Vismændene fra Vestegnen

LEDER
23. januar 2016

Det tog Mette Frederiksen ét døgn at gøre op med 30 års splid og splittelse i Socialdemokraterne. Puf. Det skete i denne uge, og hun gjorde det med en tilsyneladende veltilrettelagt historisk bodsgang op og ned ad enhver tilgængelig medieflade.

Ja, de såkaldte vestegnsborgmestre havde ret dengang for to-tre årtier siden, da de fra virkelighedens ghettodanmark udgjorde en kritisk opposition til det, de oplevede som en virkelighedsfjern partiledelse på Christiansborg. Ja, Danmark skulle have lyttet til dem. Og nej, det er ikke for sent at erkende fejl.

Læs også: Mette Frederiksen: For mange flygtninge og indvandrere truer den danske velfærd

I Deadline på DR2 tirsdag aften udtalte Mette Frederiksen således, at »hvis vi andre havde lyttet til dem allerede dengang, så ville vi i Danmark have ført en helt anden flygtninge- og udlændingepolitik«.

Deri findes utvivlsomt en sandhed, og respekt for en politiker, der åbent vedstår, at hun – i lighed med alle andre mennesker – kan tage fejl. At det forekommer så opsigtsvækkende er i sig selv tankevækkende for danske politikeres evne til selverkendelse.

Med sit selvopgør forsøger Mette Frederiksen tydeligvis at legitimere en socialdemokratisk udlændingepolitik, der i dag til forveksling minder om Dansk Folkepartis linje.

Læs også: Populær trods højredrejning

Derfor er det vigtigt at erindre, hvad det egentlig var borgmestrene på den københavnske vestegn dengang sagde: De protesterede primært mod det, de anså for at være en pilskæv fordeling af flygtningene mellem deres økonomisk trængte kommunerne sydvest for København og de mere velhavende kommuner nord for København. De så et Ghettodanmark med fejlslagen integration vokse frem i deres boligblokke, og de oplevede korslagte arme og døve ører hos partitoppen på Christiansborg.

Det må være disse historiske fejltrin, Mette Frederiksen ikke vil gentage, og godt for det. Netop derfor forpligter hun sig selv på at lytte til de nu pensionerede vestegnsborgmestre og de partifæller, der i dag bærer borgmesterkæderne. Men det vil næppe ske.

Mette Frederiksen kan nemlig ikke bruge de socialdemokratiske borgmestre til at retfærdiggøre partiets stadig strammere udlændingepolitik. For nej, borgmestrene bakker eksempelvis ikke op om stramningerne af reglerne for familiesammenføring, så det kan tage op til tre år for børn såvel som for voksne at blive familiesammenført. På Christiansborg stemmer partiet for stramningen, selv om eksperter kalder det et klokkeklart brud på internationale konventioner, og selv om en retssag ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er under opsejling.

Læs også: S-formand støtter lejre i nærområderne

En af de mest fremtrædende vestegnsborgmestre, Ishøjs borgmester gennem 26 år, Per Madsen, udtalte torsdag til Information om netop det forslag, at det er »det mest inhumane, man kan tænke sig«.

»Det ligger milevidt fra den socialdemokratiske tankegang i hundrede år. Det er modbydeligt at gå med til sådan noget af bare forskrækkelse for et andet parti,« sagde han med henvisning til Dansk Folkeparti.

Og nej, hverken tidligere eller nuværende socialdemokratiske borgmestre er begejstrede for tanken om statslige flygtningelandsbyer, som Mette Frederiksen i lighed med Kristian Thulesen Dahl vil arbejde for, selv om ingen af dem endnu har forklaret, hvad disse landsbyer skal indeholde.

»Det kan da være bedre end at bo på gaden, men for mig er flygtningelandsbyer kun en nødløsning. Det løser ikke noget integrationsproblem. Hvis vi ikke kan gå ind i en integrationsproces, er det næsten håbløst, og du får den ene ghettodannelse eller parallelsamfund efter det andet,« udtalte Ishøjs nuværende borgmester, Ole Bjørstorp (S), til Politiken.

