Leder

Et sprog til uvisheden

28. december 2015

Vores forhold til religion er tvetydigt. På den ene side er folkekirken under pres, medlemstallet falder, og langt færre danskere bliver i dag døbt, konfirmeret og viet end for bare få generationer siden. På den anden side er vores religiøse nysgerrighed intakt, vi er i stigende grad optaget af den alternative verden med mindfulness, meditation og åndelig træning, og i den seneste værdiundersøgelse erklærer hele syv ud af 10 danskere sig enige i udsagnet: ’Jeg er et troende menneske’.

Troen har med andre ord stadig fat i os, selv om kristendommen mister fodfæste – og alligevel vånder vi os hver gang, det religiøse viser sig offentligt frem. Det skete senest i sommerens debat om forskningsminister Esben Lunde Larsens (V) tro på »en skabende Gud«. Her blev religion og videnskab fremstillet som en grundlæggende konflikt mellem to uforenelige verdenssyn, der gensidigt udelukker hinanden: Enten står man på Darwins side, eller også står man på Guds, lød det. Men der findes en anden og mere forsonlig tilgang, der ser tro og viden som to uafhængige sprogspil, der opererer på hver deres frekvens og derfor ikke behøver at komme i konflikt: Mens naturvidenskaben tager sig af den fysiske verden, tager religionen sig af den metafysiske – eller som Jens Martin Knudsen, den nu afdøde marsforsker og professor i fysik, engang har formuleret det: »Jeg er sikker på, at tusind år ude i fremtiden vil naturvidenskaben have forklaret, hvordan det hele er gået til. Men den kan ikke forklare ’hvorfor’ – og det er det, vi allerhelst vil have svar på.«

Måske er det læren, som står tilbage efter sommerens ophedede trosdebat: På den ene side har vi nemt ved at forkaste forestillingen om en alfaderlig Gud, som sidder deroppe over skyerne og dømmer levende og døde. På den anden side har vi svært ved helt at undslå os behovet for at tale om alt det, der ligger uden for naturvidenskabens domæne. Tidligere havde vi statskirken til at fortælle os, hvad vi skulle mene, men i dag er markedet for religion liberaliseret og den kollektive kristne gudstro skiftet ud med en individuel åndelig søgen. Men forskellen er den samme. Uanset hvor vi finder ordene – om vi henter dem fra et poetisk, et spirituelt eller et religiøst vokabularium – så har de fleste af os brug for et sprog, der kan rumme uvisheden. Så vi sammen kan tale om det, ingen af os ved noget om.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Arne Thomsen
Ejvind Larsen og Arne Thomsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

At skille viden fra ånd er vist et europæisk dilemma.
I alle andre kulturer er så vidt jeg kan se verdensforståelse og religiøs forståelse identiske. Det var det også i det gamle Grækenland.
Problemet er for mig at se, at de mellemøstlig religioner: Jødedommen, kristendommen og islam aldrig har dækket Europas behov, hvorfor der altid har været en opposition mod den totale religiøse underkastelse i Europa.

Ejvind Larsen, Flemming Berger, Palle Yndal-Olsen, Dennis Lydker og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

Landets intelligentsia i frit fald. I guder !!!
Religion, uanset afskygning, er åndelig atavisme - intet andet.
Du kan snakke og forklare og henvise og tale for din syge moster men vi kommer ikke uden om at religion er et overflødigt levn fra en tid hvor man ikke fattede en bjælde - hvilket som bekendt efterlader en åben ladeport til at enhver landsbytosses flygtig mavefornemmelse, om dette eller hint, kan opløftes til hypotese for tingenes tilstand.
Det er vist kun mennesker med en helt bestemt kombination af arrogance og uvidenhed, der ikke fanger en sådan degeneration i opløbet.
Hvad bliver det næste?

Kim Houmøller, Palle Yndal-Olsen, Niels-Simon Larsen og Ole Steensen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Hvad er det, præsterne får deres løn for ud over det med at døbe og vie folk? Her mener jeg den substans, som en ateist ikke kan skrive under på?
Et sprog til uvisheden har vi. Jeg mangler et klarhedens sprog.

Peter Bastian satte fingeren meget tydeligt på sit eget religiøse behov i Apropos på P1 mandag før jul: han havde fundet den ubetingede kærlighed, han havde søgt siden barn.
For andre, der som jeg, i og for sig mener at have oplevet ubetinget kærlighed som barn, imødekommer religionen fremadrettet dette behov. Men det er ikke gjort med det, det er også et livssyn, der sætter generøsitet over smålig kalkulation.
Og styrken er, at Gud ikke er i verden - i modsætning til andre religioners forestillinger.

