Leder

Ja

Debat
2. december 2015

Europa står i en skæbnestund, og vi er del af skæbnen. Uanset om vi stemmer ja eller nej ved morgendagens folkeafstemning.

Vi lever i tider, hvor forfaldsfortællingerne konstant puster til håbets flamme. Mennesker – børn og voksne, mænd og kvinder – der flygter igennem vores lande. Terrorister, der angriber de demokratier, de selv er børn af, i kampen for Islamisk Stat. Verdens ledere, der foreløbig sender tvivlens kulde ind over klimaforhandlingerne under COP21 i Paris.

Vi kender nok alle følelsen af frygt for undergang, men vi kender også en del af vores svar på den følelse: Sammenhold. Sammenhold om vores demokratiske og medmenneskelige værdier, sammenhold i Europa.

I morgen stemmer vi om ophævelsen af de danske retsforbehold. Det er en teknisk og bureaukratisk omgang, som de fleste – selv politikerne – har vanskeligt ved at redegøre for. Men med valgresultatet sender vi samtidig et signal til Europa:

Er vi en del af det europæiske fællesskab, en del af sammenholdet, eller vil vi stå tilbage med småstatens undtagelsesbestemmelser? Ja, vi bør klart bekræfte fællesskabet på et tidspunkt i den europæiske historie, hvor der mere end nogensinde er brug for fælles løsninger på de fælles problemer.

Vi ved alt om, hvorfor vi skal til folkeafstemning: Fra årsskiftet løftes det fælles europæiske politisamarbejde, Europol, til overstatsligt niveau. Vi ved mindre om de 22 retsakter, vi samtidig stemmer om. De handler om politiets, virksomhedernes og myndighedernes mulighed for at samarbejde og udveksle oplysninger på tværs af landegrænser. Det skal blandt andet styrke kampen mod grænseoverskridende kriminalitet og den handel med kvinder, vi i dagens avis fortæller om fra kvindekrisecentret Reden på Vesterbro. Det lyder fornuftigt og rimeligt.

Men et ja er samtidig et nej til en fælles asyl- og flygtningepolitik. Det er imidlertid hverken fornuftigt og rimeligt. Vi har en statsminister, der taler om nødvendigheden af fælles europæiske løsninger, men som hellere ser »solen brænde ud« end at lade Danmark bidrage i de løsninger. Den tankegang er ligeså formørket af populisme, som den ikke bør være et selvstændigt argument for at stemme nej.

Selvfølgelig er det nødvendigt, at Europas lande arbejder sammen om såvel registrering som behandling af flygtninge, og selvfølgelig bør Danmark deltage i det samarbejde. Det må vi arbejde for kommer til at ske.

Forud for torsdagens afstemning er spøgsmålet: Vil en afvisning af dele af samarbejdet være et godt argument for senere at udvide hele samarbejdet til også at dække asyl- og flygtningeområdet? Nej, det er en bagvendt logik, der tværtimod vil sikre os det, vi ikke har brug for: Færre fælles løsninger, mindre Europa.

Folkeafstemningen er blevet en afstemning for eller imod vores politikere. I den politiske substans og konsekvens er der tale om en overskuelig folkeafstemning, så den store modstand afspejler vælgernes mistillid til politikerne og det etablerede Danmark med LO og Dansk Industri, der alle anbefaler et ja.

Foruroligende er udsigten til torsdagens valgresultat. Samtlige partier i Folketinget – minus Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten – anbefaler et ja, og alligevel vil halvdelen af befolkningen stemme nej. Tillidskrise? Det tør siges. Der bliver nok at rydde op i efter torsdag. Uanset om det bliver er ja eller et nej.

Men tør vi afgive national suverænitet til EU, og kan vi lade vores politikere afgøre nationale interesser?

Ja. Og med et ja sikres vi medbestemmelse. Det vil jo netop indskrænke nationens suverænitet, hvis vi udelukker os selv fra i EU at være med til at træffe beslutninger på retsområdet, som vi så alligevel efterfølgende vil efterleve i den parallelaftale, nej-partierne stiller i udsigt.

Skræmmekampagnerne har domineret både ja- og nej-partiernes valgkampe. Men vil et dansk nej i morgen efterlade uoverstigelige problemer? Nej, Europa og Danmark står foran større udfordringer end spørgsmålet om direkte eller indirekte dansk deltagelse i EU’s retspolitik. Vi skal nok få en parallelaftale. Mon ikke.

