Leder

Robotvækst

Debat
25. januar 2016

På en konference i forrige uge sagde IKEA’s bæredygtighedschef Steve Howard:

»I Vesten har vi formentlig ramt peak stuff

Howard drog en parallel til debatten om peak oil, det omdiskuterede toppunkt for olieproduktionen.

»Jeg vil mene, vi har ramt toppunktet for rødt kød, toppunktet for sukker, toppunktet for ting – toppunktet for boligudstyr.«

Et sandhedens øjeblik for en chef i den globale boligudstyrskoncern. Og et anekdotisk vidnesbyrd om den udfordring den kapitalistiske vækstøkonomi i dag er konfronteret med: At vokse som tilforn. Begyndende behovsmætning, miljø- og ressourcebarrierer, en globaliseringsproces, der har leveret det meste af, hvad den kan – en række faktorer synes at sætte grænser, der forklarer de faldende økonomiske vækstrater gennem de senere årtier, herunder den aktuelle afmatning og krisefornemmelse.

»Afslutningen på de frembrydende markeders vækstmirakel,« skriver finansmediet Bloomberg om den vækstkrise i Kina, Rusland og Latinamerika, som nu får internationale investorer til at trække deres kapital ud.

»Vækstlandene og udviklingslandene konfronteres nu med en ny virkelighed af lavere vækst med cykliske og strukturelle kræfter, der undergraver det traditionelle vækstparadigme,« skriver Den Internationale Valutafond i sin aktuelle nedjustering af de globale vækstforventninger.

Så hvad gør man, når hidtidige virkemidler til opretholdelse af det vante vækstparadigme mister deres kraft? Når man ikke længere kan sikre vækst via øget kvantitet? Man satser på øget produktivitet. Man kalder på robotterne.

Det centrale omdrejningspunkt på årets topmøde for den globale elite, World Economic Forum i Davos, blev ’Den fjerde industrielle revolution’. Den digitale revolution, der siges at følge i hælene på de tre første, baseret på henholdsvis dampmaskine, elektricitet og informationsteknologi. Den fjerde er robotternes, dvs. den der baserer sig på uhørt kraftfuld og hastig digital teknologiudvikling til automatisering af et utal af funktioner hidtil varetaget af menneskelig arbejdskraft.

»Sammenlignet med tidligere industrielle revolutioner udvikler den fjerde sig med eksponentiel, snarere end lineær hastighed. Dertil sønderriver den så godt som enhver industri i ethvert land,« skriver WEF-formand Klaus Schwab i sit oplæg til mødet.

Det er kunstig intelligens, kvantecomputere, 3D print, bioteknologi, robotter m.m. kombineret med altings forbundethed i mobile netværk, der skaber dette potentiale for øget produktivitet og ny vækst, lover revolutionens profeter. »Ekstrem automatisering og ekstrem forbundethed,« siger banken UBS i en rapport til Davos.

Ikke blot rykker digital teknologi og robotter ind i industriens fabrikshaller – kontorarbejde og administration, kundeservice og salg, bilkørsel og logistik, landbrug og fødevareproduktion, politiarbejde, rengøring, undervisning, ældrepleje, diagnostik, kirurgi og patientovervågning – listen over funktioner og erhverv, hvor automatisering ifølge eksperterne kan øge produktiviteten, vokser uafladeligt.

Den fjerde industrielle revolution skal ikke til folkeafstemning eller vedtages af parlamenter. Markedet styrer. Robotterne siver ind i samfundet i takt med, at de udvikles, bliver lønsomme og indkøbes af den private og offentlige sektor.

Hvad samfundet kan forholde sig til, er konsekvenserne. Øget produktivitet, omkostningsreduktion og indtjening på den ene side. Vækst. Men på den anden side risiko for massiv jobdestruktion og øget ulighed. Lige så euforiske profetierne om nye vækstmuligheder er, lige så foruroligende er advarslerne.

