Leder

Magtens arrogance

11. december 2015

Det gamle Integrationsministerium lukkede skandaliseret. Afdækningen af Statsløsesagen viste, at man i ministeriet, helt bevidst, havde administreret ulovligt i årevis. De kreative forklaringer på fadæsen, der senere blev skudt ned af en undersøgelseskommission, stod tilbage som en slags syg svanesang for et ministerium, hvor forvaltningen var endt dybt politiseret. Forud var gået flere andre sager, som blandt andet havde ført til hård kritik fra Ombudsmanden. Udlændingepolitikken var tilsyneladende for ophedet til, at den kunne håndteres behørigt nøgternt.

Læs også: Tidslinje for statsløsesagen

Det var en klog beslutning, da den daværende SRSF-regering lukkede ministeriet. Lige så uklogt var det, at V-regeringen genåbnede det under navnet Udlændinge-, Integrations-, og Boligministeriet.

Som en af sine første embedsgerninger indrykkede den nye minister, Inger Støjberg, annoncer i mellemøstlige aviser. De skulle afskrække asylansøgere fra at komme til Danmark ved at oplyse om de stramninger, som den nye regering straks efter sin tiltræden fik hastevedtaget.

Læs også: Kvinden, der ikke ville rødme

Men ministeren gik for vidt. Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen besluttede at undersøge sagen. Det skete, efter at Information havde afdækket, hvordan annoncerne leverede et fortegnet billede af situationen for syriske asylansøgere i Danmark.

Torsdag eftermiddag lå Ombudsmandens konklusion så klar, og den var utvetydig. Jørgen Steen Sørensen konstaterede, at annoncen »må anses for egnet til at efterlade bl.a. syriske asylansøgere med en opfattelse af den danske asylordning, som ikke er retvisende«, og derfor er den »ikke i overensstemmelse med gældende regler og principper«.

Lige så glædeligt det er, at Ombudsmanden forsøger at korrigere Inger Støjberg og hendes embedsmænd, lige så forstemmende er det, at ministeren helt uhørt erklærer sig »uenig« i hans vurdering. Hun efterlader dermed en nagende tvivl om, hvorvidt hun og ministeriet overhovedet er modtagelige over for juridiske argumenter. En tvivl, som bestyrkes af, at ministeriet netop i forgårs offentliggjorde et lovforslag, der indebærer, at syriske asylansøgere på såkaldt midlertidig opholdsstatus fratages retten til familiesammenføring inden for deres første tre år i landet, selv om det ifølge et enstemmigt kor af eksperter formentlig er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Læs også: Asylstramning: Skifter embedsmænd vurdering alt efter regeringens farve?

I en tid, hvor nye udlændingestramninger står i kø, kan man kun frygte, at regelbruddene vil fortsætte i det genopståede skandaleministerium.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben R. Jensen
  • Pia Qu
  • Flemming Berger
  • Torben Skov
  • Niels Duus Nielsen
  • Hans Larsen
  • Jens Jørn Pedersen
  • Steffen Gliese
  • lars abildgaard
  • Dorte Sørensen
Torben R. Jensen, Pia Qu, Flemming Berger, Torben Skov, Niels Duus Nielsen, Hans Larsen, Jens Jørn Pedersen, Steffen Gliese, lars abildgaard og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ombudsmandens betydning svækkes

Funktionen af Folketingets Ombudsmand er virkelig i fare. Ombudsmanden er Folketingets mand og kan bl.a. på baggrund af henvendelser fra borgere eller af egen drift undersøge sager. Ombudsmanden kan ikke gøre andet end udtrykke kritik.

Ombudsmandens arbejdsgiver er den lovgivende magt Folketinget, som efter et folketingsvalg skal vælge eller genvælge Ombudsmanden. Alternativet er en forvaltningsdomstol, som de lovgivende og udøvende magter ville være nød til at respektere. Årsagen til at vi ikke har en forvaltningsdomstol skal søges i økonomiske og politiske argumenter.

Tidligere sagde man, at statsadministrationen og herunder ministrer næsten undtagelse følger Folketingets Ombudsmanss udtalelser. Det gælder ikke mere. Situationen er i øvrigt ikke ukendt i det fra kommunale område, hvor man ofte er egenrådige.