Kære Peter Knap
Jeg tror ikke på nogen guddom, spøgelser, nisser, julemanden eller Bermudatrekanten osv, fortsæt selv.
Hvad er det egentlig jeg ikke tror, jeg tror på?

Gorm Lerche, Kim Houmøller og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne kommentar

Jeg tror - nåh nej - jeg gætter, at fysikprofessor Jens Martin Knudsen havde ret angående naturvidenskaben: "Men den kan ikke forklare ’hvorfor’ – og det er det, vi allerhelst vil have svar på."

Steffen Gliese, Karsten Aaen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

De fleste ateister jeg kender er nærmere "anti-teister" og deres dogmatiske had til religion minder i sig selv om en slags nyreligiøs fundamentalisme.

Jeg er ikke nogen fan af bogens religioner men den marxistiske religionskritik - som desværre er Marx's eneste levn i moderne tænkning - er forholdsvis grovkornet og passer kun på moderne, etablerede religiøse udtryk. Religion som uærlig 'forførelse' af masserne kan ingenlunde findes i shamanistisk eller polyteistisk religion før de store monoteistiske religioner.

Vi har uden tvivl brug for en åndelig dimension, der i sagens natur ikke kan have en materiel-logisk forklaring. Transcendens er jo ikke fysik!

Det vi ser i dag er dog ikke individualiseringen af åndelig søgen men nærmere en afspiritualisering, der via korrumperet og forvaskede floskler om "mindfullness" og vestlig yoga etc søger at legitimere samtidens hyper individualistiske ego tripper kultur.

Hvis du ønsker en ægte religiøs oplevelse, så læs Bhagavad Ghita eller gransk fortidens teologi/filosofi, læs Plotinus' Enneaderne eller Platon eller Augustin eller sufi muslimsk filosofi.
Drop de underbegavede og åndsløse selvhjælps bøger, der blot søger at bemægtige sig åndslivet som endnu en dimension af vores besættelse af os selv.

Ejvind Larsen, Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Flemming Berger og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar

Nogle spørgsmål er a priori absurde. 'Hvad er meningen med universet?' f.eks.
og 'hvad er meningen med at jeg er til?' ligeledes
Skabelsen sker uden mening. Universet er her bare , du er her bare. Find selv en mening med dit liv.
Det er der mange der har det svært med. Dette tomrum skaber frygt derfor fylder vi tomrummet ud med mening og betydning. En betydning er har en relation til os selv. Men sandheden er nok at vi i universet Forsvinder vi og vores solsystem vil det i universel sammenhæng være en ubetydelig hændelse

Gorm Lerche, Ejvind Larsen og Kjeld Jensen anbefalede denne kommentar

ups en rettelse:
En betydning der har en relation til os selv. Men sandheden er nok at hvis vi og vores solsystem forsvinder vil det i universel sammenhæng være en ubetydelig hændelse

Ole,

Du udtrykker jo blot den moderne eksistentialistiske myte, som den ses hos eksempelvis Sartre og Hemingway. Den har ikke større patent på sandheden end romantikkens panteistiske idéer eller tidlig græsk filosofi.

At mening skulle være en individuel, relativistisk størrelse, som vi selv må finde er jo i sig selv et - mere eller mindre - ubegrundet forsøg på at 'få svar' på verdens mening eller mangel på samme. Du må blot være bevidst om at du selv - ligesom vi alle gør det - ligger under for en række ideologier/diskurser, der på ingen måde er objektive. I religionshistorien kalder man ofte liberalt demokrati, eksistentialisme og individualisme for det moderne menneskes myter. Netop fordi vi tager deres sandheder 'for givet' og fejlagtigt stoler på deres objektive sandhed.

Vi kan derfor med ligeså stor autoritet - eller mangel på samme - sige at skabelsen sker MED mening, som vi endnu ikke har fundet eller en mening, som vi måske har forladt i tidens løb. Udsagnet er ikke mere eller mindre sandt end dit - meget tidstypiske - udsagn. Det er blot udtryk for et andet verdenssyn/ideologi end den individualistisk-eksistentialistiske.

