Leder

Et sprog til uvisheden

Debat
28. december 2015

Vores forhold til religion er tvetydigt. På den ene side er folkekirken under pres, medlemstallet falder, og langt færre danskere bliver i dag døbt, konfirmeret og viet end for bare få generationer siden. På den anden side er vores religiøse nysgerrighed intakt, vi er i stigende grad optaget af den alternative verden med mindfulness, meditation og åndelig træning, og i den seneste værdiundersøgelse erklærer hele syv ud af 10 danskere sig enige i udsagnet: ’Jeg er et troende menneske’.

Troen har med andre ord stadig fat i os, selv om kristendommen mister fodfæste – og alligevel vånder vi os hver gang, det religiøse viser sig offentligt frem. Det skete senest i sommerens debat om forskningsminister Esben Lunde Larsens (V) tro på »en skabende Gud«. Her blev religion og videnskab fremstillet som en grundlæggende konflikt mellem to uforenelige verdenssyn, der gensidigt udelukker hinanden: Enten står man på Darwins side, eller også står man på Guds, lød det. Men der findes en anden og mere forsonlig tilgang, der ser tro og viden som to uafhængige sprogspil, der opererer på hver deres frekvens og derfor ikke behøver at komme i konflikt: Mens naturvidenskaben tager sig af den fysiske verden, tager religionen sig af den metafysiske – eller som Jens Martin Knudsen, den nu afdøde marsforsker og professor i fysik, engang har formuleret det: »Jeg er sikker på, at tusind år ude i fremtiden vil naturvidenskaben have forklaret, hvordan det hele er gået til. Men den kan ikke forklare ’hvorfor’ – og det er det, vi allerhelst vil have svar på.«

Måske er det læren, som står tilbage efter sommerens ophedede trosdebat: På den ene side har vi nemt ved at forkaste forestillingen om en alfaderlig Gud, som sidder deroppe over skyerne og dømmer levende og døde. På den anden side har vi svært ved helt at undslå os behovet for at tale om alt det, der ligger uden for naturvidenskabens domæne. Tidligere havde vi statskirken til at fortælle os, hvad vi skulle mene, men i dag er markedet for religion liberaliseret og den kollektive kristne gudstro skiftet ud med en individuel åndelig søgen. Men forskellen er den samme. Uanset hvor vi finder ordene – om vi henter dem fra et poetisk, et spirituelt eller et religiøst vokabularium – så har de fleste af os brug for et sprog, der kan rumme uvisheden. Så vi sammen kan tale om det, ingen af os ved noget om.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Ole: Hvorfor er det spild af liv at tænke over livets mening? Hvad skulle vi ellers lave? Jeg ved godt, at du tænker på, at vi kunne have opfundet det økologiske landbrug og de sociale fællesskaber, men den slags har vi åbenbart ikke været til - endnu.

Lennart Kampmann

@ Niels-Simon Larsen
Det er dig der tvivler på hvorvidt ateisten er tilstede. Ikke mig.

med venlig hilsen
Lennart

Niels-Simon Larsen: Der er tidspilde at tænke over om livet har en mening - altså: hvorfor er jeg til?. Vi er her bare, er 'kastet op på livets kyst'. Ingen højere magt har en plan med vores liv.
Det er til gængæld værdifuldt at tænke over: hvordan kan jeg gøre mit liv meningsfuldt?

Sören Tolsgaard

"Kend dig selv" [Thales]

"Det eneste jeg ved er, at jeg intet ved" [Sokrates ifølge Platon]

De græske visdomsord udtrykker klart, ligesom orientalsk filosofi, at fænomenernes verden er Maya - en skyggernes leg af illusioner. Naturvidenskaben kan beskrive sådanne fænomeners lovmæssighed, men ikke trænge ind i deres egentlige væsen, der må opleves i bevidstheden, som i sin essens er skabelsens helt grundlæggende årsag, og som derfor må udforskes via selverkendelse og selvransagelse.

Man kan mene, at denne opfattelse er noget vrøvl og at en sådan undersøgelse er tidsspilde, og at det er meget vigtigere at få så meget som muligt ud af den materielle om end flygtige, fænomenernes verden. Eller bevidstheden kan som alternativ mere eller mindre troende eller skeptisk begive sig på rejse ind i sjælens kringelkroge, idet man i hvert fald ikke på forhånd ved, hvad der eventuelt ligger skjult.

Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Nogle aspeker er spædende når det gives I videnskab en forklaring, bedre end religion, for ex.: når vi sidder med hovedet ned ad I denne side af globussen mens solen skinner I Amerika, hvorfor falder vi ikke. det skyldes "tygdekraften" det er exempel hvor narurvidenskab vinder over religionen. Det er klart det er blevet meget nemmere at forstår hvad der foregår I Universet. Men mennesker som Aristoteles sagde er "social" og kan han ikke undgår det samfund han lever I. Derimod det ser ud de fleste ser tingene meget vilkårligt og ud fra individuelsvinkelspil. Samfundet er mere end antal af dets individer.

Touhami Bennour

Erratum, det skal være aspekter. tyngdekraft.

Lennart Kampmann

Se gerne Neil Tysons forklaring igen. Jeg har allerede linket til den. Videnskab er opdagelsernes filosofi, mens religion er ignorerende filosofi. Gud findes kun der hvor mennesket endnu ikke har afdækket mørket med videnskab.
Med venlig hilsen
Lennart

Touhami Bennour

Man kan lave videnskab uden at vide det, som det siges på fransk. I alle tider har universet fascineret mennesker og nogle meget dybt, den definition fra Aristoteles om Tid er de bedste også videnskabsmænd bruger, og den siger: "tid er de antal begivenheder, der følger hinanden I før og efter". Aristoteles man kan ikke sige han er videnskabsmand I modern forstand. Men tidsregning er meget gammel, seksinstyvende(60 seconder) har existeret siden Babylon. Ligesom antal årets dage også fra Babylonstid(omkring 365 dage) . Der har være meget genial førsøg om at kende naturfenomener I alle tider. De var ikke noget I vejen med de menneskes intelligens og interesse til viden, men der manglede experementeringsmetode,og den kom senere. Det er ikke noget med (mørke og lys) men den experimentale metode manglede. De har været mennesker meget interesseret I viden I alle tider. Einstein virker for mig mere interessant end Newton, og ham mere interessant end galilea osv. Når Jesus taler om "vej" synes jeg, jeg kan stadig bruge den vendig. Grækerne talte om Kronos(tid) det var en opdagelse alligevel, selvom det virker bare retorik for os.

Touhami Bennour

Lennart, jeg har set Neil Tyson. Islam også kalder den preislamisktid for mørketstid, men mener deres leve made var barbarisk, og det er paradoxalt for disse civilisationer var også store og de har skabt mange ting, hjulet, tidsregning, bogholderi og forfatning osv. men det sker at de begraver deres mennesker levende, det er barsk. Islam kalder den tid for "Jahilyya" betyder uvidenhedstid. Men jeg synes ikke, vi er ikke bedre end dem, jeg nævner bare Holocaust. Man har også brændt folk levende. Der findes ikke Intelligens design men langsomt fremskridt måske.

Vibeke Rasmussen

Nej, ikke ateist. Ikke noget der ender på -isme/-ist. Derimod holder jeg meget af det udtryk, Steen Hegler har brugt om sig selv: Ukristnelig. Men så kan jeg jo i det hele taget godt li', at der også er bare en smule humor inde over. :)

Vibeke Rasmussen

Undskyld: Sten Hegeler!

(Et preview, et preview, mit ikke-eksisterende kongerige for et preview!)

Sider