Leder

Naturen har tabt i Danmark

11. januar 2016

Lad os starte med et stykke dansk kulturhistorie, for politik og tradition synes, når sagen koges ind til sin essens, at være afgørende årsager til, at Danmark bejler til førstepladsen som verdens mest opdyrkede land og aldrig rigtigt har grebet muligheden for at give stor og vild natur en plads i vores landskab:

Sønnesind mod fædreland

Skabte skov af lyng og sand

Sådan står der på én af de mange mindesten i Kongenshus Mindepark mellem Viborg og Holstebro for hedens opdyrkere. I forrige århundrede brød de det seje land til agerjord og plantageskov og inddæmmede ikke bare vildmarken, men også folkesjælen i landbruget.

I dag er op mod 66 pct. af Danmarks areal landbrugsjord. Vi ligger helt i bunden blandt EU’s medlemsstater, når det gælder areal af landjorden, der er udlagt til naturformål – og det endda i en tid, hvor vild natur stormer frem med hundredetusinder af hektarer om året på resten af kontinentet, der hvor landmænd forlader marginaljorde og koncentrerer indsatsen andre steder.

Læs også: Naturen vender tilbage

Danmark går glip af den store natur. Danskerne går glip af adgang til vidtstrakte naturarealer med et storslået dyreliv.

Det er der rimelige grunde til. For det er sandt, når miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen siger til Information, at Danmark modsat så mange andre lande er frit for bjerge og klipper, altså områder der er umulige til landbrug, og som i andre lande trækker op i statistikken over naturarealer. Hun har også ret i, at Danmark er lille og tæt befolket. Hvis f.eks. den amerikanske stat Iowa var et land, var det mere opdyrket end Danmark.

Det er bare ikke forklaring nok. Og det er i kontrasten, at dansk naturpolitik viser sig som den ubekendte, der i årtier har forhindret, at Danmark har større og mere fri natur.

For andre lande er jo også tæt befolkede. Tyskland, Italien, Belgien, Tjekkiet og Holland er europæiske lande med en større befolkningstæthed end Danmark – og mere natur.

Holland er i særdeleshed interessant. For ligesom Danmark har Holland ingen bjerge og klipper. Lige som Danmark er Holland et landbrugsland – og desuden et land, hvor jordpriserne er tre gange højere end herhjemme.

Men modsat Danmark er Holland et land med en markant naturpolitik og vilje til at betale for den. Tag f.eks. naturreservatet Oostvaardersplassen, der dækker et 56 km² stort område og har ligget hen som vild natur i mere end fire årtier. Vildt kvæg, vilde heste og krondyr afgræsser reservatet, der er blandt de ypperste eksempler i Europa på, at man har udlagt natur til fri udvikling – til at blive vild.

I 1990 vedtog man i Holland en samlet national plan for at udvikle og forbinde store naturområder i et robust og fysisk sammenhængende netværk. Det sker bl.a. ved udlæg af hele landskaber, f.eks. ådale af betydelige bredde og størrelse, til naturområder.

Men i Danmark har landet bedst værdi, hvis det giver et afkast som enten agerjord eller plantageskov. Det er »provinsielt«, mener biolog og seniorforsker Rasmus Ejrnæs, og man skal da også kæmme historien grundigt for politiske visioner på naturens vegne.

Faktisk holder den knap nok status quo ifølge den seneste opgørelse fra Nationalt Center for Miljø og Energi, der viser en lille tilbagegang for den vilde natur i Danmark på knap en procent siden 1992.

Læs også: ’Vi skal ikke være de onde i eventyret’

Det er ikke den nuværende regerings skyld, selv om miljøministeren traditionen tro afviser at udvide arealet til den fri natur.

Det er heller ikke forrige regerings skyld – eller regeringen før den. Det er de fleste af Danmarks regeringers skyld i mange år.

For Danmark mangler ikke kun natur, fordi det er et land af flade, fede jorder, der bare kalder på en plov. Det er ikke kun, fordi vi bor tæt. Det er ikke kun, fordi EU-støtten forhindrer, at marginaljord gives op. Danmark mangler natur, fordi man politisk aldrig har villet.

Derfor er det godt nyt, at både Enhedslisten og Konservative har formuleret naturplaner, hvor målsætningen er at tage en større del af Danmarks areal og udlægge til vild natur.

Indtil videre er der ikke meget, der peger i retning af, at partierne med stærke naturprofiler når deres mål.

»Hvad udad tabes, skal indad vindes,« sagde man efter nederlaget i 1864, og man vandt meget på heden.