Ejvind Larsen, Peter Knap, odd bjertnes, Niels Duus Nielsen, Flemming Berger og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar

Hvorfor, skriver marsforskeren, hvor hvorfor vel kan besvares med "de troendes" kristne (jøder og muslimer) ønsker om at genere andre. Men hvorfor skal vi belemres med al den religionssnak, i en tid, hvor vi jo godt ved, at naturen kan vi ikke bestemme eller herske over. Det fatter jeg ikke, men det er ret irriterende at høre om ånd, og manglende ånd, fra en omverdenen, som ikke har styr på hverken bibel eller koran. Hvis nogen kan høre gud eller guders stemmer, som nogle giver udtryk for, så vær så venlig at blande os andre ind i det. Men Bertel Haarder, Birthe Rønn og Esben Lunde insisterer fra deres egen planet på ånden, opsætter normer for samværsformer, hvorfor religion i mange sammenhænge er en lænke, som hindrer ens fri udfoldelse.

Dennis Lydker: Ja du hygger dig med en akademisk stiløvelse der går på 'du ligger under for .....'
Jamen jeg er ganske sikkert under indflydelse af andre før mig, men det gør vel ikke mine mening mindre eller mere gyldig? Prøv at forholde dig til udsagnet i stedet for.
Naturligvis skal man ikke gå hen og blive dogmatisk om dette emne hverken i den ene eller anden retning, og jeg vil da gerne give den indrømmelse til dem, der tror på en guddommelig styrelse, at jeg da ikke er helt fast i kødet hvad det angår - det kunne da tænkes at virkeligheden som vi erkender den blot er del af den meget større og dybere virkelighed ,som vi blot ikke kan opfatte.
Jeg vil dog betragte det som tidsspilde at bruge tid og kræfter på at gøre mig forestillinger om denne

Sören Tolsgaard

Vorherre bevares!

Naturligvis går Folkekirkens procentvise andel af befolkningen ned, når antallet af etniske danskere daler, mens antallet af indvandrere med anden kulturel baggrund stiger.

Jeg konstaterer, at 77,8% af Danmarks befolkning anno 2015 er medlem af Folkekirken, mens tallet i 1984 var 91,4%. I de i mellemtiden forløbne 30 år er andelen af indvandrere steget kraftigt, så disse nu inkl. efterkommere (vistnok kun 2. generation medregnes) udgør 11,6% af Danmarks befolkning. Ifølge Danmarks Statistik vil denne andel i 2050 være omkring 18%.

I 2012 betragtede 4,2% af Danmarks befolkning sig som muslimer og andelen er hurtigt stigende. Omkring 2-3% tilhører andre kristne trossamfund, herudover er der uorganiserede kristne (inkl. undertegnede, som stadig har veneration for Folkekirken, om end også forbehold) samt andre religioners tilhængere.

I 2006 angav kun 5,4% af befolkningen, at de ikke havde nogen religiøs tilknytning, og kun 1,5% opfattede sig selv som ateister. Denne lille andel af befolkningen er til gengæld meget højlydt og betragter sig vistnok i høj grad som pionerer, hvis overlegne budskab givetvis vil overtage verden, mens alle religiøse betragtes som patologiske idioter. Hvis de mest rabiate blandt disse ateister får magt som de har agt, vil religionsforfølgelserne nok antage lige så voldsomme proportioner, som under mange andre totalitære regimer.

Det vil dog næppe komme til at ske, for de fleste indvandrere er mere religiøse end de etniske danskere. Vi kommer til at leve i et kulturelt mere mangfoldigt samfund, og det vil nok få flere etniske danskere til at værne om egne kulturelle traditioner.

Steffen Gliese, Ejvind Larsen, Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Dennis Lydker og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Ole,

Det er selvfølgelig din gode ret. Jeg synes blot at din første kommentar virkede skråsikker. Det er ikke automatisk - som du gav udtryk for - forfejlet at tro på en mening med universet eller vores liv. Det er, som sagt, blot udtryk for en anden verdensopfattelse, der er ligeså ubeviselig i materiel forstand, som den moderne sekulariserede eksistentialisme.

Jeg vil mene det er et fattigt sind, der ikke ønsker at forstå den "dybere" mening med verden, hvor umulig den end må være at finde. Det er da klart sjovere og mere intellektuelt stimulerende at forholde sig til de 'store' spørgsmål end at kaste håndklædet i ringen og trække sig tilbage i individualismens ideologi.

