Leder

Er Danmark Ungarn light?

20. februar 2016

Pigtrådshegn mod grænsen til Serbien. Fængsling af flygtninge. En mildt sagt nonchalant holdning til EU og dets forpligtende regler. Alt dette er virkeligheden i premierminister Viktor Orbáns Ungarn, som Information i de seneste tre uger har skildret i en reportageserie.

Det er let at lade sig forarge over den ungarske premierminister Viktor Orbán og hans politik og flygtningehåndtering, som hele efteråret trak overskrifter og frembragte panderynker både herhjemme og i resten af EU. Videoer som den af en ungarsk reporter, der spænder ben for en løbende flygtning med sit barn på armen, hjalp ikke just på landets ry.

Hurtigt blev Ungarn et symbol på flygtningefjendtligheden, et forbillede for den europæiske højrefløj og et problembarn i Bruxelles, som allerede i årene op til flygtningekrisen havde bokset med Orbáns antidemokratiske tiltag over for pressen og domstolene i Ungarn.

Læs også: Europas paria er blevet en rollemodel

Men Ungarn er ikke det eneste europæiske land, der har forarget i den seneste tid. Også Danmark har forårsaget panderynker i EU og trukket overskrifter verden over i forbindelse med flygtningekrisen, og flere gange er Danmark blevet kaldt Ungarn-light – blandt andet af formanden for Vänsterpartiet i Sverige, Jonas Sjöstedt, og af den tyske avis Frankfurter Rundschau. Det første i forbindelse med asylstramningerne – det andet efter folkeafstemningen om retsforbeholdet.

Men er Danmark virkelig Ungarn light?

På nogle punkter kan der være noget om det. Danmark har ikke bygget et pigtrådshegn, men ligesom mange andre europæiske lande, har vi indført grænsekontrol.

I januar måtte integrationsministeren og udenrigsministeren stå skoleret i EU, hvor de skulle forsvare de nye danske asylstramninger og udrede, om de var i strid med konventionerne.

Og hvad angår holdningen til EU’s regler har Danmark med sin landbrugspakke afsløret en noget bekymrende og laissez faire indstilling til, at vores fremfærd på området måske kan ende i en overtrædelse af forskellige EU-direktiver.

Da danskerne den 3. december stemte nej til afskaffelsen af retsforbeholdet, viste vi, at vi sammen med nogle af de østeuropæiske lande og Storbritannien hører til blandt de mindst EU-begejstrede lande i Europa.

Og mens det i 2015 var Ungarn, der var udsat for nazisammenligninger, har Danmark overtaget denne form for negativ opmærksomhed – hvad end det er rimeligt eller ej.

På nogle punkter har ungarerne endda set Danmark som foregangsland, for eksempel da landets regering efter dansk forbillede trykte flygtningeannoncer i libanesiske aviser.

Victor Orbán nyder enorm opbakning blandt ungarerne. Ikke desto mindre er han ekstrem.

Som filosoffen Àgnes Heller sagde i et interview i sidste weekends Moderne Tider: »Ungarn er i meget dårlig forfatning nu, fordi vi har en regering og en premierminister, som ødelægger demokratiet dag for dag.«

Hun henviser blandt andet til Orbáns undertrykkelse af de frie medier, hans centraliserede uddannelsespolitik, hans svækkelse af landets domstole og hans hetz imod de få, som tør at tale ham imod – herunder Àgnes Heller selv. På alle disse altafgørende punkter minder Danmark heldigvis ikke om Ungarn, som har et lang mere skrøbelig demokratisk tradition.

Det er utvivlsom ment som en provokation, når udenlandske politikere og iagttagere kalder Danmark for Ungarn light, ligesom det var ment som en provokation, da Information på forsiden den 3. februar skrev, at Viktor Orbán kunne ses som en slags europæisk rollemodel.

Ved et EU-topmødet i maj 2015 hilste formanden for EU-Kommissionen, Jean Claude Juncker, Orbán velkommen med ordene »der kommer diktatoren jo«. Det var måske halvt i spøg, men der var også en tone af alvor i det.

For selv om Orbán ikke fængsler sine modstandere eller er valgt på et udemokratisk grundlag, er hans styre korrupt, magtarrogant og decideret antiliberalt, og dermed i en helt anden boldgade end det danske.

Men ligesom Orbán med fordel kunne lytte til den underliggende kritik i Jean Claude Junckers velkomst, kan vi med fordel lytte til de røster, som kalder Danmark for Ungarn light – også selv om det ikke passer på alle områder. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Romme
Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

Helene Kristensen

Korrupt, magtarrogant - jeg har mere end almindelig svært ved at se, at der skulle være nogen forskel på Jean Claude Juncker og Viktor Orbán.

Finn Thøgersen, Anders Barfod, Hans Aagaard og erik mørk thomsen anbefalede denne kommentar
erik mørk thomsen

