Leder

Løkkes spin

Debat
5. december 2015

Langt om længe nåede erkendelsen statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Den demokratiske tillidskrise er dyb, og med torsdagens EU-folkeafstemning blev den gravet endnu dybere. Danskernes nej var også et nej til den måde, vores politikere fører politik på. Med den overraskende høje valgdeltagelse – 72 pct. – kan politikerne ikke gemme sig bag forklaringer om befolkningens manglende interesse i EU-spørgsmål. Derfor var der ingen vej udenom for Lars Løkke Rasmussen:

»Der er en tillidskrise mellem store dele af befolkningen og os, der har vores virke på Christiansborg,« erkendte han torsdag aften på Twitter.

Lars Løkke Rasmussen forsikrede, at han »tager det meget alvorligt«, selv om han ikke umiddelbart kan anvise løsninger på det selvskabte problem:

»Den (tillidskrisen, red.) er nok lettere at se end at løse, for den har givetvis sit udspring i mange ting: Løfter, der ikke er blevet holdt, komplicerede problemer, der er blevet forsimplet, politisk substans, der er blevet til spin og proces, personsager, der har fyldt for meget,« skrev han videre.

Fair nok. Erkendelse er som bekendt en forudsætning for løsninger. Men er Lars Løkke Rasmussen blevet klogere? Kan vi have tillid til hans erkendelse af mistillid? Eller er det netop spin?

Statsministerens ord kommer unægteligt til at klinge hult, når hans egen regering og Venstres næstformand, Kristian Jensen, udnyttede valgdagen til at luske en milliardnedskæring af ulandsbistanden igennem.

Uden at udsende pressemeddelelse meddelte Kristian Jensen på Udenrigsministeriets hjemmeside, at Danmark ekstraordinært næste år vil skære en mia. kr. på bl.a. FN og lande som Sydsudan og Myanmar. Hvorfor? Fordi udgifterne til hjemlige asylansøgere vil stige næste år.

Den prioritering kan diskuteres, men det ønskede udenrigsministeren tydeligvis ikke. I stedet benyttede han sig af råd nr. 1 i håndbog for spindoktorer: Send de dårlige nyheder ud, når alle kigger væk eller taler om noget andet.

Det er fint, at Lars Løkke Rasmussen diagnosticerer spin og proces som årsag til den demokratiske omgangssyge. Knapt så fint er det, at landets udenrigsminister spreder smitten på netop den dag, hvor vælgerne protesterer mod den måde at føre politik på. Lars Løkke Rasmussen siger, han kan se problemet. Men kan vi andre se ham som løsningen på problemet? Ikke rigtigt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Carsten Mortensen

Næe, Lars Løkke vil utvivlsomt fortsætte ganske uanfægtet.....ligesom de fleste politikere.
De forstår vist ikke helt hvor dybe grøfter der er ved at blive gravet i samfundet - eller også gør de, og måske derfor vi skal have mere politi og overvågning.
Det bliver et farligt samfund.

Bjarne Andersen og Benta Victoria Gunnlögsson anbefalede denne kommentar

Der er også kommet adskillige åbenlyst falske, manipulerende og dybt intelligensfornærmende fortolkninger af valgresultatet fra Social-sociopaterne.
Analyser der kynisk tjener til at aflede fra det enorme demokratiske svigt udformningen af dette stupide valg udgør. Samt til at gøde for egne politiske interesser ved at placere ansvaret for det uheldige resultat hos en forvirret, skræmt eller uforstående befolkning.

Værst af alle jeg indtil videre har set var Morten Bødskov der, trods Tv2-journalistens gentagne forsøg, på at få narren til at anerkende at det netop er den danske ja-sides fordækte spil der bærer broderparten af den danske EU-skepsis.
Der stod fjolset, igen, igen, og løg lige op i linsen. Det er fandme for galt!

Tillidskrise ???? - ikke nødvendigvis.

Kender bl a et par konservative, der stemte nej.

De mener ikke , at de af den grund har vist mistillid til deres parti, men at man da har lov til at have sin egen mening om alt, selv om man er "partimedlem".

Mennesker kan stemme for eller imod et eller andet uden nødvendigvis at have samme bevæggrunde og "dagsordener" - næste folketingsvalg vil afsløre, om vælgerne virkelig har flyttet sig partimæssigt - eller om det hele stadig forbliver "en dans omkring midten" med vægt på stabilitet og forudsigelighed .

Hans Kristian Hansen

Nej den her leder klinger hult.

Det handler netop om ulandsbistand og dermed politisk prioritering med skatteydermidler.

Der er ingen tvivl om befolkningsmodstand af tildelingen af bistand til verdens udtrykkeligt mest korrupte samfund. Det er Dansk praksis.

Et er at netop disse landes befolkninger er dem der mest behøver støtte, men problemet består af at støtten medfører disse landes korrupte politikere fortsatte eksistens. Sagen er den at man ikke kan redegøre for at støtten går til de værdigt trængende. Det ligger i korruptionens natur at de korrupte scorer pengene.

Med andre ord, selvom alle ønsker at hjælpe ofre for korrupte landes politikere, så er det umuligt at redegøre for at befolkningerne får glæde af bistandsmidlerne. Ingen ved hvor mange af disse penge der ender i korrupte politikeres lommer. Derfor ved ingen om ulandsbistanden ender med at støtte, og dermed at forlænge eksistensen, af disse korrupte regimer.

Det er en sørgelig situation, og derfor et spørgsmål om at pengene kan anvendes mere effektivt. Det er der imidlertid al mulig grund til at mene. Man er nødt til at gøre sig klart hvem Danmark betaler støtten til, og man er nødt til at gøre sig klart hvilke danske politiske partier der forvalter ulandsbistanden, udover nødvendigheden af forståelsen for hvordan pengene gør størst nytte.

Danmark er nu i en situation hvor man ikke er i stand til at håndtere flygtninge strømmen. Dermed ikke kan håndtere integrationen forsvarligt. Samme udfordring man ser i EU regi for hvad angår selveste EU landes "laden stå til" med radikalisering til følge. Det får naturligvis indenrigspolitiske konsekvenser for hvad angår socialpolitik.

Med andre ord er det en absolut nødvendighed at man sikrer indenrigspolitisk social formåen, før man sikrer udenrigspolitiske. Det får konsekvenser for blandt andet grænsepolitik, men forståelsen forudsætter en helt generel strategisk erkendelse af at hverken Danmark, eller EU, kan håndtere denne verdens ulyksaligheder.

Der må nødvendigvis prioriteres. Her er det afgørende at det er befolkningen der bestemmer prioriteringen. Politikerne og deres interessenter har fejlet. Det er befolkningen der betaler og derfor befolkningens ret til at afgøre hvordan pengene skal bruges.

Det er ikke politikerne, eller deres interessenter, der bør have retten til at forvalte befolkningens valg.

Philip B. Johnsen

At regeringen viderefører den umenneskelige foragt for mennesker i nød, over for 'vores' krigsflygtninge fra fortrinsvis Syrien og Afghanistan, politisk ved, at benytte muligheden til overføre det første års udgifter for asylmodtagelsen til udviklingsbistanden og derved skære markant i udviklingsbistanden, for det kommende år, er helt i tråd med regeringens generelle menneskesyn og kan derfor ikke siges, at komme overraskende på nogen måde, det er en del af den politik der er videreført fra den foregående regering og den fra Fogh tiden før den, hvis borgerne ikke ønsker neo-liberalisme, skal man ikke støtte de to regeringsbærende partier S og V, for de deler dette menneskesyn fra ende til anden.