Jeg skal undskylde, hvis følgende opfattes som endnu en "akademisk stiløvelse" men Religionshistorikeren Mircea Eliade arbejdede med konceptet "Historiens Terror". Her mente han at det modernistiske, sekulære samfund have forvist mennesket fra den cirkulære tidsopfattelse og derved underkastet os den linære tids eksistentielle angst også kaldet "historiens terror". Hans præmis er at mennesket fundamentalt ikke kan opnå eksistentiel tilfredshed i modernitetens sekulære,indadsøgende og relativistiske individualisme. Vi er, om vi ønsker det eller ej, et Homo Religiosus, som han siger.

Men tænk eventuelt over hvor ofte du ser klassisk, sekulær eksistentialisme udtrykt i medier, kommentarfelter, på uddannelser eller på arbejdet. Livets eksistentielle meningsløshed er i sig selv blevet en af de "store fortællinger", som vi tager for givet og som vores moderne samfund filosofisk bygger på. I det lys er eksistentialismen nærmere samfundslegitimerende end samfundskritisk.

Jeg håber du tolerer stiløvelsen.

Steffen Gliese, Ejvind Larsen, Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen og Arne Thomsen anbefalede denne kommentar

Mennesket er et nysgerrig væsen. Mennesket elsker mystik. Mystikken har altid fascineret alle menneskelige racer. Institutionaliseringen af religionerne begrænser mennesket kreative evner. Mennesket er ikke indrettet til at blive styret af institutioner. Derfor er det vigtigt at skelne institutionen kirken og Gud.
Jeg kommer fra en kultur som tror på at guddommelige og naturen og dyr har en sammenhængskraft.
Animismen grund forståelse er alt levende har sjæl. I kristen forståelse er mennesket overlegen i forhold til andre levende væsner.
Klimaændringer og forurening skaber voldsomme ændringer i vores lille planet. Hvad med at forstå naturfolks filosofiske tankegang.

Anne Eriksen, Ejvind Larsen, Jakob Lilliendahl, Flemming Berger og Arne Thomsen anbefalede denne kommentar

Dennis Lydker
Jeg accepterer den ikke. Du skriver : Jeg vil mene det er et fattigt sind, der ikke ønsker at forstå den "dybere" mening med verden". ........Du håner jo alle andre tænkende.

Dennis:
'der ikke ønsker at forstå den "dybere" mening med verden, hvor umulig den end må være at finde'
Alt respekt for det - blot oplever jeg at det alt for tit ender med letkøbte 'dybsindigheder', hvor der snydes på vægten. Der siges meget vrøvl i dybsindighedens navn. Der er folk, der påstår de besidder særlig indsigt, der åbenbart er os andre beskåret, og som vil os havde til at ukritisk tro på dem - jeg tillader mig at være skeptisk

Vibeke Rasmussen

Enhver salig i sin tro, og hvis ellers jeg besad evnen – eller trangen, behovet? – ville jeg vælge troen FSM, The Flying Spaghetti Monster. Der er der trods alt humor inde over. Og selvironi. Desuden er jeg ejer af et fint gammelt dørslag af blå emalje, så det skal ikke komme an på dét …

Men spøg – eller er det nu også dét? – til side, kan jeg respektere enhver slags troende, så længe jeg ikke bliver udsat for missionering. Men det gælder nu også alt andet end religiøs tro.

Vibeke
Jeg synes ikke det er morsomt du tager gas på de som ikke tror. Det mener jeg ikke jeg har gjort om de som tror. Sjovt nok er den slags noget som brænder i hukommelsen, som da Jeanne d'Arc blev brændt på bålet.

Touhami Bennour

Underligt der tales om den moderne vision, men så tales om de arabiske-Islamiske region som om den sidder fast, og de var siden 14 hundert år; Hvis man taler om modernitet så skal det være overalt. Faktisk der tales I Øjeblikket, efter de arabiske forår, hvilke "holdepunkter/holdemærker skal sætte I stedet for religion. Og det var I en artikel I en stor arabisk magazine. Jeg skal minde om at hidtil alt er referet til religion, national identitet. fødevare mærker, familier construction, etc.. refererer til religion, der får man IDENTITETEN . Men hvis de lande fytter reel eller potentielt til En "verdslig verden" eller laicitet, så hvor finder man "holdepunkter". Jeg har deltaget i den debat. og vi fandt først de traditionelle democratier har skiftet "Religion ud med nationalstaten". Det er min mening og andre som lever og i Europa. Dette er min pointe: Europa har (med variationer) flyttet fra religion til Nationalstaten. Mange mindes om deres barndom eller ungdom, hvor som spejder med ryksæk, hvor der står en mærkat "danmark" på, og de var meget begejstret af det, og man reklamerer fødevarer at de er "dansk" med flag. Jeg nævner her kun de vigtiske karakter af nationalstaten som folk tror på virkeligt. Nu er vejen åben for de arabiske lande (eller nogle af dem) at finde de holde punkter, men de tager tid at ændre så mange aspekter i samfundet. Det første skridt er lavet og det er "Verdslig" stat. Jeg tror også man må følge kritisk den udvikling af det muslimsk samfund i danmark, det er ikke sikker at det vil holde til de muslimske/religiøse regler og skikke, så bliver det uden det oprindelige lande, for de har sikkert skiftet spor. Hvis danskere har en paradoksal holdning til folke kirke, det skyldes folkekirken respekere "natonalstaten" og danskere i øvrigt, og alt som er knyttet til den danske nationalstat er velkommen.

