Leder

Naturen har tabt i Danmark

11. januar 2016

Lad os starte med et stykke dansk kulturhistorie, for politik og tradition synes, når sagen koges ind til sin essens, at være afgørende årsager til, at Danmark bejler til førstepladsen som verdens mest opdyrkede land og aldrig rigtigt har grebet muligheden for at give stor og vild natur en plads i vores landskab:

Sønnesind mod fædreland

Skabte skov af lyng og sand

Sådan står der på én af de mange mindesten i Kongenshus Mindepark mellem Viborg og Holstebro for hedens opdyrkere. I forrige århundrede brød de det seje land til agerjord og plantageskov og inddæmmede ikke bare vildmarken, men også folkesjælen i landbruget.

I dag er op mod 66 pct. af Danmarks areal landbrugsjord. Vi ligger helt i bunden blandt EU’s medlemsstater, når det gælder areal af landjorden, der er udlagt til naturformål – og det endda i en tid, hvor vild natur stormer frem med hundredetusinder af hektarer om året på resten af kontinentet, der hvor landmænd forlader marginaljorde og koncentrerer indsatsen andre steder.

Læs også: Naturen vender tilbage

Danmark går glip af den store natur. Danskerne går glip af adgang til vidtstrakte naturarealer med et storslået dyreliv.

Det er der rimelige grunde til. For det er sandt, når miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen siger til Information, at Danmark modsat så mange andre lande er frit for bjerge og klipper, altså områder der er umulige til landbrug, og som i andre lande trækker op i statistikken over naturarealer. Hun har også ret i, at Danmark er lille og tæt befolket. Hvis f.eks. den amerikanske stat Iowa var et land, var det mere opdyrket end Danmark.

Det er bare ikke forklaring nok. Og det er i kontrasten, at dansk naturpolitik viser sig som den ubekendte, der i årtier har forhindret, at Danmark har større og mere fri natur.

For andre lande er jo også tæt befolkede. Tyskland, Italien, Belgien, Tjekkiet og Holland er europæiske lande med en større befolkningstæthed end Danmark – og mere natur.

Holland er i særdeleshed interessant. For ligesom Danmark har Holland ingen bjerge og klipper. Lige som Danmark er Holland et landbrugsland – og desuden et land, hvor jordpriserne er tre gange højere end herhjemme.

Men modsat Danmark er Holland et land med en markant naturpolitik og vilje til at betale for den. Tag f.eks. naturreservatet Oostvaardersplassen, der dækker et 56 km² stort område og har ligget hen som vild natur i mere end fire årtier. Vildt kvæg, vilde heste og krondyr afgræsser reservatet, der er blandt de ypperste eksempler i Europa på, at man har udlagt natur til fri udvikling – til at blive vild.

I 1990 vedtog man i Holland en samlet national plan for at udvikle og forbinde store naturområder i et robust og fysisk sammenhængende netværk. Det sker bl.a. ved udlæg af hele landskaber, f.eks. ådale af betydelige bredde og størrelse, til naturområder.

Men i Danmark har landet bedst værdi, hvis det giver et afkast som enten agerjord eller plantageskov. Det er »provinsielt«, mener biolog og seniorforsker Rasmus Ejrnæs, og man skal da også kæmme historien grundigt for politiske visioner på naturens vegne.

Faktisk holder den knap nok status quo ifølge den seneste opgørelse fra Nationalt Center for Miljø og Energi, der viser en lille tilbagegang for den vilde natur i Danmark på knap en procent siden 1992.

Læs også: ’Vi skal ikke være de onde i eventyret’

Det er ikke den nuværende regerings skyld, selv om miljøministeren traditionen tro afviser at udvide arealet til den fri natur.

Det er heller ikke forrige regerings skyld – eller regeringen før den. Det er de fleste af Danmarks regeringers skyld i mange år.

For Danmark mangler ikke kun natur, fordi det er et land af flade, fede jorder, der bare kalder på en plov. Det er ikke kun, fordi vi bor tæt. Det er ikke kun, fordi EU-støtten forhindrer, at marginaljord gives op. Danmark mangler natur, fordi man politisk aldrig har villet.

Derfor er det godt nyt, at både Enhedslisten og Konservative har formuleret naturplaner, hvor målsætningen er at tage en større del af Danmarks areal og udlægge til vild natur.

Indtil videre er der ikke meget, der peger i retning af, at partierne med stærke naturprofiler når deres mål.

»Hvad udad tabes, skal indad vindes,« sagde man efter nederlaget i 1864, og man vandt meget på heden.

Indtil videre holder vi i Danmark fast i, hvad vi vandt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørgen Steen Andersen
  • Tor Thrysøe
  • Niels Duus Nielsen
  • Anne Eriksen
  • Torben Skov
  • Alan Strandbygaard
  • lars abildgaard
  • Flemming Berger
  • Claus Nielsen
  • Peter Knap
  • Birte Dahl
  • John Hansen
  • Hans Larsen
  • Ole Steensen
  • Ejvind Larsen
  • Niels-Simon Larsen
  • Kurt Loftkjær
  • Dorte Sørensen
Jørgen Steen Andersen, Tor Thrysøe, Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen, Torben Skov, Alan Strandbygaard, lars abildgaard, Flemming Berger, Claus Nielsen, Peter Knap, Birte Dahl, John Hansen, Hans Larsen, Ole Steensen, Ejvind Larsen, Niels-Simon Larsen, Kurt Loftkjær og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kurt Loftkjær

Natursyn søges

Danskerne har i århundrede manglet en forståelse af deres sammenhæng med naturen. Den er hvad enten man kan lide det eller ej en uadskillelig del af menneskene. Vi er toppen af fødekæden og hvis vi behandler naturen dårligt, så vil vi mærke det på egen krop før eller siden.

Derfor er det nødvendigt, at vi får et andet natursyn - et natursyn som handler om andet end mennesket selvindbildte ret til at skalte og valte i naturen. Muligvis er det vores baggrund i kristendommen, hvor naturen er underlagt mennesket, som danner baggrund for vores tankeløse handlinger.

Derfor må vi alle tænke om. Vi bør gentænke vores sammenhæng med naturen. Naturen er noget i sig selv og grundlaget for menneskeheden.

