Ryggen mod verden

LEDER
20. januar 2016

Danmark er på mange måder ved at blive et mindre land. Vi lukker ned for flygtninge, vi slækker på vores grønne ambitioner, og vi skærer markant i udviklingsbistanden.

Det er i det lys, man skal forstå det udredningsarbejde, som regeringen har iværksat med ambassadør Peter Taksøe-Jensen i spidsen for at få anbefalinger til »en stærkere koordinering og samtænkning af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik, forsvarspolitik, handelspolitik og eksportfremme samt udviklingspolitik«, som det defineres i Taksøe-Jensens kommissorium.

I går i Politiken løftede udenrigsgranskeren så den første flig af sløret for sit arbejde, og det samlede indtryk af hans sparsomme meldinger er desværre, at han vil fortsætte Danmarks bevægelse med at vende ryggen mod verden.

Konkret er det kun yderst begrænset, hvad Peter Taksøe-Jensen hidtil har meldt ud. I gårsdagens interview går hans generelle forslag på, at vi skal fokusere mere på »vores nærområde« i stedet for at »forsøge at påvirke verden langt fra Danmark, hvor der ikke er en direkte betydning for danske interesser«. Konkret nævner han tre områder som eksempler: Ét som skal opprioriteres, og to som skal nedprioriteres.

For at starte bagfra synes han, vi har brugt for mange ressourcer på at påvirke den politiske situation på Maldiverne, og mere kontroversielt synes han også, vi har fået »relativt lidt« ud af de mange ressourcer, vi har brugt på at løse den palæstinensisk-israelske konflikt. Men hvad Taksøe-Jensen rent faktisk mener med det, er indtil videre mere end almindeligt uklart. Skal vi droppe udviklingsbistanden i området, eller hvilke ressourcer er det, han vil frigøre?

Anbefalingerne bliver straks mere klare, når Taksøe-Jensen taler om det område, han gerne vil opprioritere: Arktis. Her skal vi opgradere indsatsen »endnu mere« for at sikre danske og grønlandske interesser i forhold til shipping, olieudvinding, turisme og de overlappende danske og russiske territorialkrav på havbunden under Nordpolen og omegn – ikke mindst i lyset af den øgede russiske militære tilstedeværelse i Arktis.

Imidlertid er den melding også ganske gratis for Peter Taksøe-Jensen. Han ved, der er bred politisk opbakning til spørgsmålet, og allerede i hans kommissorium beskrives Arktis’ stigende økonomiske og sikkerhedspolitiske betydning, og at der er brug for »øget fokusering«. Nogenlunde samme konklusion fremgår af Forsvarsforliget for 2013-2017, hvor det står klart, at vi må tilpasse vores kapaciteter i området både i forhold til suverænitetshåndhævelelse, miljøbeskyttelse og søredning.

Årsagen til, at man i Forsvarsministeriet i december 2013 satte gang i en analyse af Arktis, var da heller ikke for at afdække, om indsatsen skal styrkes, men for at blive klar over, hvilke områder, der skal prioriteres, og i hvilket tempo det bør ske. Analysens offentliggørelse er blevet udskudt gang på gang og er nu mere end et år forsinket. I mellemtiden har vi kun set ganske små investeringer i Danmarks stærkt utilstrækkelige kapaciteter i Arktis. Investeringer som alle tilsyneladende er enige om, og som Taksøe-Jensen nu anbefaler at opgradere »endnu mere«. Forsvaret har tre-fire skibe til at dække et areal, det tager flere måneder at besejle. Det kan næsten kun gå fremad, kan man sige.

Da regeringen lancerede det udenrigs- og sikkerhedspolitiske udredningsarbejde, frygtede mange, at Peter Taksøe-Jensen primært blev sat i spidsen for en spareøvelse. Når man ser på hans første forsigtige udmeldinger, er den frygt kun blevet bestyrket. Ved at fokusere på en helt nødvendig og for længst besluttet opprioritering af vores »nærområde« Arktis, forsøger Peter Taksøe-Jensen tilsyneladende at legitimere de voldsomme besparelser på udviklingsbistanden og den udenrigspolitiske indsats i »verden langt fra Danmark«, som den siddende regering allerede har gennemført, og som her ser ud til at blive videreført.

Det er i virkeligheden en nedprioritering af Danmarks rolle i verden.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Kommentarer

Brugerbillede for Torben Lindegaard

"Det er i virkeligheden en nedprioritering af Danmarks rolle i verden"

Yes - og hvor er det bare fint.

Ikke mere dansk bistand til demokratiudvikling i Pakistan.....eller Maldiverne!!

Det er helt overflødigt, at vi med udgangspunkt i Asiatisk Plads forsøger at løse problemer i fjerne verdensdele. Det er direkte latterligt at høre Udenrigsministeriet kloge sig på løsning af Israel/Palæstina konflikten - og resten af Mellemøsten med for den sags skyld.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Madsen

Tjaah Sandheden er måske snarere at vi vores lidenhed til trods spiller en rolle i verden. Uanset om vi vil det eller ej. Størelsen er nok nogenlunde den samme om vi vælger at spille som Polen eller Sverige. spørgsmålet er hvis bane vi ønsker at spille på. Der er givetvis noget at vinde på begge strategier. Her på siderne vil der være bred enighed om at følge sveriges eksempel. Det vil da også være min anbefaling. Dette vil dog kræve mere end et regeringsskifte da det ser ud til at Socialdemokraterne går i takt med venstre når det kommer til udenrigs og sikkerheds politik.
Med andre ord: "vi vender ryggen til verden". Tro ikke at det gør vores rolle mindre, det forandrer bare den måde vi bliver bedømt på derude.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Det er i virkeligheden en nedprioritering af Danmarks rolle i verden.

Yes ikke flere vanvittige krige og luftbombardementer eller truende militærøvelser...

Måske kan vi nå at indtænke denne nye rolle i vore militærstrategi og indrette vores indkøb af militært materiel hertil. En F35 overflyver jo Danmark på under 10 min. så den er jo ikke rigtig til hjemmebrug.

anbefalede denne kommentar