Tilbage til internetovervågning

LEDER
1. februar 2016

Liberalt er det langt fra, når den tidligere liberale tesemager og nuværende justitsminister fra »Danmarks liberale parti«, Søren Pind, vil genindføre overvågning af danskernes internetbrug i en endnu mere omfattende form end tidligere. Reelt er der tale om, at myndighederne skal masseovervåge borgerne i en målestok, som vi ikke tidligere har set dem gøre. Borgernes ret til privatliv og beskyttelse af personoplysninger sættes i anden række i forhold til statsmagtens stræben efter at indsamle flest muligt oplysninger om deres adfærd for at kunne forhindre eller straffe fremtidige forbrydelser.

Den gradvise udvidelse af myndighedernes muligheder for overvågning af borgerne, der er accelleret i den vestlige verden siden 11. september 2001, har haft noget irreversibelt over sig. Beføjelserne er kun meget sjældent blevet rullet tilbage. Også derfor var det velgørende, da SR-regeringen i 2014 standsede den overvågning af danskernes internetbrug, der blev sat i gang i 2007 som følge af Terrorpakke II.

Læs også: Fem års internetovervågning har stort set været ubrugelig

Begrundelsen fra daværende justitsminister Karen Hækkerup var dog ildevarslende.

Kort forinden havde EU-Domstolen erklæret unionens såkaldte logningsdirektiv for ugyldigt. Direktivet pålagde teleudbydere at gemme data om blandt andet deres kunders opkald, men domstolen vurderede, at lagringen af borgernes data uden konkret mistankegrundlag stred imod bestemmelserne om retten til privatliv og beskyttelse af personoplysninger i EU-chartret for grundlæggende rettigheder.

Logningsdirektivet var i Danmark implementeret i den såkaldte logningsbekendtgørelse, der pålagde teleudbyderne en endnu mere vidtrækkende lagring af data om borgerne, end direktivet i sig selv lagde op til.

Den oplagte konklusion var derfor, at også den danske bekendtgørelse måtte annulleres. Men da det skete, forklarede Karen Hækkerup i en pressemeddelelse fra Justitsministeriet, at det havde vist sig »tvivlsomt«, om de danske regler om sessionslogning kunne »anses for egnede til at opnå deres formål, som er at skabe mulighed for anvendelse af oplysningerne som led i efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold«.

Læs også: Aktivist viser data om sig selv: Sådan kan internet-overvågning se ud

Begrundelsen for at ophæve overvågningen af danskernes adfærd på internettet var altså, at lagringen af data ikke var effektiv nok – ikke at den, som flere uafhænginge jurister vurderede, formentlig var i strid med EU-chartret og måske også med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, sådan som blandt andre tænketanken Justitia argumenterede for.

Der var bestemt god grund til at rejse tvivl om udkommet af den omfattende overvågning. Som fremhævet flere gange i Information viste en evaluering fra Justitsministeriet således i 2012, at politiet reelt kun kunne fremvise én enkelt sag, hvor der var gjort brug denne form for internet-overvågning, som siden 2007 førte til billiarder af registreringer om borgerne. Men problemet med det argument imod overvågning, der alene handler om effektivitet, er selvsagt, at det ikke nødvendigvis er i orden at gøre indhug i borgernes ret til privatliv og databeskyttelse, hvis det skulle lykkedes at udvikle metoder til at anvende overvågningen mere effektivt.

Ikke desto mindre vil Søren Pind nu genindføre overvågningen af borgernes adfærd på nettet i forventning om, at den kan bruges mere effektivt end tidligere.

Læs også: Journal over Informations artikler om internetovervågning

Det kan ikke overraske, at Dansk Folkeparti bakker op om initiativet, men modsat Venstre holder et andet af de borgerlige partier, nemlig Liberal Alliance, den liberale fane højt. Her har it-ordfører Christina Egelund udtalt, at det »i et liberalt demokrati« er »et grundlæggende princip, at man respekterer privatlivets fred« og ikke sætter ind med »masseovervågning af borgere, der ikke er mistænkt for noget som helst kriminelt«.