Den er simpelthen for langt ude.
I Ungarn er det demokratiet, der anfægtes af regeringen, desværre med folket støtte.
I Danmark er det, de taberne parter, der anfægter demokratiet, heldigvis uden folket støtte.
Ungarn havde i mange år, regeringer, der var dybt korrupte, hvor de to regering bærende partiet, toppes om, at "bestikke" flest af den såkaldte elite, således de kunne få magten.
Men de havde EU opbagning.
At Orban så, vandt en jordskælv sejr, ved at love, han ville udrydde det korrupte system, er vel logisk.
At EU så har udtrykt stort betænkelig over, at han har smidt den bestukket elite på porten, siger vel sig selv, når man ser, hvem sidder i spidsen for EU.
At EU kun i langt mindre grad, har udtrykt betænkelighed over de tiltag, dybt antidemokratiske, som Orban har udat f.eks. roma for, viser kun, at EU er eliten projekt.
At danskerne i modstrid af, hvad eliten forlangte af os, stemte nej ved sidste EU-afstemning, er vel befolkningen demokratiske ret, selvom eliten har mere end svært ved at acceptere det.
At danskerne heller vil havde, "den lille svindler", som statsminister, end den af eliten elske regering, der gang på gang, brød deres løfter, til den brede befolkning, er vel befolkning ret.
Elitenen bør heller tænke over, hvorfor befolkninger i alle EU lande, går imod dem.
Er det fordi, at de sammenhængskraft, der bør være i et samfund, er brudt, forstået på den måde, at hvad der er godt for eliten, ikke er godt, for den brede befolkning, og omvendt.
Som landsretsagfører Carl Madsen skrev om de danske dommer (eliten), "de er ikke korrupte, i ordet egnelig forstand, men korrupte, i den forstand, at langt de fleste, vil gå meget langt, for at bevare deres stand(eliten) privilegerer.

Transparency International har vurderet Danmark som et af de mindst korrupte lande i verden - at sammenligne Danmark med visse østeuropæiske lande er helt ude i skoven.

René Pedersen

Man kan sige meget skidt om Viktor Orbán, men på et punkt har han 100 % ret og det er han ikke ønsker Ungarn skyllet væk af folkevandringer - sporene i vest skræmmer og med god grund

Michael Kongstad Nielsen

Eskild Nielsen, hvis han sagde, det var illegitimt, så havde de et problem, men at det ikke er liberalt betyder vel bare, at det er reguleret. Jeg kender ikke så meget til det, men synes bare men skyder med spredehagl mod Ungarn og Polen for tiden.

Jes Enevoldsen

Michael Kongsted.
Demokrati er ikke kun at lade befolkningen stemme hvert 4.år. I både Ungarn og senest Polen er der sket tiltag (eller på vej), som bryder med demokratiets regler (pressens frihed, domstolenes uafhængighed). Selv om ungarerne måtte bekræfte Orban ved næste valg (hvilket de nok gør, da det ikke er et land med en lang demokratisk tradition), bliver det ikke mere demokratisk af den grund. Desuden bliver det jo altså lettere at blive genvalgt, hvis man først har stækket oppositions-pressen.
Orban dyrker jo nationalismen og mishandler etniske mindretal af forskellig art. Referencer til det tabte "Store Ungarn" med påstand om, at man er blevet behandlet skidt af "historien" bringer unægteligt uhyggelige minder om, hvad der skete i Tyskland mellem 1. og 2. verdenskrig (selv om Orban selvfølgelig ikke er nogen Hitler (han blev jo også demokratisk valgt!).
At Orban bliver kritiseret af en fusker som Juncker betyder jo ikke, at kritikken er forkert.

Håbet er sådan nogle som sygeplejersken Sandor, som er beskrevet i en anden artikel i dagens avis. Ungarerne har mere behov for et godt sundhedssystem, som hun kæmper for, end et stykke at Rumænien, som sikkert er Orbans hemmelige våde drøm. - Som artiklen om Sandor viser, risikerer man sit job, hvis man kritiserer regeringen. Hvilket igen bekræfter, at Ungarn ikke er et fungerende demokrati.
Så der er al mulig grund til at skyde med "spredehagl" mod Ungarn (og Polen) . Jeg vil sådan set mene, at man skal gå over til noget tungere skyts.

Michael Kongstad Nielsen

Jes Enevoldsen,
jeg kan læse mig til, at Ungarn efter Murens fald havde sit første parlamentsvalg i 1990. Alle regeringer siden da er gået ind for kapitalisme, en konservativ, en nationalkonservativ, en socialliberal, og så en nationalkonservativ igen (Fidesz). Kapitalismen og regeringsførelsen har gennem alle årene ført til skæv indkomstfordeling, nogle blev rige, andre arbejdsløse, inflationen hærgede, korruptionen ligeså. Et råt samfund må man formode. I 2005 måtte IMF, EU og Verdensbanken yde lån på 25 mia. dollars til Ungarn.

Fidesz har nok prøvet at få styr på landets vilde røverøkonomi med de senere års tiltag. Meget af det, man anklager Fidesz for, er holdt i antydningens vendinger, med kun lidt konkret stof. Pressen (i Polen) er fri som før, men de statsejede medier (fjernsyn) har fået nye regler om ledelsen nogenlunde svarende til de danske, og domstolenes uafhængighed er lige så intakt som i USA, hvor højesterets dommere udnævnes af Kongressen. Eller som i Danmark. der ikke har en forfatningsdomstol, men hvor Højesteret fungerer som sådan, dog uden formel adgang til af egen drift at tage lovforslag op til grundlovbedømmelse.

Jes Enevoldsen

Michael Kongstad,
Det er helt fint, at de formelle regler i Ungarn og Polen måske er OK. Men det der må være interessant er, hvordan forholdene egentlig er. I artiklen om sygplejersken Sandor kunne vi læse, at folk, der støtter hende, mister deres job. Det er meget vanskeligt at være kritisk presse i Ungarn i dag. Det er det virkelige liv. Det er derfor disse lande er blevet så massivt kritiseret fra mange sider (bla. EU). Du lyder som om du citerer fra magthavernes. Putin er skam også blevet demokratisk valgt, og så længe det ikke direkte er blevet bevist ved en domstol, at han myrder sine politiske modstandere, er der måske også demokrati i Rusland? Eller hva'?
Den polerede overflade interesserer mig meget lidt. De virkelige forhold meget mere.