Anne Eriksen, Flemming Berger, Birte Dahl, Ole Steensen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Den danske muld er for størstedelen af ringe bonitet i forhold til floddalene i og sletterne i midteuropa. Vores klima er elendigt til dyrkning af brødkorn, derfor den massive overgødning for at hæve proteinindholdet op på niveau med den "udenlandske".
Dansk landbrug er opstået på grund af uddannelse af den Aller fineste slags. Landbrugsskoler.
Disse fantastiske institutioner, skabte et superlandbrug på trods af elendige naturlige betingelser. Landbrugsskolerne, uden pensumkrav, uden karakterer, uden test og afsluttende eksamen, skabte miraklet.
Landbruget var nationen og vi var med rette stolte af det og den frie bonde og den frie uddannelse udrettede.

Jørgen M. Mollerup

Hvis natur betyder det oprindelige, har Danmark næsten ingen natur tilbage, dvs. områder der har ligget uopdyrkede siden stenalderen. Det, vi kalder natur, er kultur, hvad enten det er mark, hede eller skov. Hvis vi overlod heden til sig selv, ville den springe i skov.

Mona Blenstrup, Anne Eriksen og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar

Danmark får hvert år 30km2 ny skov.
Vådområder genanlægges til glæde for biodiversitet og ovesvømningstruede.
De store rovfugle (med dertil hørende fødekæder) er massivt forøget i antal siden midt '90erne.
Skjernlaksen fanges i antal som aldrig før.
Ulv, vildsvin og bæver findes atter i den danske natur.
Siden 2007 er der kommer 4 nationalparker og en mere er lige om hjørnet.
Kvælstofudledningen er faldet til 40% i løbet af de sidste 20 år.
Vi er oppe på 3300km3 naturreservater, svarende til 8% af Danmarks areal.
Vandet i Københavns havn er så rent at det har status som badestrand.
Der er kommet lovgivning om bekæmpelse af invasive arter.
Osv. Osv. Osv.

Naturen har det dårligt i Danmark??? Pladder!!!

Helge Sørensen, Claus Nielsen og Henning Krog anbefalede denne kommentar
Kurt Loftkjær

@Nils Bøjden

Når man tager ord som "osv., osv. osv." og "pladder!!!" i sin mund, optræder man som de useriøse politikere, vi kender bedst fra de spinprægede debatter og i underbevidstheden erkender mannefter min opfattelse, at man er løbet tør for argumenter.

Så med mindre du ønsker at forblive useriøs eller du er useriøs politiker, vil jeg foreslå i al fredsommelighed, at du vælger en anden debatform.

Søren Fosberg, Mona Blenstrup, Anne Eriksen, Morten Andersen, Mikael Nielsen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

@Kurt Loftkjær

Det har den sidste uge virket som en seriebeklagelse i Information om at naturen i Danmark har det Åhhh så dårligt. Når man så kommer med fakta de modbeviser alle disse indlæg om hvor forfærdeligt det går i Danmark, uden at det får indflydelse på alle beklagelserne, så ender indlæg som denne blog md at blive "pladder".

Og svaret bliver ved med at være: Nej det går godt med at genetablere naturen i Danmark efter fortidens syndere. Det kan så være at der er nogen der synes at det går for langsomt. Eller bliver forkert prioriteret. Og der har da været et par kiksere.

Og så kommer de retoriske spørgsmål på banen:
Går det dårlig når de store rovfugle (med tilhørende fødekæder) efter flere hundrede års fravær etablerer sig i Danmark?
Går det dårlig når vi etablerer 30km2 ny skov hvert år?
Går det dårligt når vi etablerer naturparker (4 på plads og en mere undervejs) og naturreservater i en lind strøm?
Går det dårligt når vi gentablerer åer i deres oprindelige former og dermed genskaber vådområder i stor stil. Og kommer endnu mere til det fremover når kommunernes sikringsplaner bliver effektueret over de kommende 10-15 år.
Går det dårligt når København (som vist nok den eneste mio by i verden) har så rent vand inde midt i byen at der kan etablere badestrande i havnen?

Og svarene er allerede givet. Og det bliver et rungende NEJ. Men når man så fremturer med at skrive at det går Åhh så dårligt, bliver det til pladder uden indhold.

Kurt Loftkjær

@ Nils Bøjden

Jeg vil lade andre afgøre om du er useriøs eller useriøs politiker. Dine bemærkninger ligner til forveksling dem, som vi hører i det regeringsbærende parti - landbrugets parti.

Jeg er som du måske allerede har konstateret af modsat opfattelse af dig.

Lad mig gentage mine betragtninger fra anden artikel i lørdags.

"Pressen fokuserer i almindelighed på enkelte lyspunkter inden for områder, hvor mennesket normalt lægger mærke til en udvikling. Det gælder f.eks. ofte landpattedyr eller fugle, som er indlysende iøjnefaldende. Men de mindre iøjenfaldende arter har nærmest ingen opmærksomhed og hvis de har det, så er der ofte negativ opmærksomhed. Disse mindre arter er dog i vid udstrækning livsgrundlaget for de større arter og herunder mennesket.

"Ude af øje - ude af sind" er vel en rammende beskrivelse. For at sætte artiklen i perspektiv, vil jeg nævne, at man i DOF's blad Fugle og Natur af november 2015 kan man læse følgende brødtekst tilen artikel, som er skrevet af biologerne Finn Borchsenius, Isabel Calberg og Lotte Endsleff:

"Vi oplever lige nu den værste udryddelseskrise siden dinosaurernes udryddelse for over 60 millioner år siden. Videnskaben vurderer, at de nuværende rater for arternes uddøen er op til 1.000 gange højere end normalt, og antallet af rødlistede arter vokser hastigt. Men på et sekretariat i København kæmper de mod krisen - hos GBIF på Statens Naturhistoriske Museum er ambitionen at samle alverdens biodiversitetsdata frit tilgængelige på nettet."