Dermed er det formentlig op til Socialdemokraterne, om der kan skabes flertal for Søren Pinds planer. Her har retsordfører Trine Bramsen sagt, at partiet afventer, »hvilke anbefalinger myndighederne kommer med«, og derefter tager stilling. Desværre må man dog forvente, at det for Socialdemokraterne ligesom for Venstre og DF ville være utænkeligt at prioritere borgernes rettigheder i en sag, hvor partiet kunne anklages for ikke at gøre alt, hvad der overhovedet er muligt, for at sætte ind mod terror og anden alvorlig kriminalitet.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Journal

»Der er ingen tvivl om, at oplysninger om teletrafik og internetdata er et effektivt instrument til bekæmpelse af alvorlige forbrydelser,« sagde Morten Bødskov i 2012. 900 milliarder oplysninger blev registreret i 2012. Heraf udgør internetdata 90 procent, men Justitsministeriet har kun fremlagt tre sager og ingen, der knytter sig til terror.

Regeringen klar til at genindføre internetovervågning

»Der er ingen tvivl om, at oplysninger om teletrafik og internetdata er et effektivt instrument til bekæmpelse af alvorlige forbrydelser,« sagde Morten Bødskov i 2012. 900 milliarder oplysninger blev registreret i 2012. Heraf udgør internetdata 90 procent, men Justitsministeriet har kun fremlagt tre sager og ingen, der knytter sig til terror.

Kommentarer

Brugerbillede for Lars Jørgensen

Som lederen indleder med at slå fast, er det ikke ideologi der driver Søren Pind i denne sag. Hvad er det så? På sædvanlig arrogant vis, ønsker manden ikke at udtale sig om sagen, så indtil videre er det uvist.

Det er som om politikerne har deponeret deres beslutningsgrundlag i hænderne på de myndigheder - dvs. primært efterretningsvæsnet - der modsat leverer et konstant pres på selv samme politikere, med det slutmål for øje, at kunne råde over en fuldstændig restriktions- og retsløs overvågning af alle danskere.

Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll

Det principielt betænkelige i sagen behøver man ikke være IT-mand/kvinde for at have en holdning til. Men som ikke-it-fagmand er det umuligt at vurdere de tekniske argumenter, som forslagsstillere og myndigheder kommer med. Følg med i debatten blandt fagfolk på version2 om skidt og kanel i myndighedernes tekniske argumenter - som vist ind imellem er det rene vås :
http://www.version2.dk/artikel/tidligere-pet-chef-internetovervaagning-e...
http://www.version2.dk/artikel/sessionslogning-af-danskernes-internetbru...

Brugerbillede for Mogens Ritsholm

Sessionslogning er et misfoster, som ifører til en helt astronomisk omfattende registrering, der i de fleste tilfælde er nytteløs til konkret efterforskning. Da det blev standset i 2014, var det oppe på over 1000 registreringer pr. dag pr. dansker, og når du surfede på internettet blev der dannet en post hvert eller hvert 5. sekund afhængigt af din aktivitet.

Hvordan kunne man dog begå en sådan fejl så længe, og så endog nu foreslå den udbygget. Argumentet for udbygningen er endog, at det ikke er finmasket nok. Så nu foreslås en udvidelse, hvor de samme oplysninger registreres 10 gange oftere.

Hvordan kan det i et demokrati gå så galt?

Efter min erfaring er svaret en blanding af flere faktorer. For det første er det et teknisk emne. Egentlig er det ikke så indviklet. Men hvis man ikke har en smule teknologisk indsigt og er uden trang til at blive klogere, vil man som Søren Pind ende i holdningspræget vurdering, der intet har med virkeligheden at gøre. Det er virkelighedens H. C. Andersen historie.

Ideen til sessionslogning kom fra PET, som i 2005 havde tætte relationer til FBI/NSA. Og i NSA var filosofien dengang "keep it all". Så deres elever fra Danmark lyttede beundrende til dem, og tog hjem til Danmark med NSAs drøm i hovedet. Men i Danmark gør vi det anderledes. Hverken PET eller FE får lov til at indsamle alt. Til gengæld kunne man bede teleselskaberne omat indsamle mest muligt. Så det foreslog de.

Det fandt langsomt støtte hos rigspolitiet, hvor et politimestersynspunkt var, at man ville have adgang til spor af al kommunikation. Det var man jo vant til fra telefonnettet, og Internet var vel bare en teknologisk detalje, som ikke forhindrede et tilsvarende mål om spor af al kommunikation via dette net.

Siden har NSA helt opgivet "keep it all", og de gemmer nu langt færre - men mere målrettede - oplysninger. Og PET har også indset det værdiløse i masseregistrering. I redegørelsen til JMIN sagde de faktisk, at de ikke havde brug for det. Det lagde politikere mærke til.

Så nu er rigspolitiet, der er drivkraften bag ønsket om at genindføre sessionslogning. Et ønske der som sagt bunder i politimesterens drøm om spor af al kommunikation.