Vibeke Rasmussen

Ole Rasmussen, og det er så heller ikke det, jeg gør. Men jeg vil alligevel godt undskylde, hvis du føler dig ramt. Og beklage din tilsyneladende mangel på humor. Samtidig med, at jeg ikke helt forstår, at du ikke synes, at det er i orden, at jeg udtrykker min holdning.

Kjeld Jensen. Hvad du tror på og ikke tror på er vel dit personlige problem.
Da jeg som ung havde dybe overvejelser om min religion, slog det mig, at alle folkeslag uanset hvor man fandt dem havde en religion. Jeg valgte så at tro, at mennesket var et religiøst væsen og det er et spørgsmål om hvilken tro frem for ingen tro.
Religion er ikke kun mystik og fantasivæsner, ej heller er det personifiserede guder.
Religion kan som hos grækerne være en forståelse af verden gennem matematiske studier.
Jeg tror på videnskaben som en central del af min verdensforståelse. Jeg har intet problem med at se naturlove og kræfter i samme lys som "naturreligioner" ser ånder som styrende magter.
Især markedskræfterne minder om en koleriske gud, der er meget svær at please. Lykkes det kan kræfterne dog belønne dig rundhåndet.
Minder det ikke om religion?

Karsten Aaen, Steffen Gliese og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Vibeke
Indledningen : "Enhver salig i sin tro" er ikke morsomt. Det er ironi. Ironi er en måde at udtrykke sig på, ved at sige det modsatte af, hvad man mener. Ved fx at drille, lave sjov eller demonstrere uholdbarheden af et synspunkt... Wikipedea.

I min optik er det udtryk for en holdning som på andres vegne er bedrevidende, kan opfattes som belærende, og det er ikke i orden. Dit personlige synspunkt er en blanding af ironi og selvironi for så at skrive, du seriøst kan favne ALLE slags tro (sretninger!)....

Der gøres en hel del fantasifulde krumspring for at fortrænge og udsætte den åbenlyse erkendelse at religion, som ramme og sprog til at forklare universet og vores umiddelbare omstændigheder er aldeles passé og i dag virker mod hensigten.
Med samme formål fremsættes også en del fuldstændigt vanvittige og bevidst falske påstande om det system vi har udviklet til at erstatte religion, med det formål at sikre fremskridt for alle mennesker - ikke kun de salvede - den moderne videnskab. Menneskets, til dato, største bedrift.

Religion giver ikke længere ro og tryghed til menneskeheden.
Religion er ikke længere det system der afhjælper dødsangst, irrationel frygt og andre psykologiske svagheder.
Religion er ikke længere et hensigtsmæssigt redskab til at overlevere visdom og indsigt mellem generationer eller til at sikre en fælles referenceramme på tværs af stammer.

I dag er religion en perversion af løgn og bedrag. Dette gælder i særdeleshed for de monoteistiske sekter, der langt har overleve egen udløbsdato, men det gælder i princippet for samtlige organiserede former for overtro.
Vi kommer ikke videre før vi smider denne åg - dette møllehjul, der trækker alle mennesker ned i sølet. Reducerer visdom og horisont, skaber splid mellem fastlåste dogmer, kultiverer samfund af syg menneskelighed og fordomme, samfund baseret på ignorance, frygt og underkastelse.

