Leder

Løs op for skolereformen

6. januar 2016

Timetallet for landets folkeskoleelever er steget stejlt efter folkeskolereformen. Det samme er utilfredsheden blandt forældrene. Efter sommerferien, hvor lektiecafeerne blev obligatoriske, har det givet skoledage til kl. 16, trætte børn uden energi til fritidsaktiviteter, forældreprotester og en stigende søgning til privatskolerne, der frit kan vælge at følge kravene i reformen. Det er baggrunden for, at Frederiksberg og et par andre kommuner har søgt om dispensation fra et par af de tiltag, der forlænger skoledagene, nemlig lektiecafé og understøttende undervisning.

Læs også: Forældre ser skeptisk på kommuners brud med skolereform

Hver 20. skole har ifølge et notat fra Undervisningsministeriet allerede fået dispensation fra de lange skoledage – især de 35 timer om ugen i 4.-6. klasse er svært for mange skoler at leve op til. Frederiksberg er altså langt fra den første eller sidste kommune, der vil have kortere skoledage med højere kvalitet. Og med en undervisningsminister, der direkte har opfordret til større frihed for skolerne i forhold til reformens mange krav, er det sikkert også muligt at blive fri for nogle af de mest snærende bånd.

Der er kvaliteten af undervisningen, der er afgørende

Allerede inden reformen blev vedtaget, advarede skoleforskere om, at et øget timetal ikke giver dygtigere elever: Det er kvaliteten af undervisningen, der er afgørende. Ideen med reformen var, at de ekstra timer i skolen – udover mere matematik og dansk – skulle bruges til mere bevægelse, understøttende undervisning og hjælp til lektierne på skolen.

Læs også: Knas i skolens maskinrum

Men realiteten er, at mange skoler ikke har kunnet løfte de mange nye opgaver, reformen gav, for de samme midler som før. De lange skoledage er ikke blevet vekslet til, at lektierne bliver lavet i skoletiden, mere bevægelse og mere nytænkende undervisning. Giv nu reformen tid, lyder det fra forskere og forældre, men det er rum, der er brug for. Frirum for skolerne til at indrette sig, så eleverne får så god og motiverende en undervisning som muligt, i stedet for blindt at følge et 8-16-skema for fremtidens folkeskole, tegnet af politikere, der havde vældig travlt med Den Store Reform, men ikke meget blik for virkeligheden i landets skoler.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Hvad med at begynde med at give lærerne mere frihed, så de igen har tid til forberedelse og derved får deres lyst til arbejdet igen.
Var det største problem ved skolereformen ikke at fratage lærerne deres arbejdsaftale og dermed lade lærerne betale for det øgede antal timer.
Kan politikerne ikke snart se, at det er kvaliteten i undervisningen og ikke kvantiteten, der bør tælle?

Jens Michael Brünings-Hansen og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Dorte Sørensen. Svaret er nej.
I vores oplyste tid kommer ideologi og personlig overbevisning til en hver tid ind på førstepladsen.
Og overbevisning gør dig blind.
Havde alle de der erklærer ikke at tro på det religiøse, men kun på videnskaben, havde feks lektier været afskaffet for længst.
Folkeskoleloven er ikke rundet af viden og erkendelse, men af holdninger.

Skolereformens primære formål er at overlade folkeskolen til de fattigste og mest udsatte befolkningsgruppers børn og få resten over i privatskolerne. Det følger af den økonomiske udsultning af folkeskolen samtidig med at privatskolerne forgyldes. Hvor svært kan det være?

Det kunne være lidt sjovt hvis blot en enkelt eller to journalister - gerne fra Information - ville møde de ansvarlige politikere med den kendsgerning, i stedet for at hoppe på Antorinis limpind: 'flest muligt skal være dygtigst muligt.'