Pointen er netop, at hvor kommunerne taler om, hvordan flygtningene kommer ind i samfundet, taler partitoppen om, hvordan de kan holdes ude af landet.

Måske ender de socialdemokratiske borgmestre med at få ligeså meget ret i 2010’erne, som Mette Frederiksen mener, de havde det i 1990erne. I så fald er der en overhængende risiko for, at en socialdemokratisk formand om to-tre årtier igen vil føle sig nødsaget til at omskrive partiets udlændingepolitik og erkende fortidens fejl. Måske er Mette Frederiksen i fuld gang med at rette én fejl ved at begå en ny.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Torben Lindegaard

Vi skal i hvert fald ikke opføre flygtningelandsbyer - de kommer aldrig ned igen.

I København havde man husvildebarakker på Godthåbsvej/Hulgaardsvej.
Barakkerne blev opført i 1915 under 1. Verdenskrig, og meningen var, at barakkerne skulle erstattes af permanent byggeri, når krigen var forbi og byggematerialer kunne skaffes.

Barakkerne overlevede både 1. & 2. Verdenskrig og blev først revet ned i 1962.

Hvad så med teltlejre?

Ja, det er selvfølgelig bedre end at bo på gaden, for nu at citere Ole Bjørstorp.

Men vi skal ikke tro, at der kommer noget som helst godt ud af at samle 400 unge mænd i 8-mandstelte på en pløjemark ved Thisted.

Det er opskriften på problemskabelse.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Sympatisk, at S og Mette Fredriksen erkender fodslæbende konservatisme.
Nu venter der måske samme selvransagelse på andre områder - bare som eksempel - at uddele børnecheck til familier, der fint kan klare sig uden - påbegyndt af den tidligere regering.
Altså at fravige princippet om at omfordele, hvor skatteborgerne betaler til sig selv.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Hvis der skulle være tvivl om, at de forkerte bliver valgt til at repræsentere os - og de forkerte faglige baggrunde udgør centraladministrationen - så bevises det til fulde af den totale mangel på brugbare, offensive, positive løsninger på et overskueligt og forbigående problem.
De gribes af panik og handler derefter. Det er totalt uansvarligt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Vagn Christensen