Inger Støjberg er trådt ind i rækken af ministre, som har vingeskudt Ombudsmanden og formentlig med slet skjult glæde. Det store problem er, at det er nærmest umuligt at gøre noget ved det. Der er vel kun to muligheder og det er en retsag eller at oppositionen i Folketinget tager skridt til at stoppe Inger Støjberg.

En retsag er nok vanskelig, da de berørte næppe har økonomi, lyst eller mulighed. Flertallet i Folketinget vil næppe gøre noget, da man står i kø for at gøre det svært at asylansøgere.

Det danske samfund synes, at bevæge sig i en retssikkerhedsmæssig tvivlsom retning.

Kirsten Kathrin, Torben R. Jensen, Per Klüver, Flemming Berger, Vibeke Hansen, Einar Carstensen, Karsten Aaen, Uffe Illum, Søren Bro, Hans Larsen, Ole Steensen, Marianne Fisker, Torben Lindegaard, Gorm Lerche, Bill Atkins og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

Det er endnu et symptom på det moralske forfald, vi er ude i, hvor legalisme regnes som den eneste målestok for adfærd i samfundet. Sådan kan et land dog ikke fungere: det er traditioner, uformelle aftaler og indforståede og ikke artikulerede værdier, der ligger til grund for et samfunds funktionskraft.
Dette opgiver vi, og alle dele af nationen lider under det.

Kirsten Kathrin, Torben R. Jensen, bo thomsen, Per Klüver, Flemming Berger, Vibeke Hansen, Karsten Aaen, Uffe Illum, Niels Duus Nielsen, Herman Hansen og Gorm Lerche anbefalede denne kommentar

Venstres virke, startende med Anders Fogh Rasmussen, former sig som en lang destabilisering og miskreditering af offentlige virksomhed.

Kirsten Kathrin, Morten P. Nielsen, Torben R. Jensen, bo thomsen, Per Klüver, Flemming Berger, Einar Carstensen, Karsten Aaen, Uffe Illum, Torben Skov, Herman Hansen og Gorm Lerche anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Det virker noget grotesk, når Inger Støjberg sådan tilsidesætter Folketingets ombudsmanden. Ham har Folketinget lige genvalgt. Skal IS modvilje eller foragt for ombudsmanden så forstås som at Folketinget har taget fejl, da de genvalgte ombudsmanden - eller er det "bare" IS s dumhed (eller hvad jeg skal kalde det) når hun efter mange kontakter med ombudsmanden afviser kritikken med, at ombudsmanden helt har misforstået sagen ????????

Kirsten Kathrin, Torben R. Jensen, Torben Kronholm, Karsten Aaen, Poul Sørensen og Marianne Fisker anbefalede denne kommentar
Hans Kristian Hansen

Jeg er helt uenig med Anton Geist. Ikke i at visse beslutninger strider imod lovgivninger, men at lovgivningerne netop er i diskrepans med befolkningen. Det gælder især beslutninger foretaget af den daværende SRSF regering.

Det var en ikke en klog beslutning, da den daværende SRSF-regering lukkede ministeriet. Det var et eksempel på SRSF regeringens magt arrogance. At SRSF er i diskrepans med både begolkningen generelt, men ikke mindst med deres egne vælgere.

Danskerne vil ikke have mere indvandring. Især ikke så længe politikerne nægter at skelne mellem, af befolkningen, ønskede og uønskede. Det er magt arrogance at påstå andet, lyv og løgn fra kulturradikale ...

Før hele spørgsmålet overhovedet kan finde et rimeligt vurderingsgrundlag, så skal de kulturradikale fuldstændig ændre deres grundliggende forståelse.

Der skal oprettes protokoller der gør det muligt at frasortere radikaliserede muslimer, såvel som kriminelle og ikke mindst, mulighed for at fratage statsborgerskabet fra samme.

De kulturradikale kan ligeså godt kapitulere, for de har tabt på forhånd. Hvis de fortsat ikke vil, så vil strømninger, repræsenteret af eksempelvis Le Pen, fortsat vokse. Dermed bliver kulturadikaliseret stædighed årsagen til fortsat nationalistisk vækst.

Så kom dog til fornuft ...

Hans Kristian Hansen

Jurister tager stilling til om vedtagelser er i overenstemmmelse med lovgivning, ikke om lovgivningen strider imod befolknings opfattelse.

Det er det flere nægter at forstå.

