hverken historien eller dens morale.
Når man misbruger folks tillid gang på gang, så er der til sidst ingen tillid at misbruge eller bruge.
DR2 i aften kl. 21:00 - Alternativ behandling - virker det?
"I denne episode undersøger Lasse Spang Olsen om der findes alternative metoder der kan afhjælpe de bivirkninger en hel del piger efterhånden mener at have fået af at blive vaccineret imod HPV - og han udfordrer seriens to hovedmedvirkende læger Asbjørn Mohr Drewes og Jannik Helweg-Larsen i forsøg hvor en meget hårdt ramt pige, der mener at være invalideret efter HPV-vaccinen bliver behandlet af kropsterapeuten Ole Kaare Føli"
Det kunne være lidt spændende, hvad de får ud af det?
Nu skal EMA's eksperter også være "habile": http://dagenspharma.dk/emas-bestyrelse-underlaegges-strammere-regler-hab...
Tænk, det gik jeg da ud fra, at der i forvejen var krav om, men det er der åbenbart ikke - det forklarer måske en hel del....
Her er linket til EMA's nyhed: http://www.ema.europa.eu/ema/index.jsp?curl=pages/news_and_events/news/2...
Som jeg læser det, er der ikke direkte forbud mod interessekonflikter....
Det kunne godt se ud til, at der er flere muligheder for at snakke uden om...
Apropos - jeg faldt over en nysselig lille quiz sponsoreret af TRYG Fonden - såmænd en tryksag fra Kræftens Bekæmpelse.
Quizzen har 9 spørgsmål om livmoderhalskræft, især det om evt. bivirkninger nr. 6 og nr. 9
Svar 6 bivirkninger:
Vaccinen er ikke farlig, men den kan give bivirkninger som smerter og ømhed, der hvor man er blevet stukket. Vaccinen kan også give kortvarige influenzalignende symptomer.
Svar 9 alvorlig sygdom:
Livmoderhalskræft er en alvorlig sygdom, der rammer ca. 375 kvinder hvert år, og ca. 110 kvinder dør årligt af sygdommen i Danmark.
(altså ikke vaccinerede? - men man ved ikke hvor længe vaccinen varer?)
Man bruger både Cervarix og Gardasil). Begge vacciner beskytter mod HPV 16 og 18 og er med andre ord lige effektive mod livmoderhalskræft.
Der er ikke påvist en sammenhæng mellem HPV-vaccinen og alvorlige sygdomstilfælde og dødsfald. Alle sundhedsmyndigheder herhjemme og i udlandet konkluderer, at vaccinen virker, og at den er sikker.
Her er link:
https://www.cancer.dk/vidunderlivet
Gad vide, hvornår den quizz er fra?
Og hvor er anbefalingerne for at bruge kondom, som jo stadig er det, der beskytter mod flest seksuelt overførte sygdomme?
HIV er på fremmmarch, og så vidt jeg ved også flere andre? http://www.nrk.no/rogaland/flere-smittede_-mindre-kunnskap-1.12751854
Når man regner på HPV-vaccinens lyksaligheder, husker man så at medregne den stigning, man risikerer i andre sygdomme, fordi der opstår en slags falsk tryghed? Har man opgjort dette?
Ingen dato -tror den kan findes på Vidunderlivet - som det andet link.
Der kan skrives navn og telefonnr. på, så selv om "svarene" er der, så kan den altså sendes ind, præmie "gratis vac"?
Der er de helt store kræfter i gang - en masse her på siderne...
Nej, hvorfor skal man lytte til myndighederne, når historien har vist, gang på gang, at det er en tillid de ikke er verdig : http://www.vigdisvivenda.com/da/tvangsvaccination-grundlag-og-problemer/