Ja man kan med stolthed kalde sig anti-teist - for gudsdyrkelse er den mest stupide og skadelige
af samtlige menneskelige opfindelser.
Der findes kun én reel undskyldning for et så primitivt verdens- og menneskesyn: DUMHED

Niels Duus Nielsen

Gorm Lerche, jeg er helt enig med dig. Men du skal måske lige tage højde for, at ikke alle mennesker er så intelligente som dig. Om man er klog eller dum er jo en relativ størrelse. Rent statistisk er halvdelen af menneskeheden mindre kloge end den anden halvdel, og kan derfor karakteriseres som dumme.

Desværre tror jeg ikke, du omvender mange dumme mennesker ved at kalde dem dumme, gid det var så simpelt. Men som Dunning-Krüger har ført en slags bevis for, så hjælper det ikke engang at vise dumme mennesker, at de tager fejl, de er så at sige for dumme til at forstå det. Så der skal andre metoder i brug, hvis man ønsker at prædike for flere end bare for koret. Hvilke metoder? Jeg aner det ikke, men jeg arbejder stadig på det.

Du har selvfølgelig helt ret Niels.
De fleste dage burde jeg i virkeligheden helt afholde mig fra at kommentere - min vrede og frustration leder ofte til nedladende sprogbrug og skygger for konstruktiv indsigt og debat, hvilket er beklageligt.
Det er også derfor jeg kører på fjerde pseudonym på få år. De andre er udelukket fra at kommenterer. Selv mit oprindelig navn, som trods alt er abonnent, er udelukket;)

Vibeke Rasmussen

Ole Rasmussen, ikke alene lægger du alt for meget i min kommentar. Du misforstår den også, og hvad værre er, du misfortolker den.

Når jeg skriver, 'Enhver salig i sin tro', er det lige præcis, hvad jeg mener. Lige ud ad landevejen, blottet for ironi og skumle bagtanker: Enhver salig i sin tro. At det overhovedet kan mistolkes, kommer helt ærligt fuldstændig bag på mig.

Og nej, mit personlige synspunkt er ikke, som du påstår, en blanding af ironi og selvironi – selv om jeg gerne bekender mig til begge dele; bare ikke lige her og slet ikke i forbindelse med debatter om tro.

Og nej, jeg skriver heller ikke, som du også fejlagtigt citerer mig, at jeg "seriøst kan favne ALLE slags tro (sretninger!)". Det hverken skriver eller mener jeg. Dét, jeg derimod skriver, er, at jeg respekterer "enhver slags troende" (men ikke af den grund nødvendigvis accepterer eller 'favner'!) med den for mig væsentlige tilføjelse: Så længe de undlader, uden en forudgående invitation fra mig, at prøve at omvende mig. Dér slutter min tolerance.

Når jeg nævner FSM, er det ganske rigtigt fordi jeg holder af deres Monty Pythonske ironi og humor. Men når jeg stiller mig tvivlende over for mit eget udsagn 'Spøg til side', er det skam alvorligt ment. Ja, FSM er opstået som en 'joke', men der er vist mere bag end som så. Noget jeg stadig har til gode, men har planer om, at sætte mig nærmere ind i.

Jeg vil dog godt rette én ting i min kommentar, nemlig, at hvis jeg var disponeret for at tro, ville jeg vælge FSM. Det forholder sig nok snarere sådan, at netop fordi jeg ikke er, interesserer 'bevægelsen' mig.

Men ellers står jeg ved, hvad jeg har skrevet, og at det på ingen måde var ironisk ment. Ligesom intet, og det må du tage mit ord for, i det ovenstående skal opfattes ironisk. Medmindre det er efterfulgt af en såkaldt 'blinke-smiley'. Hvis nogen alligevel, på trods af min forsikring om det modsatte, vælger at se ironi, hvor ingen er tilsigtet, fralægger jeg mig ethvert ansvar.

Jeg respekterer ikke nødvendigvis folk tro, men jeg kan godt respekterer folk, der tror. Det handler ikke om deres tro, men om hvordan de er som mennesker. Tro kan gøre mennesker snæversynet, dogmatiske og fordømmende, men den kan da også gøre dem åbne, generøse og empatiske. Det drejer sig ikke så meget om hvilken tro de har, men mere om, hvordan de tror. Tænk blot på to typer som Marie Krarup og Johannes Møllehave, som begge kalder sig kristne - de har ikke meget tilfælles. Tro kan både adskille og forene

Touhami Bennour

Det er ikke let at demoktariet grundlæggere har opfundet dette system, netop for at give frihed til at tro eller til at have en mening man vil, forudsat man ikke bruge vold. Det der adskiller demokratiet fra de andre systemer er Vold, I demoktiet er der 0 vold. Man kan desværre ikke lovgive mod hatspeak, da det kan være kun forbigående.

