Op til etableringen af det indre marked for snart et kvart århundrede siden blev den daværende kommissionsformand Jacques Delors refereret for, at nu havde vi forkælet markedet uafbrudt i 30 år – nu var det demokratiets tur. Advarslen i Delors’ ord blev hurtigt glemt, det var i årene efter Murens fald og historiens afslutning, så demokratisk set kunne Europa kun bevæge sig en vej: fremad. Men blot et lille tiår senere var ’demokratisk underskud’ et så etableret begreb, at det fik den politiske arkitekt bag det danske EF-medlemskab i 1973, tidligere minister Ivar Nørgaard, til at anbefalede et nej til dansk deltagelse i euroen.
Demokratiet er ikke EU’s mest akutte problem, men det mest grundlæggende. Med det indre marked og den politiske union er lovgivning ubønhørligt vandret fra folkevalgte parlamenter til regeringer og embedsmænd. Overflytningen af kompetencer fra medlemslandene til EU har ikke haft følgeskab af nye, fælles demokratiske strukturer.
Demokratiet er ikke en formuleret del af morgendagens afstemning, men det er i høj grad på stemmesedlen. Vi stemmer om, hvem der skal udforme retspolitiken. I dag er det Folketinget, og suverænitetsafgivelse er bundet til folkeafstemninger. Efter et ja vil en regering kunne afgive suverænitet og tiltræde nye retsakter, blot den ikke har et flertal i mod sig i Europaudvalget – aktuelt har EU 680 vedtagne retsakter, og 192 nye er på vej. Initiativ- og beslutningsret flyttes fra Folketinget til regeringen; fra regeringen til embedsværket i EU.
Systemet er ikke nyt. Det har ifølge den socialdemokratiske formand for Europaudvalget, Mette Gjerskov, »fungeret fint« i årtier. Og hun har ret: Sidste år blev ni ud af 10 af EU’s direktiver gennemført administrativt i ministerierne, og Europaudvalget udstedte 44 forhandlingsmandater til over 2.000 love og retsakter. Systemet fungerer om ikke ’fint’ så effektivt. Men den demokratiske gæld vokser og vokser.
Det progressive nej har det svært. I hele Europa er den folkelige kritik af EU belastet. Af græske fascister, ungarske antidemokrater, franske højreekstremister, britiske nationalkonservative og herhjemme af især Dansk Folkeparti. Men også af et skrigende behov for globale og fælleseuropæiske løsninger på flygtningekrise, klimakrise, vækstkrise, ressourcekrise, et Mellemøsten i opløsning etc. Fra et progressivt perspektiv kalder en genetablering af en social kontrakt, en offensiv klimadagsorden, en universel tilgang til asyl- og menneskerettigheder, en førerposition i den globale grønne omstilling, en aktiv rolle for sikkerhed og udvikling i verden – på mere samarbejde, og i en række sammenhænge også mere integration og overstatslighed.
Men lige så lidt, som nationalstaten er løsningen, lige så afgørende en forudsætning er et magtfuldt demokrati for at kunne skabe holdbare progressive løsninger. Derfor er det progressive svar i morgen et nej.
Desværre er det progressive ja kun et fromt ønske: De 22 retsakter, som er udvalgt til afgørelse i morgen, er i vid udstrækning renset for progressive dagsordner: Man kan ikke stemme for en bedre asylpolitik; man kan ikke stemme for lige rettigheder, for øget retssikkerhed, for mere åbenhed, for mere demokrati – tværtmod er lovgivning, der enten koster penge eller gavner andre end danske borgere og virksomheder, sirligt pillet ud. Og det positive ønske om, at vi alle EU’s mangler til trods skal ’være med’ og få den smule indflydelse, det kan give, rejser det grundlæggende spørgsmål: Hvem er ’vi’, som får indflydelse i et system, der gradvist tømmes for demokratisk indhold?