Når politikerne, i politiske enkeltsager, er i diskrepans med befolkningen generelt, så bliver der tale om mindretalstyranni. En forholdvis mindre gruppe, sædvanligvis politikere, der handler hen over hovedet på befolkningen generelt.

Det har ikke noget med folkestyre (demokrati) at gøre ... Men det har alt at gøre med partiideologisk fanatisme (repræsenteret demokrati).

De eneste lykkelige tilbage er Jehovaerne. For endelig synes enden nær og paradis ses for enden af tunellen for de få udvalgte... Måske man skulle blive Jehova mens tid er. Ha ha ha

Hans Kristian Hansen

I politiske spørgsmål skifter politiske partier holdninger alt efter omstændighederne. Sådan skal det også være, ellers ville det gå helt galt i denne dynamisk omskiftelige verden, hvor forståelse er afhængig af viden.

Det hænger bare ikke sammen med vedtagelsen af love der netop ikke tager højde for denne omskiftelige pragmatisme. Det er politikerne der hænger befolkningerne op sådanne vedtagelser. Dermed spænder politikerne ben for deres eget beslutningsgrundlag.

Det skete også i forsøget på at afskaffe grundlovens § 20 i forbindelse med tilvalgsordningen. Den handler hverken op Europol, trafficking eller overdragelse af beslutningsprocessen til EU, men ene og alene om befolkningens beslutningsoverdragelse til Folketinget.

Siden politikerne skifter holdninger i takt med deres forståelse, eller deres interessegrundlag, så er der tale om politikernes såkaldte og ofte misbrugte begreb "populisme".

Helt modsat er det ikke tale om populisme vedrørende befolkningens opfattelse af indvandring. Den er usædvanlig konstant.

Når politikerne vedtager regler der fratager befolkningen indflydelse, så er der tale om magt arrogance. Det har intet med juridiske vurderinger at gøre på baggrund af disse, af politikerne, vedtagelser.

Summen af alt det her er kort at det er, og forbliver, befolkningen der bestemmer om politikernes beslutninger er i overensstemmelse, er konsistent, med befolkningen.

Den er, i dette aktuelle spørgsmål, ikke mere mere indvandring uden ændrede regler for hvem befolkningen opfatter som velkomne ... dvs samtlige forhindringer, fortolkninger af menneskerettigheder, EU lovgivning og andet, der for juristerne til at gå i selvsving, fortsat ikke bliver accepteret af befolkningerne i EU.

Hvis jeg var Kristian Jensen så ville jeg gå med skridtbeskytter, fordi det ser ud som om han står i vejen for Støjbergs ambitioner, hvilket er det eneste som betyder noget for hende.....

Hans Kristian Hansen

Støjberg er, til forskel fra Kristian Jensen, betydeligt mere i overensstemmelse med befolkningen generelt. Derfor kan jeg heller ikke se at Venstre kan fortsætte sin "tronfølger" tradition.

Jeg tror desværre ikke, at regeringen er i diskrepans med befolkningen. Det virker tværtimod som om, at et flertal i befolkningen vælger at lukke øjnene for brudene på demokratiets spilleregler. Der er opstået en legalisering af udemokratiske tiltag. Ud fra underliggende smålighed og had glædes mange af det faktum, at der er nogle "stærke mænd" der tør tilsidesætte demokratiets spilleregler og gør, hvad det passer dem. Denne smålighed og dette had er demokratiets største problem.

Kirsten Kathrin, Per Klüver, Vibeke Hansen, Jan Pedersen, Curt Sørensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Hans Kristian Hansen

Steffen Gliese
11. december, 2015 - 08:07

Jeg er ikke enig. Det handler ikke om moralsk forfald, men om politisk eliteisme. At politikerne tror de kan fortsætte uden reformering af demokratiet. Moralsk forfald minder betænkeligt om religiøs fanatisme, og den er netop genstand for demokratisk reformering. Uanset om fanatisme skyldes ideologi eller religion, så har den ingen fremtid.

Det kan det repræsentative demokrati ikke. Det hænger ikke sammen med befolkningens generelle uddannelsesniveau og dermed forståelsesgrundlag. Det hænger hverken sammen globalt eller nationalt. Årsagen er økonomisk konkurrencegrundlag.