Det er ikke første gang, at en udvikling kører helt af sporet. Det er nok heller ikke sidste.

Men der noget ganske særligt ved denne sag. Noget som er større og vigtigere end selve spørgsmålet om logning.

Lovgrundlaget er fra 2002 (L35), og det baserede sig på den såkaldte brydensholt-rapport fra 1999. Et underudvalg under ledelse af Mads Bryde Andersen behandlede i denne rapport mulighederne for forpligtende logningsregler for teleselskaberne.

I underudvalget sad kun jurister, og der er mange fejl i deres rapport, hvor de f.eks. ikke indser, at e-mail ikke er en teletjeneste. Men en ting havde de dog fat i. Logning af al trafik via internettet er en håbløs drøm. I stedet foreslår de evt. logning af IP-identiteter og aktivitetsperioder for kunderne, så et spor kan føres tilbage til en bestemt tilslutning. Samme tilgang fik man siden i direktivet om logning.

Det kan tydeligt læses i bemærkningerne til L35, hvor der bl. a. står:

"Det skal understreges, at der ikke med forslaget lægges op til, at internetudbyderne skal foretage en kortlægning af kundernes aktiviteter, mens de anvender Internettet. Udbyderne vil således ikke løbende skulle foretage registrering af, hvilke hjemmesider, chatrooms mv. kunderne besøger. Hensigten er som anført ovenfor at kunne føre elektroniske spor, der findes på Internettet i forbindelse med kriminelle aktiviteter tilbage til gerningsmændene."

I telebranchen sagde vi gentagne til JMIN, at den foreslåede sessionslogning var i strid med lovgrundlaget. Og vi skrev det til JMIN. Men vi fik intet svar og blev nærmest truet med, at JMIN ikke ville inddrage os, hvis vi rejste dette spørgsmål.

Også i høringen blev der stillet spørgsmålstegn ved hjemlen, bl. a. af datatilsynet, der jo refererer til justitsministeriet. Det var modigt.

Men justitsministeriet har stadig ikke belyst, hvordan de kan fortolke lovgrundlaget således, at de giver ministeren adkomst til at kræve sessionslogning.

Og det er det jeg mener med, at sagen er større end logning. For det ligner et ganske klart tilfælde af magtmisbrug, der svarer til tamilsagen.

Nu vil man så forsøge at dække "hullet" ved at grave et større "hul". Dermed fedtes flere - herunder Søren Pind - ind i sagen. Katastrofen bliver større, og sandsynligheden for et efterspil tilsvarende større.

Lad dog sessionslogning dø i stilhed.

Brugerbillede for Henrik Leffers

Tror i, at Facebook ville findes hvis det ikke var et amerikansk firma der ejede det? -Eller Google? NSA oprettede for 6 år siden et "analysecenter", der har kostet over 100 milliarder $, og fylder næsten lige så meget som Århus, til at "analysere data". Huffington Post skrev for nogen år siden en artikel om, at meningen var at oprette "en profil" på alle, og det skulle ske ved, at hente alt (ALT!) tilgængeligt data om alle. De fleste af jer giver dem frivilligt det meste af det ved at bruge Facebook og Google+! Den data opsamling, de vrøvler om her, er mindre, men vil selvfølgeligt blive delt med "allierede" som kunne være interesseret i det. Måske flere skulle overveje, om ikke Tor-browseren er den eneste sikre måde at være en smule anonym...

Brugerbillede for Karsten Aaen

Google er stiftet af to russere......Facebook er stiftet af Mark Zuckerberg.....

Tror du - og alle andre virkelig - at Facebook, Google og Apple mm. og mv. er villige til at gå i CIA's tjeneste eller FBI's tjeneste. (Højrefløjs kristne konservative republikanske holdninger og mistillid til den amerikanske stat kan vi altså godt undvære her i DK!) Vel er de da ej.