Vi var en gruppe der var nedsat af socialdemokratiet som fik til opgave at lave et oplæg til hvordan fik vi gang i integrationen efter at den på grund af 70- 80årenes arbejdsløshed som i særdeleshed havde ramt fremmedarbejderne fra 60 erne som nu blev kaldt indvandrer. Ja vi lavede en rapport til partiet vores leder af gruppen var Vibeke Storm Rasmussen og kan nogen nikke genkendende til navnet så er det rigtigt det er den senere regionsborgmester.
Vi var temmelig drastiske i vores krav til indvandrerne, fordi vi ikke ønskede parallel samfund.
Men vort arbejde blev skrottet af en mere human ønskelig linje fra socialdemokratiet i indvandrer debatten.
Hvilket på dansk betød, at lukke ned for at gøre noget og det kunne man på grund af den stigende arbejdsløshed. Så indvandrerne kunne sejle deres egen sø i det danske velfærdssamfund. Mændene fik arbejdsløshedsunderstøttelse og eneste plads de fik var på sofaen, og kvinderne som kom hertil i større omfang via familiesammenføringer som tog til efter at man gjorde det umuligt at sende penge hjem for at holde eksistensen af de landsby fællesskaber hvor de var udrejst fra. Ja så betød det at så måtte børnene i landsbyen lade sig tvangsgifte med sønner og døtre fra de danske indvandrer familier.
Dette var kulturnebrydning som havde store omkostninger for såvel det danske samfund som for indvandrernes samfund.
Arbejdsløsheden med faderen på sofaen betød at familiens børn mistede respekten for deres fader og så ikke ham som en fadderrolle. Hvorfor de søgte surrogater som blev til at finde fællesskab i bander. Men i pigerne var der en helt anderledes kraft. Jeg glemmer aldrig da jeg som indvandrer ordfører oplevede i et radio studie i 80 erne så en ung kvinde med tørklæde. Hvordan formanden for indvandrer sammenslutningen overfaldt hende verbalt med om hun var klar over at det var det hendes forældre og mange med dem var flygtet væk fra.
Men pigens ord var vi er en flok unge piger på universitetet som føler vi får en anden behandling end de etniske danske piger ja der bliver set ned på os. Nu har vi valgt at stå frem og vise vi er parat til kamp mod den diskrimination og nu vil vi på alle måder vise dem at vi er anderledes men vi er også dygtigere end de etniske danskere.
Men først da Nyrup tog fat på at løse arbejdsløshedsproblemet blev indvandrerne igen synlige.
Men ingen gjorde fortsat noget.
Da valget så nærmede sig i 2001 mente venstre at indvandrene var problemet for det danske samfund og lagde sig på linje med Dansk Folkeparti som siden sin start havde ment de var problemet for det danske velfærdssamfund. Fogh havde regnet ud at for at få regeringsmagten måtte han hellere begynde at tale med DFs tunge i det spørgsmål selv om han viste at han på den måde skabte afstand til EUs lagte integrationspolitik.
Men til at berolige de mistænksomme europæer hentede han ind som integrationsminister Bertel Hårder som var en af EU parlamentsmedlemmer i troen på at han nok skulle dæmpe den europæiske kritik af den indførte af fogh regeringens integrationspolitik
Nyrup som stod over for med de mange skabte nye arbejdspladser at kunne få integreret indvandrerne på arbejdsmarkedet.
Må i dag erkende at det at der ikke blev gjort noget ved integrationen og at v som DF kunne bruge det i deres indenrigspolitiske kamp betød Nyrup på den værste måde tabte regeringsmagten, og at DF fik fodfæste i landspolitikken i en grad der sjældent er set.

Brugerbillede for Helene Kristensen

Flygtningelandsbyer i Danmark er ikke en ny opfindelse. Det er en mulighed, som Danmark kun én gang tidligere har gjort brug af. Det var under borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien, hvor store strømme af flygtninge kom til landet i 1993 og boede i flygtningelandsbyen i Fensmark. Landsbyen blev pakket sammen igen i 1996 og sendt til Bosnien for at hjælpe med genopbygningen.

Den daværende regering bestod af Socialdemokratiet, De radikale, Centrumdekokraterne og Kristeligt folkeparti. Så det var altså dem der var umenneskelige dengang, eller måske var det ikke umenneskeligt dengang eller.......?

Brugerbillede for Helene Kristensen

Torben Lindegaard, nej der er godt nok ikke mange bomber i Thisted, er det ikke det man er flygtet fra? Eller er fraværet af bomber ikke så væsentligt, at man i stedet kan bekymre sig om antallet af diskoteker og tøjbutikker?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Ole Vagn Christensen, Nyrup tabte af én eneste grund, og det var den helt grundlæggende mistillid, ændringen af efterlønnen i 1998 førte til. Folk, der aldrig havde drømt om at stemme andet end socialdemokratisk indså, at partiet ikke længere udgjorde den bastion for tryghed og anstændighed, man havde været vant til - fire år efter de arbejdsløse havde opdaget det samme med ændringerne af dagpengereglerne, så man skulle aktiveres for understøttelsen uden genoptjeningsret, og samme år som Karen Jespersens servicelov ødelagde alle de fremskridt, som bistandsloven havde ført til.

Brugerbillede for Torben Lindegaard

@Helene Kristensen

Berlingske har i dag en artikel gående ud på, at kun 1/3 af flygtninge/indvandrere i Danmark er fra Syrien - og altså flygtninge.
2/3 er i stedet migranter, der rejser efter et bedre liv.

Vi er nødt til at starte i virkeligheden, når vi forsøger at løse problemerne omkring flygtninge/indvandrere - og at tage udgangspunkt i, at alle de 400 unge mænd er flygtet fra bomber er rent selvbedrag.