(GBIF = Global Biodiversity Information Facility; http:\\gbif.org)
(DOF = Dansk Ornitologisk Forening)"

Jørgen Steen Andersen, Mona Blenstrup, Anne Eriksen, Claus Nielsen, Morten Andersen og Benjamin Bach anbefalede denne kommentar

Kurt Loftkjær. Det eneste jeg er uenig med dig i er betegnelsen landbrug. Det burde ændres til korn og kød fabrikker.
Nils Bøjden. I 1992 blev det vistnok i EU regi vedtaget en beslutning om at bevare den vilde natur. Siden da er der forsvundet, det betyder, at der er blevet mindre, 1 % natur. Nationalt Center for Miljø og Energi.
Det går jo godt Niels Bøjden.
Danmarks fjorde og indre farvande var ved at på grund af overgødning. De blev reddet af regler for gødning og randsoner ved vandløb, som nu forsvinder.
Nils Bøjden, har du oplevet en bundvending ved Limfjorden en varm sommerdag? Elles har du en oplevelse af grimme til gode, som de nuværende lovforslag kan afhjælpe.
Selv i firserne var der stadig masser af læbælter med en rig flora og fauna. De er i vid udstrækning væk og jorden er blevet en form for grøn ørken. Væksten bestå af monokultur og er ikke alsidig nok til en varieret fauna. 20 % af Danmarks dyreliv er truet. Pladder? Slå det selv op på nettet. Det er nemt.

Søren Fosberg, Jørgen Steen Andersen, Mona Blenstrup, Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen og Benjamin Bach anbefalede denne kommentar

S@Kurt

Så svar på spørgsmålene:

Går det dårligt når der etableres 30km2 skov i Danmark hvert år?

Går det dårligt når de store rovfugle atter etablerer sig i Danmark(for nogles vedkommende efter flere hundrede års fravær)?

Går det dårligt når Skjernå laksen nu fiskes i næsten 10 gange antal og vægt (samt at fiskene er 25% større) end i 2002?

Går det dårligt når vandet er så rent at vi kan etablere en badestrand inde i midten af storbyen København?

Går det så dårligt når vi over de sidste 20 år har reduceret vores kvælstofudledning fra landbrugsjordene med 60%?

Vi starter med 5 spørgsmål så det ikke bliver for overvældende. Så kan vi tage de næste 200 spørgsmål bagefter.

Og nej. Det er ikke alt der går i den rigtige retning. De nye strandbeskyttelseslove er tåbelige, og kommunerne/KL burde have markeret sig marknt stærkere som modstandere af dette. F.eks.

Men det er ligesom da jeg diskuterede med mine børn da de var mindre og vi som voksne forsøgte at indprente dem: Lad være med at fokusere på det du ikke kan lide, men tænk primært på det du godt kan lide. Så får du et bedre liv.

Men her bliver det gengivet som om hele den danske natur er ved at blive kvalt. Og det er den ikke.

Nye strandområder fra Olieøen til Kastrup har givet Københavnerne et fantastisk naturområde. En bro til 20 mio blev det til da man anlagde Svendborg/Odense motorvejen. Ikke at der er nogen hasselmus der så har brugt denne overfart. Militæret afgiver område efter område som får lov til at ligge som vilde naturområder da der kan være ueksloderede objekter (Tænk f.eks Vestamager, Høvelte, Melby osv). Gamle grusgrave udvikles til vinmarker, rekreative områder (her i Taastrup har vi et område på ca 15km2 med denne status), put-and-take søer og vilde naturområder. Ringkjøbing Fjord har fået livet igen efter de store udledninger af kvælstor er indskrænket. Skovene omkring Silkebord er nu de største skove med et sammenhængende skovareal på 250km2 (for 20 år siden var det største sammenhængende skovareal i Danmark Rold skov på ca 50km2). Osv. Osv.

Så jo, det går godt. Og ja det kan gøres endnu bedre.

"Nils Bøjden, har du oplevet en bundvending ved Limfjorden en varm sommerdag? "

Jeps. Og heldigvis er udledningerne fra det danske landbrug svundet dramatisk ind over de sidste 20 år.

Jeg skriver om at det bevæger sig mod det bedre, ikke at alt har det godt. Hertil er fortidens synder alt for store.

Niels-Simon Larsen

Nils B: Hvordan er det gået med biodiversiteten de sidste 50 år?

Mona Blenstrup, Torben Skov, Flemming Berger og Birte Dahl anbefalede denne kommentar
Mikael Nielsen

Nils Bøjden
vrøvl og sludder. Rovfugle bliver i stadig større grad udsat for forfølgelse, skudt eller forgiftet, og mens vi skriver i dette forum er der sikkert også ulve der ryger i graven. Padder,sommerfugle og engfugle forsvinder støt uden pauser i takt med at landmænd dræner moser og vådområder uden tilladelser. Du må endelig bede om dokumentation. for jeg tvivler stærkt på du er i stand til at finde de rette facts uden hjælp ...

Jørgen Steen Andersen, Mona Blenstrup, Torben Skov, Lars Dahl og Birte Dahl anbefalede denne kommentar
Mikael Nielsen

synet på naturen har aldrig været mere reaktionært

Jørgen Steen Andersen, Mona Blenstrup, Torben Skov og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

"Rovfugle bliver i stadig større grad udsat for forfølgelse, skudt eller forgiftet, og mens vi skriver i dette forum er der sikkert også ulve der ryger i graven."

Hvem har bildt dig det ind?

Nils Bøjden. Jeg kan godt forstå nogle af dine synspunkter, når du sætter lighedstegn mellem skov og vild natur.
Det helt store problem er de enorme arealer med samme afgrøde og fjernelse af naturpasager i form af læbælter og markskel.
Du kan fornægte oplysninger om sundhedstilstanden af Danmarks flora og fauna alt det du vil, det kommer der ikke mere natur af.

Jørgen Steen Andersen, Mona Blenstrup, Torben Skov, Jens Falkenberg og Mikael Nielsen anbefalede denne kommentar

"Du kan fornægte oplysninger om sundhedstilstanden af Danmarks flora og fauna alt det du vil, det kommer der ikke mere natur af."

Hvordan definerer du natur? Er det hvis der aldrig kommer et menneske? Eller er det hvis et område ikke er underlagt kommerciel udnyttelse? Eller er det hvis området bliver bragt tilbage til en stand det havde i 1950'erne? Eller?

@Peter Knap

Som jeg f.eks skriver er det største sammenhængende skovområde i Danmark vokset fra ca 50km2 til 250km2 i løbet af de sidste 20 år.

Vil du definere det som mere eller mindre natur?