Min personlige holdning til det her er den her: Det kommer helt an på hvad man forstår ved religion.

Forstår man religion som stive, strunke, rigide strukturer, der står klippefast som de bogstaver der står skrevet i bøgerne og hvis aldrig kan ændres eller tolkes ind i en moderne verden. Eller forstår man religion som noget transcenderer bøgernes verden. Og således bliver til i det enkelte menneskes egen personlige erfaring med det transcendente eller det guddommelige.

Hvis man forstår religion som det første vil man stædigt holde fast i religionen som ydre form og til stadighed holde fast i, at der er love, regler og påbud og forbud, der skal følges. For at man kan være buddhist, hinduist, muslim, jøde eller kristen. Og så har vi faren for fundamentalisme og det at slå hinanden i hovedet med tykke bøger rent mentalt, hvor man hævder, at netop man har fundet Sandheden, den religiøse sandhed. Og hermed har vi også faren for at religionen kan blive gift med maghthavernes verden og blive brugt til undertrykkelse og forfølgelse af anderledes tænkende, uanset hvem det er og hvor de bor i verden.

Hvis man forstår religion som det andet, vil man have en (dyb) indre forståelse for at folks religiøse erfaringer kan udvikles til en egentlig åndelig spiritualitet, den indre vej, som de skal gå for at nå frem en erkendelse af gud. Og at alle mennesker har en del af Lyset (gud) i sig. Og de mennesker, der i vor verden i dag mener og føler det her, de vil have - og har - en fleksibilitet i sig, både mht. tolerance og frisind overfor andre menneskers tro og overfor hvordan man læser skrifterne fleksibel, så de tilpasses til vor moderne tid. Og her bliver den religiøse og spirituelle oplevelse af transcendens (guds nærvær) i hver enkelt vigtigt.

Og som jeg ser det med de konflikter der er i dag i verden, handler det netop også om dette her. Mange mennesker, inklusive Islamisk Stat i Mellemøsten og fundamentalistiske kristne og buddhister kan måske (endnu) ikke helt slippe den der med at sandheden står skrevet i en bog, der er skrevet for mere end 1000 eller 3000 år siden. Og det nye, den spiritualitet, der netop er kendetegnet ved den personlige oplevelse, den personlige erfaring af transcendensen (guds nærvær) er ikke helt taget til i styrke endnu. Og det skræmmer Islamisk Stat, magthaverne i forskellige samfund i verden samt fundamentalisterne indenfor alle religioner, fordi så vil de ikke længere have magten og definitionsretten til at definere hvad der er en god kristen, en god jøde, en god muslim eller en god buddhist eller hinduist. Hvis alle selv kan definere dette, mister de magt. Og derfor kæmper de for at beholde den. Mit håb er at de der går på denne vej, denne magtens vej, jeg her har beskrevet, at de vil tabe...

Og at vi, der går på den spirituelle vej vil vinde...

Anne Eriksen, Jørn Andersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Det er en mærkelig verden vi lever I. Hele det sidste århundert, den tyvende århunfdert var et helvede på Jorden I Europa selv. Jeg nævner ikke kolonitiden som jeg selv ofre af, eller var jeg aldrig kommet til Damark. Og disse magthaver om de hedder Coty, eller Hitler var ikke religiøse. Jeg ved det hvorfor er det sådan derfor jeg blev Marxist siden jeg var teenager. Problemet er meget enkelt: jeg har ikke på forhånd tillid til nogen menneske, religiøse eller seculair; og her kommer nøvendighed at etablere demokratiet, så alle kan deltage I samfundets førelse. Jeg tror det har man det I Danmark?

Touhami Bennour

Lennart Kampmann, du er heldig, jeg så at jeg har anbefalet din kommentar, jeg ved ikke hvordan det skete. Godt nyt år alligevel.

Niels-Simon Larsen: Det ved jeg ikke. Men her er en agnostiker!
Som agnostiker mener jeg det er umuligt at få nogen sikker viden om troens genstand, det er derfor tidspilde af bruge sin tid på spørgsmålet

@Niels-Simon Larsen

"Er der en ateist til stede, og kan jeg være sikker på det?"

Som bekendt kan man ikke være sikker på særligt meget. Hvad med dig selv? Er du ateist? Er du sikker på det?

Lennart Kampmann

Der er en ateist til stede, men det kan du ikke være sikker på. Ateisten er dog sikker på at han er til stede.

