Leder

Stakkels nationalscene

Debat
12. december 2015

Kulturminister Bertel Haarder (V) har skiftet Det Kgl. Teaters bestyrelse ud. Det er der ikke noget underligt i, for bestyrelsesperioden udløber til nytår. Det underlige er, at han ikke har lyttet til advarsler om, at en total udskiftning kunne blive et problem, fordi bestyrelsen så mangler kontinuitet. Nu, hvor Det Kgl. Teater skal spare 50 mio. kroner, er der behov for erfarne øjne med roligt overblik. Derfor virker det ikke klogt, at alle bestyrelsesmedlemmer er nye.

Bestyrelsesbeslutningen er en klar magtdemonstration fra Bertel Haarders side, hvor signalværdien mest handler om hans profilering som beslutningsstærk kulturminister – ikke nødvendigvis om nationalscenens bedste.

Sammensætningen af bestyrelsesmedlemmerne for de næste fire år virker i hvert fald hverken oplagt eller opløftende. Bestyrelsesformanden Lisbeth Knudsen er tidligere medieboss, og derudover er der to advokater og en økonomichef, en fritstående koreograf og en ældre skuespiller. Noget mangler: Her er ingen kulturpolitiker med kærlighed til scenekunsten og gennemslagskraft på Christiansborg. Her er ingen kulturkender eller kunstner fra de andre kunstarter. Og værst af alt: Her er ingen yngre teaterkunstner med fodfæste i den skabende teaterverden lige nu. Det virker reaktionært.

Men budskabet fra kulturministeren er klart: Denne bestyrelse skal manøvrere Det Kgl. Teater gennem de uhyrlige, pålagte besparelser, som om der var tale om en hvilken som helst virksomhed under en sparerunde.

Netop sparerunder fylder godt på den nyudnævnte bestyrelsesformands c.v. Lisbeth Knudsen har ikke mindst været chefredaktør på Berlingske under diverse nedskæringer – uden at der dog tales meget om hendes medfølelse. Men hun er en ’arbejdshest’, som Lasse Jensen skriver det i sit portræt inde i avisen.

Selv om Lisbeth Knudsen er et offentligt ansigt, er hun dog ikke just kendt i det røde plys på Kgs. Nytorv. Bestyrelsesformandsjobbet kan meget vel blive hendes teaterintroduktion. Med et fagudtryk hedder det outreach, når man gerne vil have nye publikumsgrupper i teatret, men så dækker det ofte over et ønske om at få andengenerationsindvandrere i teatret. Så man kan da muntre sig over, at kulturministeren nu foretager i mod et hidtil teaterblindt magtsegment.

Til gengæld må man ærgre sig over, at der er alt for lidt forskel på kompetencerne hos bestyrelsesformanden og teaterchefen Morten Hesseldahl. At begge har en fortid som chefer i DR skaber ikke nødvendigvis udvikling og ud af boksen-tænkning på Det Kgl. Teater.

Det virker til gengæld fornuftigt at få advokaten Anders Hjulmand med ind i bestyrelsen. Han er respekteret som bestyrelsesformand for Aalborg Teater, og han kender til teaterverdenens sæsonbetonede udfordringer. Desuden var han bestyrelsesformand for Morten Kirkskov, inden denne begyndte som skuespilchef på Det Kgl. Teater. Koreografen Anette Abildgaard kender til projektteatrenes udfordringer, men er ikke selv kontinuerligt skabende; til gengæld er hun bestyrelsesformand i Dansk Danseteater. Og Waage Sandø er en populær skuespiller med cheferfaring fra Folketeatret. Men hans ledelsesstil ville nok i royale sammenhænge kaldes enevældig. Så mon ikke han er anbragt i bestyrelsen, fordi han kan brøle gennem kulturlandskabet med samme gammelmandsmyndighed som kulturministeren?

Scenekunstens økosystem er småt i Danmark – og Det Kgl. Teater bliver om muligt endnu vigtigere for fødekæden, nu hvor besparelser ikke blot rammer Det Kgl. Teater, men også alle projektteatrene og de frie kunstnere. Derfor mangler bestyrelsen nu en yngre teaterkunstner – en teaterinstruktør eller en teaterchef fra en mindre scene.

Hvis den nye bestyrelse tror, at det kan slanke teatrets udgifter med almindelige effektiviseringsmetoder, vil den formodentlig blive ubehageligt overrasket. Det Kgl. Teater har allerede givet Scenografisk Værksted dødsstødet. Det samme er sket for den gratis skolegang for eleverne på Balletskolen. Og hvis den nye bestyrelse følger Deloittes konsulentrapport lige så unuanceret, så går det galt. Fordi der mangler sans for teaterkunsten.