Selvfølgelig trækker både tøjbutikker og diskoteker - og ikke mindst mødet med de danske kvinder med den forstandige kønsmoral, som de har hørt så meget om.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Omvendt, Torben Lindegaard, er vores eneste chance for at få de forbenede konservative reformerede nok, at vi får lært den unge - og meget større generation - hvordan friheden kan fungere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Vagn Christensen

Selvfølgelig spillede efterlønnen også en rolle Steffen. Men du vil vel ikke bortforklare at Foghs holdnings skifte til indvandrerne ikke var den egentlige årsag til at han kunne sætte sig i Statsminister stolen. Så vidt jeg husker var Fogh en del af efterlønsforliget som var et stykke skrivebordsarbejde udført af Mogens Lykketoft og af Fogh hen over hovedet på den daværende arbejdsminister og de socialdemokratiske arbejdsmarkedspolitiske ordfører.
Den største fejlskridt der blev taget her var at der var manglende respekt omkring de muligheder lønmodtagere havde brugt for at sikre deres alderdom. I den beregning jeg fik foretaget i sparekassen Thy var det beløb man nu ville med efterlønslovsændringer stjæle fra lønmodtagerne beløb som indekskontrakter, lønmodtagernes dyrtidsfond, og de kapitalpensionsbeløb lovgivningen havde givet lønmodtagerne mulighed for at bruge. Beløbene beløb sig til 771.000 kr.
Det var hvad der blev opponeret imod, jeg ved godt kloge hoveder vil hænge det op på efterlønsbeviset.
Men vi i virkelighedens verden ved at det var noget andet.
Lønmodtagerne følte at deres opsparing til alderdommen blev dem frastjålet hvis de skulle bruge den til at sikre dem efterløn. Hvilket jeg fuldt ud forstod når jeg selv over for mine arbejdskammerater på slagteriet havde kæmpet for at de gjorde som tjenestemændene havde gjort tog en procentdel af deres løn for at sikre dem lighed med tjenestemændene når de skulle pensioneres i leveforhold.
Om dette initiativ kan du læse i fagbladet for slagteriarbejderne at det havde ikke været en nem fødsel at få slagteriarbejdere til at gøre egen indsats for at få em pensionslignende ordning.
Der var mange knubbede ord om at pension var noget samfundet skulle løse og ikke lønmodtagerne selv.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Lystlund

R ikke SL
Til Christian Jensen.
Jeg vil starte med at korrigere sproget i din artikel.
Det hedder at "forpligte sig til noget", ikke forpligte sig på noget". Jeg hader denne på-syge, som snart har gjort dansk til danglish. Misbrug af præpositionen på, gennemsyrer alt mediesprog, det er måske en slags århusiansk(fra Journalisthøjskolen)? Jeg er udlænding og skriver derfor ikke altid korrekt dansk, men kunne man ikke have lov til at ønske sig, at artiklens danske forfatter kunne anvende en korrekt præposition, når der nu forlanges så meget af udlændinges sprog?

Så til Socialdemokraterne.
Jeg finder det sørgeligt, at S ikke har større visioner end at løbe DF i hælene. Indvandrerspørgsmålet kunne adresseres og diskuteres med større anstændighed end det vi ser fra S. S og DF's forestilling om at placere store flygtningelejre i f. eks. Libyen, lyder vanvittig. Ved S og DF hvordan forholdene i Libyen er? Alle er klare over, at Norden ikke kan tage imod alle migranter, der vil hertil, men tonen er uanstændig fra nogle partier.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Lystlund

R skriver ikke SL
Flygtningelandsbyer er en dårlig ide, men at placere få samlede boliger mange steder, kunne være en farbar løsning. Flygtninge skal placeres, således at de kommer i kontakt med det danske samfund og børnene skal gå i skole med danske børn, evt. assisteret af egnede uddannede flygtninge, der kan de diverse sprog. Det ville også øge disse personers kendskab til dansk, som så kunne bruges til at undervise egne landsmænd.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Lystlund