Grethe Preisler

Som en rejselysten flåde:

"Hav og muld skal dansken pløje.
Venner! Hvad vi fik for muld!
Bølgelandets runde høje
tavlet ud i grønt og guld.
Lærken klatrer fra sin seng
i den morgenvåde eng
ad sin jacobsstige.
Men de lyse nætters skær
over stille bøgetræer
åbner himmerige.
(Helge Rode - 1920)

For en gangs skyld er vi nok nødt til at understrege, at den danske ødelæggelse af naturen ikke kan tillægges EU's regulativer.
Årsagen er at den danske landbrugsindustri styres af profit. Og at der ikke gribes ind politisk over for det.
Vi kunne i Danmark let have sadlet om og satset på at producere kvalitetsfødevarer i stedet for at fortsætte ud ad gullashbaronernes spor med billigædelse.
Hvad angår svineproduktion er Danmark verdens mest overbesvinede land. Intet land på jorden har flere svin pr. ha. end Danmark. Vi følges tæt af Holland, men her er vilkårene hårdere, og vi ser da også hollandske - især mælkebønder - søge til Danmark, hvor der ikke sættes så hårde grænser for svineriet.

Søren Fosberg, Jørgen Steen Andersen, Mona Blenstrup, Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen, Torben Skov, Flemming Berger, Morten Andersen og Mikael Nielsen anbefalede denne kommentar

"Vi følges tæt af Holland, men her er vilkårene hårdere, og vi ser da også hollandske - især mælkebønder - søge til Danmark, hvor der ikke sættes så hårde grænser for svineriet."

Det er ikke grænserne men udbud og efterspørgsel på jod der her gør sig gældende.

De fleste hollandske bønder kommer med penge fra en solgt ejendom i Holland. Og da priserne på landbrugsejendomme er langt højere i Holland end i Danmark kan salget af en mindre ejendom i mange tilfælde finansiere køb af en ejendom i Danmark.

Nils Bøjden.Jeg definerer det ikke. Jeg forholder mig til andres definition blandt Danmarks statistik, der nok viser stigning i skovbrug men nedgang i vild natur.
Feks er moderne skovbrug ikke giftfri. Selv om variationen af tæarter er blevet større, er det plantager. I øvrigt respekt for skovfolket for deres naturarbejde.
Jeg kan også anbefale artikler fra Ingeniøren feks 2-7 2014 Danmarks natur er den mest forurenede i Europa.
Du skylder snart os andre, at forklare hvorfor dine oplysninger er mere retvisende og troværdige end dem fra folk med kendskab til miljøområdet.
Vi er næsten ude i en hvis miljø er fakta, benægter jeg fakta situation, og jeg kan ikke forstå hvorfor jeg skal godtage dine meninger frem for fagfolks studier.

Jørgen Steen Andersen, Mona Blenstrup og Mikael Nielsen anbefalede denne kommentar
Benjamin Bach

Nils Bøjden, forhold dig til, at Nationalt Center for Miljø og Energi har sagt, at den samlede mængde natur er faldet med 1% siden 1992 i stedet for at underhold med momentære brudstykker fra det samlede regnestykke. Det er ikke debattører eller journalister på Inf, du skal modsige, det er Nationalt Center for Miljø og Energi.

Jørgen Steen Andersen og Mona Blenstrup anbefalede denne kommentar

@Peter Knap

Natustyrelsens oversigt over rovfugle:
http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/artsleksikon/dyr/fugle/rovfugle/
Stort set samtlige rovfugle viser fremgang.

Iltsvind i fjorde_
http://ing.dk/artikel/vandmiljoeplaner-er-ikke-nok-danske-fjorde-har-faa...
"Indtil vandmiljøplanen i 1984"

Skove i Danmark:
http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/skovbrug/
" Det samlede skovarealet er derfor vokset betydeligt, og det vokser stadig. "
http://www.skovforeningen.dk/site/fakta_om_skov_trae/
"Det er løvskov, især eg, vi får mere af i øjeblikket."

Reduktion af kvælstof og fosfor:
http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/biodiversitet/hvordan-maaler-v...

Lidt om badevandskvalitet:
http://www2.mst.dk/blst_databaser/mstmiljoedata/Badevand/badevandstal.htm
Reduktion fra 49 til 13 i antal af basdeforbud

Aftaler mellem Miljøministeriet og KL om udvikling af 130km2 vådområder:
http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/naturprojekter/tilskudsordning...

VandmiljøplanII som stadig bliver implementeret:
http://www.sns.dk/landhav/vandmilplan/sns-web/forside.htm
16.000 ha (160km2) vådområder

Hedeland Taastrup.
15km2 natur genopretning:
https://da.wikipedia.org/wiki/Hedeland

Naturpark Vestamager:
35km2 overleveret fra militæret til civilbefolkningen

Genbeplantning af løvtræ i skovene:
En sjov gammel skoletekst
http://www.skoven-i-skolen.dk/content/areal-skovareal

Det er lidt læsemateriale for de der ønske at vide i stedet for at tro.

Og jeg finder gerne et par hundrede artikler mere til at understøtte mine udtalelser

Du får lige en mere
Vildtreservater i Danmark:
"Ved udgangen af 1997 var der i alt 93 natur- og vildtreservater i Danmark med et samlet areal på 2855 km2"
https://da.wikipedia.org/wiki/Naturreservat
"Der er i Danmark over hundrede natur- og vildtreservater på i alt ca. 330.000 hektar,"
http://naturstyrelsen.dk/publikationer/andre-foldere/reservater/
Altså en forøgelse på 500km2 på 15 år.

Peder Størup

Nils Bøjden - det er den videnskabelig dokumentation der er relevant, og den viser entydigt at Danmarks natur er i en elendig forfatning, trods enkelt lyspunkter.

90 procent af naturtyperne og 39 procent af arterne under EU’s Habitatdirektiv har ugunstig bevaringsstatus. Det fremgår af rapporten ”Bevaringstatus for naturtyper og arter” fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Rapporten er en præsentation af den database, Miljøministeriet sendte til EU den 20. december 2013.

Rapporten gennemgår bevaringsstatus for 60 naturtyper og 82 arter af dyr og planter i perioden 2007-12. DCE bidrager med dataanalyser og det faglige grundlag for statusvurderingerne som Miljøministeriet har foretaget for EU-kommissionen. Danmark rapporterer hvert sjette år bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU.

http://dce.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/status-over-naturen-i-dan...