Stakkels nationalscene.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg har ofte set Lisbeth Knudsen i teatret.

Dorte Sørensen

Steffen Gliese
Det er så ikke noget hun har været stolt af, da hun i et halvanden times program i P1 i Sommergæsten for et par år siden fortalte at hun ikke brugte megen til på kultur. Hun tog fx. hellere faglige bøger med i tasken i ferierne osv.....

Ikke desto mindre er det ikke fjorten dage siden, jeg så hende sidst. Så hun kender altså adresserne.

Michael Mansdotter

God analyse på en trist baggrund, der desværre ikke handler om kunst.

Waage Sandø var før Folketeatret i mange år chef for Odense Teater - men jeg er enig med Michael Mansdotter i analysens lødighed. Jeg er dog ikke alarmeret, det kan såmænd blive meget godt med folk, der er mere vant til at balancere i modgang og med vigende indtægter.

Waage Sandø var før Folketeatret i mange år chef for Odense Teater - men jeg er enig med Michael Mansdotter i analysens lødighed. Jeg er dog ikke alarmeret, det kan såmænd blive meget godt med folk, der er mere vant til at balancere i modgang og med vigende indtægter.

Jeg bemærkede ikke at Uffe Elbæk lavede den samme gimmick i sin tid. Fra Uffe Elbæk var det forventeligt - kaospiloter er vel til for at skabe kaos - men fra Bertel Harder er det en skuffelse at han ikke vægter kontinuitet. Som Anne Middelboe Christensen påpeger er der kompetente folk i den nye bestyrelse - det var der også i den gamle.

Jeg mener Det Kongelige Teater har en scene for meget - enten må de penge der gives til "privatteaterne" Folketeatret, Det Ny Teater, Østre Gasværk puttes i Det Kongelige ... eller også må disse teatre spille i Det Kongeliges bygninger.

Ja, Henrik Brøndum, Operaen er overflødig, når vi har Gl. Scene. Uden den ville teatret igen kunne løfte et stort og internationalt besat repertoire.

@Steffen Gliese

Vi bliver nok ikke enige om dette - men hverken Operaen eller Gamle Scene er rigtig vellykede. Operaen har en dårlig placering, den er for stor og dele af arkitekturen er ikke optimal. Gl. Scene ligger perfekt .... hvad skulle der ellers ligge på byens bedste torv ..... men bygningen er da ikke noget at skrive hjem om. Måske skulle man skrotte nogle af de der gammeldags jernbaneprojekter til Jylland og over Femern og bruge pengene på at rive disse 2 huse ned og bygge det helt rigtige?

Jeg vil nødig slås i hartkorn med de utrættelige Mærsk-bashere her på siden. Men lige så vellykket gaven til Fælledparken (der lever et glædeligt men forholdsvis upåagtet liv) var og er .... så er operaen et problem. Hvis jeg bestemte (og efterfølgende gør helt sikkert at det kommer jeg ikke til) gik nedrivningerne i gang med det samme - og så må Mærsk kompenseres i sin himmel med navnet på den nye bygning på Kongens Nytorv.

Henrik Brøndum så du vil rive en over 250 år gammel klenodie ned blot fordi den ikke er tidsvarende. Med den form for logik burde vi køre hele indreby over med en bulldozer samme med nytorv, christianshavn mfl. områder og så opføre en masse klodser i stål, beton og glas og omdanne hele byen til en ny ørestad. jeg er overbevist om det er en populær tankegang der vil falde i god jord her i byen.

Det var nok bedre at man opførte tidsvarende bygninger der ikke involverede nedrivning af vores egen kulturarv. Som samtidigt ikke er et øjebæ aka operaen, det eneste positive ved operaen er at den ligger så dårligt at man helt kan undgå dens besyn.

Vibeke Rasmussen

"… det eneste positive ved operaen er at den ligger så dårligt at man helt kan undgå dens besyn."

Ikke helt. Desværre. Hr. Møller insisterede nemlig i sin tid på beliggenheden i aksen der indbefatter Marmorkirken og Amalienborg: Gud - Konge - - - Hr. Møller(s Opera)! Trods voldsomme protester over, at man dermed ville ødelægge indtrykket af Salys vidt berømmede rytterstatue af Frederik V, med Holmen og himlen som baggrund.