Der vil i en forholdvis kortsigtet fremtid, efter noget man kunne kalde Schweizisk folkestyre koncept, blive tale om at politikerne er tvunget til at indføre egentligt demokrati. Ellers vil landet ikke kunne konkurrere i en stadig mere global verden. Man kan ikke uddanne en befolkning uden den forlanger mere politisk indflydelse ...

Det har ikke noget med moralsk forfald at gøre. I så fald vil et forfald betyde at man fortsætter traditionel begrænset demokrati. Den er i familie med antidemokrati, en begrænset og primitiv version af folkestyre, og antidemokrati medfører beviseligt forfald, krige og medfølgende armod.

Derfor er det helt essentielt at politikerne er i overensstemmelse med befolkningen. De tider hvor moral defineres af politikere, og især religiøse, og varetages af jurister, er ved at udrinde. Med andre ord, politikere i overensstemmelse med befolkningen, der er stadig bedre uddannet, i forening med ny informationsteknologi, vil få befolkningens stadig større generelle støtte.

Grundliggende handler det om befolkningens pragmatiske erfaringer. Ikke om politikernes ideologiske eller religiøse tro. Af samme årsag vil befolkningen ikke finde sig i religiøs eller ideologisk antidemokratisk indvandring, eller tåber der forsvarer sådan politik.

Hvor mon det ministerium rekrutterer sine medarbejdere? Måske i helvede?

Kirsten Kathrin, Torben R. Jensen, Per Klüver og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Hans Kristian Hansen

Maria Busch
11. december, 2015 - 11:37

Som forsøgt beskrevet, så defineres folkestyret (demokratiet) ikke af befolkningen, men af politikerne. De er bare ikke demokrater, men repræsentative demokrater. Det er helt nødvendigt du forstår forskellen.

En repræsentativ demokrat er det samme som en tilhænger af begrænset demokrati. Dvs en tilhænger af halvt diktatur. Det er alt sammen udtrykkeligt defineret i grundloven.

En repræsentativ demokrat er ikke tilhænger af demokrati (det græske ord for forlkestyre). De er tilhængere af en mindre gruppe magthavere der er folkevalgte. Er det svært at forstå?

Det han du læse om her (leksikon.org):
http://www.leksikon.org/art.php?n=1023

Befolkningen vælger at lukke øjnene for politikernes (magt arrogante) version af demokratiet. Det gør befolkningen fordi den er diskrepans. Det er netop politikerne der er skyld i Europas problemer i henhold til artiklen, fordi politikerne nægter at indføre folkestyre.

Bemærk at folkestyret ikke blev indført i 1849. Det står stadig i grundlovens § 2. Endvidere fastsættes at politikerne ikke står til ansvar overfor befolkningen (grundlovens § 56). Tredelingen af magten er ikke juridisk gældende i Danmark, kun politisk kutyme (f.eks Rigsrettens sammensætning, § 59).

Jeg ved godt det her er svært, det er bare ingen undskyldning. Politikerne, for hvad angår radikaliseret indvandring og udvikling, er eneansvarlige. De er i strid med befolkningen i fortholdet 1 til ti (dvs ca 90 %).

Niels Duus Nielsen

Det realiserede repræsentative demokrati fungerer ikke efter hensigten. I nogle sager flugter folkets repræsentanters holdninger med befolkningens holdninger, i andre ikke.

Er det godt eller skidt? Hvis der er tale om et stort flertal blandt repræsentanterne, fx et kvalificeret flertal, er det vel godt nok. Men når der er tale om almindeligt flertal, som fx 53% for og 47% imod, finder jeg det meget betænkeligt at indføre gennemgribende forandringer. For hvad er 53/47 udtryk for, andet end at befolkningen er splittet på spørgsmålet?

Direkte demokrati er ikke nødvendigvis løsningen, da folkestemningen kan være volatil. Det repræsentative demokrati er skabt netop med henblik på at modvirke de alt for drastiske og uigennemtænkte forandringer, der kan være resultatet af det momentant foranderlige folkelige vægelsind.

Hvordan denne ulykkelige situation så kan forbedres, ved jeg ikke. I et lodtrækningsdemokrati er der risiko for, at embedsværket får for meget magt. Og i et system, hvor man i krisesituationer demokratisk kan udnævne midlertidige diktatorer efter romersk forbillede, risikerer vi, at diktatorerne nægter at forlade tronen, når deres embede udløber.