Men vi bør overveje, om det er den måde, vi ønsker at være danskere i Europa. Vi har brug for Europa, og Europa har brug for os, uanset hvor små vi føler os. Som politisk konstruktion har EU fejl og mangler, men det er det bedste, vi har. Vi bør deltage og udbygge frem for at isolere os og rive ned. Vi har brug for sammenhold. Vi har brug for håb. Verden har ikke brug for at gøre det gode til det bedstes fjende. Derfor: Stem ja.

Læs også: Nej

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Olav Bo Hessellund

"Sammenhold om vores demokratiske og medmenneskelige værdier, sammenhold i Europa."

Kønne ord. Men hvad siger praksis? Vi nævner i flæng:
- Finanskrise - løsning: Austerity (omvendt Robin Hood-politik).
- Økonomisk politisk samordning efter tysk model: ordoliberalisme, dvs. den korporative stat, som sammenholdt med opretholdelsen af den private ejendomsret sandsynligvis vil føre til en ny fascisme, hvis/når denne ufolkelige statsbygning, kaldet EU, trues indefra af befolkningerne, når de ikke længere vil stå model til den.
- EUs armvridning på de græske politikere og dens befolkning: Hvor blev sammenholdet af, da det skulle stå sin prøve? Ejendommelig måde at vise sin påståede respekt for demokratiet på...
- Schengen: Den åbne grænsepolitiks kollaps ved mødet med flygtningestrømmene har gjort det klart, at talen om særlige europæiske "medmenneskelige værdier" er fernis og vist, at Europa reelt er et hus i splid med sig selv.

Og helt generelt gælder EU-institutionernes grundlæggende udemokratiske opbygning, uigennemsigtige beslutningsgange og den bureaukratiske top-down styring, hvor magtfulde lobbyister har mere indflydelse på udformning af EU-kommissionens lovforslag end millioner af vælgere. Et ja til tilvalgsordningen er netop et ja til denne top down-styring i al fremtid fra EU-institutionerne i Bruxelles, Strasbourg og Luxemburg, der lever deres eget osteklokkeliv uden nogen folkelig forankring.

Johan Enemark, Dennis Berg, Kaj Spangenberg, Rasmus Knus, Curt Sørensen, Peter Jensen, Niels Duus Nielsen og Jan Weis anbefalede denne kommentar

Lad ikke ’Leporelloerne’ få det sidste ord!

Sammenhold om vores demokratiske og medmenneskelige værdier, sammenhold i Europa. - pludrer redaktør Christian Jensen om – kan det blive mere fremmedgørende, og så i et dagblad, som selv mener de bærer på Oplysningens fakkel …

For de, der endnu ikke helt har gennemskuet de reelle hensigter med denne amoralske EU-Moloch kan bare nøjes med at se på, hvorledes medlemslandet Grækenland og især det menige græske folk er blevet mishandlet – det burde være tilstrækkeligt til at dømme et højtlydende – NEJ, tak …

Niels Duus Nielsen

Kan man med demokratiske midler afskaffe demokratiet? Ja, det er set før. Man stemmer blot om at give en lille klike, en junta, en kommision, en Fører, et "liberalt" parti - kært barn har mange navne - magtbeføjelser til at regere uden at tage hensyn til almindelige menneskers ønsker. Godt set, Olav Bo Hessellund.

Torben Lindegaard

@Christian Jensen

Flot leder - med efterklang af Hans V Bischoffs JA-leder i 1972.

Men for mit eget vedkommende er svaret NEJ.

Det er ikke muligt at stemme JA til en så "nationalchauvinistisk, ansvarsforflygtigende og umoden ordning" som vi skal tage stilling til i morgen.

Citatet er fra Erik Boel, tidligere formand for Europabevægelsen,
debatindlæg i Politiken d. 10.11