R skriver ikke SL
Jeg vil tilføje en ting til mine tidligere kommentarer vedrørende Socialdemokraterne.
Socialdemokraterne mangler dannelse. Dannelse har ikke nødvendigvis noget med uddannelse at gøre. Der efterlyses mere dannelse og pli i det danske Folketing, også hos formanden for Folketinget.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Vagn Christensen

Enig flygtninge i barakker er ikke nogen ny sag jeg tror at alle købstæder har haft dette fænomen.
Københavnerne er vel de bedste til at huske de oprettede flygtninge byer for at huse de mange flygtninge fra Jylland. Hvis ikke i kan det så kan i få syn for sagen i den bog Hans Sode Madsen skrev i forbindelse med magtudredningsserien af bøger Bogen med titlen Farlig Ungdom.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

Jeg bliver altså nødt til at sige det her: Socialdemokraterne indførte stop for indvandring i i 1973. Primært fordi fagbevægelsen var bange for at de jugoslaviske, tyrkiske og pakistanske indvandrere skulle blive til løntrykkere, der ville trykke den danske faglærte arbejders løn. På Venstrefløjen i DK har der altid været en stor gruppe af mennesker, der ikke ville have alt for mange indvandrere hertil, se her:

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/hanne-reint...

Da jeg først fandt ud af det her, lignede jeg et stort spørgmålstegn, men så blev jeg klar over, at det jo er præcis den samme argumentation som Dansk Folkeparti, 3F og Socialdemokratiet nu bruger - uden sammenligning i øvrigt - for at der ikke skal komme så mange indvandrere og flygtninge til landet - til dette Danmark.

Mange synes at glemme, at det var arbejdsgiverne, der ville have de første indvandrere til landet. Og ganske vist kom de første tyrkere til landet i 1967, men det var faktisk under den borgerlige VKR-regering fra 1968-1971, at indvandringen rigtig tog fart. Meningen var at gæstearbejdere skulle ud af landet efter et halvt år, og søge om at komme ind igen, men det ændrede den borgerlige regering på, så de ikke behøvede at gøre dette.

Her er en kronik fra Arbejdsgiveren 1970 af Jens Fisker, daværende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening:
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/velkommen-m...

Dette ikke sagt eller skrevet for at undskylde for Socialdemokraties nuværende linje, blot for at påvise, at en sådan linje allerede fandtes i 1960erne og i 1970erne, også i toppen af Socialdemokratiet med Anker Jørgensen mm. og m.fl. Og at Socialdemokratiet altid har været med på at lukke arbejdere ind, hvis det er nødvendigt af hensyn til den danske konkurrenceevne overfor udlandet - være med at lukke havegærdet til DK - af hensyn til de danske arbejderes muligheder for jobs.....

Bare synd at de jobs der er lige ikke er jobs i den traditionelle fremstillingsindustri, men indenfor områder, hvor man skal være god til at læse, skrive, og regne. Og kunne omgås og forstå og vedligeholde robotter. Og netop derfor taler vi om jobløs vækst.....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Pedersen

==
Så vidt jeg husker var Fogh en del af efterlønsforliget som var et stykke skrivebordsarbejde udført af Mogens Lykketoft og af Fogh hen over hovedet på den daværende arbejdsminister og de socialdemokratiske arbejdsmarkedspolitiske ordfører.
==

Det er alt sammen meget muligt. Men det er lige meget. For det var ikke Fogh, der havde garanteret efterlønnen lige før et valg.

Det kommer altid bag på politikere at vælgere faktisk hævner sig når de bliver snydt. Eller også er politikerne villige til at sælge fremtiden for at vinde næste valg. Jeg ved ikke hvad der er værst.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Vagn Christensen

