Leder

Kapløb med tiden

5. januar 2016

Siden sommer har Afrikas Horn og store dele af det sydlige Afrika været plaget af en tørke, som er forårsaget af vejrfænomenet El Niño.

Tørken i Etiopien siges at være den værste i 50 år, hvor 10,2 millioner personer er i akut fødevaremangel. I alt er omkring 30 millioner afrikanere på hele kontinentet i fare for at sulte.

Allerede tilbage i marts, da den korte regntid udeblev i Etiopien, vidste man, at landmændenes høst ville slå fejl i august og efterlade millioner af mennesker uden forsørgelsesgrundlag. Men værre skulle det blive, da også den lange regntid over sommeren meldte sit fravær. Det har gjort, at afgrøder er visnet, brønde er tørret ud og tusindvis af husdyr er døde. Mennesker må flytte sig over større områder for at finde mad, mens flere og flere børn lider af alvorlig underernæring.

I august meldte den etiopiske regering og nødhjælpsorganisationer i landet ud, at de havde brug for international hjælp for at stå igennem krisen. De bad om 230 millioner dollar for at møde 4,9 millioner menneskers behov.

Men ifølge Charlie Mason, der er humanitær chef for Red Barnet i Etiopien, var der ikke meget hjælp at hente fra det internationale samfund. Som svar på appellen fik de en ’out-of-office’-mail fra de fleste internationale donorer og regeringer.

Hen over efteråret er antallet af sultende i regionen blevet ved at stige. I december udsendte FN igen en nødhjælpsappel på 1,4 milliarder dollar. Indtil videre er omkring 20 procent af appellen opfyldt, men ifølge Red Barnet er det et kapløb med tiden at nå at få den opfyldt, før flere millioner mennesker må lide sultedøden.

I Danmark har man taget tørken i store dele af Afrika med ophøjet ro hen over efteråret. Først i fredags udsendte Udenrigsministeriet en pressemeddelelse som reaktion på FN’s nødhjælpsråb. Danmark vil således give 158 millioner kroner til akut nødhjælp til de glemte konflikter i Afrika, herunder 20 millioner til Etiopien.

Det er positivt, at regeringen endelig forstår katastrofens alvor, men desværre har den ikke reageret hurtigt nok. Oxfam (en international sammenslutning af 17 nødhjælpsorganisationer) anslår, at det er for sent for flere regioner at afværge en humanitær katastrofe.

Som Information beskrev i lørdagsavisen, er det ikke første gang, at de rige lande venter med at gribe ind. Især ikke i de dele af verden, hvor de politiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige interesser er små. For eksempel udviklede fraværet af to regntider sig til hungersnød flere steder på Afrikas Horn i 2011. Først da billeder af børn med ballonmaver rullede hen over skærmene, begyndte private donorer og regeringer for alvor at hoste op med penge.

Tusindvis af mennesker sultede og blev ofre for, at verdenssamfundet greb ind for sent.

Det er udtryk for en enorm fejl i det internationale nødhjælpssystem, at kriser først får den opmærksomhed, de kræver, når der kommer lig på bordet. Det er først og fremmest irrationelt fra et menneskeligt perspektiv, fordi antallet af ofre stiger, jo længere tid der går. Men det er også irrationelt fra et økonomisk perspektiv. En responsplan fra den etiopiske regering og FN viser for eksempel, at man kan spare 8 millioner dollar om dagen, hvis nødhjælpsappellen bliver opfyldt nu i stedet for om et par måneder, når konsekvenserne af den fejlslagne høst for alvor sætter ind. Hertil kommer, at man undgår total nedslidning på de udsatte områder, hvis man tager kriserne i opløbet.

Det er helt sikkert, at der ikke kommer færre humanitære katastrofer i fremtiden. Tværtimod tyder alt på, at klimaforandringer vil være med til at skabe mere usikkerhed i store dele af verden. Samtidig er det et faktum, at den klassiske nødhjælpsbistand bliver nedprioriteret, og at penge til udviklingsbistand beskæres i finanslovene.

Den bedste måde at forhindre, at kriser udvikler sig til humanitære katastrofer, er at oprette en global fond, der har til formål at holde overblik og koordinere indsatsen til glemte katastrofer med bidrag fra verdens rigeste lande. Sådan en fond kan ligge under FN, og Danmark kunne med fordel tage initiativ til oprettelsen.

På den måde kan vi vise, at vi stadig tager os selv seriøst som en småstat, der vægter vores humanitære ansvar højt. Det ville klæde Danmark i en tid, hvor dette ansvar synes noget fraværende.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer