Leder

Ord og handling

3. december 2015

Grøn energiinnovation er afgørende for et effektfuldt, langsigtet globalt svar på den fælles klimaudfordring (...) Vores mål er, at accelerere offentligt og privat innovation i grøn energi. Vi skal sikre, at ren energi er rentabel.«

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sin åbningstale ved COP2l- klimatopmødet i Paris.

Afstanden mellem tale og handling har altid været et af journalistikkens vigtigste pejlemærker: Siger magthaverne ét, men gør noget andet, skal det frem.

Det kræver imidlertid ikke det store graverjournalistiske arbejde at vise, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i øjeblikket turnerer rundt på den store verdensscene som klimaets førstemand, mens statsministeren og hans nærmeste partifæller på den hjemlige scene forsøger at forklare Dansk Industri, de statslige forskningsinstitutioner og de danske virksomheder, der hvert år sætter rekord i grøn teknologieksport, at det er ligegyldigt, at Danmark går klimamæssigt foran – faktisk er det for vores egen skyld bedst, hvis vi kommer (ned) på niveau med alle andre.

Mener statsministeren da ikke, det er god forretning at være foran på de markeder for grøn energiteknologi, der helt forudsigeligt er nogle af de hurtigst voksende? Markeder, der med en klimaaftale i Paris vil vokse yderligere, og som kineserne, tyskerne, hollænderne, briterne, amerikanerne og alle andre konstant forsøger at erobre.

Fra FN’s talerstol og senere ved åbningen af COP21-klimatopmødet i Paris har statsminister Lars Løkke Rasmussen sagt, at klimaudfordringen er vores vigtigste opgave, og at vi skal investere os ud af problemerne. Det sker samtidig med, at statsministeren hjemme slagter den grønne forskning – ikke mindst det roste EUDP-program, der netop forener offentlige og private forskningsmidler i forsøget på at udvikle kommende eksportsucceser.

Mandag annoncerede Microsofts medgrundlægger Bill Gates i Paris, at han og andre rigmænd agter at smide milliarder af dollar efter grøn teknologiudvikling, og at Danmark skal være med i klubben af i alt 20 lande, der satser på at udvikle morgendagens grønne løsninger.

Statsministeren beæres og lover straks at give lidt af de forskningsmidler tilbage, som han i øjeblikket sparer på finansloven.

Men hykleriet når nye højder. Efter at Lars Løkke Rasmussen i Paris havde tilsluttet Danmark en koalition af 38 lande, der med initiativet Venner af en Reform af Subsidier til Fossile Brændsler – Friends of Fossil Fuel Subsidy Reform (FFFSR) vil bekæmpe statsstøtte til kul, olie og gas, lød pludselig en bekymrende nyhed fra Danmark.

Flere af regeringens støttepartier vil ændre rammevilkårene for olieselskaber i Nordsøen, der grundet den lave oliepris har svært ved at tjene penge. Venstres skatteordfører, Louise Schack, vil se på forslaget.

Men hvordan forestiller de danske politikere sig, at andre nationer, stenrige på olie, gas og kul, skal lade deres forekomster forblive i undergrunden for den fælles klimasag, hvis Danmark stædigt holder fast i økonomisk at støtte, at de sidste og mindst rentable dråber olie også hentes op af Nordsøen?

På trods af vores beskedne størrelse har Danmark igennem flere årtier formået at løfte sig op og være toneangivende inden for udviklingen af grøn og bæredygtig energiteknologi. En kraftpræstation, der har krævet visionær tænkning og stort politisk mod til at investere i en fremtid, der ikke bare bygger på det bestående.

Det er ikke det nuværende regeringspartis fortjeneste. Det ved alle. Men at nægte at bygge videre på en succes – nærmest blot af gammel vane – det er så dumt, at det også bliver pinligt.

Vi er i 2015, og hele verden skriger på de klimaløsninger, som den danske statsminister rejser rundt og taler om. Men ét er de talte ord – noget helt andet er handling. Det har Venstre de første fire måneder ved magten vist.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dorte Sørensen
Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Venstres statsminister

Lars Løkke Rasmussen synes primært at repræsentere Venstre (19% ved Folketingsvalget) og kun en del af Venstre, da ikke alle i partiet mener, at han er den rigtige mand. Lars Løkke synes ikke at være en visionær mand og han bliver nemt trængt op i en krog pga. dårlig forberedelse. Hans fokus ligger primært på, at gøre det nemmere at være del af de priviligerede og erhvervslivet på bekostning af de dårligst stillede i vores fælles land. Hans baggrund synes at være og forblive det kommunale område, som han personligt har omstruktureret til et en form, som stadig giver problemer i det daglige.

