Leder

På randen af krise

15. januar 2016

»I de seneste to år har vi alle sammen taget totalt fejl. Vi troede, at det, der faktisk sker nu, var umuligt.«

Sagt af EU’s energikommissær om olieprisens udvikling. Blot ikke nu, hvor olieprisens dramatiske fald til under 30 dollar pr. tønde har taget alle på sengen. Daværende energikommissær Andris Piebalgs udtalte sig tilbage ved finanskrisen start i 2008, hvor olieprisen ikke faldt, men steg uventet og satte fart på krisen.

Prisen »er fordoblet på tre år. Vi kan ikke udelukke, at den i 2011 vil være 200 dollar,« advarede kommissæren. Nu er prisen så i stedet halveret på seks måneder, og nogle finansanalytikere spår, at den vil fortsætte faldet helt ned til 10 dollar pr. tønde.

Pointen er den basale, at så længe verdensøkonomien er afhængig af en bestemt, begrænset ressource, vil den være sårbar, uforudsigelig og kriseplaget. Det har vi vidst siden den første oliekrise i 1973-74, men endnu ikke taget bestik af, og derfor oplever verden de tilbagevendende økonomiske op- og nedture med alt, hvad det indebærer af sociale omkostninger og politiske kriser. Det kan kun gå for langsomt med at få olien erstattet af decentrale, vedvarende energikilder, der ikke kan kapitaliseres, monopoliseres og spekuleres i på samme måde.

Læs også: Selv sauderne ser mod udgangen

Her og nu er det brændende spørgsmål, om den globale økonomi står på randen af en ny alvorlig krise.

»Når jeg ser på de finansielle markeder, er der en alvorlig udfordring, som faktisk minder mig om den krise, vi havde i 2008,« sagde i sidste uge finansmilliardæren George Soros, citeret af AFP.

Krisetegnene afspejler, at verdens olieselskaber udkæmper en priskrig om markedsandele og overlevelse på et tidspunkt, hvor væksten i den globale økonomi – og dermed i olieefterspørgslen – er vaklende og nervøsiteten blandt markedsaktører derfor høj. Verdensbanken har netop offentliggjort sin status for 2015, som taler om »en opbremsning til 2,4 pct. fra 2,6 pct. i 2014« for den globale BNP-vækst – ifølge banken »skuffende« og fortsat markant mindre end vækstraterne før krisestart i 2007. Ildevarslende er især, at verden for første gang siden 1980’erne oplever, at »de største vækstøkonomier i hver region har tabt fart simultant i tre år«, skriver Verdensbanken og nævner specifikt Kina, Rusland og Brasilien, hvoraf de to sidste er i recession.

Alle har p.t. blikket rettet mod Kina, hvor nedturen på aktiebørsen afspejler tvivl om verdens næststørste økonomi. BNP-væksten blev i det forgangne år den laveste i 25 år, eksporten er faldet, og byggesektoren sat i stå, den nationale valuta har tabt værdi, mens kapitalflugten ud af Kina til gengæld er massiv.

Det hele afspejler den kinesiske ledelses bestræbelse på at omstille fra en højvækstøkonomi baseret på massive, ofte lånefinansierede infrastruktur- og ejendomsprojekter samt industriel ekspansion til mere moderat vækst baseret på indenlandsk forbrug og service. Tvivl råder imidlertid om kinesernes evne til at gennemføre omstillingen, og såvel den lavere vækst som devalueringen af valutaen smitter af på omverdenen i form af reduceret efterspørgsel på bl.a. olie og råvarer. Det rammer foruden olieproducenter bl.a. råvareproducerende lande i Afrika og Latinamerika. Hvor Kina længe har været motor for den globale vækst, kan Kina nu blive motor for global nedtur, advarer olieanalytikeren Dan Yergin.

Når aktieinvestorernes bekymring samtidig slår igennem på verdens børser med massive kursfald fra årets start, ligner det et økonomisk landskab, hvor alt kan ske. Følger markedets ’hysteriske kællinger’ f.eks. rådet fra Royal Bank of Scotland om at »sælge alt, bortset fra obligationer af høj kvalitet«, kan finanspanik og en ny krise være en kendsgerning. Et mareridtsscenarie for bl.a. EU, der stadig er fanget i lavvækst og samtidig internt splittet, polariseret og politisk handlingslammet af den folkevandring mod Europa, som en ny global krise blot vil forstærke.

Et lille lys i mørket er nye tal fra Bloomberg New Energy Finance, som fortæller, at der i 2015 blev investeret flere penge og etableret mere ny kapacitet i vedvarende energi end nogensinde før, de lave fossile energipriser til trods. Verden »tilføjer nu mere elkapacitet fra vedvarende energi hvert år end fra kul, naturgas og olie tilsammen,« skriver Bloomberg.

Der er håb på den anden side af den næste krise ...

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels-Simon Larsen
  • Ejvind Larsen
  • Philip B. Johnsen
Niels-Simon Larsen, Ejvind Larsen og Philip B. Johnsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

"Et mareridtsscenarie for bl.a. EU, der stadig er fanget i lavvækst og samtidig internt splittet, polariseret og politisk handlingslammet af den folkevandring mod Europa, som en ny global krise blot vil forstærke."skriver Jørgen Steen Nielsen

Men er det rimeligt, at tale om Europa, som 'fanget' og 'handlingslammet', det lyder, som taler der om en junkie.