Indtil videre holder vi i Danmark fast i, hvad vi vandt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørgen Steen Andersen
  • Tor Thrysøe
  • Niels Duus Nielsen
  • Anne Eriksen
  • Torben Skov
  • Alan Strandbygaard
  • lars abildgaard
  • Flemming Berger
  • Claus Nielsen
  • Peter Knap
  • Birte Dahl
  • John Hansen
  • Hans Larsen
  • Ole Steensen
  • Ejvind Larsen
  • Niels-Simon Larsen
  • Kurt Loftkjær
  • Dorte Sørensen
Jørgen Steen Andersen, Tor Thrysøe, Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen, Torben Skov, Alan Strandbygaard, lars abildgaard, Flemming Berger, Claus Nielsen, Peter Knap, Birte Dahl, John Hansen, Hans Larsen, Ole Steensen, Ejvind Larsen, Niels-Simon Larsen, Kurt Loftkjær og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Det minder også lidt om diskussionerne med klimabenægterne (uden at jeg skal skyde Nils noget i skoene). Det er først inden for det sidste halve år, at vi har fået Anders Samuelsen ned i madrassen, dog kun med den ene skulder, idet han godt nok indrømmer, at der er noget om at klimaforandringerne er menneskeskabte, men at han ikke kan vurdere det, da han ikke selv er videnskabsmand.
En anden aften ser man i Deadline en svensk professor, der hævder, at aldrig før har det stået så godt til i verden som nu. Ikke engang den stigende verdensbefolkning er et problem, for den stiger ikke, eller den stopper snart.
Hele tiden bliver sort gjort til hvidt, og man mister fodfæstet et øjeblik, men det varer dog ikke længe, før, ja, før man indser, at alle sandheder, undtagen tyngdeloven er til debat, og det er nødvendigt at gøre noget, inden de fældende beviser rammer os. Her deler vi os efter anskuelse, men jeg tilhører stadig gruppen af bekymrede.

"Når jeg siger, at biodiversiteten er gået slemt tilbage de sidste 50 år, siger Nils, at det skal man beregne fra en eller anden dato sidst i halvfemserne, vandmiljø fra midt i 80'erne og giftdepoterne fra 70'erne, ja, så er jeg slået af banen og skal bare holde mund. "

Det jeg skriver er at man skal bruge et udgangspunkt der hedder: Vi er begyndt at gøre noget ved det!.

For forskellige områder er man begyndt på forskellige tidspunkter. Det har at gøre med forskellige ting som"Hvornår blev der lovgivet med f.eks DDT, PCB og andre dioxin typer", "Hvornår er vi startet på de nuværende skovprogrammet", "Hvornår er vi begyndt at genetablere vådområder" osv.

Og for alle området gælder stort set samstemmende: Det går bedre. Udledningerne af næringsstoffet er reduceret med 50-60% over de sidste 20 år bla. grundet en markant nedgang i anvendelse af industrigødning (det er lidt mere usikkert med husdyrgødning). Badevandskvaliteten er forbedret. Mængden af vådområdet er steget over de sidste 10 år og fortsætter med at vokse, dels grundet diverse vandmiljøplaner dels grundet kommunernes klimatilpasningsplaner.. Skovarealet er vokset med ca 30km2 om året over de sidste 30 år og fortsætter med at vokse. Arealet med uberørt skov er vokset over de sidste 15 år og fortsætter med at vokse. Arealer med nationalparker og diverse reservat typer er vokset over de sidste 20 år. Nationalparker selvfølgelig kun over de sidste 8 år siden etablering af den første.

Her er f.eks en artikel om vandbaseret forurening i Danmark med kommentarer som "Landbrugsarealets kvælstofoverskud, dvs. den tilførte minus den med afgrøderne fraførte mængde, er faldet markant i perioden 1985 til 2008 (figur 3-9). "
http://denstoredanske.dk/Naturen_i_Danmark/De_ferske_vande/Naturen,_menn...

At man så kan finde enkelt området hvor det ikke går så godt , f.eks de tåbelige planer om kytstnær bebyggelse eller planerne om dyrkning og gødning tættere på vandløb ændrer ikke billedet af at som en generel betragtning går det klart bedre for den danske natur år 2016 end det gjorde for f.eks 20 år siden.

@Niels-Simon Larsen

Det jeg opponerer mod et betragtninger om at det går dårligt for den danske natur. Jeg opponerer ikke mod at vi kan fortsætte og måske oven i købet på visse områder sætte tempoet op i et forsøg på at eliminere de ulykker der er begået rundt omkring i den danske natur især i 60erne, 70erne og 80erne.

Nils,

jeg tror det ligger nok også i forskelle i: hvad er natur? Er det den uberørte, nærmest jomfruelig-hellige vildnis eller hører også industrielt drevne agrarlandskaber( det er jo planter og dyr, dvs. natur) eller er det et-eller-andet sted ind i mellem?

