Leder

Minefelt

Debat
10. december 2015

Når nogle historikere frygter, at den kollektive erindring tipper fra at se alle danskere som modstandsfolk til at se ingen, så er frygten reel. Nuanceringen af besættelsestidens historie har bidraget positivt til et mere kritisk syn på dansk fortid, men det skal selvfølgelig ikke resultere i, at modstandskampen ikke tilkendes den ære, den fortjener.

Vi skal forholde os kritisk og nuanceret til historien, men også til den måde, den formidles på. Det samme gælder Martin Zandvliets film Under sandet om tyske soldaters fatale minerydning ved den jyske vestkyst i sommeren 1945, der i den seneste uge er blevet kritiseret for at være historisk ukorrekt, når den bruger danskere som ledende officerer.

Men kritikken ignorerer fiktionens muligheder: Filmen er ikke historisk korrekt, men det er det dilemma, den iscenesætter. Under Sandet samler en tilstand i en figur. Når den kyniske officer, vi ser have ansvaret for Den Danske Brigades kontrol- og forsyningsarbejde i forbindelse med minerydningen, er dansker, legemliggør han den forståelige danske hævngerrighed.

Læs også: Dansk krigsdrama vækker begejstring hos anmelderne

Sergenten, der lærer de tyske mineryddere at kende, repræsenterer de værdier, som vi allerede i 1933 forpligtede os til at efterleve ved at ratificere Genèvekonventionen. Konflikten mellem de to er den konflikt, der kunne være opstået dengang. Det gjorde den ikke. Der var ingen, der satte spørgsmålstegn ved fremgangsmåde, kommandovej, vilkår eller forhold.

Det interessante er så, at det heller ikke er det, der bliver diskuteret i dag. For hvad der er korrekt, som historiker Palle Roslyng-Jensen også påpeger i et interview i Politiken, er at sætte kritisk blik på, om det at sætte krigsfanger til at udføre farligt arbejde var i strid med folkeretten.

Tyskerne meldte sig frivilligt, siges det. Men hvor frivilligt kan en krigsfange agere? Projektet var foranlediget af briterne efter aftale med tyskerne, siger andre – frikender det danskerne, når det foregik på dansk jord?

Læs også: Fremragende film om efterkrigstidens kortslutning

Der er meget at diskutere her, og det er en nedvurdering af kunstens muligheder at reducere historiske dramaer til et underholdende samtidsspejl. Det er rigtigt, at de siger mere om vores nutid end vores fortid, men det er ikke ensbetydende med, at de ikke kan være anledning til at tage de vigtige diskussioner op, som findes i fortidens tidløse dilemmaer.

I et interview her i avisen i september spurgte instruktør Martin Zandvliet med henvisning til dansk asylpolitik og afsæt i filmens tema: »forsvarer vi de værdier, vi er så bange for at miste, eller modarbejder vi dem måske i virkeligheden?«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

Jeg erindrer et TV-interview med en dansker, der havde været tilsynsførende i minerydningen på den jyske vestkyst. Så der har altså været nogle danskere involveret.

Pågældende bekræftede, at tyskerne ved dagens afslutning skulle gå hen over det rensede areal med hinanden under armene. Det er godt nok hårde betingelser.

De var vagter Torben. De vogtede minerydning af frivillige.