For at modbevise dette sendte (bl.a.?) Politiken en fotograf ned på Amalienborg Slotsplads, hvor vedkommende nærmest må have ligget på maven for med sit foto at kunne bevise: Se selv! Den (digitalt indkopierede) Operabygning generer slet, slet ikke synet af rytterstatuen!

synet af bygningen er i min erfaring svær at undgå. Mens det, hvad angår et besøg i Operaen, ligger lidt tungere. Med billetpriser til fx aftenens forestilling på ml. 195,- og 895,-, er det ikke lige dér, man med familien tilbringer en lørdag aften. Selv om man gerne ville. :(

Per Torbensen, Grethe Preisler og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

Nu har det jo aldrig handlet om udsigten TIL Operan, men udsigten FRA, og den er fuldkommen overdådig.
Nej, Gl. Scene blev bygget i 1874 som erstatning for det langt mindre og forældede Komediehuset, som lige akkurat blev bygget, så Holberg kunne nå at få sine komedier spillet i det.
Det ændrer ikke på, at Gl. Scene da er prægtig! Og fuldkommen i stil med europæisk byggeskik for teatre - det kan identificeres af enhver. Hvad er der galt med det, Henrik Brøndum?

Per Torbensen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Enig med Steffen Gliese. V. Dahlerups pragtfulde "Gl. Scene" er super herlig teaterarkitektur fra 1872-74, det bedste Dahlerup har lavet i København, efter min mening. Bedre end de stilforvirrede SMK og Glyptoteket. Han tegnede for resten også Hotel d'Angleterre, hvorfra gæsterne kunne se over på aftenens skueplads. Teatret minder i øvrigt om lillebroderen i Oslo, Nationaltheatret på Karl Johan.

Grethe Preisler

Hvis kulturbesparelsesminister Berthel Haarder ikke kan finde midler til at drive og vedligeholde "Hr. Møllers Mausoleum" på havnefronten i rigshovedstaden vis a vis Amalienborg-komplekset på kulturministeriets skamklippede finanslovsbevilling uden at kondemnere teater-, ballet- og operabygningen på Kgs. Nytorv, kunne man jo foreslå, at regeringen leverede gaven tilbage til rederens efterkommere til fri afbenyttelse som feriebolig og konferencecenter for A.P. Møller-Mærsk Koncernens oversøiske ansatte og forretningsforbindelser på visit i rederens fødeland.

Så kunne man ved samme lejlighed bede dem om at fjerne 'Den franske Hundekirkegård" og "Vandorgelet" på den modsatte side af havneløbet. Så der kan anlægges en honnørkaj på Larsens Plads, hvor Kongeskibet Dannebrog kan ligge fortøjet, når det ikke er i dok eller på krydstogt i provinsen med dronningen og prinsgemalen.

Kristian Rikard, Vibeke Rasmussen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Haarder må længere ud på landet med at han ikke aner, hvad de personer han har håndplukket til jobbet stemmer. Der er fx en kvindelig advokat, der har siddet i VL-grupp 10 sammen med Inger Støjberg. TIlfældigt?

Blot en henvisning til en artikel vedr. hvor mange penge det Kongelige Teater suger til sig, hvilket sker i følge artiklen på bekostning af andre scener trindt om land:

http://www.information.dk/222321

Og dybt egoistisk kan jeg da i øvrigt glæde mig over, at når jeg og min tålmodige kæreste den 8. januar tropper op i Operahuset, så dækkes mere end halvdelen af billetudgiften af det offentlige ... er det egentlig i orden?

Hm! Måske, men så tror jeg ikke man skal drille jyderne (som Henrik Brøndum er inde på) ved at droppe en tiltrængt modernisering af deres forældede jernbanenet, for i stedet at lade de sparede penge tilflyde det Det Kongelige Teater.

Vibeke Rasmussen

"Nu har det jo aldrig handlet om udsigten TIL Operan, men udsigten FRA, og den er fuldkommen overdådig."

Jo, det er jo lige præcis dét, det handler om! For nogle af os! Udsigten til Operaen! Selv i beskrivelsen af Amaliehaven (endnu en gave, man åbenbart og desværre ikke kunne sige nej tak til) kan man læse, at

"Amaliehaven er opført symmetrisk omkring Frederiksgades akse og ligger på én af dansk arkitekturs mest berømte sigtelinjer fra Marmorkirken gennem Frederiksstaden over Amalienborg Slotsplads til havneløbet. I dag kan man desuden kaste et blik over på den anden side af havnen og føje Operaen til sigtelinjen."