Efterlønnen var der fortsat Jesper, og alle havde fortsat ret til den. Så den garanti var i orden.
Det der var problemet med efterlønnen var at fra 60- 62 år blev der indført en række modregningsregler som var direkte tyveri fra lønmodtagernes opsparing til tiden efter de 67 år som var pensionsalderen. Den regel her ramte i særdeleshed de nedslidte og udslidte lønmodtagere også dem som havde ladet sig vælge som tillidsmænd i forbundenes hovedledelser.
Her tænkte socialdemokraternes forhandler Mogens Lykketoft sig ikke om hvad har lønmodtagerne sat af til den tredje alder. Jeg har fået foretaget beregninger herpå de viste 771.000 kr. Hvis man havde brugt de lovmæssige regler som alle lønmodtagere havde haft ret uden virksomheden var inddraget.
Det var dette tyveri der var grunden til protesten mod efterlønnen ikke garantien for efterlønnen den var fortsat gældende.
Men for folk som havde pligt til at holde når de blev 60 enten fordi det sagde deres aftaler som var gældende for mange fagforeningsansatte. Eller de mange som på grund af nedslidningen på arbejdspladsen efter mange års ensidige arbejde. For dem gjaldt at de fik tyvstjålet ved højlys dag deres opsparing til den tredje alder.
Tyveri slipper man ikke godt fra det gjaldt også for socialdemokraternes forhandlere, og det ramte Nyrup regeringen. Ikke snakken om retten til efterløn.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Vagn Christensen

Erik skriver
For at de reelle flygtninge kan få bedre forhold, kunne man begynde at hjemsende dem, der kommer fra lande, der gør, at de ikke har mulighed for at opnå asyl, som Marokko.
Ja og når det ikke er sket Erik er det fordi det har været bekvemt at vedtage Europas ydre grænse men ikke fået en aftale om hvad skal der til for at sikre at den ydre grænse kan leve op til indgåede aftaler. Eksempelvis at afvise flygtninge fra lande som Marokko og Iran.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Efterlønsændringen gik først og fremmest ud på, at man skulle betale et bidrag selv - ved siden af de 8% arbejdsmarkedsbidrag, det almindelige a-kassebidrag, som for de fleste blot var en forsikring, der ikke kom til udbetaling etc.
Værst af alt var dog signalet: at skattefinansiering af velfærdsydelser i højere og højere grad blev afløst af egenbetaling. Som vores samfund er skruet sammen, er det et regulært tyveri, fordi skattefinansiering reelt er med til at betale lønmodtagerne en større andel af værdien af deres arbejde, fordi overskud og høje lønninger også beskattes og dermed indgår i indkomstudligningen i form af almene velfærdsgoder.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Desuden er det tydeligt, at det væsentlige problem er den sammenblanding, der er sket med grupperne af nye beboere: alle lønmodtagere - fra yngste fejemand på værkstedet til rektor på Københavns Universitet - havde absolut intet ønske om at blive udfordret af udenlandsk arbejdskraft, hvad arbejdsgiverne havde af mange forskellige grunde: overskud af arbejdskraft giver f.eks. mere føjelige ansatte; omvendt havde de besiddende klasser intet ønske om at modtage flygtninge, der i høj grad repræsenterede den største fare for dem: folk, der kunne påberåbe sig rettigheder alene i kraft af at være mennesker i en udsat position. Det er til gengæld noget, som arbejderklassen kan forholde sig til, for her ved man, at det godt kan være, at ting har priser på papiret, men at det reelt bare handler om at yde en indsats - som i princippet er gratis, hvis man ikke skal slide for det daglige brød.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Lystlund

R skriver ikke SL
Dansk Industri har været i medierne og utrykt, at de gerne tager imod flygtninge for at få dem i arbejde. Det skulle ikke undre mig, at DI var interesseret i hjælp til selvhjælp.

Vi kender alle sloganet, vi kan ikke få danskere ansat, de er ikke interesserede og de er ikke så engagerede som østarbejderne. Vi ved også, at mange østarbejdere ikke bor i Danmark, deres omkostninger ligger i et andet land, med lavere skatter, så som Polen, f. eks. Det er ikke for at opbygge Polen, eller Østlandene, at DI tager østarbejdere, de får dem ganske enkelt billigere, de er ofte ikke medlemmer af fagforeninger, hvilket gør det endnu enklere.
Herboende danskere mm. har ganske enkelt f.eks. dyrere husleje mm. end sesonarbejdere. Jeg understreger, at jeg kender mange dygtige, flittige og fine mennesker blandt polakker.