I et oplæg fra 1997 om EU's indflydelse på vor fysiske planlægning citerede jeg den amerikanske retssociolog Joseph Weiler. Heri hed det:
"Kritikken af demokratiet i EU kan iflg. Weiler behandles med udgangspunkt i 4 spørgsmål:
Hvem udgør det europæiske folk - det europæiske demos? Er der eet eller flere?
Hvorledes er det politiske system (polity) skruet sammen? Er det unitært, føderalt, eller konføderalt - eller noget helt nyt?
Hvilken form for demokrati er der i Unionen? Direkte, indirekte, repræsentativt, korporativt - eller noget helt nyt?
Hvad bestemmer dette demokrati over? Hvor går grænserne for Unionens jurisdiktion?"
Intet af disse spørgsmål kan så vidt man kan se idag - næsten 20 år senere - besvares med blot antydning af præcision. Et ja og dermed en konsolidering af EU's nuværende karakter, vil uddybe den usikkerhed som nu hersker. Et nej kan MÅSKE være medvirkende til at fremtvinge de nødvendige afklaringer. Har lige set debatten på DR1. En ting ærgrede mig grusomt: Der var ingen af nej-partierne der så meget som antydede problemet, at vi stort set ikke kan vide, hvad EU er, hvad det er for en konstruktion vi afgiver suverænitet til. Håber at dette kan nå at komme ind de sidste to dage.
3 simple spørgsmål:
1) Ved du, hvem der bestemmer hvad i EU ?
2) Ved du hvordan beslutningsprocesserne forløber ?
3) Er du sikker på, at det vil blive ved med at være sådan ?
Kan du svare JA til alle 3 spørgsmål kan du vel trygt afgive din suverænitet, subsidiært lade de kommende folketing afgøre, hvad de finder bedst. Men husk, at på de områder, hvor du afgiver din suverænitet, ophører du med at være et politisk menneske.Har lige set debatten på DR1. En ting ærgrede mig grusomt: Der var ingen af nej-partierne der så meget som antydede problemet, at vi stort set ikke kan vide, hvad EU er, hvad det er for en konstruktion vi afgiver suverænitet til. Håber at dette kan nå at komme ind de sidste to dage.
3 simple spørgsmål:
1) Ved du, hvem der bestemmer hvad i EU ?
2) Ved du hvordan beslutningsprocesserne forløber ?
3) Er du sikker på, at det vil blive ved med at være sådan ?
Kan du svare JA til alle 3 spørgsmål kan du vel trygt afgive din suverænitet, subsidiært lade de kommende folketing afgøre, hvad de finder bedst. Men husk, at på de områder, hvor du afgiver din suverænitet, ophører du med at være et politisk menneske.

Jens Jørn Pedersen

Er det fornuftig politik at forsøge at skræmme folk?
Hvis du stemmer nej, så går det Danmark og Europa ilde.
Hvis du stemmer ja, så indgår vi i et fornuftigt samarbejde.
Sandheden er, hvis vi stemmer ja, så reduceres samarbejdet og demokratiet i Europa.
Hver gang vi stemmer om elementer i EU, så stemmer vi for mindre og mindre demokrati, hvis vi stemmer for mere EU.
Samarbejde er godt, men det kan kun ske ved suverænitet. Hvis vi afgiver suveræniteten til EU, så taler vi ikke mere om samarbejde, men så taler vi om at adlyde.
Ved et JA, bliver Danmark mere og mere en provinsstat med en lokaladministration - Folketinget.
Folketinget bliver som kommunerne er i Danmark nu. Kommunerne er administratorer af det Folketinget bevilliger. Om nogle år, når politikerne har fået deres vilje, så er Folketinget en lokaladministration med bevillinger fra Bruxelles.
Det eneste rigtige er derfor at stemme NEJ!

Torben Lindegaard

@Ib Jørgensen

Citat fra dit indlæg:
"3 simple spørgsmål:
1) Ved du, hvem der bestemmer hvad i EU ?
2) Ved du hvordan beslutningsprocesserne forløber ?
3) Er du sikker på, at det vil blive ved med at være sådan ?
Kan du svare JA til alle 3 spørgsmål kan du vel trygt afgive din suverænitet, subsidiært lade de kommende folketing afgøre, hvad de finder bedst."

Magen til sådan en omgang manipulerende Scheisse skal man da lede længe efter.

Hvem ved måske går Lars Løkke af, hvis vi stemmer nej....uha uha

Den fattigdom, nød og elendighed som EUs økonomiske politik har skabt ikke mindst i Sydeuropa og i Afrika har øget menneskehandlernes muligheder...

Ønsker vi et tættere politisamarbejde i Europa ? Ønsker vi at trække på samme hammel i Europa ? Selvfølgelig gør vi det. Ønsker vi EU organisationen samtidig skal være enerådende på de aktuelle områder, eller vil vi godt selv, som borgere i Europa være medbestemmende og have muligheden for at fravælge åbenlyst dårlige eller uretfærdige tiltag ?

Hvis vi stemmer ja i dag, er det ude af vores hænder. Folket er koblet fra beslutningsprocessen, som EU nu er skruet sammen. Kunne vi få et bedre EU, hvor demokratiet stod øverst i formålsparagrafferne, ville landet ikke være splittet i to fløje, for selv de inkarnerede ja sigere ønsker vel stadig demokrati som styreform ? Tænk hvis folket blev hørt i den daglige europæiske politik.

Til musefældeafstemningen må vi sige nej tak. Aldrig mere den vej. Det er jo i sidste ende magten over lands lov og ret, vi bliver bedt om at fraskrive os.