Årsager til ugunstig bevaringsstatus

Næringsstofbelastningen fra landbruget via grundvand og overfladevand fra de dyrkede marker er en væsentlig hindring for en gunstig naturtilstand i søer, vandløb, marine naturtyper og terrestriske naturtyper såsom rigkær, kildevæld og hængesæk, som ofte ligger som små øer i landbrugslandet. Næringsstoftilførsel fra luften er fortsat et problem for særligt næringsfattige naturtyper som lobeliesøer, højmoser, heder, overdrev og klitter. Problemet med næringsstofferne forværres yderligere af, at de bindes effektivt i sedimenter, tørv og jordbund, hvilket fører til langtidseffekter på naturen. Forurening med næringsstoffer har direkte effekt på eksempelvis plantearten mygblomst og afledt effekt på sommerfuglen hedepletvinge, der lever på planten djævelsbid, der findes i næringsfattige og fugtige moser, heder og klitlavninger.

Græsning på overdrev

Overdrev er naturligt lysåbne, urtedominerede vegetationer på veldrænet bund, der er under påvirkning
af tilbagevendende forstyrrelser, typisk i form af græsning.

Ophørt græsning og den deraf følgende tilgroning med høje græsser, urter, buske og træer er generelt et problem for den lavtvoksende og lyskrævende vegetation, der er karakteristisk for de lysåbne naturtyper som overdrev, rigkær, strandenge og heder. Tilgroning er en naturlig proces, men hastigheden øges markant på arealer, der er forurenede med næringsstoffer og udtørrede på grund af dræning og vandindvinding. Tilgroning har også afledte effekter på eksempelvis sommerfugle og padder.

Udtørring ved dræning og vandindvinding er et stort problem i naturtyper, som er afhængige af en høj grundvandsstand og fremvældende næringsfattigt grundvand. Dette gælder eksempelvis for kildevæld, næringsfattige søer, vandløb og rigkær og indebærer, at arter som blank seglmos og gul stenbræk forsvinder.

Intensiv skovdrift i form af plantning, udtynding, hugst af unge træer og fjernelse af dødt ved indskrænker levestederne for organismer, der er knyttet til gamle træer under nedbrydning, herunder habitatarterne grøn buxbaumia, stellas mosskorpion og eremit.

Mange af de sjældne arter kan kun sprede sig over korte afstande, men deres egnede levesteder er ofte for små og isolerede i det danske landskab til at sikre en langsigtet opretholdelse af bestandene. Dette gælder eksempelvis eremit, hasselmus og birkemus samt flere arter af padder og sommerfugle. Mange arter er endvidere stærkt specialiserede og mangler især næringsfattige levesteder, rent vand, gamle træer og dødt ved.

Henriette Seljepil, Jørgen Steen Andersen, Dina Hald, Mona Blenstrup, Anne Eriksen, Torben Skov, Peter Knap og Mikael Nielsen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Niels Bøjden, det er op ad bakke, ligegyldigt hvad du skriver. Helt til grin bliver det da når der skrives:Intet land på jorden har flere svin pr. ha. end Danmark. Vi følges tæt af Holland, men her er vilkårene hårdere, og vi ser da også hollandske - især mælkebønder - søge til Danmark, hvor der ikke sættes så hårde grænser for svineriet. Sammenhængen ??

Og når du skriver at hollænderne har penge med og jorden er sindssyg dyr i Holland så tror de nok heller ikke på det.
Se lige her: The Oostvaardersplassen (Dutch pronunciation: [oːstˈfaːrdərsˌplɑsə(n)]) is a nature reserve in the Netherlands, which is managed by the State Forestry Service. Covering about 56 square kilometres (22 sq mi), it is noted as an example of rewilding.[1] It is in a polder which was created in 1968, but in spite of the environment having little time to develop, by 1989 it had international importance as a Ramsar wetland.
Det er altså et reservat i en kunstigt frembragt polder, noget der jo er en del af i Holland. Jeg forstår at man altså foretrækker at man tørlægger enorme områder og så udlægger et par reservater hist og pist, mens det egentlige vådområde skrumper betydeligt. Altså skulle man for at følge hollænderne inddæmme halvdelen af Ringkøbing fjord svarende til 150 kvadrat km. og så frede en tredjedel heraf til fugle, heste og buhkøer, mens resten skulle være bebyggelse som i Almere eller Lelystad med en samlet befolkning på over 250.000. At kalde ovenstående for vild natur er som at påstå at en jerseyko har et naturligt habitat. På Nyord Enge, som er et område på omkring 500 ha. er der masser af grågæs og grågæs og så lidt flere. Da jeg kom på øen for 23 år side, der var kobbersnepper ( ikke mange) men fx rødben overalt. I den tid der er gået har DOF og andre gode mennesker stået for at området er blevet græsset af. På visse tidspunkter så hårdt at en det mest lignede en golfbane. Man har tilladt jægerne at skyde ræve, hele året rundt !!! og man har på en yderst amatøragtig måde forsøgt at holde rævene ude ved at etablere en rævelåge ved den lille bro der fører over til øen. Lågen har kostet et ukendt, men meget stort beløb og den har i de over 5 år den nu har siddet ikke fungeret. Man har fældet gamle flotte piletræer fordi man mente kragerne sad i dem og kiggede ynglefuglene ud. Man lader store arealer med rørskov afgræsse og ødelægger på den måde nogle fugles mulighed for at finde fred.Lige meget har det hjulpet. Diversiteten af fugle er formindsket drastisk. Hvert forår og hvert efterår kommer tusindvis af bramgæs, som alene kommer fordi de kan æde vinterafgrøderne på selve øen. Masser af fugle der er afhængige af dyrkede afgrøder. I Holland har man så mange at man gasser dem. Ak ja.
Urskoven på Ulvshale regulerer man med et co2-udslip der vil noget for der ryddes og reguleres til den stor guldmedalje, der udsættes køer og heste i en urskov, lige som man gjorde det for 100 år siden, hvor man var lige ved helt at udrydde den, at kalde den vild, når den reguleres er uhæderligt. Hvor kunne det være interessant helt at lade det være op til naturen, bare i et lille område at styre sig selv, uden køer og heste , biologer og andet godtfolk til blande sig. Men det går
nok ikke.