Demokrati er den mindst ringe styreform. Det er en ulykke for et land, når det mindst ringe er for dårligt.

Børge Rahbech Jensen

Detaljer men åbenbart meget vigtigt for danske medier.
To langt mere alvorlige problemer ligger under overfladen og under mediernes radar.
Det ene er den udbredte angst på Christiansborg, som bringer minder om filmen "Der Undergang". Hvad er kilden, og hvordan påvirkes den af mediernes nærvær? I filmen "Der Undergang" er medierne ikke i den tyske førerbunker, og spreder derfor ikke førerbunkerens vanvid til samfundet, ligesom de ikke bringer nyheder, som bidrager til vanviddet.

Det andet er, at meget tyder på, Folketinget dybest set har mistet kontrollen med politiet og ikke ved ret meget om, hvad politiet laver. Det vil ikke overraske mig, om de to politikredse ved grænsen mod Tyskland har lært af de dage i september, der blev kaldt flygtningekrisen, og har fundet måder at kontrollere flygtninge, hvor Folketinget ikke inddrages.

Dorte Sørensen

Hans Kristian Hansen bare et par spørgsmål for at prøve at forstå dine argumenter.

-hvem er de kulturradikale og hvorfor skal de rette ind? Er det ikke netop et demokratis fornemste opgave at give ALLE mulighed til at fremføre deres synspunkter?
Mener du virkelig at ytringsfriheden og demokratiet kun SKAL gælde alle dem der mener, at muslimer ikke må opholde sig i Danmark????

Jan Pedersen, Vibeke Hansen, Hans Larsen, Karsten Aaen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Hans Kristian Hansen

Dorte Sørensen
11. december, 2015 - 12:36

De kulturradikale der er midtsøgende i henhold til accept af andre kulturer. Her er begrebet "radikal" sin egen diskrepans, fordi radikal har to helt modstridende bedtydninger. Radikal betyder både midtsøgende og yderliggående på en og samme tid. Det giver grundlag for misforståelser.

Et er accept af andre kulturer. De kan være, og er berigende, men de kan også være det modsatte. Noget andet er derfor kulturer der er antidemokratiske. Det er radikal islam. Den er så umådelig antidemokratisk, så fundamentiliseret på baggrund af Mosesbørgerne, at det indlysende ved modstanden af islamisk radikaliseret indvandring, står i skarp kontrast til kulturadikal politik.

Den er, for Danmarks vedkommende, især repræsenteret af Radikale Venstre og Enhedslisten, men også af SF og Socialdemokraterne. Man finder den også disse misforståede fortolkninger af kulturradikalisme på højrefløjen.

Danmark, og resten af Vesten har glæde af andre kulturer, hvis og såfremt de kan bruges positivt demokratisk. Kan disse kulturradikale synspunkter ikke, så er de umådeligt skadelige, alene fordi fremmer terrorisme, og derudover også fordi de skader økonomien.

Hans Kristian Hansen

Beklager stave og slåfejl. Jeg har travlt og derfor ikke mere tid. Håber disse fejl ikke forhindrer "det overordnede overblik".

fortsat god diskussion ...

Radikal betyder både midtsøgende og yderliggående nææh - radikal betyder "dybtgående", at tage fat om problemets rod - at gå radikalt til værks.
Venter spændt på din næste analyse - nu med ny viden .-)

Torben R. Jensen, Per Klüver, Flemming Berger og Vibeke Hansen anbefalede denne kommentar
Bjarne Falk Rangård

Grundloven definerer et sæt spilleregler som alle er forpligtet til at følge.
Folketingets medlemmer erklærer de vil følge den i ånd og bogstav.
Folketingets ombudsmand skal sikre at love og forordninger er i overensstemmelse med god forvaltningsskik. Ombudsmanden vælges af folketinget og er dermed den lovgivende forsamlings kontrolinstans for at den udøvende magt , regering og statsforvaltningen udøver deres magt i overensstemmelse med folketingets beslutninger og lovgivning.
Det er disse spilleregler den nuværende Taberregering, med et enkelt parti som enerådende ikke føler sig forpligtet til at efterkomme.
I dette tilfælde Inger Støjbjerg. Nu må statsminister Lars Løkke træde i karakter og melde klart ud om hendes holdninger er dækkende for regeringen generelt eller er udelukkende er hendes egne.
Manglende respekt for grundloven og respekterede institutioner kan ikke være foreneligt med et ministerembede.
Hvis statsministeren ikke selv kan indse dette og fyre sin minister , må folketinget værne om grundloven og sætte regeringen fra bestillingen ved at udtrykke mistillid til den.
Det er jo ikke en enlig svale, men nærmest en selvfølge at den nuværende regering regerer på kant med god forvaltningsskik eller internationale konventioner.

