Leder

EU’s annus horribilis

28. december 2015

Kan I huske folkeafstemningen i Grækenland i juli? Det syntes dengang som en nærmest uoverskuelig krise, da grækerne stemte nej til Trojkaens lånepakke, den Europæiske Centralbank smækkede kassen i, og landets bankautomater løb tør for penge.

Som vi forlader 2015, er det imidlertid næsten med misundelse, at de europæiske politikere kan se tilbage på en tid, hvor der trods alt kun var én eksistentiel krise at håndtere. Siden er en hel række kommet til, og det vil ikke være en underdrivelse at beskrive 2015 som et annus horribilis for Europa.

Året startede med det chokerende terrorangreb i januar på Charlie Hebdo, satirebladet i Paris. Kun en måned senere oplevede København et angreb på Krudttønden og synagogen i Krystalgade, og i juni blev 38 primært britiske turister skudt ned på et turisthotel i Sousse, Tunesien. Dette var chokerende nok i sig selv, men blev for alvor et problem for EU med terrorangrebene i Paris i november, hvor 130 blev dræbt. Afsløringen af, at bagmanden frit havde kunnet rejse mellem Syrien og Europa, samt at en af gerningsmændene var kommet ind i Europa via den græske migrantrute, har koblet terroren sammen med migrantkrisen og skabt yderligere pres på Schengen-samarbejdet, der allerede var på sammenbruddets rand.

Selv uden sikkerhedselementet har migrantkrisen vist sig som en måske større eksistentiel trussel mod det europæiske samarbejde end eurokrisen. Den har fået det mest modbydelige frem i regeringer på tværs af Europa – Danmarks annoncer i libanesiske aviser og forslag om konfiskering af værdigenstande fra flygtninge har chokeret iagttagere i og uden for Europa. Mere alvorligt for det europæiske samarbejde er dog afvisningen fra Øst- og Centraleuropa, der deltager i unionens asylpolitik, af at tage del i en solidarisk fordeling af flygtningene.

Denne totale mangel på forståelse for, at Europa kun kan komme gennem krisen med Schengen i behold, hvis alle arbejder sammen og tager del i løsningen, er dybt bekymrende.

Desværre er evnen til at tænke solidarisk blevet svækket yderligere i 2015. I en række lande – Danmark, Finland, Polen, Storbritannien – er antallet af vælgere, der ved dette års parlamentsvalg har stemt på nationalistiske, indadskuende, antieuropæiske partier, vokset markant. Front National fik et rekordstort antal stemmer – 6,6 mio. – ved de seneste lokalvalg i Frankrig. I Danmark blev Dansk Folkeparti det største borgerlige parti ved valget i maj, og ved den seneste folkeafstemning sagde et flertal nej tak til mere EU. I Storbritannien blev de proeuropæiske Liberaldemokrater tilintetgjort ved maj-valget, mens UKIP fik 3,9 mio. stemmer. Den nu rent konservative regering har siden anvist vejen i forhold til at afstå fra at deltage i europæiske løsninger fra Ukraine-krisen til migrantkrisen og har i stedet forlangt særlige undtagelser fra samarbejdet.

Som EU går ind i 2016 er det på et lavpunkt i unionens historie. Eurokrisen har skabt en kløft mellem Nord og Syd; migrantkrisen mellem Øst og Vest. Der er en voksende kløft mellem føderalisterne – primært eurolandene – og dem, der ønsker mere magt til nationalstaterne. EU’s symboler – euroen såvel som Schengen – vakler, og flygtningekrisen viser ingen tegn på at stilne af.

Næste år er der en reel risiko for, at unionen vil lide endnu et jordskælv, hvis briterne stemmer for at forlade EU i en folkeafstemning, der nu spås at komme i juni.

Det, som afholder EU fra at bryde sammen, er – med undtagelse af den tyske kansler Angela Merkel – bestemt ikke statsmandskab. Tværtimod eksisterer unionen i dag på trods af en generation levebrødspolitikere, der lider af en total mangel på visioner. EU overlever i øjeblikket primært, fordi de institutionelle rammer og de juridiske aftaler, som tidligere generationer har skabt, er tilstrækkeligt solide, samt fordi ingen medlemsstater aktivt ønsker, at EU skal bryde sammen.