Niels-Simon Larsen

Nils: Det slår mig, at da vi nok kommer fra forskellig side af det kompleks, vi debatterer, kan vi nok ikke blive enige. Vi taler om naturen, og Thomas Holm har lige stillet spørgsmålet om, hvad natur er, og så kører det ind i en helt ny debat. For mig er natur fx, når jeg står ude i den og nyder stilheden. Så vil jeg ikke høre en fjern støj. Det er en blå himmel uden hvide streger. Det er, at jeg kan høre insekterne en sommerdag, og at de ikke er forsvundet pga. sprøjtegift.
Så skal du også lige huske på, at en miljøaktivist har en fortid sammen med benægtere og elendige debattører. Lige fra 60’erne har der ikke været noget at komme efter, (det er ikke Fogh, der har opfundet udtrykket). Der var aldrig noget i vejen ud over nogle, der råbte højt om alt muligt. Det var demonstrationer og marcher. Der var det penible i sagen, at vandt vi, gik der nogle arbejdspladser ud af systemet. I små samfund blev der set skævt til miljøfolk. Tænk på Ravåge. Det var fx en moralsk kamp om, hvordan Århus universitet kunne være på Cheminovas side og stadig er det. Det er alle de her små ting, der sidder i mig og flere her. Og så er der alle de enormt forurenende krige, vi har deltaget i og ikke er færdige med endnu.
Det er da dejligt, hvis haren ikke mere er et truet dyr, men du kan vel forstå, at det er sårede ’dyr’, du har foran dig her. Når jeg hører Lars Lilleholt fortælle, at vi skal være realistiske fra nu af, er det lige før, jeg eksploderer.
Du har sandsynligvis ret i dine påstande, og det har jeg/vi også, men på hver vores måde.

@Thomas Holm

Forudsætningen for "den uberørte, nærmest jomfruelig-hellige vildnis" er nogle de ting jeg nævner. Skovfolket regner med tidshorisonter på ca 100 år for succeskriterier men vi andre kan vel nøjes med mindre. Om det bliver til det kan vi ikke sige på nuværende tidspunkt .Dertil er der alt for mange usikre faktorer.For at nævne et par stykker: Bliver Elbiler mere udbredt, hvor meget vokser den danske befolkning over de næste par dekader, forsætter land til by transformationen, får vi en mere støjsvag landbaseret energikilde end de ekstremt støjende vindmøller, fortsætter den sociale uro i Europa med dertil hørende nedgang i interessen for egetræer og skovmus. Osv.

@Niels-Simon Larsen

"Det slår mig, at da vi nok kommer fra forskellig side af det kompleks, vi debatterer, kan vi nok ikke blive enige"

Det tror jeg ikke.Jeg tror at vi begge sidder lige midt i det.

Søren Wegner

Jeg genkender ikke, at der skulle være kommet mere skov i Danmark. Tværtimod virker det som om træfældning er på mode. Men måske bor jeg blot det forkerte sted.

I de sidste 5 år har jeg været vidne til nærmest uhæmmet træfældning i den lille provinsby, hvor jeg bor. Ikke blot private, der synes de har mere ret til sollys i hele haven, end et enkelt træ har ret til at leve (og skygge for et hjørne af haven). Det drejer sig også om træer, der er i vejen for græsklipningen i pæne villakvarterer. Eller træer, der åbenbart finder større gavn i en privat pejs end på et offentligt område.

Senest gik det ud over den lille skov, der grænser op til mit hjem. En skov, der husede hare, ræv, grævling, hjort, mår, egern og andre mindre synlige dyr. Med andre ord en relativ sund kulturskov med stor variation og aldersspredning blandt træerne. En lille lomme af grønt klemt inde mellem by og fabrikslandbrug.

Imidlertid blev kommunens andel af skoven solgt til private sidste år. Og så gik det stærkt. Her blot et år efter er skoven fuldstændig smadret. Rundt regnet en tredjedel af træerne er fældet. En anden tredjedel blev så ødelagte under processen, at de næppe overlever. Jorden er kørt op, så hvor der før var tilgængeligt for naturelskere, hundeluftere og børnehaver, skal man nu nærmest have klatreudstyr med for at komme rundt. Hvis jeg står i skovbrynet, kan jeg nu se himlen på den anden side af skoven. Det kunne man bestemt ikke før. Og dyrene synes væk; jeg har ikke set et eneste af de ovenfor nævnte dyr i år.

Hæmningsløst, respektløst, skamløst. Er de ord, der falder mig ind...

Der er dog også kommet lidt ny 'skov' til på steder, hvor der ingen var. Men disse nye træer er alle plantet samtidig og i nydelige rækker, og de er alle af samme art. Ikke den bedste form for beplantning, hvis man ønsker diversitet. Hvis det er denne form for 'skov', der tæller med på listen over de 30 km2, så giver jeg ikke meget for den liste.

"Jeg genkender ikke, at der skulle være kommet mere skov i Danmark. Tværtimod virker det som om træfældning er på mode. Men måske bor jeg blot det forkerte sted."

Og det har du så.

Niels-Simon Larsen

If, Lunde Larsen er der masser af natur. Der er kornmarker, rapsmarker, majsmarker, store græsplæner, vejrabatter. Der er natur over det hele.

Sider