At det så for andre 'handler' om udsigten fra Operaen, og hvordan 'man' falder i svime over den, er et synspunkt jeg ikke føler trang til at skulle blande mig i. Eller for den sags skyld korrekse.

Michael Kongstad Nielsen

Det er klart, at hr. Møller havde fat om aksen, og gode fornemmelser for Frederiksstadens historie, men arkitektonisk sans havde han ikke. Det følger allerede af de blinde øjne på Esplanadens hovedkontor, og kølergrillen på Holmen. Amaliehaven var håbløs fordi den var en skulptur, i stedet for at være et frit naturrum, en åben græsplæne fx..

Per Torbensen, Steffen Gliese og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Eller noget i stil med Edith Nørgårds indretning af 'Heerup-haven' i Energistyrelsens gård lidt længere nede ad kajen, hvor 10 af Henry Heerups skulpturer er opstillet. Meget enkel, smuk og fredfyldt. :)

Vibeke Rasmussen, jeg forsøgte at sætte mig ind i Skibsrederens tankegang.

@jan Williams

Nu ved jeg ikke så meget om jydernes tog - men jeg forstod at det vigtigste var, at man skulle kunne komme fra Kbh til Århus på 2 timer.

2 timer er trods alt for lang tid til at man kan pendle - så langt de fleste passagerer vil formodentlig stadig være studerende og pensionister (specielt når der kommer selvkørende biler). Skal samfundet investere milliarder for at denne gruppe ikke skal nå det sidste kapitel i den bog de læser på turen?

Er det ikke en forudsætning for at denne debat rykker - at man lægger sit had til skibsrederen lidt på hylden - og prøver at se fremad?

Vibeke Rasmussen

Det, jeg læser i kommentarerne her, er nu ikke så meget 'had til skibsrederen' som en forholden sig til diverse gaver, deriblandt Operaen, fra samme til 'det danske folk'. Gaver som man ikke har kunnet sige nej til, og som man, ifølge skik og god tone, vel heller ikke burde kritisere.

Men apropos Mærsk og aksen var det bestemt en helt overvældende donation, der blev givet til ikke blot restaureringen af men faktisk redning af Salys rytterstatue, sokkel mv. Endda i flere omgange, da den nye marmor forvitrede og måtte udskiftes endnu engang! Så ikke ét ondt ord i den forbindelse om hverken giveren eller gaven.

Men jeg skal da være den første til at indrømme, at man kan komme til at gå så grueligt galt af meningen med en kommentar, og vil i den forbindelse give min uforbeholdne undskyldning til Steffen Gliese. :)

Det var en forkert anbefaling - men ikke graverende, Henrik Brøndum. ;-) Nej, jeg ville svare, at 2 timer er, hvad jeg pendler hver vej. Det passer mig fint.

Grethe Preisler

@Henrik Brøndum
hvem snakker om at hade 'skibsrederen', alias den glade giver af Det kgl. Teaters nye operahus på havnefronten i residensstaden vis a vis Amalienborg-komplekset? Var det ikke dig selv, der indledte festlighederne med at foreslå 'Kolossen på Holmen' nedrevet og erstattet af 'noget mere tidssvarende' på Kgs. Nytorv? Til afløsning af Vilhelm Dahlerups teaterbygning i historicistisk palæstil fra slutningen af attenhundredetallet - :)

Grethe Preisler

indkøbscenteret fisketorvet i københavn

Grethe Preisler

Ups - det var en smutter! Men hvorfor anbragte man ikke i sin tid 'Mærskoperaen' der, hvor indkøbscenteret 'Fisketorvet' ligger nu? Eller på arealet på den anden side af havneløbet, hvor hærens gamle parkeringsplads for udtjent rullende materiel havde til huse, tilkørselsforholdene var perfekte, og man kunne kigge over til Slotsholmen på den anden side af vandet?

Der, hvor den ligger nu, står den til omgivelserne som en chesterfieldsofa til et Hammershøj-interiør.

Jens Thaarup Nyberg

"Der, hvor den ligger nu, står den til omgivelserne som en chesterfieldsofa til et Hammershøj-interiør."
Mjah, den ligger på akse med Frederiks Kirken, og skulle give betragteren på slotspladsen et særligt vue.