Det underliggende spørgsmål om man egentlig findes og overhovedet kan stole på sine sanser besvares bedst ved at spise en bøf. Den virkelige verden er et fremragende sted for sådanne sysler.

Men her er hjælp:
Hvis man ikke findes, giver det så mening at diskutere med sig selv om man findes?
Altså kan man stille spørgsmålet om man kan være sikker, kan man altid være sikker på at tvivlen findes. Det ved man med sikkerhed.
Og skulle det være således at man i virkeligheden ikke findes, er det alligevel omsonst at tænke over det. For så er der ingen der bekymrer sig om det.

Alternativt kan man teste sine neuroner med en nål i fingeren. Hvis der opleves smerte, kan man konstatere at et kredsløb fungerer.

Skal man være konstruktiv, må rådet være at man rejser sig fra stolen og går i haven for at gøre noget nyttigt i stedet for. Tænk mindre og fej fliserne....

Godt nytår
Med venlig hilsen
Lennart

Når man betænker det hav af religiøse tænkere der gennem århundrede har brugt deres liv på at grunde over 'Gud's natur', 'livets mening', 'det evige liv' etc. etc. må jeg udbryde hvilket spild af liv!
Tænk hvad de udmærkede tænkere kunne have udrettet, hvis de i stedet havde rettet deres tanker mod dette liv, og hvordan det kunne blive bedre. Ingen kan vide hvordan vi kan gøre os fortjent til livet hinsides- og om det findes.

Ole,
Langt de fleste moderne tænkere retter deres tanker mod "dette liv". Det er faktisk et relativt fåtal, der beskæftiger sig med 'usexede' emner som teologi, religions fænomenologi osv. Jeg ville nærmere vende den om: Sikke et spild af liv det er konstant at slå hovedet mod meningsløshedens mur. Lad i stedet mennesket finde og søge mening. I dag forviser vi sindet til et materielt fængsel, hvis grænser det ikke må bryde af frygt for at forbryde sig mod det regerende filosofiske paradigme om positivistisk rationalisme.

Et spild af liv, hvis du spørger mig.

Niels-Simon Larsen

Søren: Vi er enige. Man kan ikke være sikker på ret meget, og ja, jeg er ateist, men det kan være svært at få andre til at tro det. Ydermere er det svært at forklare, hvad det er. Hvis jeg nu siger, at jeg ikke tror på, at der er en kærlig gud ’derude’ et eller andet sted, så skal der i forvejen have været en person, der er kommet med den påstand. Vedkommende skal også have forklaret, hvad der ligger i ordet gud og desuden, hvad en kærlig gud er. Ordet ateist har den svaghed i sig, at det ikke er noget i sig selv, men bare er en benægtelse af noget andet, som nogen hævder eksisterer.

Det er en skam, at der ikke tales mere om tomheden. Taoisterne gør det på denne måde (i Hugo Hørlych Karlsens oversættelse):
Tredive eger side ved side i et tomt hjulnav.
I dets tomrum er hjulets nytte.
Vi brænder ler til en krukke.
Hvor der intet er, er krukkens nytte.
Vi tømrer døre og vinduer til et værelse.
I disse tomme rum er værelsets nytte.
Så nytten af det, der er, får vi ved at bruge det, der ikke er.

Den slags er meget sjovere at tale om end Kristi genopstandelse.

Niels-Simon Larsen

Lennart: Vi befinder os i en meget stolt tradition af meningsløse diskussioner. Man har vel lov at spørge, hvad vi ellers skulle lave?
Gamle Gorgias kom med disse interessante påstande:
1. Intet er til.
2. Selvom noget var til, ville det ikke være begribeligt for et menneske.
3. Selvom det skulle være begribeligt, ville det være umuligt at forklare andre.

Du anbefaler, at man spiser en bøf eller fejer fliserne. Ja, men hvorfor det? Du anbefaler også selvskade med at stikke sig med en nål. Det har vi også gjort siden tidernes morgen. Hvad er det, der er i vejen med os? Nu er vi ved at ødelægge Jorden bare for at mærke, at vi eksisterer. Jeg kommer lige til at tænke på den banale sang: ”Rør ved mig, så jeg mærker at jeg lever”. Er det ikke mærkeligt, at vi ikke har nøjedes med det? Der er et eller andet helt pivgalt med os.

Man kan blive ved med at snakke om det her, så det er måske bare det, vi skal? Så laver vi ikke så mange ulykker.

Sider