Google er som sagt skrevet af to russere, der alt for ofte har oplevet hvordan den russiske stat kiggede med, hvilket motiv skulle de have for at lade den amerikanske stat kigge med. Og det er altså ikke hverken Apple's, Google's eller Facebook's skyld eller ansvar at NSA er så paranoide, at de opfører datacentre, der leder efter de berømte 100 nåle i en million høstakker (billedlig talt).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

Og I der tror at Tor-browseren sikrer jeg hel eller delvis anonymitet har jeg det her spørgsmål til: Tror I virkelig på det? eller tror I da ikke, at f.eks. NSA også har spioner og dataindsamling herfra, mennesker som sidder og følger med i, hvad der sker på Tor-netværket på internettet, især fordi det vist var og er det amerikanske militær de udviklede denne krypterede Tor-browser.....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

Faktisk mener jeg at det Pind og JMIN nu foreslår er åbenlyst i strid med den danske grundlov, se her:
"§ 77
Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres."
kilde: http://grundloven.dk/

Er det da netop ikke forbyggende foranstaltninger man vil indføre når man nu vil indføre denne type form for sessions-logning? Jo, det mener jeg, netop fordi man logger alt og overvåger alle og al (elektronisk) kommunikation på den her måde - med den hensigt at forebygge kriminalitet. Også selvom man ikke forhindrer kriminalitet på den her måde.

Brugerbillede for Per Jongberg

@ Henrik Leffers

Tak for din kommentar, som jeg har anbefalet, og tk for henvisningen til Tor, som jeg ikke kender.

Arbejder du selv med Tor-browseren, og i saa fald har du fundet problemer med den ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll

Elendigheden vil ingen ende tage....

Dagens grimme nyhed: Nu er EU stort set parat til at overlade vore data fuldstændigt til USA - hvis jeg ellers forstår denne artikel rigtigt: http://www.version2.dk/artikel/eu-vil-tillade-amerikansk-masseovervaagni...

Ikke mere nogen Safe Harbour!!!!!! Run for your life......!

Det er dybt udemokratisk og alvorligt, at EU mener at kunne tillade sig at give disse rettigheder videre uden at spørge borgerne. Hvad kan vi gøre for at stoppe det?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Leffers

Per Jonberg: Jeg har instaleret tor-browseren på min Mac, men jeg har kun brugt den nogen få gange for at finde ud af hvordan den virker. Den er ikke så nem, som mine andre browsere (Safari & Firefox), men den kører fint. Et par venner bruger den mere (fra Unix-systemer) og de er så mistroiske, at de heller ikke stoler på den. -Men jeg er sikker på, at bare det at bruge den, nok vil tiltrække opmærksomhed fra dem "vi" gerne vil undgå at blive bemærket af...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll

Hov, gevaldigt kiks i min post ovenfor - jeg håber, at den bliver slettet af moderator.

Her er det tiltænkte:
Det bekymrer mig, at man fra officiel side forsøger at behandle forskellige hjørner af privatliv/persondatasikkerhed som adskilte problematikker. Lige nu kan man på Altinget følge med i den seneste kampagne for at få overbevist borgerne om sundhedsdataindsamlingens glæder og velsignelser.

En masse pæne ord og varm luft om respekt og sikkerhed osv. osv. - samtidig med, at man i virkeligheden arbejder på at lovliggøre indsamling og videregivelse i meget vidt omfang, uden pligt til information af borgeren, og uden krav om samtykke.
http://www.altinget.dk/velfaerdsteknologi/artikel/danske-patienter-datai...
http://www.altinget.dk/velfaerdsteknologi/artikel/sundhedsdekan-data-til...
http://www.migraeniker.dk/da/vi-mener/horingssvar/1866-lov-om-kliniske-f...

Det skal simpelthen ikke være muligt og lovligt at unddrage sig denne indgriben i ens privatsfære, efter toneangivende politikers og lobbyisters mening - det skal bare se ud som om, der er indsigtsret og samtykke, så der ikke bliver for meget ballade.

For mig at se hænger dette sammen med Pinds logningstiltag og Safe Harbour-problematikken.

Ud over at man allerede er ved at lave aftaler med EU om deling af sundhedsdata, uanset om borgerne vil det eller ej, så går hele udviklingen jo i retning af, at data ikke kan afgrænses til Danmark - eller EU - eller offentlige myndigheder. Det vidner Safe Harbour-udviklingen jo om.

Efterhånden ender alle data med at være tilgængelige mere eller mindre i hele verden, og det gælder ikke kun vore internetssesioner, men også vore sundhedsdata. Det tror jeg, mange ikke er klare over.

Så det forekommer mig at være varm luft og bedragerisk overfor befolkningen overhovedet at snakke om sundhedsdata, som om de kan adskilles fra Safe Harbour-problematikken og sessionslogningsproblematikken. Det hele hænger sammen, det hele drejer sig i sidste ende om gigantiske økonomiske interesser, som er udenfor demokratisk kontrol, og vi er ved at gå i en gevaldig fælde uden vej ud.

anbefalede denne kommentar