Leder

Politikere med pædagogisk underskud

15. december 2015

Søndag aften stod det i Frankrig klart, at det gennembrud, Front National fik ugen før ved første valgrunde i de franske regioner, var blevet stoppet. Front National lå i spidsen i hele seks regioner, men vandt i sidste ende ikke én eneste. Selv i Nord-Pas-de-Calais, hvor Marine Le Pen i første omgang fik 40 procent af stemmerne, flyttede vælgerne fra de to andre store partier ikke stemmer til Front National. Hun måtte bøje sig for republikaneren Xavier Bertrand, der vandt med 57,77 procent. Sydpå klarede niecen Marion Maréchal-Le Pen sig en smule bedre over for republikaneren Christian Estrosi med sine lidt over 45 procent.

Det politiske kort over Frankrig var derfor mandag morgen fortrinsvist farvet blåt efter republikanerne og ikke marineblåt efter Front National. Den traditionelle højrefløj vandt syv ud af 13 regioner, socialisterne satte sig på fem, mens nationalister tog magten på Korsika.

Men mellem første og anden runde af regionsvalget blev der ikke diskuteret politik. Debatterne handlede om taktik. At forhindre Front National i at vinde syntes at være et mål i sig selv. Socialisterne skabte direkte ’republikansk front’ og lod to kandidater trække sig. Skønt republikanerne ikke trak sig, nød socialisterne alligevel godt af en republikansk front. 10 procent flere stemte i anden runde end i første. Med overraskende 59,5 procents deltagelse mod kun 43,5 procent i 2010.

Men mandag morgen var ingen rigtig glade. Endnu en gang er der noget i demokratiet, der halter, når et parti, som i første omgang var landets største, ganske enkelt ikke kommer til magten. Front National trak flere stemmer end nogensinde før, 6,85 millioner, næsten en million mere end i valgets første runde. Det var 400.000 flere end den hidtidige Front National-rekord ved første omgang af præsidentvalget i 2012.

Følelsen hos partiet var da også, at de andre partier rottede sig sammen. At magteliten holdt dem ude og uden anden forklaring end stigmatisering.

»Den gensidige tilbagetrækning af kandidater har afsløret hidtil skjulte forbindelser blandt dem, der nyder godt af magten,« harcelerede Marine Le Pen. »I aften er det løgnen og bagtalelsen, der har vundet,« konstaterede Steeve Briois, Front National-borgmester fra Nord-Pas-de-Calais, hvor flygtninge og immigranter i øjeblikket samles i den store interimistiske lejr ’Junglen’.

»Vi har alle de store medier, alle de store verdensmennesker og alle de velmenende imod os,« tilføjede Briois med noget, man måske kunne kalde paranoia. Men er det eliten, der brutalt verfer Front National af banen? Valget i Frankrig afslørede i al fald endnu en gang et enormt demokratisk kispusspil mellem politikere og vælgere. Vælgerne gad ikke stemme i første omgang, de ville miskreditere de gamle partier. Så svarede de alligevel igen ved at møde op i fælles front. I den forstand er valgets eneste klare tegn, at 60 procent af franskmændene stadig ikke vil vide af Front National.

Men netop derfor står man så også med et ekstremt utydeligt valgresultat: Hvem ønsker egentlig den politik, som nu bliver gennemført i regionerne? Som ikke er særlig repræsentativ og i den forstand er udemokratisk? En sådan tilstand har man vænnet sig til at kalde et »demokratisk underskud«.

Det ligner så påfaldende den nylige afstemning om retsforbeholdet i Danmark. Hvad blev der egentlig stemt om, og hvad betød det NEJ, der rungede fra det danske folk? Var det egoisme, pleje af særinteresser eller i virkeligheden en sand redning af demokratiet?

Men er det vitterligt en elite, der nu har vundet? Og sidder den inde med store åbenbart hemmelige forklaringer på, hvordan et fælles Europa kan løse almindelige folks problemer? For én ting er i al fald hamrende sikker, også på regionalt plan i Frankrig: Ingen af disse politikere har været i stand til at forklare det gode ved Europa og at dæmme op for fremmedfrygten. Der foreligger en enorm mangel på elementær politisk pædagogik. For er det ikke sådan, at en elite, der ved mere, plejer at forklare andre noget? Simpel undervisning og forklaring. At forklare en politik, så nogen får lyst til at sige ja og ikke bare nej?

I Frankrig har næsten 30 procent af befolkningen i al fald lige nu den fornemmelse, at de ikke bliver hørt. At en elite holder dem ude. Front National har ganske enkelt både udmelding af EU og af eurofællesskabet på dagsordenen. Det begynder at haste med at forklare, hvorfor man ikke bare skal melde sig ud, hvis det hele ikke blot skal ligne elitens konspiration.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lene Timmermann
  • Thorbjørn Thiesen
  • Ejvind Larsen
Lene Timmermann, Thorbjørn Thiesen og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Frasigelse af Danmarks retsforbehold og 'nationalisme i Frankrig' er ikke sammenlignelige og der var intet "ekstremt utydeligt valgresultat: Hvem ønsker egentlig den politik, som nu bliver gennemført" i Danmark efter valget!

Danskerne ønsker ikke overstatsligt samarbejde med EU på retsområdet, men bevarelse af retsforbeholdet, det var klart og tydeligt efter valget og med god grund ønskede danskerne demokratiet bevaret beskyttet afgrundloven imod EU.

Fra link:
"EU skal kunne overtage grænsekontrollen i et medlemsland imod det pågældende lands egen vilje."
Link: http://www.information.dk/telegram/555314

Fra artikel:
"Det ligner så påfaldende den nylige afstemning om retsforbeholdet i Danmark. Hvad blev der egentlig stemt om, og hvad betød det NEJ, der rungede fra det danske folk? Var det egoisme, pleje af særinteresser eller i virkeligheden en sand redning af demokratiet?"