»De nuværende tendenser kan føre til en nettovirkning på beskæftigelsen på mere end 5,1 million tabte arbejdspladser på grund af omvæltninger på arbejdsmarkedet i perioden 2015-2020,« hedder det i WEF’s rapport, The Future of Jobs.

»47 procent af den samlede beskæftigelse i USA er i højrisikozonen,« skriver forskerne Carl Frey og Michael Osborne, Oxford University, i en stor undersøgelse af emnet.

»Voldsomme stigninger i indkomstulighed, massevis af mennesker der reelt ikke kan beskæftiges og den sociale ordens sammenbrud,« frygter halvdelen af en gruppe adspurgte eksperter i en undersøgelse fra Pew Research Center.

Robotterne skal redde væksten. Hvorfor og for hvem?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Lad os forestille os, at vi ikke skulle arbejde mere. Hvad skulle vi så lave? Det samme spørgsmål stilles ved indførelse af UBI. I det øjeblik man bliver fritstillet, hævder nogle, at der opstår et problem, for mennesker i almindelighed er temmelig fantasiløse. Se på vores underholdningsindustri...
En gammel arbejderdrøm lige fra Socialdemokraterne og ud er, at så går alle i gang med kulturen, men det gik allerede galt fra begyndelsen, og en dag lavede P.H. sin film, Hva' mæ kulturen?
Socialdemokraterne spillede på to heste. 1. Kulturhesten. 2. Parcelhus-, privatbil-, og sommerhushesten.
Den sidste lavede totalt om på landet. Nye byer uden særpræg. Alle forhaver skrællet af til vejudvidelser. Det sidste kaldtes sommerhuspesten. Grimhed og ødelæggelse, af ren fantasiløshed både fra oven og neden af i samfundet. Den fjerde industrielle revolution kan så tage resten, hvis ikke...
Når der ikke mere er brug for en arbejderklasse, vil den forsvinde. Så er der kun eliten og robotterne tilbage. Så er der heller ikke flere problemer tilbage, ingen modsætninger, intet at kæmpe for, intet attråværdigt. Intet.
Man kan ikke kæmpe mod udviklingen, hævder mange. Nej, det skal man heller ikke, man skal kæmpe for den - den rigtige udvikling.

Lise Lotte Rahbek, Trond Meiring og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

’Den fjerde industrielle revolution’ en teknologisk 'overspringshandling', højdepunktet af kapitalismens dekadence, hvor alle produktioner accelereres, fremstilling til overforbrugets ekstravagante overflødigshorn, 'hvis' der var bæredygtig vedvarende energi og aftagere af produktionen, men produceret i fri konkurence med fossilbrændsel, kapitalismen ser ud til at topper flatterende og mislykket, med en underliggende slet skjult falliterklæring.

Lise Lotte Rahbek

Men hvis robotterne er så super produktive,
og man samtidig fra politisk hold vedtager,
at den del af befolkningen,
som ikke er robotreparatører eller produktionsplanlæggere,
bliver frakendt retten til en indtægt.. ... ...
Hvem skal så købe alle de effektivt robotfremstillede varer?

Hvor skal vi hen, du?

Philip B. Johnsen

Hvor kommer råprodukterne fra?
Jeg kan ikke forstå, hvordan man kan se bort fra virkeligheden?

Fælleskabet, frihed og et lykkeligt liv, hvordan vi bruger den tid vi som mennesker er rigtig, men drømmen må ikke overtage virkeligheden.
Fakta om flygtningekrisen 2016.

Det forventes antallet af syrere, der er flygtet ud af Syrien i 2016, vil nå 4,7 millioner mennesker, hvor ca. 50% er børn, 16 millioner i og uden for Syrien er i akut nød og har brug for nødhjælp.

FN modtog sidste år, 50% af det beløb FN bad om til denne nødhjælp.

Link: https://www.mercycorps.org/articles/iraq-jordan-lebanon-syria-turkey/qui...