Kirsten Kathrin, Torben R. Jensen, Flemming Berger, Vibeke Hansen, Einar Carstensen og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar

Embedsmænd er IKKE folkevalgte , men ansat til at gøre hvad regeringen (ministeren) beordrer (- forudsat det ikke er i strid med den af Folketinget vedtagne lovgivning.)

Hvis embedsmændene begynde at "censurere" ministeren, så får man en situation, hvor ikke-folkevalgte (embedsmænd) overtager magten, og så smuldrer iideen med demokratiet, ideen med folketingsvalg o s v , og vi glider over i en form for fascisme.

Ministeren er altid ene-ansvarlig for "sin butik" , og kan ikke "smøre" ansvaret af på embedsmændene så længe de ikke har overtrådt gældende ret, men fulgt ministerens instruktioner.

At en minister kritiserer en ombudsmand er da OK ( ombudsmanden er jo også et almindeligt dødeligt menneske og ikke et guddommeligt, fejlfrit væsen ) , men det er så usædvanligt med en sådan kritik , at den pågældende minister må forventes at kunne redegøre og sandsynliggøre i detaljer, at kritikken er berettiget .

Om ombudsmandens aktuelle kritik får følger afhænger ene og alene af, om Folketinget følger op på kritikken , og det sker næppe med det nuværende demokratisk valgte Folketing.

Objektivt set, så er den nuværende politiske linje i flygtningespørgsmål i overensstemmele med vælgernes flertal - fik vi et hurtigt nyvalg til Folketinget, så ville denne linje nok blive bekræftet igen af vælgernes flertal.

Hverken en forfatningsdomstol eller en forvaltningsdomstol ville kunne have haft indflydelse på den helt aktuelle situation - meningen med disse domstole er jo ikke at suspendere demokratiet og gennemtvinge forhold, der er imod et flertal i befolkningen.

Er man med i det mindretal, der synes den nuværende udlændingepolitik er for "provinsiel", "snæversynet" og "stram", så er vejen frem at deltage aktivt i debatten og prøve at få flertal for en ny linje ved næste valg til Folketinget..

Det korte af det lange er at syriske asylansøgere på såkaldt midlertidig opholdsstatus fratages retten til familiesammenføring inden for deres første tre år i landet, selv om det ifølge et enstemmigt kor af eksperter formentlig er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

...om det kun er et udslag af "Magtens arrogance" eller decideret forfatningsstridigt, administrativt at overtræde indgåede internationale konventioner må juristerne kunne afgøre.

Steffen Gliese, Per Klüver, Torben Kronholm og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Knud Chr. Pedersen

- må juristerne afgøre, skriver Bill Atkins, 14.50, men med de fritgående mørkelygter der render rundt i snart sagt alle ministerier, så kræver det en yderst veludviklet fantasi at forestille sig at jurister skulle kunne afgøre noget som helst. Det lader til, at fup og svindel i stedet er blevet det juridiske embedsværks varemærke. Den udmærkede lederskribent giver efter min mening nogle klare eksempler.

Kirsten Kathrin, Steffen Gliese, Torben R. Jensen, Per Klüver og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Torben R. Jensen

Det bliver i flere indlæg ovenfor hævder, at Inger Støjberg og Regeringen blot følger holdningen blandt et flertal af befolkningen.
DET PASSER IKKE
Linket her er til en meningsmåling foretaget for DR1, som viser, at over halvdelen gerne modtager flere flygtninge:
http://www.dr.dk/nyheder/indland/maaling-halvdelen-vil-gerne-have-flere-...
Der er formentlig også andre undersøgelser med en lavere tilslutning, men jeg synes, det er beskæmmende, at nogle debattører hævder deres egne yderligtgående betragtninger deles af et flertal i befolkningen.