Vi har hørt vores nuværende beskæftigelsesminister utallige gange stå som en prædikant fra DA og messe over de "dovne" danskere.

Ved at tage imod flygtninge, bliver DI sansynligvis godtgjort af staten vedrørende lønnen. Det er også muligt, at den slags ordning kunne hjælpe flygtninge ind i arbejdslivet, men det arbejde kunne evt. også blive udført af nu ledige danskere.

Det er her i dette led, at DF har grobund. Det er ikke længere Socialdemokraterne, der står op for arbejderne. Disse danskere har erfaret i sidste regeringsperode, at Socialdemokraterne, så ud til at være ligeglade med de arbejdsløse og de ubemidlede. De flokkes over i den Kristelige fagforening f. eks., hvor kontingentet er lavt og de søger hen til DF. Desværre går de fra asken til ilden, fordi DF er ikke et arbejderparti, det er et borgerligt parti, som bliver stort ved at skabe frygt for fremmede.

Det er DF, der kører med klatten foran alle de andre partier, som Rottefængeren fra Hammel, ham med fløjten. Partierne løber næsten alle sammen efter fløjten.

Der er ganske enkelt ikke arbejde til alle, med mindre, at begrebet arbejde bliver defineret anderledes. Det er måske på tide at begynde at kigge på borgerløn, som flere har foreslået.

I virkeligheden kunne alle arbejde for det de får, det kan være bistand, arbejdsløshedsunderstøttelse, revalidering, eller hvad det nu hedder alt sammen, i et rimeligt timeantal. Man kunne give mennesker i en arbejdsløshedsperiode mulighed for at bidrage til samfundet med en fornuftig beskæftigelse, gavnende vores samfund, således at de ikke bliver kørt i sølet, mentalt.

Der er ingen tvivl om, at ordninger som løntilskud, uagtet om det kommer fra højre eller venstre side af folketingssalen, bliver misbrugt af private arbejdsgivere. Folk i løntilskud bliver alt for ofte ansat i et halvt år og så smidt ud. Kommunerne har også en fordel ved denne ansættelsesform. Det bliver bare ikke drøftet alt for meget.

Denne splittelse, som vi ser i landet for øjeblikket er skabt af et xenofobisk parti, der splitter for at få magt. Vil vi tillade denne splittelse i vores angst for fremtiden. Selvfølgelig skal vi forlange noget af vores gæster, det er ikke det jeg taler om eller for.

Det jeg har noget imod er, at flere partier, med DF i spidsen bruger befolkningen angst for fremtiden som politisk løftestang. Hvor er visionerne, hvad får politikerne penge for?

Udadtil og indadtil viser tiden ikke det Danmark, som jeg holder af og flyttede til, som et ungt menneske, det land hvis min mand stammer fra og mit barn vokser op i. Des mere vi gør os bemærkede i uanstændighed, des færre vil der handle med os.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Vagn Christensen

Steffen det du skriver er der ikke noget nyt i.
Desuden er det tydeligt, at det væsentlige problem er den sammenblanding, der er sket med grupperne af nye beboere: alle lønmodtagere - fra yngste fejemand på værkstedet til rektor på Københavns Universitet - havde absolut intet ønske om at blive udfordret af udenlandsk arbejdskraft, hvad arbejdsgiverne havde af mange forskellige grunde: overskud af arbejdskraft giver f.eks. mere føjelige ansatte; omvendt havde de besiddende klasser intet ønske om at modtage flygtninge, der i høj grad repræsenterede den største fare for dem: folk, der kunne påberåbe sig rettigheder alene i kraft af at være mennesker i en udsat position.
Det her er altid udfordringen i den nutid vi befinder os i for såvel venstrefløjen som fagbevægelsen det har det været siden septemberforliget blev indgået i 1899.
Det burde vi havde lært af, men alligevel falder vi i borgerskabets fælder som de på allersnedigste vis har masse af manipulatorer til iværksætte og så længe vi slås mod os selv har de ammunition nok til deres kamp det så vi senest da vi havde dialoger om økonomisk demokrati og nu allersenest med flygtningestrømmene.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Jørgensen

Aaen@,

I din sammenligning af S i 1973 og idag springer du behændigt over, at der var tale om migrant-arbejdskraft i halvfjerdserne og flygtninge i dagens diskussion. De to ting har - set fra et humanitært perspektiv - intet med hinanden at gøre.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler

Og jeg er nærmest græsk katolsk!