Derfor vil 2016 næppe blive året, hvor det europæiske samarbejde falder spektakulært fra hinanden. Men der er en reel risiko for, at EU i løbet af 2016 bliver et mindre EU; et EU uden åbne grænser; et globalt svagere EU.

For de politikere, der ikke finder et sådan EU attraktivt, er det nu tid til at trække i arbejdstøjet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

"Det vil ikke være en underdrivelse at beskrive 2015 som et annus horribilis for Europa." Står der i artiklen

Det er vel sandt nok, men er der nu alligevel ikke snarer tale om, en afklædning af EU, der under gevalterne af fineste kvalitet, skatteunddragende penge overhoved kan købe, viser sig ikke at indeholder, den mindste lille smugle af Union.

Per Torbensen, Flemming Berger, Torben Selch, Helene Kristensen og Isabel K. Bishop anbefalede denne kommentar
Isabel K. Bishop

EU viser dog blot sit sande ansigt. Ingen solidaritet med sultende grækere uden medicin. Et land med en kansler som vil bestemme alt, som var EU et tredje rige under tysk herskab; især i flygtningskrisen bestemmer Merkel moralen, istedet for at det hele sker på øjenhøjde som en EU fællesbeslutning. Derudover forbydes krumme agurker, støvsugere og glødepærer. Euroen er, ifølge politkvidenskab og økonomer, noget af det værste der kunne ske for EU, da svage lande ikke kan overleve med sådan en stærk valuta, hvis de ikke bliver massivt understyttet af EU (hvilket de jo ikke gør).

Indtilvidere er der intet godt ved EU. Og nu skal der også indføres en handelsaftale med USA, TTIP. Bland andet står der i kontrakten, at staten skal betale, hvis deres lovgivning skader et firma. Kanada har en lignenende aftale, og har faktisk betalt milliarder, fordi de ville stige om på vedvarende energi, i stedet for olie og gas.

EU er noget af det værste der kunne ske for et demokrati.

Helge Andersen, Flemming Berger, peter fonnesbech og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

"For de politikere, der ikke finder et sådan EU attraktivt, er det nu tid til at trække i arbejdstøjet"

I Danmark er løbet vist kørt.
Positiv omtale af EU er den sikre vej til en formindsket folketingsgruppe - for slet ikke at tale om den sikre vej ud af regeringskontorerne.

Det vigtigste for mig som EU-aficionado er EU's beståen.

Det er ikke så vigtigt, om Danmark lige er med eller ej - slet ikke hvis vi alene ser os i stand til at fungere som drivanker. Vi har ikke bidraget med én eneste positiv ting i EU's udvikling.
De andre finder på det, og vi tiltræder måske efter megen hylen og skrigen.

Hvis Storbritannien udtræder af EU, er der en god anledning til at spørge danskerne, om vi skal følge Storbritannien ud. Det er utåleligt med al det ævl og kævl 43 år efter, at vi stemte os ind.

Helene Kristensen

Tja, hvad skal danskerne med EU. EU er en sammenslutning, der kun har et formål - flere penge til dem der allerede har rigeligt, og det lægger man ikke skjul på. Penge til sølvtøj og porcelæn med monogram, penge til fine uniformer til embedsværket, hvad skal vi med et romerriget II ? Der er så meget andet vi europæere meget hellere vil bruge pengene på, end ubegrænset bureaukrati med kejserfornemmelser - f.eks. et værdigt liv for alle, også syge og gamle.

Kim Øverup, Per Torbensen, Helge Andersen, Flemming Berger og peter fonnesbech anbefalede denne kommentar
peter fonnesbech

Måske er det lidt for tidligt at bruge udtrykket "annus horribillis".

2015 er i virkeligheden nok bare en ouverture til en fremtid , der tegner endnu mere grum,
med mindre indeværende praksis fra 2015 ændres markant.

Godt Nytår.

Hvor svært det end kan være at samarbejde mellem landene, så har vi også fremover brug for et EU, som kan sikre at Europa stadig holder fred med sig selv og hinanden.

Det vi mangler et mere demokratisk EU med vægt på mellemstatsligt samarbejde og politikere med visioner, og så mangler vi også lige at få styr på det finansielle marked, kemikalie- og miljølovgivning, landbrugsstøtte, erhvervstilskudsordninger, flygtninge og asylpolitik, social dumping, og firmaer med skattelytænkning - bare til en start....