Demokratiproblemet er ikke specifikt for morgendagens afstemning. Forleden refererede historikeren Uffe Østergaard her i avisen til en 15 år gammel bemærkning fra tidligere tyske udenrigsminister Joschka Fisher om, at EU-samarbejdet »har fungeret enormt godt for dem, der har været involveret i det, men det har fremmedgjort befolkningerne«. Det er et politisk problem, at han stadig har ret – og det er en demokratisk skandale, at befolkningerne i stigende grad ikke anses som ’involverede’.
Demokratiet er ikke en luksus, vi tillader os i gode tider. Det er et moderne samfunds vigtigste værn mod barbariet. Hver gang vi afvikler en lille stump af det, må vi enten have gjort os en overvejelse om, hvem der skal genindføre det – eller i det mindste stå ved, at vi opgiver det.
Læs også: Ja
For de, der endnu ikke har forstået de reelle hensigter med denne amoralske EU-Moloch kan bare nøjes med at se på, hvorledes medlemslandet Grækenland og især det menige græske folk er blevet mishandlet, også med døden til følge – det burde være tilstrækkeligt til at dømme et højtlydende – NEJ, tak - vig bort! …
EU er en demokratisk institution. Der er direkte valg til EU parlamentet, og alle Kommisærer er udpeget af demokratisk valgte regeringer, ligesom Ministerrådet har et demokratisk mandat bag sig. Embedsmandsværket i EU fungerer på samme vilkår som embedsmandsværket i Danmark.
Ét blandt mange væsentlige fælleseuropæiske problemer, som vi skal finde midler til at løse, er f. eks. magtkampen mellem demokratiet og de store multinationale selskaber. Her kan et ’suverænt’ Danmark intet gøre på egen hånd. Det kræver et fælles europæisk retspolitisk grundlag at vinde denne magtkamp.
Det er bedrøveligt at observere, at de ’progressives’ internationale horisont ikke rækker længere en til dér, hvor DF vil opstille grænsebomme.
PS. Når man citerer andres udtalelser, kræver det en kildeangivelse, dvs. en henvisning til en skriftlig kilde, hvor man kan læse det, der citeres. Det gælder uanset om, der udarbejdes en phd-afhandling, eller man er journalist.
Jørgen M. Mollerup@
Det er et luftkastel at tro, at 28 lande kan lave en effektiv politi enhed.... 10 imod 1 på, at der går ged i den....
- Der kan gå årtier med, at opbygge en effektiv organisation når det hele skal oversættes til 28 sprog og halvdelen af de betjente der bliver udsendt er folk der er sendt afsted som en retræte post eller betjente der er interesseret i de ekstra diæt penge.... Det hele er et luftkastel beregnet til at vi skal føle os sikre... De skal hellere udbygge den direkte kommunikationen imellem de nationale politistyrker, det er mere effektivt og det kræver ikke en masse bureaukrati i Bruxelles...Bare tænk på ekstra udgifter til at screene rengørings personale, computer eksperter m.m. og man risikere at en stor del af politifolkene alligevel er på de forskellige mafiaers "lønningsliste".... Der skal en kæmpe organistion til og så skal der et tilsyn til at sørge for at Europol ikke overskrider deres rettigheder..... Der skal som sagt nok gå ged i den.....
I et oplæg fra 1997 om EU's indflydelse på vor fysiske planlægning citerede jeg den amerikanske retssociolog Joseph Weiler. Heri hed det:
"Kritikken af demokratiet i EU kan iflg. Weiler behandles med udgangspunkt i 4 spørgsmål:
Hvem udgør det europæiske folk - det europæiske demos? Er der eet eller flere?
Hvorledes er det politiske system (polity) skruet sammen? Er det unitært, føderalt, eller konføderalt - eller noget helt nyt?
Hvilken form for demokrati er der i Unionen? Direkte, indirekte, repræsentativt, korporativt - eller noget helt nyt?
Hvad bestemmer dette demokrati over? Hvor går grænserne for Unionens jurisdiktion?"