Så længe de ikke erklærer sig 'forpligtiget' til eller på at tage hensyn til 'de 'sykriatiske eksperters' rapporter fra ekskursioner i Under-Danmarks eksotiske habitater for blandede befolkningsgrupper af første-, anden- og tredje-generations sociale tabere af 'dansk' eller 'anden etnisk' oprindelse'.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Vagn Christensen

Steffen skriver
Men, Ole, du skriver det selv: vi har ikke lært af det, og derfor må lektien repeteres igen og igen, til den sidder fast, og der bliver handlet på den.
Ja og sådan har det altid været læs de Nordiske Myter her tales der om slave lænker.
Jeg mener i dag at kunne sige at vi er belagt med slavelænker af guld som sættes højere end de værdier der udspringer fra at være i et fællesskab.
Lønmodtagere er gjort til forbrugere i et supermarked hvor det handler om at være sig selv nærmest selv om guldkæderne fører dem til tomhedens håbløshed og til at spille fallit når det drejer sig om menneskelig værdi fællesskab så siger man ikke mere hvor er det dejligt at mødes 1 maj for at fortælle hinanden om de fremskridt der er sket i vort fællesskab.
Nej for 1 Maj er hverdag hvor det gælder først mig så jeg kan holde ud at bære slavens symbol guldkæderne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler

@R ikke SL Lystlund,
ja, den danske sprog er en svær en, men det skal du ikke være ked af. Vi er efterhånden ikke så få gammeldanske vælgere af gammeldansk oprindelse, som har lidt svært ved at finde de rigtige ord for det, vi ønsker at meddele vores omgivelser uden risiko for at blive misforstået af dem, det er henvendt til. Slå op i Dansk Retskrivningsordbog, som løbende opdateres af Dansk Sprognævn, og forvis dig om, hvad et såkaldt "pendulord" er, og hvad det kan betyde for læsere og tilhørere på forskellige alderstrin.

Eksempler:
1) "At gøre nogen en bjørnetjeneste" betyder at gøre dem en vældig stor tjeneste, hvis du er under 45 år gammel. Er du over 60 betyder det stadig det modsatte, i.e. det samme som i la Fontaines fabel om bjørnen og bjørnetrækkeren.
2) "At forfordele nogen" - se ovenfor under bjørnetjeneste.

Kort sagt, dansk er ikke spor svært. Hest hedder cheval, og sådan er hele vejen igennem ;-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Rasmussen

3) 'At spotte' betød engang udelukkende at håne. Nu bliver det som oftest brugt i den engelske betydning af et ord, der ligner, men overhovedet ikke er det samme, nemlig: At opdage.

4) 'At være fed' betyder ikke længere udelukkende, at en person er svært overvægtig, eller at maden er voldsomt kalorieholdig – eller kalorierig! – men nu også at man er sej, smuk … ja, måske endda 'smækker'.

5) 'At være smækker' blev for nogle år siden pludseligt så voldsomt populært, at det blev benyttet, rosende, om stort set alt. Det være sig 'et smækkert tilbud', 'en smækker nyhed', 'en smækker middagsret' …

For slet ikke at nævne hvordan Ritzaus … æhm, kreative brug af det danske skriftsprog konstant 'rammer'(!) nyhedsmedierne og i forlængelse deraf sagesløse læsere, som måske fejlagtigt opfatter det som korrekt sprogbrug. Hvilket det så også med tilstrækkelig mange gentagelser kan gå hen og blive.

anbefalede denne kommentar