De blev lukket ind i EU som ofre "de stakkels" Østeuropæiske lande - uden bebrejdelser over deres blakkede fascistiske og anti-semitiske fortid og medansvar for såvel Nazi'ernes forbrydelser som de efterfølgende stalinistiske regimer.
De fik efterfølgende hjælp i hoved og røv, hvor pengegaverne væltede ind fra den vestlige og sydlige omegn, udover den hjælp de havde fået under det Sovjettiske diktatur.
Og nu skal vi så høre på, at 'de egocentrerede lande' intet vil yde når andre har brug for hjælp, hverken de krigsflygtninge det handler om, som dem selv tidligere, eller deres kollegaer i EU, som tværtimod bliver svinet til af nutidens ungarnske og polske svar på fortidens fascister.
Kyl dem da ud igen, og hvis det er for svært, så efterlad dem på perronen sammen med den rare Onkel Putin, Tyskland, Frankrig m.fl. inden det er for sent, og I selv overhales af jeres eget højreradikale udskud, og eventuelt sammen med DK og England, hvis vi insisterer, anført af vores DF pendanter til de østeuropæisk og russiske højreradikale og/eller fascister!
Det er Europa trods alt bedre tjent med end at alt går i opløsning!

Torben Lindegaard

@Helene Kristensen

Hvad skal danskerne med EU. spørger du.

Tja, der er jo nok mange svar.
Men for mig ligger svaret helt tilbage i Jens Otto Krags holdning om, at EU var medvirkende til at sikre freden i Europa. Al det med en påstået velstandsøgning er for mig blot en bonus.
Men det er ikke nødvendigt, at Danmark er med i EU, og måske er det en fordel for EU, hvis Danmark melder sig ud af Unionen.

Al Messerschmidts & Schmidt-Nielsens & Karis snak om parallelaftaler versus opt in/out versus forbehold & undtagelser..............hjælp - lad os komme ud.

Så kan det være EU kan få gang i en fornuftig udvikling, for der skal vel samarbejdes i Europa.

Selv om vi ragede hele EU-strukturen om kuld og skabte et helt andet Europæisk samarbejde, som Junibevægelsen i sin tid snakkede om, ville vi stadigvæk skulle samarbejde med de samme lande, som ville være spundet ind i de samme interesser og interessemodsætninger som i dag.

Geografien, befolkningerne, politikerne, de økonomiske realiteter, fordomme og indsigter......alt ville være det samme som nu.

Så det er vel nok et spørgsmål, hvor meget anderledes resultatet ville blive; men Danmark behøver ikke være med i EU - måske er det ligefrem en fordel for EU, hvis vi melder os ud.

Og så skal vi gøre netop det - melde os ud.

Torben Lindegaard

@Lilli Wendt

Hvor er det lige EU er for lidt demokratisk?

Vi kan ikke forlange mere demokrati i EU, end vi selv har her i Kongeriget.

Jens Peter Bonde brokkede sig altid over, at den magtfulde embedsmand, formanden for EU-kommissionen, blev udpeget af regeringslederne i Det europæiske Råd bag lukkede døre.
Det er efterfølgende blevet bedre ved at EU-Parlamentet skal godkende kommissionen.

Men i Danmark udpeger regeringen ministeriernes departementschefer uden Folketingets indblanding. Folketinget bliver ikke engang hørt.

Og statsministeren udpegede egenhændigt den danske EU-kommissær, Margrethe Vesterager, uden at spørge hverken her eller der.

Så på det felt er der ikke demokratisk underskud i EU i forhold til i Danmark.
Tvært imod - uanset Jens Peter Bonde.

Det er Ministerrådene - og især regeringslederne, Det europæiske Råd - der fastlægger målene og retningslinierne for EU. Kommissionen styrer efter de fastlagte mål og holder styr på, at EU-direktiverne implementeres i de enkelte lande, og indbringer i sidste ende træge medlemslande for EU-domstolen. Europa-Parlamentet vedtager og ændrer lovgivning, der foreslåes af Europa-Kommissionen på lige fod med Ministerrådene.