Grethe Preisler

Man kunne sætte den på en 'lift' og sænke den ned i underverdenen, hvor ikke kan ses, når den ikke er i brug. Ligesom 'Maren o æ woun' foran det gamle rådhus i Holstebro.

@ Henrik Brøndum

Tja, det er da en erkendelsen, at du ikke "ved så meget om jydernes tog" ... men ville det ikke havet klæde dig en anelse, hvis du havde en smule viden derom, inden du udtalte dig om "at man bare kan skrotte de gammeldags jernbaneprojekter i Jylland" og bruge pengene på Det Kongelige Teater?

For det kan da godt være, at man i Kbh. er meget snakkende om denne timemodel, men det er nu ikke det som mange pendlere i Jylland bruger megen tid på, for de vil såmænd bare have opgraderet såvel rejsetider som togforbindelserne mellem de jyske købstæder, således at toget derved bliver et rimeligt alternativ til bilen ... jeg skal dog ikke her komme med en lang smøre om og hvordan, thi det er ligesom lidt uden for trådens emne.

Men jeg vil dog lige notere, at du (heldigvis) tager grueligt fejl, hvis du er af den overbevisning, at det kun er pensionister og studerende der tager toget mellem landets tre største byer, København, Odense og Aarhus. Du kan jo selv prøve en dag at tage med IC3-eren (snup ikke IC4-eren, thi det tog er desværre lidt af et tilbageskridt mht. rejsekomfort) og du vil kunne nikke genkendende til en del forretningsfolk fra mange lag.

Og måske Henrik Brøndum også lige skulle udtænke en bevarings- og restaureringsplan for det mølædte 'Akropolistæppe' inden han begynder nedrivningen ... ;-)

@Grethe Preisler

Jo - og i en realpolitisk sammenhæng - er der to muligheder:

1. Bevar operaen - hvilket kun giver mening hvis den bliver brugt godt og grundigt.

2. Riv den ned - og gør noget andet.

En så drastisk beslutning som 2 - kræver selvfølgelig, at kampagnen for at gennemføre den ikke kan beskyldes for had til skibsrederen. Langt flertallet af dem der er med i systemet - vil være bange for at sige deres mening - hvis de støtter model 1. Vi er jo ved at nærme os dramatikken i Menelaos beslutning om at ofre Iphigenia.

@jan Williams

Ja lad os gå jernbaneamok en anden dag. Det helt principielle er om det giver mening at tilpasse den østjydske natur, med fjorde og å-dale - der i sin tid skabte disse byer - til en verden af semi-højhastighedstog. Togtransport til pendlere er rasende dyrt for det offentlige - pendlerne forlanger rabat - men burde faktisk betale hele regningen fordi de lægger beslag på hele kapaciteten under spidsbelastningen.

@Jan Weis

DKT har mindst et dusin Akropolistæpper - så det bliver en omfattende plan. Hvorfor skulle de ikke kunne hænge på et andet teater? Førend Bjørn Nørgård leverede sine storslåede gobeliner til Christiansborg - hang der noget skrabsammen fra et andet slot.

Michael Kongstad Nielsen

Ja, Operaen skulle have ligget i SYDHAVNEN, eller være forenet med DR-BYENS ekstremt dyre koncerthus af Jean Nouvel. Intet af det ville dog have fornøjet hr, Møller, for hvem kun rettidig omhu talte. Jeg tror skribenter her på siden går fejl af forestillingen om, at hr. Møller skulle være hadet, nej nej, i større perspektiv rangerer han nærmest på linje med Kongehuset, allerede af den grund er projekt 2 en umulighed. Jeg gør bare opmærksom på, at arkitektur ikke var hans læst, han skulle være blevet ved sin egen, og så lade Henning Larsen stå ved sin. Henning Larsen skulle have trukket sig fra projektet simpelt hen - jf. Utzon i Sidney. Enhver velbeholden villaejer i skibsbranchen ville overlade det arkitekten at trylle med formgivningen.

@ Henrik
Ja, lad os det, altså gå ferrocaril-amok en anden gang ... det skal nok blive fornøjeligt, og i øvrigt, er jeg enig: der er såmænd ingen grund til at satse på højhastighedstog, mindre kan sagtens gøre det.

Vibeke Rasmussen

Mindst et dusin Akropolistæpper!? Det skulle de bare have væretklar over på Det Kongelige Teater, så de kunne have sparet sig at få malet et nyt sidste år.