Intet af disse spørgsmål kan så vidt man kan se idag - næsten 20 år senere - besvares med blot antydning af præcision. Et ja og dermed en konsolidering af EU's nuværende karakter, vil uddybe den usikkerhed som nu hersker. Et nej kan MÅSKE være medvirkende til at fremtvinge de nødvendige afklaringer. Har lige set debatten på DR1. En ting ærgrede mig grusomt: Der var ingen af nej-partierne der så meget som antydede problemet, at vi stort set ikke kan vide, hvad EU er, hvad det er for en konstruktion vi afgiver suverænitet til. Håber at dette kan nå at komme ind de sidste to dage.
3 simple spørgsmål:
1) Ved du, hvem der bestemmer hvad i EU ?
2) Ved du hvordan beslutningsprocesserne forløber ?
3) Er du sikker på, at det vil blive ved med at være sådan ?
Kan du svare JA til alle 3 spørgsmål kan du vel trygt afgive din suverænitet, subsidiært lade de kommende folketing afgøre, hvad de finder bedst. Men husk, at på de områder, hvor du afgiver din suverænitet, ophører du med at være et politisk menneske.Har lige set debatten på DR1. En ting ærgrede mig grusomt: Der var ingen af nej-partierne der så meget som antydede problemet, at vi stort set ikke kan vide, hvad EU er, hvad det er for en konstruktion vi afgiver suverænitet til. Håber at dette kan nå at komme ind de sidste to dage.
3 simple spørgsmål:
1) Ved du, hvem der bestemmer hvad i EU ?
2) Ved du hvordan beslutningsprocesserne forløber ?
3) Er du sikker på, at det vil blive ved med at være sådan ?
Kan du svare JA til alle 3 spørgsmål kan du vel trygt afgive din suverænitet, subsidiært lade de kommende folketing afgøre, hvad de finder bedst. Men husk, at på de områder, hvor du afgiver din suverænitet, ophører du med at være et politisk menneske.
Er det fornuftig politik at forsøge at skræmme folk?
Hvis du stemmer nej, så går det Danmark og Europa ilde.
Hvis du stemmer ja, så indgår vi i et fornuftigt samarbejde.
Sandheden er, hvis vi stemmer ja, så reduceres samarbejdet og demokratiet i Europa.
Hver gang vi stemmer om elementer i EU, så stemmer vi for mindre og mindre demokrati, hvis vi stemmer for mere EU.
Samarbejde er godt, men det kan kun ske ved suverænitet. Hvis vi afgiver suveræniteten til EU, så taler vi ikke mere om samarbejde, men så taler vi om at adlyde.
Ved et JA, bliver Danmark mere og mere en provinsstat med en lokaladministration - Folketinget.
Folketinget bliver som kommunerne er i Danmark nu. Kommunerne er administratorer af det Folketinget bevilliger. Om nogle år, når politikerne har fået deres vilje, så er Folketinget en lokaladministration med bevillinger fra Bruxelles.
Det eneste rigtige er derfor at stemme NEJ!
Dæmon Moloch
Moloch has been used figuratively in English literature from John Milton's “Paradise Lost” (1667) to Allen Ginsberg's “Howl” (1955), to refer to a person or thing demanding or requiring a very costly sacrifice.
… og denne gang kræver monstret, at vi opgiver selvbestemmelsesretten over retspolitikken i al fremtid, hverken mere eller mindre et frontalt angreb på demokratiet og folkestyret …
https://en.wikipedia.org/wiki/Moloch
EU-Moloch ;-) https://www.youtube.com/watch?v=Nonab6djMAA
Den magt der afgives til EU, tillader EU ikke, at vi tager tilbage. Skræmmende.
Der er også håb, håb om, at vi kan vælge en anden vej end Løkke/Thulesen/Frederiksen/Olsen/Elbæk/Papes EU-tilpasning og gå tilbage og frem til at vise alternative veje, andre former for retspolitik, andre måder at behandle forbrydelse og straf på. Et håb, der næres og kan muliggøres af et NEJ.
Husk at stemme og sig det til alle dem i kender, der kan nemlig gode ligge en lille skjult "fælde" hvis valgdeltagelsen blev meget lav, selv om et Nej.
http://jyllands-posten.dk/debat/blogs/mortenjensen/ECE8265477/Alle-m%C3%...