Derimod viste stemmeprocenten ved den seneste folkeafstemning, at befolkningen tager retsstaten seriøst, hvilket i Danmark bl.a. indebærer, at man følger gældende lovgivning, herunder også de internationale konventioner, som Danmark har tiltrådt. og som derfor også er en del af lovgivningen.

Jeg ved ikke, om der er lavet målinger på, om det er i orden, at ministre blot ignorerer gældende lovgivning, men modsat holdninger til at modtage flygtninge, så tror jeg ikke, at der kan være tvivl om udfaldet.

Hans Kristian Hansen, mens jeg er enig med dig i, at vi vil få et - vellykket - pres for et egentligt demokrati, så tror jeg, at du tager meget fejl i, at vi vil se den samme grad af reaktionær vanetækning, som det schweiziske med rette længe er blevet beskyldt for.
Historisk har ægte demokrati faktisk været en progressiv kraft - især når det forbindes med en meget veluddannet befolkning (her er schweizerne ret spredte, der er slet ikke den samme teknologibegejstring som hos os, hvilket er helt på linje med stort set resten af Europa).
Befolkningen har lige med et kvalificeret flertal stemt nej til at afgive indflydelse til et overstatsligt organ, og det vil være en fejlfortolkning at tro, at det skyldes indvandrermodstand. Tværtimod har en meget stor del af vælgerne været utilfredse med, at netop deltagelsen i en fælles løsning af flygtningeproblemet blev holdt ude. jeg taler her af erfaring, for jeg var en af dem.
Og reelt set er de danskere, der stemmer imod flere flygtninge, klemt af nedlæggelsen af velfærdsstaten i forbindelse med en harmonisering af de europæiske lande. Det er meget populært at tale om Danmark, som om vores land ikke er anderledes - men det er vi nu på en lang række felter, som er ganske væsentlige for opbyggelsen af en national identitet. Vi har ikke været besat, bortset fra i fem år, hvor vi imidlertid undgik regimeskifte. Vi har vores eget sprog og dermed udtryksmidler for vores egen erfaringsverden - det er mere væsentligt, end man tror.
Vi har aldrig bedt om at blive en åben økonomi, tværtimod var vi helt op i 90erne stærkt forhippede på at bevare danske virksomheder på danske hænder - og fik faktisk udbygget pensionssystemet med det formål at kunne sikre investeringer, der kunne bevare de danske arbejdspladser, bl.a. ved igennem pensionskassernes ejerskab at kunne forsvare udskydelse af lønstigninger med deraf afledt inflation, især på boligmarkedet. Da den strategi blev løbet overende af liberalister, der er altid er villige til at gamble med andres penge, gik det da også på alle disse områder helt galt.
Pointen er ikke, at vi ikke skal deltage i internationalt samarbejde, men at dette selvfølgelig aldrig må medføre, at vores samfund bliver ringere end det, vi selv har kunnet bygge op. Og små lande står i langt gunstigere positioner til at kunne indrette sig suverænt og som en syntese af alle interesser.

I forlængelse af Knud Chr. Pedersens indlæg må man også anføre, at vore politikere - især DF'erne - synes at være ualmindeligt blåøjede. Således gav DFs finanslovsordfører udtryk for, at han da var nødt til at stole på sine forhandlingspartnere, når man forhandlede. NEJ! Når forskellige interesser kæmper om et resultat, er alle ude på at snyde sine ønsker igennem, og man skal omhyggeligt forlange konsekvensberegninger - hvilket i øvrigt al lovgivning burde være underlagt, ikke som modelberegning i Finansministeriet, men som reelle gennemgange af de faktiske forhold i virkeligheden. I dag vedtages love åbenbart, uden at man har gjort sig det fuldt ud klart, hvad deres konsekvenser vil blive. Det er sjusk, og det kan befolkningen ikke leve med.

PS. mht. Schweiz: landet har modtaget et langt større antal flygtninge, end dets størrelse og befolkningstal tilsiger, næsten dobbelt så mange.
I dag har vi set, hvordan Canada kender sin besøgelsestid - og det er jo ganske velgørende, at et land kan gå så hurtigt fra moralsk depravation til på alle måder at ranke ryggen og blive en positiv kraft.
Desværre tvivler jeg på, at Mette Frederiksen har det i sig, men man kan dog håbe, at noget kunne ske. Uden en sådan vækkelse i Socialdemokratiet vil der dog med garanti ikke ske noget.