Der har været tale om at give EU-Parlamentet initiativret, så det mere ligner et "rigtigt" Parlament à la Folketinget, så parlamentarikerne kan fremsætte og vedtage egne forslag.
For min skyld gerne; og så alligevel.....................

Er vi parat til at acceptere, at 51% af de europæiske parlamentarikere i EU-Parlamentet vedtager et forslag hen over hovedet på de resterende 49%?
Eller skal der være tale om et kvalificeret flertal i EU-Parlamentet?

For at få retsvirkning skal forslaget efterfølgende vedtages i Ministerrådet - er det så nok med 51 % af stemmerne? og hvordan opgøres de 51% - ved simpel stemmeflerhed eller skal ministrene vægtes efter f.ex befolkningstal, bidrag til EU eller noget helt tredie??

Eller skal der være tale om enstemmighed eller måske et kvalificeret flertal i Ministerrådet?

Det kan hurtigt bliver en speget affære - og jeg orker ikke at høre Messerschmidt, Schmidt-Nielsen & Kari gå i selvsving om lige meget hvilket forslag, der måtte komme på bordet.

Men jeg kan ikke se, at EU har demokratisk underskud på disse punkter.

Så hvad er det, du savner????

Niels Duus Nielsen

Torben Lindegaard, at Danmark har et demokratisk underskud kan da ikke retfærdiggøre, at EU har et demokratisk underskud?

Torben Lindegaard

@Niels Nielsen

Jo - det kan det.!!

Nu kan jeg ikke se, at EU har demokratisk underskud; men under alle omstændigheder må underskudsbegrebet måles op imod vort nationale demokrati.

Hvis noget er godt nok i det danske demokrati, så er det også godt nok i EU.

Alt andet er hykleri.

EU's forestående krise(r) i 2016 giver associationer til filmen Der Untergang:
EU-teknokraterne farer forvildet rundt i deres lukkede bunker og det er ikke klart, hvem der er "Føreren" (læs: det "kloge" lederskab) og hvad denne befaler - og i EU's tilfælde ganske typisk: ikke befaler eller for sent befaler.
Med det kommende BREXIT så tror jeg fuldt og fast på - udover spaghettimonsteret på bagsiden af Månen - EU's sammenbrud som union.

Niels Duus Nielsen

Torben Lindegaard, jeg er dybt uenig. Hvis jeg var tilfreds med det danske demokratis tilstand ville du have ret, så var jeg en hykler. Og selvfølgelig skal det danske demokrati være godt nok, men det er det efter min mening ikke, med mørkelygter og hastebehandlinger af vidtgående lovforslag og øvrigt hemmelighedskræmmeri - så jeg vil kraftigt modsætte mig et EU, hvis demokratiske standarder bare er magen til eller blot marginalt bedre end dem, vi allerede har.

Torben Lindegaard

@Niels Nielsen

Okay - jeg ser sådan på det, at hvis de 28 medlemslande kan enes om en EU-styring, der er lige så demokratisk som den danske, så er det fint med mig.

Vi skal jo være opmærksomme på, at det er mere end kringlet at få forenet 28 landes demokratiformer. Det er ikke rimeligt at forvente, at EU kan gøre det bedre, end det vi kan enes om her i Kongeriget. Det er for meget at bede om.

Niels Duus Nielsen

Torben Lindegaard, det er ganske rigtigt langt mere kringlet at finde enighed blandt 28 lande - og det er også derfor, jeg foretrækker EU som en mellemstatslig organisation, og er meget skeptisk over for bestræbelserne på at gøre det til en overstatslig størrelse. Måske engang i fremtiden?

Torben Lindegaard

@Niels Nielsen

Mihail Larsen argumenterer i tråden "Enhedslisten køber aflad i stedet for at tage kampen i EU" for et overstatsligt EU samarbejde - og kommer med eksempler fra livet i kollektivet!!

Jeg er grundlæggende enig med Mihail Larsen i hans betragtninger omkring EU's samarbejde.

Mellemstatsligt samarbejde bliver en rar gang lal - uden Kommission og Domstol til at sikre, at de vedtagne beslutninger efterleves.
Og alt - A_L_T - skal vedtages eenstemmingt, hvilket vil sige, at den 28. nation til enhver tid kan holde de 27 andre som gidsel, og derved få gennemtrumfet særlige fordele for sig selv - jævnfør Irland.