Henriette Seljepil, Dina Hald, Mona Blenstrup og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar

"Næringsstofbelastningen fra landbruget via grundvand og overfladevand fra de dyrkede marker er en væsentlig hindring for en gunstig naturtilstand i søer, vandløb, marine naturtyper og terrestriske naturtyper såsom rigkær, kildevæld og hængesæk, som o"

Og som jeg skriver et der fortiden syndere som vi er i fuld gang med at rette op på. Foreløbig reduktion af kvælstof 50% og Phosfor 60% over 20 år. Og planer for yderligere reduktion bla via udvikling af vådområder og reduktion af gødningsforbryd.

Og dit link viser en status, ikke en udvikling. Og som jeg hele tiden har skrevet er det udviklingen der er interessant og ikke hvad en eller anden forskergruppe har defineret som korrekt mål.

Fra dit link:
"Eksempler på arter med stærkt ugunstig bevaringsstatus er billen eremit, som lever i gamle, nedbrudte løvtræer,"
Så er det godt at vi er i gang med at plante en masse løvskov hvoraf en stor den af den får lov til at eksistere som naturskov.

Og yderligere sker der en naturlig ændring af landskaberne med ændringer af dyre og planteliv. F.eks beskrevet her i beskrivelsen af Nordskoven/Jægerspris:
http://naturstyrelsen.dk/media/nst/70247/136_199_skovbasisanalyse.pdf
"I habitatområde nr. 199 har den naturlige succession (tilgroning) mindsket naturtypen 7140
(Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand) til fordel for skovnaturtypen91D0
(Skovbevoksede tørvemoser)"

Så at nogle dyr ikke har det så godt mere og er i fare for at forsvinde forårsages ofte i naturen helt uden menneskenes hjælp.

Og mht udtørring er det alene i de sidste 30 år sket en reduktion af vandforbrug pr. dansker fra ca 180l/person til 100l/person i Hovedstadsområdet. Jeg kan ikke lige finde tal for hele landet, men jeg ved at det ligner. Så igen en forbedring af naturen ved at der forbruges mindre vand og dermed dels udledes mindre spildevand og dels foregår grundvandssænkning ikke i samme tempo.

http://www.hofor.dk/vand/vandforbrug/

@Peter Knap

Og så vil jeg jo gerne se noget dokumentation for at det går så forfærdeligt i Danmark med ændringerne i vandkvalitet, skovmængde, biodiversitet, fiskevandene, næringstofudledningerne, badevandsforhold og sådan noget.

Mikael Nielsen

nytilplantet rækker omtrent lige så meget som din påstand om forbedret biodiversitet. det er gammel urørt skov der er brug NU. http://www.altinget.dk/artikel/forskere-naturstyrelsen-manipulerer-om-ur...
hvis der er tale om forbedret vandkvalitet, kan vi kun rose 30 års arbejde med at begrænse landbrugets udledning til ingen nytte åbenbart http://www.dr.dk/nyheder/indland/forbudt-sproejtegift-fundet-i-vandloebene.. desuden tror jeg tråden stopper her for mit vedkommende.. småt med tålmodighed

@Niels-Simon Larsen

"Nils B: Hvordan er det gået med biodiversiteten de sidste 50 år?"

Du ved og jeg ved at vi ikke skal gå 50 år tilbage i tiden men tilbage til hvornår genopretningsplanerne startede med at blive etableret. Skovrejsningsplanerne i slut '90erne. Vandmiljø planerne fra midt '80erne. Oprydning efter kemidepoterne i 70erne. Oprydning efter PCB og DDT skandalerne som tog livet af stort set alle vores rovfuhge. Reduktionsplanerne for kunstgødning fra midt 80erne osv. Det er vores udgangspunkt. "Er det blevet bedre siden vi gik i gang med at rydde op". Ikke om det er 50 eller 100 år tilbage i tiden.

@Mikael Nielsen

Det notatet handler om er "ren urørt skov". Ikke om skovene er blevet større, om der er kommer større mængder løvskov, om sammenhængende skovområder er blevet større osv.

"Pointen er nemlig, at skal biodiversiteten gavnes maksimalt, så er der også behov for andre tiltag, end hvad Ilsøe kalder "ren urørt skov".

Mht sprøjtegiftene er der tale om sprøjtegifte der er forbudt at bruge i Danmark. At der findes forbrydere kommer vel hverken bag på dig eller mig. Og i sådan en situation skal de fratages deres jord og retten til at dyrke jord når man finder dem.

"Det har aldrig været tilladt at bruge disse midler på marker i Danmark."

Det du kommer med er en lille bitte ting som intet som helst har med det store billede om hvordan naturen har det i Danmark.

Sætningen "Danmark mangler natur, fordi man politisk aldrig har villet" er nu ikke fuldstændig sandfærdig. For vores skove og kyststrækninger blev jo fredet i 1937 af fremsynede politikere, der dengang, trods krise og meget andet skidt, alligevel indså at det var vigtigt at bevare vores smukke landskabelige værdier blev til glæde for kommende generationer. Tak for det!

Men desværre er den slags naturhensyn åbenbart i dag gået hen og blevet ligegyldig. Og nej, jeg tænker eksempelvis ikke på de omkring tyve tåbelige forslag om at gøre kystturismen mere attraktiv, som den nuværende regering har givet nogle kommuner lov til at føre ud i livet, men derimod på noget helt andet, nemlig tilladelse til kystnære vindmøller!

Aha, om jeg er mod møller? Ikke tale om. Kun mod tåbelige placeringer, såsom den kystnære park som pt. er under opsejling i Sejrø Bugt og hvis opstående udelukkende begrundes med, at det skulle være billigere at producere elektricitet, end fra de rigtige havvindparker. Selvom man går ind på denne præmis, en præmis som i øvrigt er noget tvivlsom, så vil man altså for få øre pr. kWh tillade en ødelæggelse af den sjældne naturoplevelse, som det i dag er at stå på det utroligt smukke og fredede Røsnæs og hvorfra man kan skue hele den uberørte horisont rundt ... at Energi- og Naturstyrelsen kan nænne dette overgreb på noget af Sjællands mest fantatiske naturområde, det forstår jeg simpelthen ikke.

Og hvis man tror, at Naturstyrelsen er betænkelig ved sådan et overgreb, så må man tro om, noget de mange lokale beboere, såvel fast som landliggere, måtte erfare da deres mere end 1000 indsigelser blot blev fejet af bordet. Det er de selvsagt blevet voldsomt skuffede over, men allermest fordi de føler sig totalt til grin, idet de faktisk troede de indgik i en demokratisk beslutningsproces, og ikke blot var reduceret til statister i en dårlig forestilling hvis endelige handling i forvejen var vedtaget af stærke industri og kapitalkræfter.