Når Venstres statsminister tager på rejse i udlandet, kan man frygte lidt af hvert pga. hans manglende indsigt og engagement i alt, der ligger uden for Danmarks grænser - helt modsat hans forgænger Anders Fogh Rasmussen.

Ved COP15 optrådte han som ordførende ved begivenheden. Det var en kedelig oplevelse og han kunne ikke leve op til de krav, man måtte kunne stille til en sådan rolle. Men som forklaring kan man nævne, at emnet ikke på nogen måde har hans opmærksomhed og støtte.

Nu står han ved COP21 og blamere sig selv og Danmark på ny. Tilsyneladende fører han sig frem som en indsigtsfuld verdensmand kort tid efter, at han på Venstres vegne prøver at bombe Danmark tilbage tilbage til en tid, hvor man ikke havde erkendt, at planeten Jorden er en planet, hvor alt hænger sammen og hvor der ikke er ubegrænsede ressourcer.

Om han selv har skrevet den tale, som han netop har holdt i Paris, kan man være i tvivl om. Måske har han end ikke kendt indholdet før han stod på talerstolen, for selv Lars Løkke må kunne se sit himmelråbende hykleri.

Nu afventer nogen af os en ny statsminister, som kan appelere til en større del af befolkningen.

Mads Berg, Trond Meiring, Kirsten Mindegaard og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Nej, Løkke skriver givetvis ikke selv sine taler - det ville også være spild af penge, med de mange rådgivere, han har. Men man kan frygte, at han ikke har jordforbindelse i sine forsøg på at tilfredsstille sine støtter og sponsorer.
Nu skal han så til at agere på et "nej" til mere EU...

Til gengæld har videnskabsministeren gang i sine opgaver,
"Regeringen føler sig så overbevist om, at danske amatør-raketbyggere vil nå rummet, at de ser grund til regulering på området. Konsekvensen er uklar".

Det går ikke an med vildfarne raketter fra danske amatører (de kunne risikere at ramme og forstyrre den himmelske fred)
http://ing.dk/artikel/videnskabsminister-vil-have-bedre-kontrol-med-dans...

Hallo, hvad er forskellen på 37% og 40% for Danmarks anvendelse af vedvarende energi?

Næppe mere end 0,000001 grad celcius i år 2100, og det endda hvis man tror på IPPCs modeller, som historisk stærkt har overvurderet den faktisk målte temperaturstigning. Vi har forlængst passeret grænsen mellem videnskab og religion.

Det eneste pseudoargument Information kan opstille er, at det på en eller anden mystisk måde, som der ikke redegøres for, skulle stille dansk erhvervsliv bedre i eksporten af maskiner og rådgivning indenfor vedvarende energi, hvis Danmark selv er mere ambitiøs. Argumentet er altså erhvervspolitisk og har ikke noget med klima at gøre. Det er også meget tvivlsomt. Når jeg køber en dåse gåselever i Frankrig, så vurderer jeg ikke først Frankrigs landbrugspolitik.

@Frank Hansen

Der findes også sådan noget som signal-politik.

Skulle du komme i den triste situation, du blev ramt af en svær sygdom, og 100 læger stillede en diagnose på, hvilken behandling var de bedste, hvoraf de 99 var enige om én bestemt type behandling, så tvivler jeg på, du ville vælge at lytte til den ene læge, der mener, det bedste er ingenting at gøre.

Erhvervs-og landbrugspolitik har bestemt meget med klima og miljø at gøre.
At politiken ikke giver konsekvenser andet end inden de forskellige erhverv, skal man
vist være kræmmer eller bedriftsøkonom, med skylapper, for at mene.
Hvad er forskellen på 30% og 50% for verdens anvendelse af vedvarende energi?
Det er en stor og betydelig forskel. Men er det nok?
Og, Frank Hansen, egentlig burde du vurdere fransk og EU-landbrugspolitik, ligemeget
hvad du kan lide at spise. Hvor meget koster iøvrigt en dåse gåselever i Frankrig?
Er der nogen næring i det? Rester af antibiotika og anden gift?
Skide vær med det. Beklager. Velbekomme.

Erhvervs-og landbrugspolitik har bestemt meget med klima og miljø at gøre.
At politiken ikke giver konsekvenser andet end inden de forskellige erhverv, skal man
vist være kræmmer eller bedriftsøkonom, med skylapper, for at mene.
Hvad er forskellen på 30% og 50% for verdens anvendelse af vedvarende energi?
Det er en stor og betydelig forskel. Men er det nok?
Og, Frank Hansen, egentlig burde du vurdere fransk og EU-landbrugspolitik, ligemeget
hvad du kan lide at spise. Hvor meget koster iøvrigt en dåse gåselever i Frankrig?
Er der nogen næring i det? Rester af antibiotika og anden gift?
Skide vær med det. Beklager. Velbekomme.