Som jeg skrev i en anden tråd, betragter jeg det, som det mest tankevækkende politiske paradoks i vores tid, at det politisk vælges, at satse på opildning til ny-moralisme og frygt for indvandre, en afvikling af demokrati og øget militarisme, når alle demokratiske retsstats funderet lande, burde koncentrere sig om hjemlig og mellemstatligt samarbejde, om ekstrem effektiv og hurtig afvikling af fossilbrændsel forbruget, håndtering af klimaforandringer og de deraf afledte krigs/klimaflygtninge.

Er frygt det eneste EU kan prestere, at 1930'ernes Europa gentaget i 2016?

Helt ærligt det kræver et flertal i Europa, til en fælles europæisk politik med langsigtede bæredygtige mål, opbygget på fremtidssikret og realistisk politisk vision og politisk veldefineret strategi for realisering, er det for meget, at forlange, af de europæiske lande, at de holder et møde, de burde spærres inde, til det møde og først lukkes ud, når de vil handle konkret på, ekstrem effektiv og hurtig afvikling af fossilbrændsel forbruget, håndtering af klimaforandringer og de deraf afledte krigs/klimaflygtninge.

Nu spørger jeg bare jer, er det for meget at forlange?

Hvis det er, der vi er nået til, at det er for meget, at forlange af en europæisk regering, så burde de respektive europæiske regeringer, der ikke magter opgaven gå af og lade nye kræfter der vil løse opgaverne komme til.

Jørgen M. Mollerup

Den hoeje oliepris man forventede i fremtiden, var ligesaa meget en forventning om, at den groenne omstilling skulle blive rentabel. Jeg venter spaendt paa at se, hvad alternetivet til en kulbrintedrevet jetmoter er.

Philip B. Johnsen

Jørgen M. Mollerup
Sat på spidsen er det klimaforandringer, folkevandringer og krig, hvad vælger du?

Torben Lindegaard

Jeg studsede også over rådet fra The Royal Bank of Scotland om at sælge alle aktier.

Vi lader den lige stå et øjeblik - sælge A_L_L_E aktier - det er et fuldstændig rabiat råd, banken her giver investorerne.
Oven i købet råder banken desuden til, at investorerne letter sig for stort set alle obligationer!!!

Det råd er langt forbi rabiat - det er helt uden for kategori.

Morten P. Nielsen

"Det kan kun gå for langsomt med at få olien erstattet af decentrale, vedvarende energikilder, der ikke kan kapitaliseres, monopoliseres og spekuleres i på samme måde."

Det er en from, naiv vision. Du kan være helt sikker på, at der allerede nu gøres alt, hvad der er muligt, for at sikre at fremtidens energiforsyning kan kapitaliseres, monopoliseres og gøres til genstand for spekulation.

Philip B. Johnsen

Den såkalte økonomisk videnskab handler om studiet af skabelsen af rigdom, hvilket i sagens natur betyder, at det ikke er i borgernes interesse, at holde hånden under et illegitimt dysfunktionelt finanssystem, hvor finanssektoren ikke først og fremmest er en formidler af kapital og investeringer i borgernes interesse.
r > g
where r is the return on capital and g is the growth rate of the economy.
Thomas Piketty
Finanssektoren i dag er derimod overgået til kasino spekulationsøkonomi, hvor 'varepenge', forbrugsvare og halvfabrikater mm. vækst, fortsat skabes på investeringer i nye forekomster af fossilbrændstof (se link), hvilket er bobleøkonomi i sig selv, der uundgåeligt vil ende i et snarligt økonomisk kolaps pga. klimaforandringer og folkeligt krav om handling på klima problemet, der stopper mulighed for traditionel vækst, til bæredygtig alternativer til fossilbrændstof er tilgængligt i tilstrækkeligt omfang.
Dette mener jeg ses afspejlet i Kina beslutningen, at satse langt mere på intern kinesisk vækst.

Der må handles nu, Casino spekulation økonomi og bankforretning indlån og udlån, formidler af kapital og investeringer i borgernes interesse, skal adskilles 'helt', alt andet vil være tåbeligt, når nu alle kan se, at det vil gå 'helt' galt på finansmarkederne.

Hvordan skal den etablerede finanssektorstruktur blive funktionsdygtigt, det venter hele verden i større eller mindre grad på, der er vel brug for selvransagelse i den etablerede finanssektorens magtapparat generelt, hvor er finanssektorens bud på en bæredygtig fremtid, dette vil jeg i første omgang mene, er rimelig at få belyst, for, hvis finanssektoren igen bryder sammen, vil det vel i sagens natur, altid være forsvarerne for den etablerede finansstruktur, der bære ansvaret for status quo.

Hvis jeg kort skal sammenfatte, så er det kritisabelt og potientielt samfundsundergravende, at det tilsyneladende er, meget nemmere at glemme, hvor hurtigt at alt det man tager for givet og tror altid vil være der, kan blive tager fra en igen, end det er, at blive enige om, at handle på de underliggende udfordringer.

Link: http://www.information.dk/555935