Vrøvl!
Tværtimod er det vedtaget igen igen ved folkeafstemningen 3. december 2015, at danskerne ikke ønsker retsforbeholdet afskaffet!

Nationalisme og det nyfascistiske Europa, er en helt anden og alvorlig sag, der bør dækkes sagligt.

Carsten Mortensen, Steffen Gliese, Bjarke Hansen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Philip B. Johnsen

Mit NEJ var begrundet i, at jeg netop ville have retsforbeholdet helt afskaffet.

Danmark har ikke brug for selvfede opt in/out ordninger -
nationalchauvinistisk, ansvarsforflygtigende og umodent kaldte Erik Boel den foreslåede ordning, der heldigvis blev nedstemt.

Men jeg vil godt nok ikke tages til indtægt for din tolkning af det danske NEJ.

Jeg kan nu ikke se den store forskel på DF og FN's nationalisme, eller på de sikkert mange meget forskellige bevæggrunde bag et nej i Danmark, og et nej i Frankrig, til et samarbejde i EU. Og, hvilken forskel er der egentlig på den danske, og den franske, politiske magtelite, og kritikernes syn på magteliten?

Philip B. Johnsen

@Torben Lindegaard 05:47

Det vil et stort demokratisk problem, hvis regeringen og andre ikke fuldt og helt forstår, at der er tale om en demokratisk beslutning, taget ved folkeafstemning, det er en 'endelig beslutning' og ikke nogen vejledning eller et signal til politikkere og EU.

Der er tendens til der går lidt politik i en afgørelse 'der ER truffet ved folkeafstemning,' men politikkere kan nu kun efterleve det faktum, at retsforbeholdet består, det ville være anti-demokratisk, at forsøge at politiserer denne afgørelse, 12 dage efter en folkeafstemning.

Her er faktum vedrørende retsforbeholdet, som folketinget skal efterleve, vedtaget ved Edinburgh-afgørelsen, som blev vedtaget af EU's stats- og regeringsledere på Det Europæiske Råds møde i Edinburgh den 11.-12. december 1992.

Herefter stemte danskerne ja til aftalen den 18. maj 1993.
Edinburgh-afgørelsen gav Danmark mulighed for at ratificere Maastricht-traktaten med forbehold på fire områder her er aftalen i følge Udenrigsministeriet vedrørende overstatsligt samarbejde om retlige og indre anliggender:

"4. Overstatsligt samarbejde om retlige og indre anliggender
Danmark deltager ikke i samarbejdet om retlige og indre anliggender på overstatsligt niveau. Det vil sige samarbejdet vedrørende asyl, indvandring, visum og andre politikker med forbindelse til den fri bevægelighed for personer.

Med vedtagelsen af Lissabon-traktaten er det strafferetlige samarbejde og politisamarbejdet flyttet fra det mellemstatslige niveau til det overstatslige niveau. Det betyder, at Danmark med Lissabon-traktatens ikrafttræden er afskåret fra at deltage i vedtagelsen af nye regler på dette område.

Med Lissabon-traktaten har særligt det retlige forbehold fået en større rækkevidde end tidligere, da Lissabon-traktaten nu dækker alle områder inden for retlige og indre anliggender.

Traktaten giver dog mulighed for, at Danmark – efter en folkeafstemning - kan omdanne forbeholdet til en tilvalgsordning, således at Danmark fremover - sag for sag - har mulighed for selv at beslutte, hvilke dele af samarbejdet om retlige og indre anliggender vi vil deltage i."

Danskerne stemte NEJ og 'retsforbeholdet består'

Link: http://um.dk/da/udenrigspolitik/eu/danmark-i-eu/de-danske-eu-forbehold/

Torben Lindegaard,
Undskyld den lette selvfedme, men var det ikke præcist hvad jeg sagde op til valget ? - At dit nej ville blive misbrugt til at fjerne Danmark yderligere fra det europæiske fællesskab der giver os så utroligt mange fordele.

Det er ikke en anklage mod dig.
Kritikken skal fortsat rettes mod regeringen og ja'partierne der valgte at gamble dansk deltagelse på et valg mellem to uoverskueligt stupide valgmuligheder og en uærlig kampagne.

Jørgen M. Mollerup

Uanset fra hvilken vinkel man betragter DF, FN, Sverigesdemokrateren, o.l. politiske manifestationer, er det helt hjernedødt at affeje disse partier som højrepopulistiske eller halvfacistiske partier. De er et symptom, der kræver, at der stilles en diagnose, der består af andet end nedrakning eller skældsord. Mange overser, at det er de dårligere stillede borgere, der stemmer på disse partier.

claus beuchert, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Jørgen M. Mollerup
Jeg er helt enig, det er en alvorlig sag, der bør dækkes sagligt.

Front National er en 'ny moraliserende' dagsorden med fokus på 'lov og orden' og traditionalistiske familieværdier, hvilket blandt andet afspejles i, at partiet er for at genindføre dødstraf og imod homoseksualitet, men om det kaldes for nationalisme, nyfascisme eller noget andet, er mindre vigtigt i første omgang, det er en meget stor del af EU's befolkning, der drejer mod den ny moraliserende dagsorden, strømningen har voksende tilslutning i alle medlemslande, hvilket valget i Frankrig afspejler, det skal tages alvorligt.

jan henrik wegener

Er det nu kun "folket" alle disse nationale og folkelige personer og partier(ikke mindst FN)repræsenterer? Eller er flere af dem på Putins budgetter, som hævdet på ZDF denne aften? I de "gode gamle dage" under USSR vel regnet for en dødssynd, men måske stadig ikke helt ok - eller hvad?