Link til Røsnæs Strandpark:
http://www.roesnaesstrandpark.dk

En artiklen derom i Kalundborg Avis med titlen "Bedrag":
http://www.roesnaesstrandpark.dk/vindmoeller/artikleraviser/66bedragisej...

Brev fra de berørte borgere til kommunen:
http://www.roesnaesstrandpark.dk/vindmoeller/breve/tilkommunalbestyrelse...

Men se, eneste der åbenbart kunne redde den smukke naturperle, Sejerø Bugt, fra at blive skæmmet af møller tæt på kysten, møller der ligesågodt kunne placeres langt ude på Vesterhavet hvor der plads nok, var den sky fugl sortanden! Det viste sig nemlig, at denne fjerfældende og sky fugl i stort tal raster i Sejerø Bugten. Dermed stak den internationalt beskyttede sortand jo en kæp i hjulet på planerne om kystnære møller!

Men niks, den gik ikke! For vindindustrien har efterfølgende og med held forsøgt at så tvivl om beregningerne vedr. sortændernes dødelighed grundet møllerne. Og dermed har Naturstyrelsen bedt dem der har lavet beregningerne om ændernes dødelighed til VVM-redegørelsen, om at gennemgå udregningerne endnu en gang.

Jeg tør (desværre) væde på, at bestanden af sortænder som de første beregninger anslog pr. år ville blive minimeret med 17.000 eksemplarer grundet møllerne, at den anden beregning nedtoner dette antal ganske betragteligt. Det er trist, ja meget trist, at dem der skal passe på vores fælles natur, nemlig Naturstyrelsen, i dag er blevet industriens forlængede arm.

Jørgen Steen Andersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Peter Knap, 11. januar, 2016 - 07:25
Du skriver:
"Den danske muld er for størstedelen af ringe bonitet i forhold til floddalene i og sletterne i midteuropa. Vores klima er elendigt til dyrkning af brødkorn, derfor den massive overgødning for at hæve proteinindholdet op på niveau med den "udenlandske".

Det er ikke helt rigtigt. Danmark har meget god jord, Christian d. V.´s matrikel gav enhver ejendom en bonitet og fastsatte en takst fra 0 til 24, som ejendommene blev beskattet efter (tønder hartkorn). De fede og bedste jorde, var takst 24. Det bedste i Danmark var Gylling Næs ved Horsens Fjord. Næsten ligeså godt var Lolland og Sydsjælland.

Kære Nils Bøjden. Jeg har været lidt væk, men jeg kan se af indlægene at du er lettere ophidset. Meget forståeligt da vi er mange imod dig.
Rovfuglene er ikke mit projekt. Sidst jeg hørte om dem, havde de det udmærket.
Skovarealer stiger ja det er ingen hemmelighed, ej heller at målet er 25 procent af det samlede areal.
Vi har også store fredede vådområder som du ganske rigtigt henviser til.
De uberørte områder, dem der får lov at ligge hen har vi meget få af og med fjernelse randzonerne bliver der endnu færre. Vandløbene har det ganske godt pga restriktioner på gødningsmængde og andre tiltag, som regeringen ønsker ophævet.
Du kan altså sagtens finde positive forhold, der tegner fint. At der så findes faktorer, der gør at det samlet set ikke ser lovende ud er ikke min vurdering.
Biologerne gør opmærksom på, at mange arter uddør i Danmark og endnu flere er i tilbagegang. Hvad værre er, regeringens tiltag forværre de negative tendenser.
Universitetsuddannede og ingeniører, der arbejder på området, fotæller det står skidt til. Liberale politikere ser ingen problemer, nogen finder endda det går fra godt til fantastisk.
Jeg kan ikke dokumentere noget, kun lytte og vælge at tro på dem, jeg finder mest troværdige. Det er så ikke dig.

Benjamin Bach, Jørgen Steen Andersen og Mona Blenstrup anbefalede denne kommentar

Michael Kongstanke Nielsen. Bonitet er et mål for dansk jord hvor den bedste jord blev sat til 24.
Igen, der er mange måder at sige sandheden på.
Dansk korn er med international målestok af ringe kvalitet og de høje udbytter kan kun nåes i første omgang af den veluddannede bondes forståelse for jordarbejde og i nutiden med voldsomme gødningsmængder.
Har du set majs og hvede på Posletten?
Er du vidende om at noget af den bedste landbrugsjord findes i Rumænien.
Dansk byg er en glimrende maltbyg, som vi kan eksportere til Tyskland. De kan ikke selv på deres jorde dyrke byg af så ringe kvalitet, at det giver top maltkorn.

Michael Kongstad Nielsen

Peter Knap, 20:28.
Jeg forstår ikke helt, hvor du vil hen. Skulle dansk korn være elendigt? Hvorfor har danske bønder så i 4-5000 år dyrket korn?

Jeg beklager du ikke forstår det, men jeg kan desværre ikke gøre noget ved det.
Europas mest fertile jord er en type der hedder løs. Den findes i et lille bælte gennem Vesteuropa og i rigelige mængder omkring Sortehavsregionen. Det gør Ukraine til landet med Europas mest fertile jord.
På farvekort over fertile jorde i Europa, er Danmark uden farve.
Danske bønder har dyrket korn i Danmark i 4 5 tusinde år, fordi det var her de boede. Det er trods alt usmart for en bonde i Holme Olstrup at have sine marker i Bulgarien.

Aargh...jeg kom til at anbefale Niels Bøjden i en kommentar jeg er aldeles uenig i ..Jeg er nødt til at skrive dette, da jeg ellers ikke får sovet i nat :o/
Der er jægere som har truet med at skyde ulve, og jeg er også everbevist om at nogle vil gøre det/ har gjort det.

Jens Thaarup Nyberg

Nils Bøjden
11. januar, 2016 - 12:00
Det går dårligere, med randzoneophævelsen, de udvidede tilladelse til svinehold ift. jordtilligender etc.