Steffen Gliese, Grethe Preisler og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Men for at komme tilbage til LEDERENS egentlige tema, så har der nok været skramlet med stolene i den gamle bestyrelse over ministerens sparekrav. Nedskæringer er ikke behagelige for driftige erhvervsfolk, og hvad skal der dog blive af de små balletbørn? Bertel forudså besvær med den gamle bestyrelse, og grus i maskineriet giver ingen kunstnerisk gevinst for teatret. Den totale udskiftning er sikkert ganske nøje gennemtænkt af Harder, og Lisbeth Knudsen kan være et fund. Hvad de to advokater laver i butikken har jeg ingen anelse om, og de medlemmer, der har kontakt med faget, er sikkert ok. En bestyrelse for Det kgl. Teater skal ikke dirigere, ikke være kunstnere, ikke bevilge, men sådan set være statens forlængede arm, folketingets forlængede arm ude på stedet, og hvis ejeren fornemmer, at bestyrelsen spænder ben for ejerens helt overordnede budgetlægning, så må den skiftes ud.

Michael Kongstad Nielsen

Hr. Møller har også stået for renoveringen af Kastellet, hvilket ikke er dårligt. Sådan så der ud på Chresten Købkes tid: http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Billedkunst,_no...
Endvidere mindesmærket for stavnsbåndets ophævelse på Vesterbrogade, en obelisk af sandsten, med fornemme ornamenteringer, skønt stavnsbåndet varede kort. og var mindre indgribende end hoveriet, fæsteriet og vornedskabet. Men kongen gav, og kongen betalte, og hr. Møller renoverede.

Vibeke Rasmussen

Men Michael K.N. (13. december, 17:59), hvis Henning Larsen havde trukket sig, hvilket han men kun kortvarigt gjorde, kunne det, ifølge Henning Larsen selv, have betydet, at han havde måttet lukke sin tegnestue:

"Mærsk Mc-Kinney Møller ødelagde den arkitektoniske idé med Operaen og truede bagefter Henning Larsen til at lægge navn til. Det siger arkitekten i ny bog."

"Hr. Møller ville ødelægge min tegnestue fuldstændig. Jeg var tvunget til at fortsætte og kæmpe for at få så mange af vores arkitektoniske ønsker og krav igennem som muligt, skriver Henning Larsen i bogen."

Noget af et dilemma at befinde sig i!

Michael Kongstad Nielsen

Ja, puh ha! Der brugte han netop det, han var god til; at forhandle en kontrakt, som ingen kan løbe fra igen. Og som gav ham lov til at gå så langt, som han gjorde. Ikke sjovt for stakkels Larsen.

Grethe Preisler

Ak ja, money rules. Og således kom Operahuset på Holmen - set fra 'aksen' på Amalienborg - til at ligne en Verner Panton-lampe i en skotøjsæske.

Den smalle V-regering burde snarere tituleres - den indskrænkede V-regering …

Jens Thaarup Nyberg, Steffen Gliese og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Jeg synes, du er alt for flink, Grethe Preisler - det ligner en forvokset halvfjerdser-gymnastiksal.

Grethe Preisler

Muligt du har ret, Steffen.
Den eneste gymnastiksal jeg har frekventeret, siden jeg gik ud af skolen i halvtredserne, er Gotved Instituttets 'Gamle Sal' fra 1898 - og den er knageme flot endnu!

Michael Kongstad Nielsen

I Berlingske boltrer Brian Mikkelsen sig i går og i dag med intet mindre end kulturkamp.
http://www.politiko.dk/nyheder/brian-mikkelsen-den-her-sag-er-simpelthen...
Kultur-Brian er dog ikke sprunget ud som kulturradikal, nej, bare rolig, den vilde kamp er heller ikke mod kulturministeren, nej, det er muserne, han som en anden Don Quijote kæmper imod, fordi de har tilladt sig at besvare Bertels besparelsesforslag med et modforslag om at genindføre entréindtægt til de faste udstillinger. Et forslag der ellers lyder ganske fornuftigt, og som vil højne oplevelsen, at man får lov at betale entré som i Tivoli og i biffen, og Brians gamle ministerium kunne få kustodernes kaffekasse fyldt op, og givet personalerummene et løft. Billetdamerne er der jo alligevel, da særudstillingerne aldrig blev gratis.

Jeg ville gerne kunne underbygge min påstand med billeddokumentation, MEN jeg kan kun finde interiører, hvilket trods alt ikke duer - der er sikkert ligeså meget ædeltræ i Gotved-Instituttet, som i Operaen, og der kan den kommunale arkitektur ikke følge med.