Det danske korn er for øjeblikket så dårligt fordi der bruges industrielle sorter hvor eneste udvalgspunkt er masse og mængde. Man vil have så meget korn så muligt i så kort tid så mulig. Da planten kun kan producere så-og-så meget energi i den tid, så opnåes den nemmeste og hurtigste massetilvækst ved at producere stivelse, ikke protein.
Der findes adskillige gamle danske kornsorter som har allerdeles højt proteinindhold, men de producerer ikke samme kornmasse og er længere om at modne.

Og landbruget er utilfredse med de udsatte bævere - elge? - ulve? - Skal vi også til at pine vilde dyr?

Sören Tolsgaard

Nils Bøjden -

Supplerende oplysninger fra dine links om skove i Danmark:

I 2013 var der ca. 615.000 ha skov i DK, dvs ca. 14 pct. af landets areal. Heraf ca. 41 pct. nåleskov, 4 pct. juletræer, 12 pct. blandede løv- og nåleskove. Nåletræerne er indført gennem de sidste 200-300 år, mens "de fleste arter af løvtræ hører naturligt til i Danmark". Bem: De fleste af vore løvtræer er dog efterhånden indførte og kultiverede former, udvalgt pga. stor højdevækst, mens hjemmehørende, krogede træer fravælges.

39 pct er ren løvskov, dvs. ca. 6 pct. af Danmarks areal. Og langt det meste er ung skov, ældre løvskov dækker kun et ganske lille areal!

"Skovenes biologiske tilvækst er 5 mio. m3 træ om året. Heraf kan 4 mio. m3 udnyttes, resten er fx urørt skov, skovbryn, vådområder og efterladte træer. Der kan derfor hentes yderligere 1 mio. m3 energitræ ud af skovene hvert år - og samtidig kan der leveres mere træ til forædling i industrien."

Det lyder som om, Dansk Skovforening (DS ) taler for, at den del af tilvæksten på 1 mio. m3 om året, der ikke udnyttes, men pt. efterlades i urørt skov, skovbryn og vådområder, skal anvendes som energitræ, hvorved mere af den samlede mængde kan anvendes i industrien?

DS giver tilsyneladende en pænt indpakket anvisning på, hvordan de gerne ser skoven anvendt: Der skal efterlades så lidt som muligt til fugle, insekter, svampe og mulddannelse. Det hele skal udnyttes til sidste m3 - li'som landbrugets randzoner;)

Det er fint at høre erhvervets egne retningslinjer - ret mig, hvis jeg har misforstået noget?

Da man helst planter monokulturer, udnyttes også dagslyset maksimalt, så skovbunden er mørk og uden konkurrerende underskov og urter. Og ifølge DS anvendes "næsten ingen sprøjtemidler i skovene", men især juletræer og pyntgrønt sprøjtes dog ofte og fylder stadig mere!

I 1989 besluttede Folketinget at skovarealet skal være fordoblet til 1 mio. ha år 2100, og siden da er arealet vokset med ca. 3000 ha om året, men "skovrejsningen skal gå dobbelt så hurtigt, hvis målet skal nås" - og arealet med indførte arter, meget mørk og til dels sprøjtet skov bliver samlet set næppe mindre.

Da man drænede, pløjede og tilplantede enge, heder og moser (det var en anden tid), bragte man invasive træer i spil, og disse træer invaderer nu alle åbne naturtyper i hastigt tempo, noget som aldrig ville være sket, hvis vi havde ladet disse naturtyper ligge hen uden at sprede invasive frø.

De åbne naturtyper er faktisk de mest truede i Danmark, de har igennem 200 år konstant tabt terræn ift. både landbrug, skovbrug, vej- og byudvidelser. Der er størst tilbagegang for både areal og artsantal i disse naturtyper, og denne tendens er langtfra vendt endnu. Og desværre foretages der ikke længere rødlistevurderinger af biodiversiteten, det mente Anders Fogh Rasmussen ikke var nødvendigt ("ikke en frø, ikke en fugl, ikke en fisk har fået det værre pga. denne regering"), hvorefter han ansatte Bjørn Lomborg .

Måske skulle du supplere læsningen lidt?

Sådan ligger landet - tal om landbruget i 2013
http://www.friluftsraadet.dk/media/141107/saadanliggerlandet_2013.pdf

Danmarks brutale ødelæggelse
http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE73214/danmarks-brutale-oedelaeggelse/

Skønmaleri af naturens tilstand
http://dce.au.dk/udgivelser/udgivelser-fra-dmu/dmunyt/2004/4/skoenmaleri...

Menneskets påvirkning af naturtyperne i det åbne land
http://denstoredanske.dk/Naturen_i_Danmark/Det_%C3%A5bne_land/De_overord...

Jørgen Steen Andersen, Mona Blenstrup og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Usædvanlig kraftig tråd. Tonen god, argumenterne skarpe. Jeg vil gerne bede Information gennem dig, Sanne Maja Funch som jeg håber læser med, om at tage 'natursynet' eller synet på naturens tilstand op til nærmere eftersyn.
Nils Bøjden fremfører nogle betragtninger (fakta?), som jeg ikke helt kan gennemskue. Når jeg siger, at biodiversiteten er gået slemt tilbage de sidste 50 år, siger Nils, at det skal man beregne fra en eller anden dato sidst i halvfemserne, vandmiljø fra midt i 80'erne og giftdepoterne fra 70'erne, ja, så er jeg slået af banen og skal bare holde mund. At der ved Høfte 42 ligger en giftbombe, påvirker mig, men ikke Nils. Jo, måske nok, men man kan jo tage sig en svømmetur i Københavns havn, indtil videre.
Nået dertil spørger jeg mig selv, om vi diskuterer det samme. Det er også nogle, der hævder, at verden er blevet fredeligere. Ja, jo, men hvad så med alle de atomsprængladninger, der kan udslette det hele?
Jeg vil sige, at Nils har ret og alligevel ikke ret, men der er nok nogle, der er mere vidende end os her. Lad dem træde frem!

Uden beviser af nogen art ser det sådan ud :

FØR : Inddæmninger, afvandinger, vandløbsreguleringer, mudrede og giftige fjorde, skovfældning, inddragelser af mindre oaser, større marker.
NU : Genskabelse af søer, dræn af højmoser fjernes, skovrejsning, tilbageføring af vandløb, yngeludsætning, badevand i indre farvande, bekæmpelse af sandflugt, ulveindvandring.

Historien, som den ser ud for enhver, der bare følger lidt med.

Sider